Den moderne kvinde

28 01 2010

Af gæsteskribent

Den moderne kvinde er som oftest veluddannet. Hun er enten i parforhold eller single, helst i parforhold. Hun er meget social og dygtig og af de fleste anset for stærk. Hun taler meget og har mange meninger.

Uanset om hun er i et parforhold eller er single har hun ikke sluttet fred med mænd; hun kan ikke affinde sig med mænd, som de er mænd; hun kan ikke finde plads i sit sind til en forankret bevidst forståelse af fænomenet mand. Mænd er altid konfliktstof, primært ift. deres såkaldt iboende natur, men også en smule ift. interaktionen mellem mand og kvinde.

Mænd er potentielt dårlige eller forkerte mænd og det handler om at finde den rigtige mand. Der er grundlæggende noget i vejen med manden, enten den enkelte mand eller mænd generelt eller samfundets kønsroller. Dette hænger sammen med hendes manglende bevidsthed om sig selv, som kvinde og især som menneske, for Den Moderne Kvinde fokuserer kompulsivt og rigidt på kønsopdelinger og kønsforståelser og stort set ikke på mennesket og det menneskelige.

Den moderne kvinde opfatter sig selv som selvbevidst og seksuel frigjort. Hun er løsningsorienteret ift. sit parforhold eller sin singletilværelse, fordi hun er fast besluttet på lykke. Derfor oplever hun, at både hendes selv og hendes veninder er frigjorte og kan dele oplevelser fra soveværelset og snakke åbent om dildoer og følelser. Men den moderne kvinde onanerer ikke, for enten kan hun ikke finde ud af det, eller også orker hun det ikke.

Hun konnoterer selvtilfredsstillelsesfænomenet som mandligt og naturligt for mænd og ikke ligeså naturligt for kvinder. Tværtimod er det netop naturligt at piger og kvinder onanerer i mindre grad; hvilket både den unge moderne kvinde/pige og mand/dreng bliver fortalt igen og igen.

Den moderne kvinde vil have det bedste sexliv, intet mindre. Og det må være muligt; det kan ikke passe, når det ikke sker. Det kan ikke passe at hun selv eller hendes veninder skal nøjes med mindre end det bedste, for hun fortjener det, og det gør hun alene i kraft af sin identitet som moderne kvinde.

Og det må og skal hendes mand forstå. Når sexlivet er vanskeligt og besværligt melder frustrationen sig med omgående fokus på parforholdsrelationen, for det er helt implicit, at både årsag og løsning må findes her. Hun er løsningsorienteret og parat til at gøre en masse og anser dette for en meget moden holdning. Men nu orker hun slet ikke at onanere, for hun har jo travlt med at tilegne sig viden om parforholdsmekanismer osv. Den moderne kvinde forventer et godt sexliv udelukkende på grundlag af Det Gode Parforhold, dvs. noget udelukkende relationelt.

Den moderne kvinde begynder, når hun bliver parat til moderskabet, at ophøje formering til noget ubeskriveligt, noget fantastisk og helligt og transcendent i tilværelsen; det er den ultimative opgave og oplevelse, som overflødiggør alle andre refleksioner over livet (ikke fordi hun hidtil har haft særlig mange af disse på andre niveauer end hverdagstanker på baggrund af bl.a. kønsspecifikke kulturprodukter). Alle andre meninger, holdninger, betragtninger, tanker, ideer eller undersøgelser om moderskabet forkastes totalt og aldeles, og kvindens subjektive oplevelse får en altoverskyggende sandhedsværdi.

Netop den subjektive oplevelse bliver altafgørende og en slags altomsluttende Grand Theory of Life. Før har hun uden tøven haft holdninger til fattigdom, politik, krig, ligestilling, økologisk landbrug og kulturelle tilbud uden førstehåndskendskab til nogen af tingene, endsige akademisk eller empirisk indsigt. Men med Moderskabet indtræder en total ontologisk omvæltning i hendes sind: alle tanker devalueres ud over den hellige Subjektive Oplevelse.

Med Moderskabet bliver hun pludselig bevidst om sig selv, sin identitet, sin menneskelighed. Det hele kommer bag på hende. Det at være menneske er en kæmpe overraskelse. Det fremmedgjorte og distancerede forhold hun har haft til sin egen krop bliver udfordret brutalt og hendes løsning er at kaste sig svælgende ind i oplevelsen med mulighed for mere eller mindre hensigtsmæssige udfald, og det vigtigste bliver ophøjelsen af Den Subjektive Oplevelse og devalueringen af alle andre forståelser.

Hun svælger i fødselsoplevelsen og udstiller den i det sociale fællesskab for dermed at få det placeret uden for sig selv; hun placerer alle oplevelserne i venindegruppens net af fællesskabshistorier.

Historien om at formere sig bliver gjort til noget særligt, noget ubeskriveligt, noget for indviede, noget ekstraordinært for mennesket. Det mest udbredte og mest normale, grundlæggende menneskelige fænomen, der netop ikke er noget særligt, bliver ophøjet og mystificeret.

Moderskabet giver Den Moderne Kvinde en mulighed for mening, og hun sulter desperat efter denne mulighed. Det giver hende en stor lettelse, og meningsspørgsmålet i alle andre sammenhænge bliver totalt ligegyldige overfor meningen med livet i relation til Moderskabet. Alle andre refleksioner over livet udgår fra denne altomsluttende grundlæggende præmis for meningen med livet; Moderskabet. Således behøver hun i bund og grund ikke forholde sig til andet end Moderskabet.

Den moderne kvinde evner ikke selvkritik, men hun forsøger på det i en fejlslagen intellektualiseret pseudoform. Hun må bruge meget energi på at beskytte sig imod at se på sig selv i et grundigt lys, bl.a. gennem utallige spejlende redskaber (veninder, målgruppespecifikke kulturprodukter og andre stærkt kønsspecifikke sociale redskaber).

Den moderne kvinde er praktisk set meget energisk og arbejdsom og målrettet. Eksistentielt og åndeligt er hun doven og bange.


Handlinger

Information

13 responses

29 01 2010
Systemma

😀

Skarpt.

Men mon ikke de fleste trods alt onanerer? 😉

29 01 2010
Sakena

dejlig tekst 🙂

jeg tillader mig at formode at den “moderne kvinde” er bygget over observationer ikke mindst gennem den moderne kvindes hellige gral – damebladene og veninderne?

29 01 2010
Tamiko Taguchi

Kære gæsteskribent,
Tak for en provokerende og underholdende tekst. Jeg må sige, at jeg har svært ved at genkende den moderne kvinde, som du prøver at beskrive.
F.eks siger du, at denne kvinde i forbindelse med moderskab ser bort fra al videnskab om emnet. Jeg oplever tværtimod de fleste moderne mødre kaste sig over litteratur om opdragelse, amning, søvn etc. At det at blive mor som regel fylder utrolig meget og i en periode gør alt andet ubetydeligt er sandt. Men forsøger de fleste stærke, voksne, udearbejdende kvinder netop ikke at få livet til at gå op, så der er plads til både børn, arbejde, parforhold og venskaber? Jeg kan sagtens forstå, at det kan være kvalmende for udeforstående at høre stolpe op og ned om fødsler, gylp, bleer, manglende nattesøvn og alt det, men det er jo netop derfor, der er opfundet mødregrupper.
Jeg forstår heller ikke helt, hvordan en løsningsorienteret tilgang til parforholdsproblemer eller seksuelle problemer + det at stræbe efter lykke bliver et negativt træk.
Typen du beskriver minder mig måske en lille smule om en Sex In The City-agtig karakter, men kvinderne i den film er jo sådan set stærkt karikerede, og har i mine øjne ikke så meget med virkeligheden at gøre.
Det kunne også handle om en bestemt person, du har kendt. I hvertfald har jeg svært ved at placere dit billede i virkeligheden. Men det kan sagtens være, at jeg færdes i de helt forkerte kredse..?

30 01 2010
LilleQ

@ Tamiko
Jeg bed lige fast i din bemærkning “Jeg forstår heller ikke helt, hvordan en løsningsorienteret tilgang til parforholdsproblemer eller seksuelle problemer + det at stræbe efter lykke bliver et negativt træk.”

Er det ikke et problem, når den løsningsorienterede tilgang er at finde løsninger, afprøve dem for så afvise dem og jagte efter nye løsningsmodeller?
Det kan jeg genkende som et ret typisk problem, for flere kvindetyper.. især de typer som i deres faglighed ofte anvender løsningsmodeller/-teorier.
Det bliver især et problem, når kvinden er blind for at løsningen ofte bunder i hendes svage evne til være fuldt tilstede uden spekulere sig gennem sexen for på den måde teoretisere sig frem til den rette orgasme eller følelse, uden helt være i stand til reelt mærke sig selv ordentlig i dybden.

Godt indlæg i øvrigt…

LilleQ

30 01 2010
Systemma

Tamiko, det er såmænd ikke forkert at stræbe efter lykken, det er bare totalt ørkesløst. Der er ingen mennesker, der svæver rundt i en evig tilstand af lykke, og det er først i vor tid, at der er opstået nogen som helst forventning om, at det skal være på den måde.

Men hvad skal man ellers stræbe efter? Elendigheden? 🙂 Nej, da. Men man har nok bedst af at erkende, at “lykken” er noget, der findes i få øjeblikke, ikke en tilstand, som det er muligt at opnå permanent. Nogle kan nok komme nærmere på den end andre, og det tror jeg skyldes grundlæggende forskelle i vores personligheder, som er så dybtliggende, at de sjældent kan ændres. Når man så har erkendt, at lykken er en illusion skabt af amerikanske filmsproduktionsselskaber, kan man jo stadig stræbe efter gode, konkrete mål… Eller lade være med at stræbe i det hele taget (det synes jeg faktisk er et helt acceptabelt livs”valg”, men det går totalt imod vores tidsånd).

Jeg er fuldstændig uenig med skribenten i, at moderne kvinder skulle fokusere for meget på kønsopdelinger – jeg oplever det stik modsatte; en hårdnakket fornægtelse af nedarvede kønsforskelle, selvom der ikke eksisterer reelle kontroverser om dette indenfor de videnskaber, der beskæftiger sig med mennesket som biologisk væsen. Denne fornægtelse skaber problemer i retning af, at man f.eks. tror, en mand til enhver tid kan laves om og manipuleres til at agere og tænke som en kvinde, og vreden vendes mod ham og det, der opfattes som hans frie tilvalg af stædighed, og mod det samfund, som man mener har skylden for at have gjort ham til en mand, altså et forkert slags væsen. Fuldstændig uproduktivt tidsspilde, der helt uden tvivl har ødelagt mange parforhold i vores del af verden.

Herudover tvivler jeg som skrevet ekstremt meget på, at det skulle være almindeligt udbredt, at kvinder ikke onanerer, men det skyldes måske bare, at jeg selv er et liderligt svin ;). Eller også var det en syrlig joke fra skribentens side for at illustere, at mange måske har et forkrampet forhold til sex. I så fald er den skæg :).

Men meget kækt og skarpt indlæg, som fik mig til at grine godt – og jeg genkender da mange andre ting fra det.

30 01 2010
Tamiko Taguchi

@LilleQ

Hmm, altså umiddelbart virker det da meget fornuftigt, at lede efter forklaringer i parforholdet, hvis der er problemer med sexlivet, for derefter at afprøve forskellige løsningsmodeller…
Men det kunne være interessant at høre, hvad skribenten mener med: “Den moderne kvinde forventer et godt sexliv udelukkende på grundlag af Det Gode Parforhold, dvs. noget udelukkende relationelt.” Er det ment som at hun glemmer at se på sine egne mangler? Hvordan mener skribenten at det gode sexliv alternativt kan/bør opnås?

@Systemma

Jeg er nu meget uenig i det med lykke – synes jævnligt, jeg føler mig lykkelig (på en ikke-Hollywoodagtig måde). Og jeg synes, det er vigtigt at stræbe efter lykke/glæde/tilfredshed/balance.
Jeg er til gengæld enig i din observation omkring, at det er moderne at fornægte kønsforskelle, eller i hvertfald delvist se dem som konstruktioner, der er presset ned over hovedet på os.
Jeg er også enig omkring onanien – det hænger i hvertfald ikke sammen med en selvopfattelse som seksuelt frigjort, som det beskrives i teksten.

31 01 2010
LilleQ

@ Tamiko

Som jeg læser og forstår indlæggets kritik af “løsningsjagten”. Så er det noget der altid foregår uden for kvinden, som at det er i hendes omgivelser problemer eksisterer og derfor også løsningerne er.

Og den type kvinder er jeg stødt ind i. Kvinder som leder i bøger og teorier efter LØSNINGEN for dem uden nogen nå den erkendelse at den første og største del af problemer med relationen, i parforhold eller andre forhold, ofte ligger i egen holdning og syn på den anden OG i en tyrkertro på at ændres der i det ydre, så er problemet løst.

Ønsker man at bedre et parforhold, er det bedre se på sig selv og på hvad man selv kan ændre.. kvinder har en tendens til at ville lave om på sin partner…så længe det ønske og behov er størst ændres ikke noget synderligt i parforholdet og slet ikke der hvor det batter i dybden.

31 01 2010
Nina Søndergaard

Indlægget er vel ment som provokation, og som sådan lykkes det meget godt egentligt. Jeg kan følge skribenten i at jagten på lykke stort set ikke indebærer indadskuen og hanken op i sig selv. Som onani kan være et udtryk for.

Betty Dodson har i små 40 år sunget samme sang om at så længe kvinder forventer at manden skal tilfredsstille dem – og at orgasmer kun er ok i samlejer, så er der ingen reel kvindefrigørelse. Jeg ser indlægget som udtryk for samme tankegang. Og jeg har opfattelsen af at mange kvinder faktisk ikke onanerer eller kender deres egen kusse særlig godt.

Beskrivelsen af moderskabet kan jeg godt genkende fra visse kvinder fx på mit studie og arbejdspladser. Det har været ret overvældende at høre detaljerede beskrivelser af fødsler og amning fra næsten ukendte kvinder. At spille børnekortet er forresten også ret irriterende “jeg er jo mor, så jeg har travlt med at komme hjem til ungerne, og skal have en masse i løn så jeg kan forsørge mine børn for jeg er vigtig”. Jeg får trang til at spille singlekortet: jeg skal skynde mig hjem og onanere, for jeg er den vigtigste person i mit liv… 😉

31 01 2010
sissel

LOL – termet “bitterpik” er hermed født.

Jeg kan indskyde at både jeg og alle mine veninder onanerer flittigt – både dem der er single og i parforhold. Og vi kan godt finde ud af det.

31 01 2010
Systemma

Det er dejligt at høre, Sissel. Jeg forstår heller ikke, det kan være så svært. Ifølge min erfaring handler det primært om at gnide på sin klitoris ;), og er det ikke noget, man ret naturligt føler lyst til/behov for?

Jeg har onaneret siden jeg var omkring 3 år gammel, og fik orgasme første gang, da jeg var 10. Ok, det tog mig så også syv år, så måske er det alligevel sværere end som så :D.

1 02 2010
Tamiko Taguchi

@LilleQ
Jeg kan følge dig mht kvinder, der er fokuserede på, at ville lave om på deres mænd. Og mænd, der til gengæld er alt for fokuseret på at gøre kvinden tilfreds, og glemmer at sætte grænser. Meget trist set-up!
Jeg spekulerer på, om det er noget køns-specifikt – at opleve sig selv som ufejlbarlig i kærlighedsrelationen. Er det fordi kvinden traditionelt har patent på ekspertisen i følelser og relationer?
Der er helt klart nogle ting i balancen mellem kønnene, som ikke er fulgt særlig godt med den måde, vi lever på i dag.
Til blog-gruppens sidste møde diskuterede vi en bog af Lilian Munk Rösing, Kønnets Katekismus. Meget af indholdet er alt for udsvævende for min smag, men den indeholder nogle utrolig spændende tanker omkring relationen mand/kvinde, og hvordan man kan nytænke den. Jeg tænker meget på det for tiden. Nok en ide til sit eget indlæg her på bloggen – hvis nogle af os har tid?

14 02 2010
Nina Søndergaard

Politiken har en artikel om hvordan karrieremødre stresser livet i laser. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på indlægget her og at de her damer måske skulle lægge deres laptop fra sig og tage en spiller for at falde til ro.

Iøvrigt er det interessant at de experter der udtaler sig i Politiken om karrieremødres valg og vilkår er mænd. Man kunne selvfølgelig se det som et levn fra gamle dage, men man kunne også se det som at det er kvinderne selv der lægger stressniveauet unødvendigt højt.

http://politiken.dk/indland/article901401.ece

14 02 2010
LilleQ

Jeg tror generelt at kvinder selv lægger stressniveauet højt. Det at eksperterne er mænd, kan vel også være det levn.. at mænd er lidt eksperter på området at stresse sig ihjel. Det har de gjort i generationer på chefgange og andre ledende stillinger. Mænd har lært på den hårde måde og generelt ser mand mænd tage lidt mere vare på sig selv i forhold til stresse ned.
Kvinderne.. generelt vil kvinder gerne det hele, er elendige til at sige fra og måske er den form for stress, noget kvinder skal igennem, før der sker ændringer som begynder påvirke ikke bare de kvinder men i generationer fremover.. hermed menene påvirke i den måde man opdrager børn så der ikke ligger de der bunker af forventninger som de små piger OG drenge vokser op med i dag.. who knows, men det kunne være at den stress kvinder med lange og mellemlange uddannelser får et vink med en vognstang, som kunne flytte ting mod et mere ligeværdigt og ikke så kontrollerende menneskesyn.

LilleQ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: