Lægeromaner, et pornoland for kvinder

4 05 2010


Af Nina Søndergaard

Jeg kan tydeligt huske hvordan Kaja plejede at sidde ude i haven med sine cerutter og termokande og lægeromaner. Kaja var en nydelig ældre dame med læbestift, en lille hund og en stor interesse for havekunst og romantisk litteratur. Alt sammen noget der aldrig har sagt min mor en skid, altså fremstod Kaja som temmelig eksotisk for lille Nina.

Her, mange år efter, er jeg enormt overrasket over Kaja. Hun sad jo og læste porno. Offentligt! Åbenlyst!

Jo hun gjorde! For det er vel de færreste meningsdannende mennesker, københavner-snuder og pornohungrende personer der rent faktisk har gjort sig den ulejlighed at læse nogle af de her bøger, der sælges i enhver velassorteret bladkiosk landet over. Hvis de havde, ville de vide at disse bøger sandelig også burde stilles op på øverste hylde, langt uden for børns rækkevidde.

Ok, jeg har ikke læst dem alle. Og korrekt, de er ikke alle lige fyldte med lir, men mange er. Og det er beskrivelser der ikke er til at tage fejl af:

”Han lå på ryggen i sengen med hænderne på hendes hofter. – Minder jeg dig om Oedipus nu, elskede? Så bevægede han sig, stødte, og iagttog hende samtidig for at opdage hver en antydning af glæde, der kom i hendes ansigt.” – p. 135 i Iris Johansen: Den gyldne rose, Winther, 1985/1986, oversat af Lise Kolte-Olsen

Nå da. Bemærk iøvrigt at det antages at hun er glad for at blive knæppet af ham.

Historierne er i nogen grad skåret over at der er ro, konflikt, og at harmonien genoprettes. Ofte ender de med at helten og heltinden bliver gifte og får børn, men holder ikke op med at elske hinanden lidenskabeligt (her kan jeg nævne at den største serie i Danmark hedder ”Julia – drøm dig væk”). De to er iøvrigt altid nogle meget smukke eksemplarer af deres køn med ultrakvindelige fine træk og topmaskuline muskler.

Alene den noget forudsigelige plan for historien gør at eliten rynker på næsen af det. Well, dem om det, det er solidt håndværk, fin underholdning, sælger rigtig godt og kommer ud til et publikum der normalt ikke plejer at læse. Og jeg er snob nok til at mene at det er bedre at læse end at se fjernsyn…

Men Kajas frie og ugenerte læsning af disse bøger undrer mig endnu mere nu. Jeg har aldrig set en mand sætte sig godt til rette på en bænk i parken og læse et porno-blad. Jeg taler ikke om at han måske ville onanere, næ, bare dét at han ville læse erotisk stimulerende litteratur/se på sexede billeder i offentligheden er uendeligt langt fra enhver mands tankegang. Om ikke andet, så fordi han er bange for at blive korsfæstet af vrede feminister der ønsker et pornofrit miljø.

Det pornofrie miljø kan dog rumme lægeromaner, selvom der er utvetydige beskrivelser af seksualakten der næppe har til andet formål end at ophidse og pirre læseren (læserinden):

”Hans kraftige erektion chokerede og pirrede hende. (…) Han rørte let ved de lyse krøller, som kronede hendes venusbjerg og pirrede hendes lillebitte følsomme knop. Hun løftede instinktivt hofterne op mod ham og klynkede.” p. 78 i Lynne Graham: Gift for sjov, Forlaget Harlequin/Allers Forlag, 2008/2010, oversat af Tina Fisker

Jeg synes at det er glimrende at disse bøger bliver læst, om det er ude i haven, i sengen eller i toget. Det er skønt at kvinder kan få nogle oplevelser af dem og måske endda tage en spiller af læsningen. Jeg undrer mig bare over at visse feminister ikke lagt lægeromaner for had. For det er porno.

Men det lader til at siden det er skriftlig porno, der jo blev frigivet to år før den billedlige, og beregnet til kvinder, så er det ok? Desuden er det også som regel kvinder der skriver til kvinder, og som mange feminister vil mene, så er kvindelig lyst finere og bedre og langt mere ophøjet end den nederdrægtige mandelyst, især hvis mandens seksualitet er rettet mod kvinder.

Det er jeg lodret uenig i. At vi har set meget mere til hvordan mænds lyst fremstilles og tilfredsstilles er ikke det samme som at det er dårligt. Og vi har altså bare glemt at se på den skriftlige porno som lægeromaner også kan være…

Disclaimer:

Lægeromaner er her brugt som en samle-betegnelse for alle romaner med romantisk indhold, primært rettet mod kvinder og med kiosker som hoveddistributionskilde. Lægeromaner er en underkategori indenfor denne genre, men termen ”romantisk roman” kan forveksles med en specifik litterær tidsperiode der omfatter værker af Jane Austen og Charlotte Brontë.


Handlinger

Information

27 responses

5 05 2010
Sakena

Dejlig klumme Nina – jeg er tildels enig, men tror mere det ligger i mediet end i porno’en. Mænd må jo også gerne læse pornografisk litteratur, sålænge det er en bog der bliver læst (mon ikke der sidder mænd derude og læser Henry Miller i ro og mag, mens børn leger ved deres fødder?) – Bogen er lig med at blive klog, mens andre medier, som magasiner, tegneserier, tv og video-pc-playstation-spil bliver betraget som underlødige. Alt sammen medier, som mænd bruger i høj grad. Måske derfor virker det kønnet? Jeg tror bare det handler om mediet

5 05 2010
LilleQ

I mit barndomshjem blev den form litteratur kaldet for knaldromaner.
Det var noget af den første litteratur jeg kastede mig over, min mors ugeblade med romanerne i og så de små romanblade, fra jeg havde fået bare nogenlunde styr på læsningen, så de gled ned nærmest med modermælken…. min fars blade, blev dog læst i skjul når jeg var alene hjemme, fra en lidt ældre og mere hormonramt alder.

vil give Sakena ret. Det er væsentligt lettere sidde med romanbladet, frem for tidenskvinder eller rapporten i toget. Jeg tror det er billederne der gør den største forskel i forhodl til offentlig læsning og accept.

LilleQ

5 05 2010
Nina Søndergaard

Uh ja, I har nok ret, jeg havde mere lagt mærke til at pornomodstanderne ærgrede sig over at porno var overalt (hvilket det er jo er! Kiosker, moster Ernas cykelkurv…), men ikke havde angrebet knaldromanerne. Det forstod jeg ikke, og det tager i nogen grad luften ud af argumentet om at porno bare er til for at tilfredsstille mænds lyster.

Jeg havde ikke lige set at det bare handler om at pakke indholdet pænt ind i en bog. Gad vide om man kan få den slags som lydbøger? Blinde har vel også brug for erotisk-mental stimulation? Der er måske et uopdaget marked…

6 05 2010
LilleQ

Det mener jeg at man kan, få den slags som lydbøger.. syntes ikke det er så længe siden jeg læste noget om blinde mænd og porno til/for blinde.

Handler alt accept ikke om hvorvidt indholdet er pakket pænt ind?

LilleQ

8 05 2010
Nina Søndergaard

@ LilleQ

Sejt!

Jeg har virkelig spekuleret meget om dét med pæn indpakning som årsag til accept. Du har ret, men det efterlader jo stadig spørgsmålet om ‘pænhed’. Hvilken æstestisk standard måler vi efter?

Hvis pornomodstanderne i virkelighed ærgrer sig over at rigtig meget porno er grimt, så er jeg straks mere på bølgelængde med dem, men det er jo ikke dét de siger: at porno er grimt. De siger at porno er forkert og skadeligt. Og her fokuseres her udelukkende på billedporno, mærkeligt nok.

8 05 2010
Rolf Rasmussen

Og her fokuseres her udelukkende på billedporno, mærkeligt nok

Det skyldes, at mænd ser bedre end de hører.

8 05 2010
Rolf Rasmussen

Jeg undrer mig bare over at visse feminister ikke har lagt lægeromaner for had. For det er porno.

Det undrer ikke mandschauvenister. Det ville jo ikke få feministernes undertrykkelsesfantasier til at hænge sammen.

9 05 2010
LilleQ

Jeg ved ikke lige hvadfor en målestandard der måles efter… måske den forbindes meget med hvor i sit indre både mentalt, følelsesmæssigt som seksuel man er og befinder sig.. jo mere man er bundet af fx strenge hygiejniske renhedsidealer om klinisk æstetik, jo mere kan jeg forestille mig at sex i den billedemæssige porno kaster alt det beskidte (og med det alt det sygelige og dermed skadelige) lige op i fjæset på en???

Porno er jo saftigt, med kropsvæsker ud over det hele, kropslige swuppende lyde, grynt og støn,…og i de feste tilfælde med mange nærbilleder af svulmende store stive pikke, som jeg har en opfattelse af, mange kvinder anser for at være grimme (og klamme). Og det tror jeg for de ovenstående, bare forstærker hele pornoen som værende grimt og skadeligt og alt alt for uklinisk umenneskeligt uordentligt og upænt og alt for dyrisk og ukontrolleret og urent..

lyster af seksuel karakter er for mange stadig kun noget som skal serveres under dynerne, med lyset slukket osv… og helt inden for en snever kasse af hvad der anses for værende sundt og pænt og ikke for løssluppent og liderligt… tænker jeg. Og skrider det ud over det, så er det grimt og skadeligt i sin ukontrollerthed…

LilleQ

9 05 2010
Rolf Rasmussen

og i de feste tilfælde med mange nærbilleder af svulmende store stive pikke, som jeg har en opfattelse af, mange kvinder anser for at være grimme (og klamme).

Kærlighed gør blind

10 05 2010
Nina Søndergaard

Hmm, ja, det lyder i hvert fald ret besnærende, LilleQ. Og trist.

Lægeromaner ejer ikke helt det samme SNASK som det porno du beskriver. Og knaldromanerne ender altid lykkeligt og, så vidt jeg er orienteret, indeholder ikke dråben af perversion eller homotendenser (måske er der et marked også her? :-). Det giver jo nogle trygge rammer, hvor nogle kvinder måske finder pusterum til at nyde noget lir.

Der hvor kæden hopper af for mig, er at pornomodstanderne ikke bare kan “live and let die”. Hvorfor er det vigtigt for dem at indgyde dårlig samvittighed over at nyde sex gennem et medie? Hvordan kan det være at de ønsker at forbyde noget, bare fordi de synes det er grimt? Og igen, hvorfor har de ikke kastet sig frådende over de her forfattere, der har pornografiske afsnit i bøgerne?

10 05 2010
LilleQ

hmm lægeromaner, knaldromaner, barbara cartland romaner er alle meget rene og pæne og ordentlige i de lumre afsnit. Rollerne er klare og tydelige og intet snavs sniger sig ind. De er som om at sex i dem, er nærmest kliniske og sterile i beskrivelserne, hvilket gjorde at jeg, som ret ung teenager begynte røvkede mig under læsningen af min mors udgaver af dem og gik over til i skjul gennemtravle min fars pigespecial, rapport og hvad de nu hed i 80-erne.

Måske er porno-modstanderne mennesker som har et enormt behov for de tre R’er ro-renlighed og regelmæssighed?… hvilket ikke sådan lige er at finde i porno eller for den sags skyld i sex når den ikke er tæmmet under dynen, det slukkede lys og udført inden for strenge regler/rammer for hvad der er sundt og naturligt.

Måske er de bare bange for at risikere miste kontrollen?

LilleQ

10 05 2010
Nina Søndergaard

Nogle af dem ser sådan ud, det må jeg give dig, LilleQ.

Personligt er det virkelig helt fint med mig at de har lyst til en prins i en hvid Opel Astra, ikke ser pornofilm eller går med sminke, men igen, hvorfor er deres ønsker mere værd end mine og alle andres? Nå, ja, hvis jeg kendte svaret på dét, så behøvedes jeg jo sådan set ikke at skrive mere på denne blog.

Det er nogle gode indspark du giver LilleQ, derfor må jeg spørge: Hvad tænker du der kan gøres for at disse kvinder tør at miste kontrollen og komme ud på den snuskige side af sexualiteten?

11 05 2010
LilleQ

Hmm… Hvad skal der til før at man slipper kontrollen?

For nogen tror jeg at det at slippe kontrollen, kræver de virkeligt mister kontrollen, får tæppet hevet væk under sig og må samle stumperne.
For andre tror jeg lidt det handler om det modsatte, at de ikke rigtigt har kontrol med noget (i deres øjne væsentligt) og derfor krampagtigt forsøger fastholde den illusion af kontrol de har opbygget.
For andre igen…hmm for nogen tror jeg det handler om at turde gå efter mavefornemmelsen og slippe alle de medslæbte “do’s and don’ts” og tude tro på at mavefornemmelserne hverken er farlige eller destruktive, måske bare omveltende..

Det er lidt svært sige hvad der kan være grunde til at ngoen har svært ved slippe kontrollen over eget og andres.. men måske der også er en angst for det ukendte, det uforudsigelige som vil “brage” igennem hvis man slipepr kontrollen… og måske har det så stro betydning for dem at de også behvoer have kontrol med andres liv, for at deres eget ikke bliver “smittet” med uforudsigelighed og antikontrol?

Sex er på mange måder så uforudsigeligt, fordi man aldrig kan være helt sikker på hvor man ender og hvad det gør ved en, hvad man oplever og om det man oplever rykker ved en på andre niveauer end det rent seksuelle… at få rusket rundt på sanserne og den måde man sanser på har også indflydelse på hvordan man efterfølgende sanser andre og måske mere dagligdags sansninger..

Og det kan være hamrende angstprovokerende at ændre på status quo at gå fra statisk til dynamisk.. for hvor ender man, hvis man ikke kan kontrollere og styre det?

LilleQ

13 05 2010
Nina Søndergaard

Nikker, LilleQ. Din egen blog er jo en fin rejsebeskrivelse udi det sexuelle univers.

Men det lader også til at din rejse er en lang og hård proces, ikke noget der bare kommer af sig selv. Og vi må sige at sex i vort samfund stadig har en lav status. Sex er måske højtprofileret, men sexarbejdere har stadig ingen reelle rettigheder, universitet uddanner ikke sexologer, det er ikke fint at være pornofotograf og at vælge partner med fissen M/K er stadig ildeset.

Dét kombineret med et behov for kontrol som indlægget “Den moderne kvinde” så spydigt beskrev, så er der pludselig mange gode grunde til at vælge den sikre, trygge, kontrollable vej…

13 05 2010
LilleQ

Min rejse har været lang og hård og den har været godt krydret i udgangspunktet af en del nysgerrighed overhældt med en stor portion usikkerhed og så yderligere stramt rammet ind i en kontrol, som det tog tid at indse jeg måtte slippe eller synke med ned i mørket.

Kontrol handler ikke kun om pæne rene precenterbare ydre rammer.. kontrol kan være den eneste måde noget kan være på og kan være det der i sidste ende fører ned i mørket, hvis man ikke kan give slip.

Vil nu mene jeg er ovre det værste nu sådan erkendelses og oprydningsmæssigt.. men der er da stadig ting på mangellisten – og i realiteren er det jo også godt at der er det.

Sex er underprofileret.. mene er der i grunden nogen af de basale behov, som ikke i en elelr anden grad kræves under kontrol fra sin dyriskhed.
Æde, kæmpe, flugt og forplantning er som jeg opfatter det under stramme rammer og ikke fuldt ud acceptable i vores kultur.

Måske det har ngoet med det vilde og dyriske at der er et behvo for at adskille sig fra det og søge mod det ordentlige og kontrollerbare og “civiliserede”?

Sex er noget underligt noget.. for der er lidt status i at være seksualvejleder inden for handicapområdet (inkl udviklingshæmmede), der er der mange steder en på overfladen større accept af seksualiteten og i at den får plads til at komme til udtryk.
men men men ingen skal udnytte en sexsælger, heller ikke handicappede og udviklingshæmmede… selv om lige i den kontekst det faktisk i højere grad er den sexsælgende der kan, hvis ikke vedkommende er ufattelig god til at udføre sit håndværk og menneskelæser kan risikere ende med et overgreb mod kunden…. men det der ikke rigtigt blik på i debatten. Måske det også er for grimt at forholde sig til.?

måske det handler om at være rigtig civiliserede og dermed havde kontrol over alt det vilde, utæmmelige, beskidte og dyriske? og derfor at sex helst skal være inden for de bestemte rammer for at kunne tåles?

LilleQ

14 05 2010
xixxel

Har først læst indlægget nu, så mine kommentarer er måske lidt sent på den, men – jeg tror at nogle vigtige faktorer m.h.t. hvorfor knaldromanerne aldrig er blevet inddraget i den pornofri debat er –

– at der ikke er virkelige mennesker involveret. Et vigtigt argument er jo at porno er skadeligt for de involverede (kvinder), på samme måde som i prostitutionsdebatten.

– (banalt, men sandt, tror jeg) at der i disse knaldromaner er tale om den ægte kærlighed som ideal, i modsætning til porno, der handler om følelsesforladt sex.

Og sex uden følelser er af en eller anden grund noget som mange kvinder er bange for – måske fordi at man, hvis man godtager at sex og kærlighed er to forskellige ting, giver sin mand en god argumentations-ammunition, skulle han have lyst til (eller komme til) at træde ved siden af..?

15 05 2010
Rolf Rasmussen

(banalt, men sandt, tror jeg) at der i disse knaldromaner er tale om den ægte kærlighed som ideal, i modsætning til porno, der handler om følelsesforladt sex.

Omslaget til DEN GYLDNE ROSE leder tanken hen på små børn med sovedyr.

16 05 2010
Nina Søndergaard

Ja, men genren bærer også præg af at fysisk non-sexuel kontakt er meget vigtig og det er ofte en helt-og-heltinde mod resten af verden historie. Og så kan de to jo have brug for at klamre sig til hinanden.

17 05 2010
Rolf Rasmussen

Og så kan de to jo have brug for at klamre sig til hinanden

Det skal nok være rigtigt. Men det forklarer jo ikke, at genren, set med mænd øjne, er temmelig uinteressant.

16 05 2010
Nina Søndergaard

@ Lille Q

“sex helst skal være inden for de bestemte rammer for at kunne tåles”

Jeg har aldrig læst om et samfund eller stamme der ikke havde en række tabuer også på det sexuelle område, så det vil der nok altid være. Problemet er vel bare nu at vi ikke er en rigtig stamme, det burde ikke et problem for samfundet at nogle godt kan lide at læse lægeromaner, være lesbiske eller leje sig til lidt lir. Men det er der altså stadig folk der mener, og som gerne vil have genoprettet roen.

Forresten, når du skriver at det er godt at der stadig er ting på mangellisten, er det så fordi du mener man kan blive mæt af sex? At vejen ender, at man kan prøve alt og det er negativt?

16 05 2010
LilleQ

Stammer og samfundt har rigtigt nok en række ritualer, love og tabuer også inden for det seksuelle område.. nogen gange tænker jeg at en af de store tab er den higen efter ophøjelse, altså den higen efter aty være som de ophøjede, adlen, de styrende (som på mange led og kanter har både fordele men også er meget hæmmede i ophøjethedens fravær af naturlighed for i sin kraft af at gøre ophøjet og holde magten). Meget af den renhedstanke, den romantiske ide og kyskheden stammer fra de ophøjede, de magtfulde…så vidt jeg husker var der fx i middelalderen ikke de store problemer med seksualiteten og nøgenhed, så længe man ikke tilhørte adlen ol. Mange små samfund havde og har stadig mange spor efter det en noget mere (naturlig) eller løssluppent forhold til kropslighed, nøgenhed og seksualitet hense de mange riter omk årstideskift fx jul, julebukken og omkring høst og forår.
Måske vi skulle stræbe mindre opad?

Jeg tror den ro og orden nogen gerne vil have genoprettet aldrig har eksisteret som andet end et tilstræbt ideal..

Når jeg skriver der stadig e ting på mangellisten så det sådan mere generelt og ikke kun seksuelt og menende at jeg ønsker der altid er noget at rykke, flytte på, udvikle, viden at opnå, mere indsigt osv….

Om man kan blive mæt af sex? tjahh tjooh i perioder kan man vel, hvis man oplever at være groet fast i en udvikling eller en måde at være i sin seksualitet, kan man vel føle sig mæt. Pt har jeg fx måttet indse at jeg er mættet i forhold til at have casuel sex og det i grunden uanset hvor kinky og pervers den er.. at jeg nu har et voksende behov for at inkludere den følelsesmæssige dimension i min seksualitet…at gøre plads til kærligheden også og at det behov er gensidigt.
Så jeg samler knæene…hvilket ikke er let da jeg er et seksuelt væsen og har behov…. men så det jo godt der er så meget lækker porno 😉

LilleQ

16 05 2010
LilleQ

Jeg tror ikke man kan prøve alt og så blive mæt og det i negativ forstand og så er det det. Jeg tror at hvis man oplever den fornemmelse er der noget gået tabt i en er det ikke en ireversibel tilstand…der er ngeot at gøre, man er gået lidt fortabt et sted på vejen, har undertykt, ikke mærket og lyttet efter sig selv.. gør man det, tager sig selv alvorligt og lytter, vil man begynde åbne sig igen og så vil man opdage at der stadig er mere at opdage.

Jeg tror også at man kan ende et sted, hvor man er gået fra at være et seksuelt menneske til et aseksuelt, skal man tage det fuldt alvorligt..for jeg mener det er et faresignal… for mærker man ikke seksualiteten, dvs alt inkluderet i seksualiteten, sin egen kropslighed, sine sanser, sine behov og især også de som ikke er af umiddelbar seksual karakter så er man i en farezone. som ikke kun er af seksuel karakter men af helbredsmæssig karakter.

LilleQ

16 05 2010
Nina Søndergaard

Ah ja ok. Jeg læste noget lidt andet til at starte med, nemlig at sex er noget man kan blive færdig med, hvilket jeg slet ikke kan forholde mig til. Synes oprigtigt at tanken er absurd, ligesom at mene at musik ikke har mere at byde én, at man overhovedet kan tro at man har udtømt mulighederne… Men klart at man kan rykke videre og éns lyster ændrer sig.

Jeg tror jeg giver dig ret i at det er topvigtigt at have sin sexualitet med sig. Det forekommer mig at sex ofte bliver nedprioriteret i parforhold og nogle gange lader det til at have virkeligt negative følger, så som bitre følelser af jalousi, tilsidesathed og afvisning. Ikke at jeg har nogle handlingsanvisninger til hvordan dét kan undgåes, men det er dét jeg har i tankerne når jeg nikker til din ord.

17 05 2010
LilleQ

Hvis man skalhave seksualiteten med sig, må man vel også vide hvad det er?

I mit arbejdsområde og dermed forståelsesområde er seksualitet jo meget mere end sex og liderlighed.
Seksualitet er også en kropslig anerkendelse og accept af egen krop, at kunne mærke sig selv, sin krop indad og udad. Kropskontakt af nærmest enhver anderkendende art, et varmt håndtryk, et knus, et lunt klap på skulderen, varme arme der giver tryghed og styrke..

først når alt det også får sin del af opmærksomheden og man er bevidst om de behov der ligger i almindelig nærvær, seen i øjne og samvær, tror jeg man kan siges at hvile helt i sin seksualitet.. og det så derfra giver muligheden for mere udforksning og eksperimenteren.

Det er i hvertfald lidt jeg forsøger og har opdaget virker bedst på mig.. mærke efter hvad kroppen fortæller mig og dække de behov jeg har og ikke negligere eller undertrykke dem/mig…når jeg begynder negligere og undertrykke er det min krop reagerer kraftigt og ret voldsomt, med sygdomstegn, næsten lammende myoser ophobninger af “gifte” i kroppen osv

LilleQ

16 05 2010
Nina Søndergaard

@ Xixxel

Jeg er jo historiker, så mit motto er bedre sent end aldrig!

Du har muligvis ret, men det forklarer desværre ikke hvorfor nogle af pornomodstanderne har været helt oppe at ringe over animeret og tegnet børneporno, som heller ikke involverer rigtige børn. Desuden, som jeg har sukket over før i tidligere indlæg, så er jeg træt af at analyserne af porno er så jammerlige. Kun få modstandere kan forholde sig til porno som det stykke fiktion som langt langt det meste er.

Hvad angår kvinder, sex og følelser: Ja! Det viser sig bl.a. i prostitutionsdebatten, hvor et hyppigt argument mod købesex er at sælgeren tager skade på sine følelser. Det vil jeg ikke afvise holder, men bagved ligger idéen om at det sundeste og bedste for en kvinde er at have én mand, som hun skal være forelsket i og have intens sex med á la beskrivelserne i lægeromanerne. Ja ja…

8 10 2010
Historien om ægteskabet « Prosex-feminisme

[…] Vi må også huske på at folk dengang ikke var vokset op med romantiske film eller tusindvis af popsange, der hylder forelskelsen, så de havde ikke rigtig ligesom tanken om at møde den eneste ene, gifte sig i et vældigt bryllup og leve lykkeligt til deres dages ende. Det er først en idé der dukker op, ja faktisk i begyndelsen af 1700-tallet i romaner, en genre der lever i bedste velgående i enhver bladkiosk. […]

11 10 2010
Rolf Rasmussen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: