Michael Laudrups tænder og Jette Hansens øjenvipper

21 06 2009

af Nina Søndergaard
Nu er jeg også hip og har læst Camilla Stockmann og Maise Njors korrespondance fra 2005. Det var en positiv overraskelse, for jeg er generelt lidt lunken ved moderne, meget hverdagsnær litteratur. Jeg føler mig ofte snydt, når jeg læser om gummistøvler og at hovedpersonerne drikker kaffe, noget som jeg selv gør og derfor ikke behøver at læse om.

Men de her to kvinder skriver godt (ellers ville de ikke være journalister) og selvom deres liv ikke er just er på kanten, så er det en forfriskende ærlighed der lægges for dagen.

Der er allerede skrevet meget om de to, derfor behøver jeg ikke at sige hvilke pinligheder de disker op med. Men lige netop disse ret så sjove pinligheder med dem selv i hovedrollerne, har trigget en på dansk grund kendt feminist.
Hun hedder Jette Hansen og er dybt bekymret over hvordan kvinder nu reagerer som mænd med at arbejde og drikke. Hansen hæfter sig ved at Njor var så fuld på et tidspunkt at hun måtte støtte sig til barnevognen. Derudover mener Hansen at kvinder ligger under for et umenneskeligt pres fra arbejde og familien. For at lette presset drikker kvinder sig fulde og brækker sig. Hvilket ikke hjælper på kvindefrigørelsen. Inden jeg kommer til hvad kvindefrigørelse kunne tænkes at være, vil jeg lige påpege et par ting.

Tis

For at få ret må Jette Hansen ty til lidt kildesjusk, som ikke var gået på mit studie. Hun tager nemlig fat på, at sex efter en fødsel føles som at smide en cocktailpølse ind i Peterskirken. For at vise hvordan kvinder går med på mandschauvinismens værste sider, nemlig ved at disse ægte kvindelig skaberkraft. Men, der er bare den hage ved det, at det er ikke, som Jette Hansen påstår, Camilla Stockmann der skriver dette, men derimod den nybagte mor Maise Njor, der citerer Michael Carøe. Altså viser det Njors selvironi og måske lidt om Michael Carøes pik. (Han kom forresten fuld hjem efter at være blevet kåret til Danmarks lækreste mand, vækkede sin kone og pralede med det. Svar: Nå, jeg er Danmarks søvnigste kvinde, og så sov hun videre. Ingen har dybdeanalyseret hvordan Carøes mandighed har det efter denne omgang). Njor oplever i øvrigt sin første sex-løse uge ca. 40 uger efter sin fødsel, så helt galt kan det næppe være.

I en parentes får Hansen nævnt at Njor skriver om sine tre pigebørn med stor kærlighed og omsorg. Ikke kun det. Njor lægger faktisk sit liv om på grund af sine børn, så hun ikke genoptager sit redaktørjob, men skriver på freelance basis for sjovs skyld. (Noget som kun lader sig gøre fordi manden tjener en del. Ikke for at disse Njors valg, men blot for at påpege at det er svært at undslippe strukturer). Stockmann fravælger børn, indtil videre, da hun ønsker at pleje sin karriere, arbejder til midnat og i øvrigt er noget skræmt over hvordan hun selv bliver som moder. Det forekommer mig at være to meget bevidste og ansvarlige valg.

Hansen skriver at hun ikke har tal på hvor mange gange de to pisser og brækker sig samtidig. Njor henviser til sin ungdom, Stockmann drikker fordi hun kan og glorificerer ikke sine søndage i sengen med tømmerkvinder. At Njor bliver, så vidt jeg kunne tælle, fuld tre gange i løbet af et år, får ikke mine alarmklokker til at ringe. Slet ikke når Njor i ædru tilstand er hjemmegående husmor og tager sig meget godt af sine børn. Desuden er hele korrespondancens formål at afprøve hvor ærlig man tør at være. Det inkluderer også at fortælle om ustyrligt pinlige ting, som de fleste holder kæft med. Altså kan deres eskapader (som er samlet sammen i løbet af i alt 65 år) sagtens forekomme grove og groteske. Næppe fordi det er enestående at vælte uelegant ind i en masse cykler, men fordi man ikke plejer at skrive til offentligheden om det.

Mere grundlæggende så hylder Hansen kærligheden. Vel at mærke den monogame (og helst heteroseksuelle) af slagsen. Den kærlighed har åbenbart gjort Hansen blind for at Njor og Stockmann også lever i kærlighedsforhold og at de er meget glade for den mand de har fundet. Altså er de tre, Hansen, Njor og Stockmann jo faktisk rørende enige og vi kan dermed gå videre til næste punkt.

Njor skriver om stress og spørger om vi bare er tyndhudede, det er livets væsen eller om der er noget helt galt med vores samfund når vi stresser sådan. (Hertil vil Hansen nikke til dette gode spørgsmål). Njor fortsætter med et eksempel på en forarget kollega, der ikke forstod hvorfor en mor til tre var på arbejde stadigvæk, den var jo over fire! Njor gør ikke mere ud af det, men hun nævner på et tidspunkt Behagesygen. Noget som halvdelen af jordens befolkning lider af. Og som hun langsomt er ved at vriste sig ud af og gøre hvad der passer hende. Hun nævner også Klynkeretten, for det ”går aldrig så godt at man ikke lige kan mestre lidt klynk, når man bliver spurgt, hvordan man har det.”

Her går Njor imod Hansen. For Hansens løsning er netop at tilbageerobre retten til at sætte grænser og brokke sig. Og det kvinder skal brokke sig over, er hvor hårdt det er at have fuldtidsarbejde og være mor samtidig. For det er Moderskabet og Kærligheden der tæller i Hansens verden. Vover man at opprioritere karrieren er man en ravnemoder. Og det er jo interessant at kvindefrigørelsen for Hansen i 2009 er Küche und Kinder

Hansen overser bekvemt de spørgsmål og emner som de to tager op, og fokuserer på at de skriver skægt om det. Det er at gå med på mandschauvinismens præmisser, mener Hansen, at udstille sig selv som amatør i sit eget liv. Men det er altså bare en brevveksling og ikke tung litteratur. Den slog dog Fuga med mange hestehoveder, alene fordi jeg grinede højt af (og med) de to kvinder.

Latter regnes ellers traditionelt set for at være frigørende og forløsende, men det mener Hansen åbenbart ikke at det er i denne sammenhæng. Når Njor og Stockmann får mig og andre læsere til at grine højt, er det jo ikke kun af dem, men også af os selv. Det er sjovt fordi man kan genkende det og fordi man er lettet over at det ikke var én selv der sendte recepten mod skedesvamp med i jobansøgningen. Hvis Njor og Stockmann har fået bare én kvinde til at overveje en gang til, hvorfor hun smører endnu et lag foundation i hovedet, stresser over at en gæst får ikke-matchende bestik eller hvordan det kan være verdens undergang at barnet får en rød pølse, så er vi nået et lille stykke videre mod kvindefrigørelse. For hvis der er noget kvinder er gode til, så er det at være behagesyge perfektionister, hvilket er en meget energikrævende sygdom.

Tilsidst skal det siges at jeg sagtens kan følge Hansens kritik af det moderne liv, at det ikke er sundt at drikke meget alkohol og at der er nogle strukturer i samfundet som er med til at holde kønnene på plads. Det forekommer mig bare at være en meget ukonstruktiv måde at påpege disse brister ved at hakke på andre. Især når de endda tager netop de valg som Jette Hansen gerne vil have at de skal tage. I stedet kunne vi arbejde for bedre børnepasning, så det ikke kun tilgodeser kærnefamilier med 8-16 jobs eller nedbryde falske forestillinger om hvad en god barndom er. Et barn behøver måske ikke hjemmebagte øko-boller hver dag, ferier på Kreta eller mærketøj. Eller også trænger vi bare til at smide facaderne og grine højt af livets genvordigheder. I så fald lykkedes Stockmann og Njors mission.


Handlinger

Information

7 responses

23 06 2009
Sakena

Jeg må sige Nina, du har vækket min interesse for bogen, som jeg ellers pænt er gået udenom, da jeg helst ikke læser letbenet-tøse-litteratur. Jeg synes det er helt enormt enfoldigt og kedeligt.

23 06 2009
Nina Søndergaard

Sejt. Det er nok ikke dén der kommer med i kulturkanon # 117. Den er helt fantastisk at rejse med eller hvis man er syg og sengeliggende! Og den er faktisk sjov og er på tilbud nu hos nærmeste boghandler.

20 07 2009
Camilla

Sikke en fantastisk anmeldelse. Jeg laeste bogen for lang tid siden, og jeg synes, det er interessant (for foerste gang, tror jeg) at moede en anmelder, som faktisk anskuer bogen paa en positiv maade. Ligesom dig syntes jeg ogsaa den var hyleskaeg (og ikke mindst det med at stoette sig til barnevognen i fuldskab – hahaha), og morsom er ogsaa noget vaerd i sig selv. Helt enig er jeg dog ikke i, at de to kvinder rent faktisk udleverer sig selv i den grad, som du synes at mene, at de goer. Jeg synes netop – og det gaelder isaer Camilla S. – at de noeje udvaelger de morsomme og letbenede “pinligheder”, af typen som ingen nogensinde er doede af at afsloere – og gaar udenom at bryde med egentlige tabuer. Derfor giver jeg ikke saa meget for deres “afsloeringer” i sig selv, kun for humoren forbundet med dem.

Jette Hansen igen igen – ja, hvad skal man sige? Som forventeligt fra hende. Hun formaaer konsekvent at tolke alt paa den tungeste og moerkeste maade, som kan lade sig goere. Dog bryder jeg mig overhovedet heller ikke om Majse Njors aabent erklaerede had til og foragt for “gamle maend”. Hendes forstaaelse af feminismen bestaar i at pisse udover de aeldre generationer og fremhaeve dem, som har smaa boern nu, som den generation, der har opfundet krudtet. En betragtning, jeg tager skarp afstand til og, vigtigst, overhovedet ikke kan genkende grundlaget for. Mange aeldre maend har meget dybere respekt for kvinder end unge maend, og var meget mere vaerd for deres boern end nutidens omfarende, selvoptagede, feminiserede karrierefaedre (nu saetter jeg det lige paa spidsen;). MN’s egen, unge aegtemand har da i oevrigt lige selv forladt familien, fordi han ikke syntes, han fik nok sex (og det har hun skrevet om offentligt, saa det er ingen hemmelighed). Maaske dette naermest illustrerer min pointe.

20 07 2009
Nina Søndergaard

Tak, Camilla. Well, jeg begyndte at læse den med en vis skepsis, da jeg ikke just abonnerer på Eurowoman eller Politiken, men den skepsis fik jeg hurtigt overvundet af at læse om hvordan man ser ud efter at sprøjtet rengøringsmiddel i håret, i den tro at det var hårlak…

Hvad angår Stockmann har jeg en anden læsning end din, da hendes stræben efter perfektion og anerkendelse er noget der trigger mig. Men netop derfor er det sjovt når hun skriver om at falde baglæns på Vega, for det har ikke været let at forene med topkarakterer, lækkerhed og dyr sminke. Og hendes angst for at blive som sin egen mor finder jeg ikke letbenet. Men igen, det er ikke dyb Dostojevskij det her, og Njors forsvar overfor Hansen om at det var ‘et drønfeministisk projekt vi har gang i’ er jeg nu ikke helt enig i. Det er bare heller ikke det mareridt som Hansen forsøger at gøre det til.

Dine udtalelser om Njors syn på feminisme har gjort mig nysgerrig og irriteret, kunne du smide et par links til det?

Hvad angår de ældre giver jeg aldeles ret, det er kun sundt og godt med en faderbinding! 😉 De yngre mænd passer vel bare bedre ind i idéen om total ligestilling (som The Human Stain også har behandlet på sin blog) end en ældre mand? Meget af ligestillingen er gået ud på at udviske forskellene, hvilket er fint med mig. Jeg fatter stadig bare ikke hvorfor det er hetero-kvinderne der ivrigst prøver at ligestille, for deres partner kan jo aldrig blive et spejlbillede af dem selv (sådan som lesbiske fx kan opnå).

13 08 2009
Camilla

Her udtrykker hun vist ret utilsløret sit had til “gamle” mænd:

“”Det bliver en måde at afmontere aggressionerne på. Min erfaring er, at det nemmere glider ned, når man får det ind med humor. Som en slags glidecreme,” siger Majse Njor, der i de seneste år har tænkt meget over, hvorfor hun tidligere har været så vred på mænd. I virkeligheden var problemet de ældre mænd. Bordherrerne, der kunne finde på at spørge ‘Men har De ikke læst Sandalmagernes gade? Og De kalder Dem for et dannet menneske’.

“Vi retter skytset den gale vej, for det handler ikke om mænd mod kvinder. Dem, jeg egentlig har været vred på, er i virkeligheden gamle mænd, og det kunne da være rart, hvis mænd og kvinder i min generation stod sammen mod gammelmandsvældet,” siger Majse Njor, der mener, det er mest synd for hendes generation af mænd.

“De unge mænd har ingen forbilleder, for de gamle mænd er en uddøende race.””

http://www.information.dk/156043

Prøv lige at overveje, hvor forvrøvlet hendes sidste sætning er! Gamle mennesker er vel til enhver tid per definition en uddøende “race”. Og i øvrigt kunne det være interessant at vide, hvilken aldersgruppe, hun egentlig taler om. Taler hun om mænd på over 70 år, ja, så har hun da ret i, at de de yngre år af livet igennem er opdraget til et kvindesyn, der ikke længere er relevant (men som ikke er “ondt” og rummer mange sympatiske træk, f.eks. en respekt for kvinder, som jeg synes, man skal lede længere efter blandt yngre mænd – yngre mænd er tit vrede på kvinder, fordi de har fået at vide, at kvinder er stakkels ofre, men ikke kan få det til at passe med, hvad de rent faktisk oplever). Men mænd omkring de 60-65 år var altså forholdsvis unge og friske, da revolutionen brølede løs i 1960’erne og 1970’erne. Det var da dem, der sad nøgne på ølejr og lydigt tog imod kvindernes diktat om, at de skulle have dårlig samvittighed over at være mænd, og om at mænd og kvinder i virkeligheden er ens og skal holde op med at lade, som om vi er forskellige. Det var så ikke, hvad de blev opdraget til som børn, men de hoppede da i med begge ben, kan jeg høre, når mænd omkring den alder udtaler sig. Det er så ikke til at tvivle på, at mænd under – skal vi sige 45 – måske nok finder det mere naturligt at være aktive fædre på skifte-ble-måden end eks-ølejr-generationen. Det er jo fint nok, men jeg ser sgu mange 35-40-årige mænd, der konsekvent nedprioriterer familien, f.eks. til fordel for mere eller mindre bevidste selvrealiseringsprojekter, som det kunne lyde som om, Majses mand har gang i (“mine behov først”).

Jeg synes, det bliver spændende at se, hvordan de fyre, der i dag er under 30 år og ikke har fået børn endnu (jeg omgåes ikke med så mange mænd i den aldersgruppe, lol:) vil agere, når tiden kommer. Mine indtryk fra veninders historier om disse jævnaldrende kærester går dog mest ud på, at de ryger en masse hash, kommer hjem kl. 4 om morgenen og laver larm uden hensyn til, om de vækker den sovende kæreste, ikke gider at finde sig et arbejde og får kæresten til at skrive deres universitetsopgaver (og hvorfor accepterer hun så det? It s beyond me, men mange kvinder har jo desværre et lavt selvværd). Så dem har jeg ikke umiddelbart så stor tiltro til ;). Interesseret er jeg dog i min yngste nevøs generation af hankønsvæsner (han er lige fyldt 18 år) – dem under 20 – de virker som om, de har noget naturligt “blødt” over sig, samtidig med at de ikke virker som om, de er blevet slået helt så meget oveni hovedet med, at mænd er uværdige svin, som de 10 år ældre mænd på min alder stadig blev. Jeg tror, nogle af de gamle, betonfeministiske lærerinder er gået på pension i mellemtiden.

Jeg tror bestemt, du har ret i, at man sætter lighed i alder meget lig med generel ligeværdighed. Men det er jo uden hensyntagen til, at mænd og kvinder faktisk modnes i forskelligt tempo i gennemsnit, og at der i øvrigt kan være mange grunde til, at man søger en ældre eller yngre partner; det behøver ikke at have noget at gøre med at man nyder at føle sig henholdsvis overlegen eller underlegen. Det tror jeg egentlig kun et fåtal af mennesker nyder for alvor, i længden i hvert fald.

Jeg kan godt følge, at der er et interessant sammenstød mellem Stockmanns trang til at være “perfekt” og så hendes af og til, i hendes øjne, “kiksede” opførsel. Jeg har det bare sådan, at jeg anser de kiksede episoder for at være mere normal adfærd end perfektionen. Og jeg har i det hele taget meget svært ved at sympatisere med folk, der i den grad stræber efter at være perfekte og smarte. Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg mest det skyldes, at jeg slet ikke kan sætte mig ind i deres stræben – og det ER og bliver sværere at sympatisere med folk, der går op i noget, man ikke kan forstå. Et grundlæggende menneskeligt træk, som jeg ikke tror, man kan gøre så meget ved.

17 08 2009
Nina Søndergaard

Hmm, jeg kan faktisk ikke forstå at Njor tog Jette Hansens kritik så pænt, for det var jo lige præcis at rette skytset den forkerte vej. I stedet for at tage den ronkedor-rolle op som Njor får hintet til i Michael Laudrups Tænder, så mener Hansen at det er kvinderne selv der er problemet.

For nu at prøve at være diplomatisk, så synes jeg at man kan se at vi (alle) færdes i forskellige kredse. Jeg har oplevet de gamle sølvrygge som Njor kalder dem, men de har været få. Njor bor oppe nord på og har giftet sig ind i Boisen-klanen som fylder 11 sider i Dansk biografisk Leksikon http://runeberg.org/dbl/2/0476.html med den ene præst og politiker efter den anden. Jeg har intet kendskab til Boiserne, bortset fra DbL og Njor, men jeg kunne godt forestille mig at der er en vis selvfølelse i den familie. Når man som jeg kommer af en aldeles upåfaldende proletarbaggrund har/møder man sjældent den slags familiefølelser…

Hvad angår faderrollen, som de gamle mænd må antages at udfylde, synes jeg ligesom dig den er lidt dobbelt. Men det er lidt pudsigt at Njor både føler sig tromlet af de gamle mænd, og samtidig beklager deres forsvinden? Den respekt du nævner har jeg også set, lige så vel som jeg har set hvordan nogle fik den: Ved at slå hårdt og aldrig vise blødsødenhed. Det tror jeg heldigvis er gået af mode, og jeg har set en del mænd blive til fine fædre og faktisk tage faderrollen på sig. Jeg vil gerne tro at der er håb forude!

21 08 2009
Camilla

Jeg tror, du misforstår mig omkring respekt. Jeg mente, at mange ældre mænd har stor respekt for kvinder, i modsætning til, hvad fordommene synes at mene. Du skriver om at slå og ikke vise blødsødenhed; her går jeg ud fra, at du mener mænd, som fik kvinders respekt (=angst) ved at tæve dem? Men heller ikke vold blev afskaffet fra og med 1970. Tror jeg i hvert fald, en del kvinder herude på Amager ville være uenige i…

Det er muligt, at det fænomen, Njor refererer til (de gamle tromlende mænd) er mere udbredt i familier som Boisen end i mere almindelige familier. Hvilket netop er en ud af flere grunde til, at hun ikke burde generalisere så negativt over en bestemt aldersgruppe (som hun ikke engang rigtig orker at definere præcist).

Jeg er meget, meget muggen på Majse 😀 .

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: