Hvad er det, de vil?

29 06 2009

nude-escaping-from-jailaf Eini Carina Grønvold

Debatten om kriminalisering af købesex har kørt intenst i nogle år efterhånden. Stærke kræfter på dele af venstrefløjen i samarbejde med kristne organisationer arbejder med en indædt dedikation efter at få gennemført et svensk forbud i Danmark.

Senest har Mette Frederiksen og Marianne Jelved meldt ud, at de ønsker at gennemføre et forbud, hvis der kommer et regeringsskifte.

Det på trods af, at der ikke er så stor enighed om dette i deres bagland, som de ønsker at signalere. Læs mere her og her.

Hvad der slår mig, er, at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvorfor de ønsker dette forbud.

Der er ingen undersøgelser, der viser, at et forbud gavner hverken de prostituerede eller modvirker de urimelige vilkår for kvinder i trafficking. De alt for få saglige vurderinger og undersøgelser, der er foretaget om emnet, viser faktisk det modsatte. Politiet i Sverige har bl.a. udtalt, at prostitutionen er gået mere under jorden, hvilket har besværliggjort deres arbejde, efter lovens indførelse i Sverige.

De prostituerede selv udtrykker heller ikke noget ønske om at få forbudt deres erhverv. Tværtimod gør Sexarbejdernes Interesseorganisation det gang på gang meget klart, at der skal rettigheder og legalisering til, hvis man ønsker at hjælpe dem.

Der er ikke engang et ønske om forbud hos befolkningen. Meningsmåling på meningsmåling viser varierende grader af et flertal imod sexkøbsforbud.

Så hvad er det, de vil?


Handlinger

Information

3 responses

30 06 2009
Sakena

sende et signal? 🙂

14 07 2009
paros

Først et STORT tillykke med den ny blog. Med så mange kloge kvinder samlet, kan det kun blive en succes.

Hvad angår “krigen” mod købesex, ligner det efterhånden samme hetz, der har kørt mod – først – rygerne, dernæst de overvægtige. Det næste bliver forbud mod brug af parfume (folk får allergi af det), højhælede sko (de larmer og skader brugerens ben), brugen af tyggegummi …. ja, hvem ved?

Jeg forstår rygeforbuddene, fordi det åbenbart kan skade andre end rygeren.

Men at forbyde køb af sex er for langt ude.

Hvem tager skade af, at en kvinde frivilligt stiller sig til rådighed og oven i købet kan tjene gode penge på det?

I langt de fleste tilfælde handler det om at købe vellyst og nydelse. Skal det så også forbydes?

Jeg kan simpelthen ikke se problemet.

Ingen kan acceptere trafficing. Men et generelt forbud mod at købe sex ville svare til at forbyde køb af alle tømreres ydelser, fordi nogle få importerer ulovlig arbejdskraft udefra.

Bemærk, at de argeste fortalere for et forbud mod købesex er kvinder i en vis alder, som føler at de har monopol på den rette mening.

I øvrigt de samme, der overfaldte Jørgen Leth pga. bogen: Det Uperfekte Menneske.

De samme, som på hele kønnets vegne, ved hvad der er rigtigt og forkert.

Nå, den blev lang. Undskyld. Jeg er også en mand, hvilket jeg undskylder, men ikke kan gøre noget ved 😉

21 08 2009
Mie Harder

Tjah, der er i hvert fald intet fagligt belæg for at ønske sig et forbud – alt forskning viser, at det ikke har den “ønskede” effekt. Så det kan vel kun falde tilbage på en moralsk fordømmelse. Men der er trods alt stadig et politisk flertal imod en kriminalisering.

I øvrigt en interessant blog, I kører her. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: