Hvad er prosex-feminisme?

11 04 2010

Når man som prosex-feminist erklærer sig sådan, er det først og fremmest for at skabe debat. Selvom der ikke er mange feminister, der erklærer sig imod sex (der er dog nogle), mener vi, at det i praksis er det, rigtig mange er.

Når visse feminister erklærer sig imod sexarbejde, porno, strip og seksuel afbildning eller italesættelse af kvinder i almindelighed, er der ét fællestræk, der samler denne modstand: Modstanden mod sex, eller måske nærmere: modstanden mod kvinder og sex i forening.

Historisk optegnet, har kvindens seksualitet været undertrykt og fortrængt i den patriarkalske struktur. Kvinden har i patriarkatet ikke været tilkendt et seksuelt subjekt, men udelukkende fungeret som objekt og stopklods for mandens ustyrlige lyster. Denne struktur har fastholdt både mænd og kvinder i seksuel undertrykkelse. Men i stedet for at gøre op med dette og kræve kvindens seksuelle subjekt, observerer vi, at en stor del af feminismen i dag viderefører den struktur, der fastholder kvinden som evigt passiv og uden seksuel lyst.

Det er derfor, vi kalder os prosex-feminister, men det er i virkeligheden en titel, vi håber vil opløse sig selv. Målet er, at der en dag ikke vil være brug for at skelne mellem os og den resterende feminisme, for i sidste ende burde det være den samme feministiske kamp, vi kæmper.


Handlinger

Information

2 responses

5 03 2012
maria

Ja, det er vigtigt at fokusere på at skabe kvindelige, seksuelle subjektpositioner, men det er vel fortsat vigtigt at kritisere sexisme og den enorme overvægt at objektgørende seksualisering af kvinder – også netop i sammenhænge og situationer, hvor kvinden ikke “selv” er “seksuel”, men hvor det seksualiserede blik kan have en underminerende virkning i magtforholdet? Jeg synes, det er misvisende og problematisk, og vel egentlig ret absurd at hævde, at “almindelige” / “traditionelle” / ikke-erklærede prosex-feminister er i mod sex eller kombinationen kvinder og sex, det er jo ikke sex eller det seksuelle der kritiseres men sexismen. Netop med det formål at udvide spektret for seksuel frigørelse og mulige seksuelle subjektpositioner og begærsudtryk for alle køn. Se f.eks manifestet til http://www.dirtydiaries.se: det er ikke sex eller det at vise sex, der er fjenden, men de sexistiske mekanismer, der på forskellig vis afgør, hvilke billeder / lyster / historier / seksuelle udtryk, der kan vises af hvem og hvordan disse bliver tolket afhæng af afsenderens køn… ?

Mvh.

7 03 2012
Nina Søndergaard

Ja, du har ret i at kritik – og mangfoldig også i porno – er vigtig og vi er glade for Dirty Diaries (og at du tager dig tid til at komme med kritik her!).

Men jeg synes måske at du er tæt på at sige at kvinder ikke kan føle glæde og seksuel lyst ved netop at være et objekt, og at det erotisk grådige blik er nedværdigende I SIG SELV. Det er for mig at se at gå med på den gamle sang om at lyst er skidt og sex er noget beskidt stads.

Formuleringen er måske uheldig, men for at jeg ikke længere vil kalde mig selv for prosexfeminist, så skal jeg høre et lidt kraftigere kor af feminister der siger noget andet end at sex med mange, sex foran kameraet, sex for penge, sex udenfor den romantiske tosomhedsramme er skidt, ligesom analsex, siliconebryster og forstørrede læber skal omtales anderledes end i blot stærkt negative og nedgørende vendinger. Der er, for mig personligt, intet frigørende i at erstatte nogle fastlåste forestillinger med et sæt nye, ligeså stivnede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: