Feministisk offermentalitet, om radikal feminismen

28 08 2009

Af Nina Søndergaard

 
Blogindlægget her er baseret på mit oplæg på Grundtvigs Højskole Studiekreds, sommeren 2009, tema: Offeret.

Jeg vil forsøge at belyse hvordan det kan være at meget feminisme, nemlig radikal feminismen, ser kvinder som ofre, med højeste potens i den prostituerede kvinde. Her vil jeg tage fat på hvordan radikal feminismen ser på prostitution. Synet er meget udbredt, også langt ud over de venstreorienterede kredse som det stammer fra.
Virginie Despentes (1969 -) som foruden at instruere film og skrive bøger også har været sexarbejder har denne kommentar:

bigafricanboobs17
”Den første gang jeg blev ansat i en massageklinik, kom jeg fra et miljø på den yderste venstrefløj hvor jeg altid havde hørt, og troet, at piger der prostituerede sig var ofre, enten ubevidste om det de gjorde eller manipuleret til det, under alle omstændigheder var det ikke ud fra deres eget frie valg. Virkeligheden ude i felten er helt anderledes.

 Den pige der lukkede op for mig på massageklinikken var sort og fik én til at tabe vejret, hun var en af de smukkeste piger jeg har set tæt på. Vanskeligt at få ondt af hende eller føle medlidenhed med sådan en skabning.

Senere lærte jeg hende bedre at kende, hun var lidt yngre end mig, meget bedre socialt integreret, havde allerede arbejdet flere år i branchen, havde forlovet sig med en fyr hun elskede højt, hun havde en god humor og rigtig god musiksmag. Jeg syntes hun virkede solid, arbejdsom og beslutsom.

Klarsynet og tilfreds med sit liv, i modsætning til mig eller de piger jeg kendte. Hun svarede overhovedet ikke til det billede jeg havde af en professionel sexarbejder. Hun var meget efterspurgt og tjente en formue hver dag, store beløb i kontanter som hun samvittighedsfuldt sparede op.”
King kong og kvinden, p. 72.
I følge radikal feminismen lever vi alle in a man’s world eller patriarkatet. Der er en ulighed mellem kønnene, en skævvridning som mænd nyder godt af og kvinder lider under. Mænd har magt og ofte er denne overlegne magtposition så godt banket ind i os, at det forekommer usynligt og naturligt.

Målet er at gøre en ende på den mandlige dominans, om nødvendigt med vold. Et væsentligt skridt er at indse denne skævvridning, at blive bevidstgjort. Det lyder bekendt, og netop radikal feminismen har taget marxismen til sig og erstattet ”arbejder” med kvinde.

hæklet grydelap
Hvis man skulle have glemt sin marxisme, kan jeg lige give et light opkog: Under det kapitalistiske samfund er der to klasser med modsatrettede interesser: Kapitalisterne der udbytter arbejderne.

Arbejderne kan nok betjene produktionmidlerne, redskaber og maskiner, men de ejer dem ikke. Det gør kapitalisterne, der skovler penge ind og kan blive færre og færre, samtidig med at arbejderne bliver flere og flere. Tilsidst vil det ende med revolution og proletariatets dikatur.
Kvinder er altid det udbyttede køn, og her kommer kapitalismekritik ind i billedet, for netop prostitution er simpelthen en destillering af det dårlige magtforhold: Mænd køber adgang til kvindekroppe.

Kvinder sælger sig selv for at få en lille del af mandens penge. Det forekommer for nogle helt naturligt at gøre det, fordi vi også vokser op med bl.a. reklamer, der viser at kvindens formål er at behage mænd, vise kvindekroppen frem for at sælge et produkt.

Mange prostituerede er ofre i mere end en forstand: De er blevet overgrebet som små, de er fattige, de har en anden hudfarve. Radikal feminismen ser prostitution som vold og overgreb mod kvinder, ethvert sexkøb er et udtryk for patriarkatets tromlende magt.
De prostituterede der siger at de ikke føler sig som ofre, lider af falsk bevidsthed. De er simpelthen blevet lullet så godt og grundigt ind i illusionen om deres egen frihed og magt, at de ikke kan se patriarkatet.

 Her går der ofte i hårdknude i debatterne, da falsk bevidsthed er en trumf som er svær at stikke. Jeg vil også skynde mig at sige at der findes venstrefløjsfeminister der tager marxismens idé om at eje og kontrollere produktionsmidlerne til sig, og netop sidder på deres egne produktionsapparat og kæmper for sexarbejderrettigheder.

Glansbillede
Så vidt radikal feminismen. Nu vil jeg lige lufte lidt kritik af den, og derefter forsøge at stille andre spørgsmål, for dermed at komme lidt væk fra denne offer-tankegang. Her skal det også siges at jeg her kun forholder mig til den frivilligt indgåede prostitution (som vi kender den i Danmark). Trafficking-problematikken vil jeg ikke gå ind på her.

Når jeg kan forsvare at tale om frivillig prostitution, er det både fordi den er mest udbredt, næsten al prostitution i Danmark foregår uden tvang og fordi netop dette forhold er sværest for radikal feminismen at forholde sig til.
Ved at fokusere så meget på ulighed, synes jeg radikal feminismen får spændt ben for sit eget ligestillingsprojekt.

Det er uheldigt at analysemodellen er så ufleksibel, at der ikke kan indgå kvindelig magt i ligningen, og at mændenes magtposition altid er over kvindens, det burde kunne ændre sig i en given situation eller over tid. Den samme blindhed gør sig gældende overfor mandlige og transkønnede sexarbejdere og kvindelige sexkøbere.

Chickwithdick

De er rigtig nok ikke mange, men de findes og må og skal med i ligningen. Det er også problematisk at erstatte den frie vilje med en bevidsthed der enten kan være sand (med radikal feminismen) eller falsk (mod radikal feminismen). Og mere overordnet, så er modellen for simpel til at kunne belyse det uhyre komplekse fænomen prostitution er.

 
Vi kunne fx spørge til om det virkelig altid er kvinderne der er ofrene i prostitution? Er det måske egentlig dem der har overtaget, bukserne på, selvom de er nok så nøgne? Det er kvinderne tager beslutningen, pengene og har noget eftertragtet mellem benene. Despentes skriver om at hendes kunder var menneskelige, skrøbelige, ynkelige…

 
Hvis der er problemer, hvilke problemer er der så? Hvis der er noget positivt, hvad er det så? Er den prostituerede måske en slags ”avantgarde” for kvindelig seksualitet, fordi hun gør op med nogle konservative forestillinger om hvad kvindelig seksualitet er eller bør være, og fordi hun gør det på en helt åben og ærlig måde? Og hvis hun er avantgarde, er det så alle prostituerede der er det – eller er der nogen der falder ud i kapitalen og undertrykkelsen afgrund?

Stor tak til Marie Bruvik Heinskou for hjælp, støtte og uvurderlig viden.