Pissesur og prostitueret

20 04 2009

Rock’n’roll røvtur med Virginie Despentes

af Nina Søndergaard

Virginie Despentes er pissesur. Det har hun været længe, og hvis navnet forekommer lidt bekendt, kan det være at det er fordi du har set filmen Blodsøstre (Baise-moi fra 2000) som var en fransk, dogmeagtig udgave af Thelma & Louise, bare helt uden formildende omstændigheder. Den skabte en masse postyr i Frankrig, plakater blev taget ned og filmen blev censureret. Det hjalp ikke just på Despentes’ humør. Men sådan er det, ifølge hende, i dagens Frankrig. Der er ingen lykkelige, hverken mænd eller kvinder, men det er pga. samfundets fallit på utallige områder, ikke kun det kønsmæssige, s. 18. Hun mener nemlig at kvindefrigørelsen har fundet sted, s. 17, og den betyder i hendes optik at man kan leve som man vil. Fx ved at frasige sig ægteskabet og leve som en mand, s. 17. Hun følte sig længe meget fjernt fra kvindesagen, fordi hun ikke så sig undertrykt pga. sit køn.
 
Hun har været meget i punkmiljøet, som hun mener giver styrke og empowerment til masser –især piger der ikke lige passer ind og hun har hængt ud med radikale på venstrefløjen. Det er værd at erindre når hun giver sig til at brokke sig over Coca Cola og makeup reklamer. Det lader nemlig til at være hendes opdragelse i det miljø der får hende til at sige det, mere end egentlig overbevisning, det afsløres især ved hendes meget spændende afsnit om prostitution.

Despentes har selv været sexarbejder, først i Lyon, dernæst i Paris. Før da arbejdede hun i et supermarked og var ”deprimeret over den tid det tog fra mig, over de få penge jeg tjente og over hvor let jeg brugte dem. (…) Måned efter måned lærte jeg at forstå den præcise betydning af et liv som hæderligt arbejdende kvinde.” s. 64. Efter at have tilløb i lang tid prøver hun så og får et kick ud af at blive forvandlet fra en ’gennemsigtig pige’ til en ’syndens skabning’. ”Jeg besad en vildt eftertragtet skat, min kusse, mine bryster, og adgangen til min krop antog en uhyre vigtighed.” s. 66. Som sexarbejder ser hun til sin store overraskelse også en anden, mere sårbar og skrøbelig side af mænd.

Dén skrøbelighed og sørgmodighed mændene viser hende, er for hende det sværeste ved jobbet, for de her sårbare mænd kunne Despentes ikke bare se som pengemaskiner, hun ynker dem og ser sit arbejde som velgørenhed, s. 69. Derudover blev kick’et af selvsikkerhed og styrke sværere at styre, akkurat som coke, s. 67. Men det er i Paris med drønhård konkurrence at Despentes for alvor oplever de negative sider af sexarbejdet. Der kom mistænkelige huller i hendes CV, hun slæbte løgn med hjem til sin kæreste og den lethedsfølelse fra de første sexsalg var forduftet, s. 78.

livvagten

Et interessant aspekt ved hendes virke som sexarbejder, er at det hjalp hende over den voldtægt hun blev udsat for som 17-årig. Den nat følte hun sig ’forbandet meget som kvinde’, fordi hun ikke turde trække den springkniv hun havde i jakkelommen, s. 49. Hun undrer sig efterfølgende over hvorfor der i disse gadgettider ikke er opfundet en dims til at sætte i kussen, der sprætter pikken op på enhver stodder der stikker pikken derind, s. 50. Hun undrer sig over tavsheden, den mur af tavshed der møder hende – dels taler hun ikke selv om hændelsen, dels kan hun ikke finde noget litteratur om det. Bøger har ellers altid hjulpet hende til at forstå sit liv, fx læste hun Gøgereden da hun blev indlagt på et psykiatrisk hospital, men hvad voldtægt angik fandt hun ikke noget, indtil hun stødte på Camille Paglia der mente at det var en risiko man løb som kvinde. Paglia mener at det er et vilkår, et uheld man kan komme ud for, frem for et mareridt der aldrig må ske, s.44.

 

Hun er træt af at det er så svært at fortælle om det her, fordi hun mødes med nedladenhed, foragt og malplacerede konklusioner, s.77. Det er især belastende når det kommer fra kvinder der er gift, og som anser kærlighed som en underforstået økonomisk kontrakt, s. 80. Penge betyder uafhængighed, og luderen markerer sin uafhængighed fra kærnefamilien og hjemmet ved at indtage byen, s. 83. Mænd behøver ikke at lyve overfor hende, for forholdet mellem den heteroseksuelle mandlige kunde og luderen er en sund og klar mellemkønslig kontrakt, s. 85. Det tror jeg gerne, men det er lidt pudsigt at Depentes synes at kapitalismen er en god idé, når den muliggør at mænd tjener en masse penge og vælger at bruge nogle af dem på at købe en seksuel ydelse af hende, men at det er skidt idé når hun ingen penge har. Det er samme logik man hører i et casino, når folk vinder er poker skægt, når de taber er det råddent. Men kapitalismekritikken er skam med i bogen, dog som en af de mindre overbevisende idéer. Tilslut vil jeg runde af med et citat om de stakkels prostituerede, som jo alle er ofre. Not. Værsgo til Virgines oplevelser på side 72.

sc3a6delighedsapostlen

”Den første gang jeg blev ansat i en massageklinik, kom jeg fra et miljø på den yderste venstrefløj hvor jeg altid havde hørt, og troet, at piger der prostituerede sig var ofre, enten ubevidste om det de gjorde eller manipuleret til det, under alle omstændigheder var det ikke ud fra deres eget frie valg. Virkeligheden ude i felten er helt anderledes. Den pige der lukkede op for mig på massageklinikken var sort og fik én til at tabe vejret, hun var en af de smukkeste piger jeg har set tæt på. Vanskeligt at få ondt af hende eller føle medlidenhed med sådan en skabning. Senere lærte jeg hende bedre at kende, hun var lidt yngre end mig, meget bedre socialt integreret, havde allerede arbejdet flere år i branchen, havde forlovet sig med en fyr hun elskede højt, hun havde en god humor og rigtig god musiksmag. Jeg syntes hun virkede solid, arbejdsom og beslutsom. Klarsynet og tilfreds med sit liv, i modsætning til mig eller de piger jeg kendte. Hun svarede overhovedet ikke til det billede jeg havde af en professionel sexarbejder. Hun var meget efterspurgt og tjente en formue hver dag, store beløb i kontanter som hun samvittighedsfuldt sparede op.”


Handlinger

Information

2 responses

20 07 2011
Argumenter mod kriminalisering af prostitution « Prosex-feminisme

[…] af de sexarbejdere der rent faktisk er blevet overgrebne som børn, at ville kriminalisere deres voksenvalg. Det vil heller ikke være med til at afhjælpe det egentlige problem, nemlig at overgrebene mod […]

6 10 2011
Det gode ved at sexarbejde « Prosex-feminisme

[…] Sexarbejde kan hjælpe med til at bearbejde overgreb – Virginie Despentes som det fremmeste exempel på en kvinde der overvandt sin psykiske nedtur efter en voldtægt ved at […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: