Håndbog for duller

29 04 2009

af Nina Søndergaard
The Ethical Slut – A Guide to Infinite Sexual Possibilities af Dossie Easton & Catherine A. Liszt. Greenery Press, 1997

To kvinder har begået en bog om åbne forhold og hvordan man bedst muligt bliver en dulle, men vel at mærke en dydig dulle M/K. Dydig skal her forstås som en ærlig dulle, der ikke er utro eller ude på at såre folk, men blot at have det sjovt og få så meget sex som muligt. Med andre ord, en takt og tone bog for duller af alle køn. Det lyder selvmodsigende og langt ude, men de slipper godt fra det. Grunden til at bloggen her bringer en anmeldelse af en 12 år gammel bog er at forfatternes ærinde er det samme som mit. Nemlig at åbne mulighedernes verden og at få alle til at tænke selv.
Bogen er inddelt i fire dele: ”I os selv” om hvad vi selv føler og vil. ”Mellem hver andre”, når vi har fundet ud af hvad vi vil. ”I verden”, hvordan andre kan reagere på éns kærlighedsliv. ”At more sig”, hvordan man finder frem til ligesindede. Den er dejlig amerikansk i den forstand, at de forklarer hvad der virker bedst for dem og ansporer dig til at undersøge hvad der er godt for dig. Alt sammen i et letforståeligt sprog med masser af eksempler og nede-på-jorden forklaringer. Det er lige før det bliver banalt, det skyldes nok at vi i Danmark trods alt er mere vant til papirløse forhold og gifte homoseksuelle, men det giver også en følelse af tryghed at forfatterne har tænkt hele vejen omkring problemerne.

De mener grundlæggende at sex er godt, sundt og positivt. Derfor er det forkert at ville begrænse sex i sig selv, men de uheldige følgevirkninger der kan opstå i kølvandet på sex, kan vi gøre noget ved (ved at være ærlige, bruge kondomer etc.). De tror at mennesket er et flokdyr og at vi trives bedst i stammer. Endvidere er de af den overbevisning at kærlighed ikke er et begrænset gode, men noget der kan vokse og trives når blot den får gode vilkår. De betingelser har det svært i denne verden, hvor mange mennesker ønsker at forhindre andre i at elske. Så længe der er begrænsninger på fx homoseksuelles udfoldelser, er det ikke en fri verden vi lever i.

Uanset om man selv er politisk aktivist, er der stof til eftertanke. I hvert fald er bogen én lang opfordring til at tænke selv, blive klar over hvad man føler og forsøge at indrette sit liv efter det. Her er ’målet’ at få forhold til flere mennesker, ofte som i kæreste med elskere (primær og sekundære forhold) og optimere lykken for alle. Også for børnene – der som regel trives storartet i storfamilier, hvor der altid er en voksen tilstede.

Det lyder med andre ord som coaching, bare fra hippier. Og det er nemlig hvad det er!

papirklips-par

Så uanset om man selv ønsker at leve i åbne forhold eller ej, er der meget at hente fra bogen. Fx at lære sig selv at kende, lære at være ærlig i kærlighed (det er svært, da vi hele tiden tror at vi sårer folk eller blotter os selv, så de vil afvise os, altså har de fleste forhold en hemmelig dagsorden) og at få styr på sine forventninger. Mere konkret giver forfatterne også gode råd til at lave lister over hvad man tænder på (hvilke ord vil man bruge, hvor langt vil man gå?), hvordan man håndterer jalousi, opnår de mest konstruktive skænderier og passer børn i åbne forhold.

Monogami er fint, men ikke naturligt eller gudgivet. Problemet er at det er normen, som kan være svær at styre udenom, uanset om man vil det eller ej. Altså kan folk komme til at gifte sig, være utro og ødelægge en masse for dem selv og andre. At være en dulle handler netop om ikke at være utro, men at få liv og lyst til at gå op i en højere enhed. Det er ikke lettere end det hårde arbejde, det er at være gift, men det er sjovere lover forfatterne. Man kunne jo prøve ad…


Handlinger

Information

7 responses

3 05 2009
Camilla

Lyder jo spændende :).

På en måde er det bare underligt, at de kalder sig selv etiske sluts. Sådan som jeg forstår ordet slut, er det et negativt ladet udtryk, som bruges om en kvinde, som man netop ikke anser for at have et etisk forhold til sex og til det modsatte køn (eller hvilket køn, hun nu har sex med). Ligesom “billig” på dansk, eller “luder”, når det bruges som skældsord.

Jeg kender godt teorien med, at man kan tage et grimt ord på sig og dermed vende dets betydning til noget positivt – noget man er stolt af. Jeg ved dog ikke, om jeg tror, at teorien generelt holder. Uanset hvor meget bøsse pride bøsserne selv føler, er vi overhovedet ikke kommet væk fra, at “bøsse” bruges som et skældsord.

Jeg synes, udtrykket etisk slut først og fremmest virker selvmodsigende. Og hvem siger i øvrigt, at det med, at man skal være så skide etisk og ærlig hele tiden ikke også er en kulturel tvangstanke, vi burde frigøre os fra, præcis som den kulturelle tvangstanke traditionelt monogami = lykken?

Jeg har ikke lyst til at disse bogen (som jeg heller ikke har læst, så…:), for jeg synes, den lyder til at rumme meget godt. Undrede mig bare over ovenstående. OG: Det der med de lykkelige storfamilier, der har fri sex og er ærlige om det… Var det ikke den familieform, man afprøvede i 1970’ernes kollektiver? Med meget ringe succes? Eller er forfatternes vision om storfamilier anderledes end hippiernes vision var dengang?

3 05 2009
ironina

@ Camilla

Well, jeg kan godt følge dig, men er ikke helt enig. Jeg vil sige at ordet bøsse er blevet udvidet, så det både har en god og dårlig betydning. At andre, mindre oplyst ånder stadig kører i et gammelt spor synes jeg ikke godt vi kan klandre bøsserne for. De prøvede sgu.

Forfatterne ER nogle gamle hippier. Det siger de selv, så at du lugter røgelse og vores tandbørste er ikke lyv. Jeg har faktisk ikke selv boet i kollektiv, men jeg skal blankt erkende at deres vision lyder tiltalende. Måske er der en forskel i dét at de opererer med primære og sekundære forhold og giver nogle ret udførlige anvisninger på hvordan man håndterer jalousi. I de historier jeg har hørt om 1970’ernes kollektiver var det IKKE med, men var blevet nedlagt sammen med alt det andet gamle lort. Not. Nå, men de er imponerede over at nogen får det til at fungere og jeg bringer gerne idéen videre.

Ærligheden og det etiske. Ordet ‘etisk’ trykker også mine røde knapper, men i den her forstand synes jeg det giver god mening. Nemlig at man ikke volder andre (unødigt) ondt. Og jeg kan ikke lige komme på andre måder at undgå lort, tristhed og vrede end ved at være ærlig. Finten er at det går begge veje, man kan jo ikke sige hvad man vil, hvis man ikke ved det.

Men godt at blive pirket til! Hurra for kritiske spørgsmål!

5 05 2009
Phil

@Camilla

Ordet ‘promiskuøs’ har en negativ ladning (både på dansk og engelsk), selv om det faktisk er den korrekte betegnelse for en vis adfærd – uanset hvordan man vurderer den pågældende adfærd. Man (dvs. jeg) får lyst til at kapre ordet tilbage og bruge det positivt, eller i det mindst neutralt. Bare for at vise, at det negtive ligger i opfattelsen og ikke selve udsagnet. Samtidig afvæbner man potentielle fjender ved at omdanne potntielle skyts til noget harmløst.

Jeg tror, det er det, disse forfattere vil med ordet ‘slut’: at kapre symboler tilbage. Man skal bare se amerikansk propaganda-TV som f.eks. ‘Beverly Hills 92110’ eller ‘Dawsons Creek’ for at konstatere, hvorvidt brug af ordet ‘slut’ mere end noget andet kendetegner amerikansk nypuritanisme.
Den anvendes ikke kun om en pige/kvinde, der er promiskuøs. Man er en ‘slut’ over there, bare man tør indrømme, at man er glad for sex. Du kan vædde på, at disse forfattere var blevet fejret til side som ‘just a couple of sluts’, hvis ikke de var kommet kritikerne i forkøbet ved at bruge ordet selv.

5 05 2009
ironina

Nemlig Phil. Det er lige hvad de gør.

De skriver på side 4 at de har et problem med at mænds moral ofte bedømmes på hans integritet, ærlighed, loaylitet og principper. Kvinders moral bedømmes ud fra hvem og under hvilke omstændigheder hun boller. Derfor kræver de ordet dulle tilbage som et ord der viser anerkendelse og hengivenhed.

“For os er en dulle en person af hvilket som helst køn, som har modet til at leve et liv i overensstemmelse med det radikale princip at SEX ER GODT OG NYDELSE ER GODT FOR DIG.” Det er lige meget om dullen kun har sex med sig selv eller hele flåden, det er tankegangen det kommer an på. [Min oversættelse, deres fremhævelse].

Men bemærk at de skriver ‘det radikale princip’. Det siger lidt om hvad de er oppe imod. Selvom vi i DK ofte har fokus på det (potentielt) negative ved sex, så er de fleste nok ikke uenige i at sex er godt.

10 05 2009
Tamiko Taguchi

I The Naked Feminist, som jeg netop har anbefalet her på bloggen, taler en af de interviewede også om, at kvinderne i pornoindustrien tog ordet “slut” til sig som noget positivt (og det var i firserne).

Mht ordet “promiskuøs” så har det aldrig været min personlig opfattelse, at ordet var negativt ladet! (Vi har da også brugt det i flæng i læsegruppen i sin neutrale betydning) – det siger nok bare noget om, at værdiladningen er meget afhængig af, hvem der bruger sproget og hvordan.

9 11 2010
NegerJulie

Når dér var anmeldelsen! 🙂
Tak for den!

6 12 2010
En mand tre kvinder « Prosex-feminisme

[…] bygget på fortielser fra hans side (men kvinderne virker kvikkere end han gør, så mon ikke de har vidst alt om hinandens eskapader?), han er ude af stand til at tænke klart og rykker rundt på Sabine som et […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: