Porno er kvindefrigørende og unge mennesker burde se mere porno

20 02 2010

Af Nina Søndergaard

Ok, måske ikke helt, men som prosex-feminist er det mig magtpåliggende at komme med en anden fortælling om unge og sex end den der er fremherskende.

Sex er godt og positivt, også for unge mennesker, og det mener jeg at vi bør fortælle dem. For vi stopfodrer især unge piger med advarsler, skrækhistorier og frygt for den farlige seksualitet.


Hvad nu hvis det farlige ved porno var at hele tiden få at vide at det er farligt? Sæt nu, at sex er godt – også på film og billeder, men det dårlige er at have skam- og skyldfølelser og ikke måtte nyde det?

I skolen er seksualundervisningen (det lidt der er) ofte en skræmmekampagne der fortæller de unge hvor syg og gravid og ulykkelig man kan blive af sex. Det er ikke løgn heller, men hvor er de positive historier? Hvor dejligt det er, hvor meget godt en orgasme med en anden person kan afstedkomme i alle mulige henseender?
Bekymringen for de unges ve og vel er stor blandt fremtrædende feminister .

Det er på ingen måde dårligt at være opmærksom på hvordan unge mennesker har det eller nuancere et verdensbillede, men fortællingen om unge og porno er i den grad fastfrosset i at sex er sådan set godt nok (bare man ikke taler om det, har for meget af det med for mange, dyrker det for penge eller viser det i medierne), porno er ondt og feminisme er godt. Og feminisme er lig med en afstandtagen til porno.

Det er så selvfølgeligt at antage at porno er skadeligt, at ikke engang forskere der burde rokke ved myter og automatreaktioner kan sætte sig udover denne ubegrundede idé. I en antologi ”Generation P? Youth, Gender and Pornography” fra 2007 er der ikke én ud af de 19 bidrag der lægger ud med tesen ”porno er godt for unge mennesker” eller ”unge kan godt håndtere porno”. Der er heller ikke ét af de 19 bidrag der ender med at konkludere at porno ER skidt eller at de unge ikke kan håndtere at se porno.
Antologien er meget svingende, og det er fx svært at sætte megen lid til en undersøgelse baseret på 10 unge mænd i alderen 15-16 år. Det er smukt at lade dem få taletid, men det er for lille et sample at konkludere ret meget på.

Det er også sigende at ingen af forskerne går bag om hvorfor pigerne tager afstand fra porno, endsige stiller spørgsmålet ”kan feminisme have skadet pigers opfattelse af porno?”. Mere end 40 % af de adspurgte unge i en stor spørgeskemaundersøgelse mente at porno var nedværdigende for kvinder. Hvor kommer den negativitet fra? Spørgsmålet var nok dukket op, hvis næsten halvdelen af unge mente at klassisk musik var nedværdigende for mænd.

Hvis jeg absolut skal med på bekymringsbølgen, synes jeg at det var trist at læse at de unge savnede at kunne vende sex, følelser og porno med voksne. Det er forvirrende at være ung, og det er synd at de unge bare får at vide at porno er skadeligt og forkert og sex ikke er et samtaleemne.

Det ville være dejligt med mere seksualundervisning i skolen, helst noget der inddrog de unge selv (hvilket giver de bedste resultater) og som videreførte nogle af de ting de unge lærer i andre fag, fx at betragte porno som et stykke fiktion, med de analyseværktøjer der ellers følger med når man arbejder med fiktionsværker.


Handlinger

Information

3 responses

21 02 2010
Sakena

Jeg er meget enig med dig Nina. Jeg synes det er et KÆMPE problem at unge ikke får en ordentlig seksualundervisning og man ikke lærer om orgasmer og lyst. Jeg vil vove den påstand, at manglende seksualundervisning giver mange unge mennesker en rigtig dårlig start på noget der kunne være så godt…

Det er også et KÆMPE problem at man definerer porno så overordnet og i feministiske sammenhænge som noget med kvinder, der ikke ser ud til at kunne lide den sex de får på filmen (jeg hader den slags porno selv). Debatten må nuanceres.

21 02 2010
Nina Søndergaard

Sexualundervisningen er problematisk:

Dels har vi som Steen Schapiro siger, en sexo-patologi (eller patosexologi), ikke en sexologi, hvor han mener at sexologi faktisk kun beskæftiger sig med det nederen, dysfunktionelle, problematiske og afvigende – og hvordan man retter op på det. Ikke som udgagnspunkt hvor godt sex er.

Dels er det problematisk at man kan fritage sine børn fra sexualundervisning af religiøse årsager. Det er simpelthen forkasteligt at man får lov at holde unge i uvidenhed – og ser skolen som moralsk institution (forældrenes ansvar), ikke som vidensuddelingscentral. Kvinder fra ikke-vestlige lande har en markant højere abortrate end danske kvinder, årsagerne er bl.a. økonomiske og informationsmæssige – de har aldrig modtaget sexualundervisning.

http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=57

7 03 2012
Skam, skyld og en sexnegativ kultur « Prosex-feminisme

[…] materiale kan sandelig også give skyldfølelser, selv for unge, seksuelt uerfarne mennesker. Især unge piger kan blive kede af se porno, og føler sig ofte beskidte efter at have set porno. Hvor kommer denne […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: