Voldtægt, nej tak

14 05 2009

nattenaf Nina Søndergaard
Jeg er rasende over at jeg går alene hjem fra byen. Rasende fordi jeg er den eneste gående kvinde. Når jeg endelig ser en kvinde på gaden om natten, er hun enten godt gemt i en flok, på vej ud af en taxa eller susende på sin cykel.  Det her handler ikke om at score i byen, det handler om overhovedet at gå i byen. For hver aften er der musik der ikke bliver hørt, latter der ikke bliver grinet, potentielle kærester der ikke kysser, alt sammen fordi man blev hjemme. Det kan ikke passe at kvinder lader sig skræmme af truslen om voldtægt, og derfor bliver hjemme. ”Det eneste vi har at frygte er frygten selv” som præsident Roosevelt sagde i 1932. Han havde ret.

Hvis man slår op i Statistisk Årbog under forbrydelser, er det tydeligt at der er forskel på mænd og kvinder. Det er næsten kun kvinder der bliver voldtaget, 469 ud af 499 voldtægtsofre i 2005 var kvinder. Og det er næsten kun mænd der voldtager (eller sigtes for det), 240 ud af 241 anklagede for voldtægt der kom for retten i 2005 var mænd. Men 11.784 mænd blev i 2007 udsat for vold (som regel også begået af mænd). Det er mere end 2 ud af 1000. Antallet af voldtægtsofre er snarere 1 ud af 100.000.

Tallene er svære at håndtere. Der er masser af voldtægter og overfald der ikke anmeldes, men alligevel er tallene tydelige: Det er langt farligere for mænd at færdes ude i byen, mange bliver slået ned af ukendte. Mange voldtægter begås af venner, bekendte og kærester… Alligevel er det kvinderne der frygter en bytur (og især turen hjem), og mændene der glade går ud og hjem. Vi skal alle sammen passe på hinanden, så vi kan få det sjovest muligt. Altså vil jeg opfordre dig og alle andre kvinder til at skubbe frygten til side og gå ud.

nat

Selv i dag kører bekymringskarrusellen derudaf. I ”Kvinde kend din krop” fra 2001, var der følgende formaninger for at forebygge voldtægt: ”Sørg for at følges med andre, når du går i byen eller på øde steder. Drik dig ikke mere fuld, end at du kan bevare overblikket. Stol på dine instinkter og sig fra i tide. Gå ikke med fremmede hjem.” Det første og sidste skrotter vi: Gå alene hjem, lad ikke frygten hæmme dig. Gå med fremmede med hjem, hvis du gør dine grænser klare: Du skal fortælle om hvad du vil – inden I begynder. Hvis du har det svært med at snakke om sex med en fremmed eller ikke aner hvor dine grænser er, fordi du er for fuld, så lad være og få et telefonnummer som du bruger når du er ædru. Altså var de to råd i midten gode nok. Du har et ansvar overfor dig selv, og det er svært at tage på sig når man er spritstiv.

Den første udgave af ”Kvinde kend din krop” fra 1975 var mere bramfri og gav mere brugbare råd. Det anbefaledes nemlig at skrige op, kradse, sparke, bide og slå. For at forstærke effekten af en lille kvindehånd skrev forfatterne at man skulle bruge alt hvad man kunne komme i nærheden af. En blyant i halsen kan sætte en stopper for selv den største voldtægtsmand. Men at tage dine stiletter af og dunke løs med hælen er heller ikke at foragte. Peberspray og hårlak kan også bruges, men kan ikke anbefales, da de kan give en falsk fornemmelse af tryghed og kan nemt vendes mod dig selv.

Det er vigtigt at huske på at du har ret til at forsvare dig selv. Det er så groft et overgreb, at du højst sandsynligt ikke vil blive straffet selvom du kommer til at slå voldtægtsmanden lidt ihjel. Skulle din kamp ikke nytte, vil det trøste dig at vide, at du står stærkere i en eventuel retssag hvis du har kæmpet så I begge to ligner en trafikulykke, og at du har lettere ved at komme over voldtægten end dem der ikke kæmpede. Det sker uhyre sjældent at en kvinde bliver dræbt ved en voldtægt, og du har så meget at vinde ved at kæmpe at jeg kun kan anbefale det.

Sig ja til nattelivet, mor dig så meget du kan, lad ikke frygten forhindre dig i at leve dine ønsker ud. Allerede den beslutning kan gøre at du ser mere selvsikker ud og det har også betydning. Hvis du har det godt med dig selv og slentrer selvsikkert hjem, er det endnu mere usandsynligt at en skurk vil forgribe sig på dig. Skulle du alligevel opleve en voldtægtsmand, så skrig op og strit imod, alt hvad du kan. Det skal anmeldes, selvom det er hårdt. Du må endelig ikke vaske dig inden! Det er beviser som politiet skal bruge. Foruden alt det med den gratis advokat, som du har ret til og rådgivningen, så husk at du ikke er alene og det aldrig er din skyld. Tal om det. Og husk på at du godt kan komme over det, så du igen kan komme ud og more dig og helt selv vælge om du vil gå alene eller med fremmede hjem.
http://www.joan-soestrene.dk/
http://www.voldtaegt.dk/welcome.php
http://www.sikkerflirt.dk/frame.html


Handlinger

Information

13 responses

20 05 2009
Camilla

Jeg mener også, at man skal kæmpe. Det anbefales mig bekendt også af dem, der har forstand på det.

Dog ved jeg nu ikke, om man ikke risikerer straf, hvis man skader overgrebsmanden. Hvis der ingen øjenvidner er, er det jo ord mod ord. Og hvis du har tævet ham mere, end han har tævet dig… Ja, hvem endte så med at være overgrebsperson? 🙂 Selvom det var provokeret, og selvforsvar. Selvforsvar vurderes vel også udfra et eller andet rimelighedskriterie – hvis du ikke har nogen grund til at tro, at han ville slå dig ihjel (og det har man jo ikke, hvis man kender voldtægts-statistikkerne), er det vel ikke helt acceptabelt, hverken i rettens øjne eller alment moralsk, at du slår HAM ihjel?

Jeg går i øvrigt tit alene hjem fra byen, og er mere generet af fulde mænd, der råber sjofelheder efter mig, end af angst for overfaldsmænd. Det er nok også et spørgsmål om vane, hvor tryg man føler sig ved at gøre ting alene. Min erfaring siger mig, at det ikke er farligt, men at man heller ikke skal være for sart. Hvis man ikke kan klare langfingrede, liderlige og grove mænd, bør man nok aldrig gå i byen – haha ;).

21 05 2009
ironina

Hæ hæ, du har ret, brovtende stoddere er der rigeligt af, men deres kommentarer er sjældent direkte skadelige. Personligt har jeg heller ikke et problem med at gå alene i byen, men det irriterer mig bare at jeg så ofte føler mig som den eneste kvinde der gør det, eller at jeg skal følge mine veninder til toget etc. Og helt ærligt, så synes jeg at man dermed kommer til at give dumrianerne magt, når man overlader det sjove til mændene.

Hvad angår straffen, så kan jeg naturligvis ikke love et positivt udfald i eventuel retssag, men min kilde, jurist ved politiet, mener at en kvinde vil stå ret godt, medmindre hun er markant større end gerningsmanden og/eller har det sorte bælte i karate… Jeg tillader mig at gå ud fra at dem, der hører indunder ovennævnte ikke er specielt rædde for at gå i byen 😉 Jeg siger selvfølgelig heller ikke at man bare skal slå overfalderen ihjel, men at HVIS det sker ved et uheld (blyanten kan måske punktere pulsåren i halsen), så kommer man nok ikke ind at brumme i årevis. Desuden mener jeg at det er en meget vigtig pointe, der skal skriges ind i ørerne på alle piger at de har lov til at forsvare dem selv, så man kan myndiggøre også lille Lotte på 1,55 og 50 kg. Hun skal bare gå til den!

21 05 2009
Camilla

Lille Camilla på 170 cm og 55 kg går altid til den, hvis jeg bliver chikaneret fysisk (jeg har ikke oplevet det i Danmark) – jeg kan slet ikke lade være. Det er en impulsreaktion, og ikke noget, jeg har lært. Har dog aldrig været i liv-eller-død-situationer, heldigvis, og heller ikke i situationer, hvor voldtægten var lige om hjørnet.

Så må vi gå hjem fra byen sammen næste gang, men på hver sin side af vejen, så vi kan holde fast i det der med at “jeg går sgu alene hjem fra byen!!”. 😉 Hæ – man kunne lave et netværk af kvinder, der går alene hjem fra byen. Have hinandens mobilnumre på speed-dial eller lignende. Og importere peberspray sammen, så man kunne få mængde-rabat ;).

Men det MEST interessante ved alt det her er, at i alle lande i verden, med ganske få undtagelser, er det langt, langt farligere at være mand end at være kvinde. Den pointe elsker jeg, og det burde være almen viden – men det tror jeg bestemt ikke, det er.

25 01 2010
Sofie

Jeg synes det lyder meget fint med alle de stærke holdninger i har, i virker også stærke, men det fremgår at i ikke selv har oplevet voldtægt eller overgreb, og det er nok der hele teorien om at man formindsker voldtægt, ved at gå alene hjem og at alle burde gøre det falder til jorden, en anden ting der er tankevækkende er at artiklen giver links til hvis man nu blev voldtaget og havde brug for støtte. For mig giver det lige pludselig en genklang af tilfældighed, og at der nærmest lyder en opfordring til at kvinder skulle prøve at slå fra sig og hvis det ender i voldtaget, så skal hun bare tage sig sammen hanke op i sig selv og skaffe noget hjælp. Sådan er virkeligheden ikke. En kvinde der bliver voldtaget er typisk ramt af det resten af hendes liv. Jeg synes loven skal fornys i forbindelse med voldtægt, for den blev lavet før kvinder fik stemmeret og ligestilling ikke var noget kvinder kendte til! Hvis den bliver ændret, vil jeg ikke mene at der er noget at frygte, men det er der altså nu, om vi vil det eller ej. Jeg er selv en af dem der går hjem fra byen alene, men det er altså også uden om skoven ikke ind i skoven og væk fra alt for øde pladser, det ikke fordi jeg er bange, jeg skal bare ikke tilfældigvis være den pige der gik forbi den busk, hvor psykopaten sad, det er mit liv simpelthen for kort til. Så en hvis portion omtanke, og dem der ikke er så stærke skal følges med nogle, det er ikke alle der kan finde ud af at slå fra sig.

26 01 2010
Nina Søndergaard

Tak for din kommentar:

Jeg er ked af hvis du følte dig truffet af en hoven tone, for det var på ingen måde meningen at forklejne voldtægter og overgreb. Slet ikke for den enkelte kvinde. Mit indlæg var mere rettet mod samfundet, mod de mange stemmer der er med til at fastholde kvinder i frygt. Og der må jeg bare opfordre flere kvinder til at gå alene hjem fra byen, fordi vi på den måde kan få skubbet til idéen om at kvinder bør holde sig indendøre for der er sikrest.

Jeg er godt klar over at det er meget provokerende at sige at frygten er det værste, især når jeg heldigvis ikke selv har oplevet et overgreb, men jeg synes ikke at det er rigtigt at vi som samfund fastholder kvinder og piger i frygt og angst.

En svensk kvinde ved navn Katrine Kielos har skrevet ”Våldtäkt & romantik”, hvor hun også kommer ind på frygten der resulterer i skyld, hvis man rent faktisk bliver voldtaget. Hun mener endvidere at vi skal tale om voldtægt, også som en seksuel og kropslig erfaring. http://www.kvinfo.dk/side/561/article/902/

Der er ingen tvivl om at en voldtægt er et groft overgreb og at man mærkes meget af det.

For mig er der bare heller ingen tvivl om at frygten kan være så lige ødelæggende for både krop og sjæl, og at denne angst er rettet mod kvinder for at vi skal være nemme at kontrollere. For mænd får ikke samme dosis ”pas på, du må ikke gå ud” og et ”nu kan du aldrig gå i byen mere” efter en voldsepisode, på trods af at de har mere end fem og tyve gange så stor risiko for at blive voldeligt overfaldet end kvinder har for at blive voldtaget.

26 01 2010
Tamiko Taguchi

Hej Sofie,
En vigtig pointe i forhold til angst og voldtægt er jo netop, at der er en yderst lille risiko for at støde ind i “psykopaten i busken”. Som Nina vist skrev i sit indlæg, begås langt størstedelen af voldtægter af en bekendt. Så at bruge energi på at frygte psykopaten i busken kan lidt sammelignes med, at prøve at undgå at flyve af frygt for flystyrt. Energien er langt bedre brugt på at tage reele forholdsregler, når man går ud – som f.eks ikke at drikke sig fra sans og samling, hvis man ikke har nogle med til at passe på sig, øve sig i at være klar omkring sine grænser etc.

27 01 2010
Sofie

Jamen, det ved jeg udmærket godt at det er.. Psykopaten er den ekstreme udgave, men der findes også de mænd, som har et forstyrret billede af kvinden, som ikke tager et nej for et nej men mere tager det for et ja, og hvis man som kvinde er meget fuld, er det altså ikke sikkert man har mundheld/styrke til at sige det der skal til for at han fatter det.
Jeg har selv oplevet noget ubehageligt, som gør at jeg har den holdning som jeg har, for det er en oplevelse jeg gerne ville have været for uden, hvor jeg havde en gennemgribende angst dagene efter, nærmere sagt, jeg trak gardinerne for og turde ikke gå ud af døren af frygt for at han skulle stå der. Jeg var på vej hjem, alene og en mand havde spurgt om han skulle følge mig hjem, en som jeg havde snakket med, men jeg afslog og tog turen alene, ned af en befærdet gade, fyldt med fulde mennesker, taber jeg noget fra min jakke, og jeg opdager det kun fordi der er en mand der kommer rendende efter med den.
Han begynder at tale engelsk til mig, og fordi jeg er påvirket af alkohol, kører det ikke så godt med at få det engelske ud på den rigtige måde. Han forstår på INGEN måde nogle af mine afvisninger, jeg har ikke lyst til at fortælle hvad der skete videre derfra, men jeg kan sige at han kastede sten op på ruden hjemme ved mine forældre, hvor jeg DESVÆRRE var alene hjemme, imens jeg febrilsk prøver at ringe til nogle som evt kan hjælpe! så de psykiske omkostninger er for mit vedkommende simpelthen for store!! Jeg vil hellere råde andre piger til at være smarte og mærke efter fra gang til gang om det, der med at gå hjem alene er noget de har lyst til.

Jeg vil meget gerne nu jeg er i gang, 🙂 sige at det der står i artiklen med at fyre altid går glad i byen! Det er ikke helt rigtigt, for dem der ikke er ude på at slås, der har jeg oplevet flere, der er ret utrygge, og som får ødelagt deres byture mange gange, overhovedet ikke altid og hele tiden, men nok til at man passer på, jeg har også bevidnet nogle situationer der kunne være endt ubehageligt, men som heldigvis ikke gjorde det. Dem jeg kendte var rystet. Det er ikke noget fyre fortæller om medmindre man spørger ind til det.

Jeg vil passe på mit liv hele livet, aldrig gå frygtløs ud i mørket, men heller ikke være bange, jeg tror meget det kommer an på hvem man er, hvordan man ser ud, så piger kig jer i spejlet og mærk jer på hjertet. Det er virkelig det værd at passe på sig selv ved at bruge sit hoved. Det kan være man støder på en mand der bruger det forkerte!

28 01 2010
Camilla

@Sofie: Jeg synes det er en skam, at din ubehagelige oplevelse har mærket dig så meget, som den vist har.

Nu skriver jeg godt nok, at jeg ikke selv er blevet voldtaget, eller har været i situationer, hvor voldtægten var hvad JEG ville opfatte som værende “lige om hjørnet”… Men jeg kan da sige dig, at jeg bestemt har været ude for det jeg vil kalde “mindre” overgreb fra mænds side. F.eks. har jeg oplevet, at en meget fuld og ulækker mand blev fikseret på mig, og forfulgte mig ud i et lokale, hvor han og jeg, tilfældigvis og desværre, var alene (jeg havde ikke forventet, han ville gå efter mig – jeg gik netop for at slippe for ham), hvorefter han tog fat i mig og prøvede at tvinge mig til at kysse ham, bl.a. ved at tage hårdt fat i min kæbe og dreje mit ansigt op mod hans. Jeg vristede mig fri og gik hurtigt væk (en tommelfingerrel: fulde mænd er som regel IKKE farlige; de har simpelthen ikke kontrol nok til at være det), men det var klart dybt ubehageligt og sad i mig i et stykke tid.

Det var bare ét eksempel; jeg har også prøvet at blive “forfulgt” hjem fra byen, herunder af en mand, der gik så langt som til at røre ved mig undervejs. Jeg slog ham hårdt en gang og så skred han :). Rører de ikke, men holder sig på afstand, kan en fuck-finger og et “skrid” være rigeligt til at få dem på andre tanker.

Og så har jeg selvfølgelig masser af gange oplevet, at fremmede mænd har raget på mig på aldeles uvelkommen vis.

De fleste af den slags ubehagelige oplevelser har jeg haft i andre lande end Danmark, vil jeg lige sige – omend fulde danske mænd også kan være langfingrede i byen.

Jeg er kommet frem til nogelunde følgende:

Mænd, der rager uden tilladelse, er nogle perverse svin, men de er for 99.9%s vedkommende IKKE farlige.

Meget fulde eller stærkt stofpåvirkede mænd har ingen kontrol over sig selv – er du bare en anelse mere ædru, er det DIG, der kan kontrollere situationen. Du tror det måske ikke umiddelbart, men det er det – i 99.9% af tilfældene. Det er ham, der er desperat nok til at prøve på noget med dig, selvom du tydeligvis er uinteresseret. Du har derimod muligheden for at fokusere 100% på at få ham VÆK – du har ingen interesser, der kan forstyrre dig fra dette mål.

Vær aldrig bange for at slå eller råbe op. Han har fortjent det, og det kan få ham væk.

Vær aldrig bange for at fortælle ALLE i nærheden, hvad han har gjort, hvis du har behov for det. Det er ham og ikke dig, der har været en idiot. Hvis folk ikke er enige, så er de også idioter – deres problem :).

Vær offentlig og højlydt omkring det, hvis en mand generer dig. Det vil ydmyge manden og han vil som regel luske af.

Psykopaten i busken kan jeg godt forstå, du er bange for, men som Tamiko skriver, er han yderst, yderst sjælden – og selv, hvis du rent faktisk skulle møde ham, er det: 1: Ikke sikkert, han overfalder dig, 2: Ikke sikkert, at han er i stand til at gennemføre en voldtægt, hvis han overfalder dig – voldtægtsforsøg er ganske udbredte; uden tvivl meget ubehagelige, men det betyder dog, at der statistisk set er en rimelig chance for at slippe væk fra en voldtægtssituation.

Please, lad ikke resten af dit liv styre af angst og traumer! Jeg tror, du er ligeså stærk eller ikke-stærk som os her. Din oplevelse kan jeg godt forstå har sat sig spor (og det er så uden at kende detaljerne), men hvis jeg var dig, ville jeg se det som meget positivt at jeg let ville kunne identificere en fejl, jeg selv havde begået: Du var meget, meget fuld. Lad være med det en anden gang, hvis du ved, du skal gå alene hjem. Men jeg ville også være glad for let at kunne identificere en ting, jeg havde gjort rigtigt: Forsøgt at ringe til nogen, der kunne hjælpe! Hvor fedt og handlekraftigt. Det lyder lige præcis ikke spor febrilsk. Du formåede også at komme indendørs i sikkerhed – alt i alt synes jeg ikke, det lyder som om, du var så dårlig til at håndtere sådan en grim situation!

Kh Camilla

28 01 2010
Nina Søndergaard

Jeg sidder og nikker til Camillas kommentar.

Det er vel en meget menneskelig mekanisme at man husker det dårlige og det kan sætte sig i én. Det vil jeg ikke affeje som pjat eller at man bare kan tage sig sammen, dog, hvis det virkelig påvirker negativt, så er det nok en god idé at få hjælp. Det som jeg opponerer imod er at frygten får kvinder til at blive hjemme. At man fravælger gode oplevelser fordi man er bange for noget der højest sandsynligt ikke sker.

Vi er også med til at forstærke det dårlige der kan ske ved at gå i byen, når vi hiver de ubehagelige ting frem (som vitterligt også sker). Hvad med alle de gange hvor det gik fint? Vi taler jo ikke om hvor fede koncerter vi var til, eller hvor lækre drinks vi fik eller hvor sjovt det var at snave med en hottie. Eller de gange hvor det vildeste der skete på hjemturen var at vi fik en vabel… Kan I følge mig? Det kommer ikke rigtig med i fortællingen om ‘kvinder i byen’.

28 01 2010
Camilla

Nina, det er rigtigt. Det hele bliver til noget med “pas på, det er farligt.” “Har du nu nogen til at følge dig hjem/en peberspray?” Og klæder man sig så ovenikøbet lidt sexet for at tage i byen (hvad de fleste vel gør), ja, så er der SLET ingen grænser for, hvor stor risiko, man udsætter sig selv for… ifølge vores kulturelle fortælling om, hvor farligt det er at være kvinde. (Findes der egentlig overhovedet beviser for, at sexet påklædning fører til øget risiko for voldtægt?).

Jeg har også stor forståelse for, at man virkelig kan have det elendigt efter et overgreb, og at det ikke er noget, man bare lige kan kaste af sig, men fortællingen om, hvor farlig verden derude er for os store pigebørn – og hvor tryg, den så tilgengæld er for mænd (not) – den skal vi have afskaffet. På det punkt er jeg hardcore feminist 😉 (og dog… for mainstream feminismen er jo netop noget af det (den bærer ikke skylden alene) som er med til at holde kvinder fast i denne “svage” rolle. Feminismen taler MEGET om mænds overgreb på kvinder – men ikke så meget om al den vold, mænd er ofre for).

19 07 2010
Anne sofie

Der er mange ting i den her artikel, der er problematiske. Alene det faktum at du/i opfordrer kvinder til at gå alene hjem “bare fordi”. Fordi hvad? Er tryghed ikke bedre end at bekæmpe en usynlig fjende, der vinder når kvinder skal følge veninderne til toget? At sammenligne vold mod mænd, med voldtægt mod kvinder, kan jeg heller ikke forstå. Jeg vil hundrede gange hellere tæves, om det så er med en flaske eller et bat, end jeg overfaldes af en mand på vej hjem fra byen, eller andet.
At mænd slås er jo som regel også med hinanden, og det er dog alligevel sjældent (hvis ikke aldrig) at jeg har hørt om kvinder der selv lagde op til voldtægten, ved f.eks at provokere eller råbe efter en mand. Alt det der stærke-kvinder-knepper snak, og bramfrie udtryk og bla bla tyder meget på at i hverken har været sex arbejdere, udsat for voldtægtsforsøg eller voldtægt, eller rent faktisk har oplevet nogen af de ting, i er så forhippede på at fjerne “myter” omkring. Jeg tror i skader mere end i gavner, især med det her indlæg. Jeg er all-about frihed til kvinder på alle punkter, men fakta er at kvinder ikke er trygge så længe de kan trænges ind i – voldtægt stopper aldrig, og det er udfra det at man skal handle. Ved ikke at gå alene hjem, f.eks. Hvis noget af det jeg har skrevet, er blevet skrevet af andre i kommentar feltet må i bære over med mig. Jeg ville bare lige kommentere mens jeg stadig havde det i frisk erindring.

19 07 2010
Nina Søndergaard

Du har 100 % ret i at voldtægter ER frygtelige og jeg er ked af hvis det ikke fremgik tydeligt nok. Det bedste vil selvfølgeligt være at der ingen voldtægter var. Det næstbedste (og langt nede på stigen, indrømmet) er at forholde sig til voldtægter som en trussel og reel hændelse.

Her er det at jeg siger at frygten ikke hjælper. Ligesom jeg ikke mener at forbud hjælper på en skid, så hjælper frygt og skrækinducerende tiltag altså heller ikke ret godt. Og det er derfor jeg valgte at provokere ved at drage paralleller til voldelige overfald (som også kan give mén, både fysisk og psykisk), men igen, mit pointe er at frygten er begrænsende nok i sig selv.

Du har også ret i at jeg hverken er sexarbejder eller er blevet voldtaget, men hvis du er vred over voldtægterne, så er jeg vred over et samfund der er med til at forøge frygten og angsten, skylden og skammen. Der kører en hel frygtindustri der i mine øjne ikke laver andet end at begrænse kvinders udfoldelser og det bliver ikke bedre af at kvinder sandelig ikke er sikrere og tryggere i et forhold…

Du vil forresten måske nikke genkendende til Virginie Despentes irritation over at man kan få uendeligt mange gadgets, men ingen har endnu opfundet en dims til at sætte i skeden der flænser enhver uvelkommen pik op…

13 10 2010
Nina Søndergaard

Mobiltelefoner er smarte! Man kan tage et billede af gerningspersonen, gribe om den så man har en bedre knytnæve at slå med eller man kan ringe nogen op og undlade at lægge på: http://www.berlingske.dk/danmark/aaben-mobiltelefon-afsloerede-voldtaegt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: