Prostitutionshistorie light

8 03 2009

Prostitutionens historie i kort udgave med fokus på regulering af området

Af Nina Søndergaard

peter-retter-pa-nina2

Det er ikke helt rigtigt at prostitution er verdens ældste erhverv, det er nok snarere en konkurrence mellem pottemagerne, musikerne og bådebyggerne. Men at sælge sex følger tæt i hælene på pengeøkonomi (Ringdal, 1998). Det blev tydeligt for europæerne, da de kom til Stillehavsøerne, der i 1700-tallet ikke havde penge i vores forstand. Økonomien var baseret på byttehandler. Da øerne blev indlemmet i kolonierne og fik pengeøkonomi, så man at prostitution fulgte efter. Nogle af kvinderne kunne se en klar fordel i at sælge sex til de hvide sømænd, hvor de før hen havde gjort det gratis.

Det faktum at sexarbejde som fag ikke forudsætter (men ikke udelukker) en lang uddannelse, stort indskud eller avancerede lokaler og udstyr har været med til at gøre det til et karrierevalg for mange kvinder gennem historien. Kvinder som typisk ikke har/havde helt samme adgang til uddannelse, erhverv eller finanser som mænd, men som også ønsker at forbedre deres situation. (Mænds indgang til prostitution er langt mere dunkelt belyst og udeladt i denne tekst). Det har alt sammen været med til at gøre prostitution svært at udrydde, selvom utallige forsøg er gjort. De to eneste tilfælde der kendes til, hvor komplekse samfund i en periode ikke har haft prostitution, er Kina under revolutionen og Afghanistan under Taliban. Disse samfund repræsenterer også en ekstrem situation for en meget stor del af befolkningen, og erfaringerne derfra er vanskelige at overføre på andre lande.

Mange moderne samfund har forsøgt med forskellige former for regulering af sexarbejdet, da det i mange samfund anses som grimt, forkert, upassende karrierevalg eller skadeligt. En måde at regulere det på er at lade det være et anliggende for staten, som i republikken Romerriget eller Danmark (reelt kun København) 1874-1906. En anden måde at regulere det på er ved at forbyde det, som i Danmark 1906-1999.

I New Zealand, Australien, Holland og Tyskland er prostitution som erhverv lovligt (en proces gennem de seneste 15 år) under visse restriktioner. I de ovennævnte lande er gadeprostitution ikke lovligt, men findes stadigvæk og udgør et problematisk område, da mange gadepiger ikke kan eller vil leve op til de krav, der stilles til at drive sexarbejde. En australsk undersøgelse fra 2007 har påvist at de illegale gadepiger har dårlige vilkår på en lang række områder, men at især vold (fra partnere og kunder i den rækkefølge) udgør en væsentlig risiko for dem. Der er med andre ord en række problemer, der følger i kølvandet på en delvis regulering, da der opstår to cirkler af sexarbejde. Den ene er reguleret og forholdsvis velfungerende med lave rater af vold og kønssygdomme, og har i undersøgelser fra Holland og Australien vist at rumme høj grad af jobtilfredshed og veluddannede kvinder. Den anden cirkel består først og fremmest af sexarbejdere på gaden, de har ofte misbrugsproblemer, en lav grad af uddannelse, er flyttet hjemmefra tidligt og har en historie præget af vold. Tilrejsende sexarbejdere har i landene her en stor risiko for at havne i den illegale del af branchen.

Den new zealandske tilgang til prostitutionsområdet er et markant brud med tidligere forsøg på at regulere branchen, da sexarbejderne selv er blevet inddraget i alle aspekter af lovgivningen. Ganske ligesom mange andre grupper af arbejdere har påvirket arbejdsmiljølovgivningen inden for deres eget felt. De fleste sexarbejdere har udtrykt stor tilfredshed med lovændringen og det har øget trygheden (både faktisk og følt) blandt sexarbejderne. Prostitutionen er ikke steget. Der er dog stadig problemer med stoffer i miljøerne ligesom kontrollen med bordellerne skal skærpes.

En helt anden vej har Sverige taget. Her valgte 2/3 af parlamentet at vedtage sexköpslagen i 1999. Dermed blev det forbudt at købe seksuelle ydelser i Sverige, men det at sælge sex er ikke ulovligt og alle kan sådan set registrere sig som moms- og skattepligtige prostituerede. Det er enestående i verdenshistorien at kriminalisere kunderne. I 2006 udkom der en rapport om lovens virkninger i Sverige, heri kunne det ikke fastlås at prostitutionen som helhed var faldet, selvom gadeprostitution var. Der er ikke mange domsfældelser og politiet kunne heller ikke konkludere at traffickingen var faldet siden 1999. Sexarbejderne rapporterer om større utryghed og hvordan at brugte kondomer kan bruges i efterforskningen af kunderne. Også i Sverige har man problemer (de er ikke blevet mindre siden 1999) med narkotika.

I Danmark har prostitution været lovligt siden 1999, hvilket betyder at alle kan blive moms- og skatteregistrerede som selvstændigt erhvervsdrivende som prostitueret, men man kan ikke blive ansat som sexarbejder, da den danske rufferilov stadig er streng. Den fastslår at alle der forleder, hjælper eller tjener penge på kønslig usædelighed eller bordeldrift kan straffes med op til 4 års fængsel. Det vil sige at sexarbejderne i Danmark reelt ikke må ansætte telefondamer, revisorer eller rengøringsassistenter. Sexarbejderne har heller ikke faglige rettigheder som alle andre arbejdere (undtaget forfattere).

Læs mere:

Nils-Johan Ringdal: Kærlighed til Salg – De prostitueredes verdenshistorie, Tiderne Skifter, 1997.

Charlotte Seib: Health, well-being and sexual violence among female sex workers: A comparative study, ph.d. afhandling juni 2007 fra Queensland University of Technology.

http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=4771

http://www.seksualpolitik.dk/new_zealand.html

http://sv.wikipedia.org/wiki/Sexk%C3%B6pslagen


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: