To skridt frem og et tilbage…

I Danmark har vi gode forhold som kvinde anno 2009. For 50 år siden, så det anderledes ud. Den gang turde kvinder ikke i samme omfang anmelde voldtægter. Den gang var det måske også lidt ens egen skyld, hvis man blev voldtaget. Politiet var uopdragne og troede ikke på ofrene. Det var hårdt at være ung kvinde i 1950’erne og det er der heldigvis rettet op på. Tak til tidligere feminister og retfærdige mænd for at tage den kamp og give forståelse.

Men kampen siden da har måske medført, at vi kvinder i dag, stadig er lidt ofre pr default. Vi var det undertrykte køn og det mener jeg har givet os en automatisk offer-rolle. Det er automatisk er synd for os; det svage køn, der menstruerer, har kaos-hormoner, føder børn, knokler både på arbejde og passer hjemmet, for nu at sætte det på spidsen.

Det kan godt være vi på papiret har ligestilling, men der er i mine øjne langt igen, førend vore hjerner og vores kultur er tunet ind til det. Både mænd og kvinder, oplever jeg som værende godt forvirrede. Se bare kønsdebatten.

Hvordan kommer vi videre? Mange kvinder og mænd ruller tilbage til fordums tid fremfor at marchere ud i det ukendte. Derfor er der stadig roller,  hvor kvinderne er ofre og de svage (se bare prostitutions-debatten i Danmark), mens manden er den stærke og dermed også gerningsmand.

Jeg ved godt jeg sætter tingene lidt på spidsen her, men vi kvinder må værne om vores forhold og vælge vores kampe med omhu, det er i min optik bedst med så få krige som muligt mod mændene. Derfor bliver jeg sur, når jeg hører om kvinder der misbruger  vores tilkæmpede rettigheder.

Nogle af de kvinder der gør mig rigtig sur, er kvinder der anmelder falske voldtægter. Jeg bruger her tallene fra Danmarks statistik. I 2007 blev der anmeldt:  542 gange for voldtægt. Samme år blev kun 68 mænd dømt for samme forbrydelse. Der er helt sikkert kvinder der lader tiltalen frafalde pga. angst for gerningsmanden, men der er helt sikkert også kvinder der anmelder fordi de kan misbruge situationen.

Mennesker lyver hele tiden og de fleste slipper godt fra det og skader heller ikke så meget med deres små løgne. Men løgne, hvor samfundets myndigheder bliver inddraget, er i min optik meget alvorlige løgne. Dels fordi det koster ressourcer, men også fordi det koster på både mænd og kvinders troværdighed overfor hinanden.  De  kvinder der lyver om voldtægter, ødelægger det for de  der rent faktisk bliver voldtaget. Og de selvsamme kvinder ødelægger også livet for de stakkels mænd der uretmæssigt bliver anklaget som voldtægtsforbrydere og dermed kan risikere at blive sigmatiserede som voldtægts-et-eller-andet i deres lokalsamfund.

Hvilke kvinder er det så der lyver?  ”Det er især de helt unge piger og kvinder, der lever i misbrug, arbejdsløshed eller har psykiske problemer, som bruger den falsk voldtægtsanmeldelse som et nødråb”, fortæller Maj-Britt Elise Martinussen, som er én af forskerne bag om en undersøgelse om falske voldtægter. Dette er et interessant udsagn, fordi det igen fremstiller kvinderne som de svage. Og ja, det er meget svagt at reagere på den måde, men det er også meget forkert. Hvad kan skal man stille op med den slags svage?

I Danmark kan man straffes for at anmelde en falsk voldtægt efter straffelovens § 165. Man kan få en bøde og eller fængsel i op til 6 måneder.  Hvilket egentlig er en mild straf, taget handlingen og perspektivet i betragtningen. Mon en sådan straf skyldes, at vi kvinder stadig er ofre? Selv når vi kvinder gør noget forkert?

Men i England blev Jennifer Day straffet med 2 års fængsel her i juli.  Hun blev dømt med af dommere Ian Graham som sagde at efterforskningen havde spildt £4,000  af skatteydernes penge og 270 politi-timer.

Dommeren tilføjede: ‘The police have put great stores on providing sympathetic treatments of women who make genuine complaints of rape and you abused that.

‘You have undermined and jeopardised the efforts that are being made about the need to treat genuine victims of rape properly, fairly and sympathetically.

‘The offence is in itself a serious one, it has terrible consequences potentially and actually for the victim and wider implications for those women who have genuinely been raped.”

Jeg må indrømme, jeg synes Jennifer Day fik som hun havde fortjent.

Anmeldelse af Leny Malacinski’s ”Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt”

Det var med stor forventning, at jeg hentede bogen nede hos min  lokale boghandel. Endelig en samfunds-debatterende bog der handlede om noget jeg gad læse, nemlig feminisme/ligestillings-debatten her i DK.

Jeg blev lidt underligt skuffet over at få en bog stukket i hånden der lignede chic-litt (min absolutte hade-genre indenfor både film, gaming og litteratur), men som den eks-folkebibliotekar jeg også er, tænkte jeg at bogen nok vil sælge bedre både i ungdoms og voksen-afdelingen, da mange kvinder har et ømt punkt for klodsede-ups-agtige-kvinder…

Bogen starter med en ganske sigende advarsel: ”Personerne i denne bog er tillagt mere humor, end de besidder i virkeligheden. Det har været nødvendigt for at gennemføre skrivningen”. Oh, hvilken skrivning! Leny Malacinsiy er en fremragende skribent, bogen er hurtig læst og pointerne er skarpe og ikke mindst humoristiske. Med humoren formår Malacinski at skrive om ellers dødssyge situationer og personer. Det er tydeligt at hun er journalist, hendes stil er skarp, pakket ind med chic-litt’ens naive humor. Jeg er fan!

Det er formidlet som var det letbenet underholdning, men hendes bog dybt alvorlig og den bør i den grad diskuteres og blive pensum for alle der interesserer sig for ligestillings-debatten.

Det hele starter den dag Leny opdager at hun er undertrykt og den vil hun ikke finde sig i. Derfor rejser hun land og rige rundt, samtidig med at hun gransker sin indre retfærdighedsfølelse. Kan det passe at vi har det så dårligt som visse feminister påstår? Hen over 8 gode kapitler formår hun at skrive om, feminisme, kønskvoter, ligestilling vs. særbehandling, offerroller, mænd, prostitutionsdebatten, ligeløn og ikke mindst mændenes situation de kommende 50 år.

Værd at nævne er Leny’s kritik af dispensationerne af ligebehandlingssloven, hvor regeringen har givet Københavns Universitet mulighed for at ansætte kvinder med en særlig bonusordning, der udløser mellem 1-3 millioner kr. pr. kvindelige forsker. Som bogen påpeger, giver det mændene ret ringe vilkår til ansættelse. Og man kan spørge sig selv, om det giver det bedste resultat på Københavns Universitet? Derudover er der jo bare tale om bestikkelse på meget højt niveau. Man kan spørge sig selv om bestikkelse er et legitimt redskab til at opnå politiske resultater?

Jeg kunne gå dybere ind min anmeldelse og skrive min mening om dette og hint i bogen. Men mit problem som anmelder er, at jeg længe ikke har læst en bog,  hvor jeg har oplevet at være så rørende enig med en forfatter som ved læsningen af denne bog. Leny Malacinski har i mine øjne begået en helt igennem fantastisk feministisk bog, som jeg mener ALLE kvinder bør læse. Bogen handler om retfærdighed og det er i mine øjne langt vigtigere end at kvinder absolut skal have bestyrelsesposter eller professorater.

Legaliser prostitution! Tak!

Af Sakena Ali

En voksen kvinde der vælger at sælge sin krop for penge er i mine øjne mere ærlig end en kvinde der sælger sin sjæl til en rig mand for ægteskab.

En prostitueret har kontant afregning ved kasse 1, i modsætning til så mange andre kvinders fordækte julelege med mænd. (Her vil jeg tale om prostituerede kvinder og deres mandlige kunder, vel vidende at der også findes mandlige prostituerede og kvindelige købere. De udelades her for nemheds skyld).
Jeg mener at det er en privatsag, hvem man har sex med og hvorfor.  Derfor mener jeg at prostitution bør legaliseres.

Set fra en rationel vinkel, kan jeg ikke se hvad der galt med prostitution: Nogen sælger en ydelse, andre har brug for. Køb og salg mellem voksne mennesker, der ganske frivilligt slår en handel af. Det kan jeg ikke kræve forbudt, bare fordi jeg synes, det for mig personligt, vil være en usmagelig måde at have sex på.
For indrømmet, jeg kunne ikke være prostitueret, jeg er en af de der føle-føle kvinder der synes at sex og kærlighed er så godt som det samme. Men jeg ved at der findes kvinder der er anderledes end mig. Kvinder der skiller tingene ad. Nogen kvinder kan godt bolle med nogen for cool cash. De klarer sig fint, hvis det ikke lige var for alle de andres løftede pegefingre, stigmatisering og skatteopkrævninger uden rettigheder…
Jeg ved også der findes nogen andre kvinder, som jeg rent personligt finder mere usmagelige, nemlig kvinderne der ikke har sex med kæresten, fordi opvasken ikke er taget… Jeg mener, er der noget der klarer opvasken er det da et godt knald inden… men altså sådan er vi kvinder så forskellige… og det er ikke min pligt at blande mig. Derfor mener jeg at så længe det er lovligt at nægte sin kæreste sex pga. f.eks. opvasken, bør det også være lovligt at gøre det omvendte, at give fissen bort for nogle kontanter.

Mange kvinder handler nemlig med fissen og mange mænd har indordnet sig, så hvorfor ikke tillade alle serviceydelser der inkluderer kroppen? Mener, ansigtsbehandlinger, fysioterapi og massage er lovlige.  Det må være op til den enkelte, hvordan og hvorledes der handles.

Kvinden er ikke et offer for noget andet end sin egne bevidste handlinger. De psykologiske baggrunde, kan jeg ikke tage mig af – det er den prostitueredes privatsag, hvorfor vedkommende er prostitueret. I det hele taget er de psykologiske baggrunde for hvorfor nogen er akademiker, bibliotekar, forfatter, fotograf, grafiker, gold-digger, kunstner, læge, model, murer, skuespiller, skolelærer eller sygeplejerske mig evigt ligegyldige, det er i mine øjne en privatsag, ligesom religion også er det.

Jeg har derudover bemærket at en af de beregninger man tit glemmer i hele prostitutionsdebatten, er at der er tale om et forholdsvist lukrativt erhverv. Kvinder i den branche kan komme til at tjene langt mere end hvad gennemsnitlige kvinder tjener. På en studietur til Amsterdam, hvor de prostituerede har langt bedre forhold end herhjemme, fik jeg at vide, at en kvinde der arbejder fuld tid i Red Light District, kan tjene omkring 80.000 kr. om måneden før skat. Det giver da stof til eftertanke. Der er da ikke mange andre ”kvinde-fag”, hvor man kan tjene så meget. Om nogen…

En legalisering af prostitution vil også medføre et bedre samfund. Vi vil have meget lettere ved at opdage trafficking, da en legalisering vil medføre en større gennemsigtighed af miljøet og politiet vil kunne udføre bedre opklaring i stedet for at famle i det mørke der eksisterer nu.

Giv kvinderne rettigheder i stedet for at stigmatisere dem og så alligevel kræve skat af dem.  Dét er da hyklerisk.

Jeg tager hatten af for alle de prostituerede der gider og synes de fortjener en a-kasse og fagforening som alle andre arbejdende mennesker. Lad os blive civiliserede og give dem lige rettigheder.