Mand, kvinde, person

15 08 2010

Af Nina Søndergaard
Tillidsmand, tillidskvinde. Formand, forkvinde. Bagmand, bagkvinde.

Lærer. Læge. Luder. Det er nogle af de ting man kan være når man bliver stor. Man kan også blive forsker. Eller videnskabsmand selvom man er kvinde. Det gider jeg bare ikke at være med til. Jeg vil ikke finde mig i at jeg skal frasige mig mit køn, blot fordi mit erhverv tidligere var forbeholdt mænd. En far der passer sine børn kan vel også stolt kalde sig far, og ikke mor, selvom børnepasning anses som et typisk kvindeligt domæne.
Det er en kønnet verden, uanset om man bryder sig om det eller ej, og det må sproget gerne vise. Derfor kan titlen tillidsperson gå an i en stillingsannonce og som neutral betegnelse på uspecificerede personer, men at Helle Thorning-Schmidt er Socialdemokraternes formand er for langt ude.

Ligestilling betyder, for mig, at kønnene stilles lige, at de er lige meget værd som mennesker og de stilles lige for loven, arbejdsmarkedet og samfundet. Og så knækker filmen når Nudansk Ordbog forsøger at bilde mig at videnskabsmand betegner en forsker. Der står ikke engang ”bruges om begge køn” og videnskabskvinde findes ikke som opslagsord i den 19. udgave af Nudansk Ordbog fra 2005 (men findes i den 10. fra 1979).

At man kan få idéen om at stillingsbetegnelser der ender på –mand er neutrale, må bunde i en forestilling om at manden er det normale, standarden, mennesket og kvinden en afviger. Logisk eller sprogligt korrekt, endsige præcist, er det i alle tilfælde ikke: Mand er betegnelsen for han-mennesker, som regel med XY-kromosomer og dertilhørende kønskarakteristika. Kvinde er det danske ord for hun-menneske, oftest med XX-kromosomer og dertilhørende kønskarakteristika. Det er i sagens natur ikke kønsneutrale betegnelser, det er derfor vi har ordene, for at kategorisere og sætte orden denne kaotiske verden.

Ved at kalde mig for videnskabsmand og talsmand skal jeg lige mindes om at jeg trænger mig ind på et område hvor jeg ikke har været velkommen. Det er en nedvurdering af mit køn, som åbenbart anses for upassende og uvelkomment på arbejde. Som kvinde forventes det at jeg frasiger mig mit køn i arbejdsmæssige situationer, da der stadig hersker en idé om at bryster gør dummere, og at kvindelige kønskarakteristika helst skal gemmes væk til soveværelset.

Nej tak, siger den tidligere flaskepige i Fakta og talskvinde for Seksualpolitisk Forum. Jeg skal ikke have en maskulin stillingsbetegnelse klistret på mig og min C-skål.

For selvfølgelig skal de 3 % mænd indenfor sygeplejerske-faget også kunne kaldes for sygeplejere, selvom det reelt er en anden stillingsbetegnelse. Og de tre jordefædre der er i Danmark ud af 1495 jordemødre skal heller ikke påduttes et andet køn.

Andre ukønnede stillingsbetegnelser, anlægsgartner, blomsterbinder og cirkusartist etc., kan jeg godt leve med, da de på dansk er enten intetkøn eller fælleskøn. Jeg kan også tolerere at folk gerne vil kaldes for skuespiller fremfor skuespillerinde. Det er nok en lidt fesen, typisk?, dansk tilgang til ligestillingen at blot droppe den kønnede endelse. På tysk raser en anden sproglig ligestillingskrig, hvor man helst vil skrive lærer/lærerinde, sexarbejder/sexarbejderinde o.s.v., præcist ja, men også omstændeligt.

Danmarks første kvindelige professor var historikeren Astrid Friis, og I behøver ikke at komme med historiske årsager til at vi stadig slæber rundt på en tung arv, der udelukkede kvinder i stor stil fra nærmere deltagelse i det offentlige liv. Jeg kalder også den ting jeg tænder lys og cigaretter med for ”lighter” og ikke ”fyrtøj”, jeg sover på et lagen, ikke en ble, selvom det oprindeligt betød det samme. Tiderne har forandret sig og det bør sproget afspejle.


Handlinger

Information

30 responses

15 08 2010
LilleQ

skal man så også hedde murersvendinde, malersvendinde, tømmersvendinde eller? hvis man er kvinde og har bestået svendeprøven inden for håndværkerfag?

Jeg er kvinde og jeg er stolt af mit svendebrev.. jeg har ikke behov for at få påklistret et kønskorrekt titulering… jeg føler en vis stolthed i at bibeholde den gamle titulering, svend, fordi det for mit vedkommende i langt højere grad viser en historik og et tilhørsforhold til fagets lange gamle historie..
Hvis jeg skulle til at anse mig selv som svendinde, ville jeg i mine øjne frasige en del af den lange historie og jeg ville ikke opleve det som at jeg blev medskaber af en ny…tværtimod vil jeg næsten sige.

15 08 2010
Zanne

Hvad er der galt med betegnelserne murer og tømrer, og før man er uddannet – lærling???
Hvilket historisk tilhørsforhold til ex. malerfaget taler du om, som kvinde?

De stillings/embedsbetegnelser som ender på -mand, bør ændres til kvinde, hvis en kvinde besidder stillingen, og omvendt – og med tiden bør alle betegnelser blive kønsneutrale, efter min bedste overbevisning!

15 08 2010
LilleQ

betegnelserne er som sådan ok, men også en smule amputerede.. man består en svendeprøve, det gjorde jeg, kan ske selv den del er endt med et diplom og ikke et svendebrev i dag..så man er murersvend og tømmersvend..eller murerlærling..selv lærling er der flere forsøg på at slette og gøre til praktikanter.. hvilket jeg mener er trist…ligesom det er en udfasning af studenterhuen at selv murersvende og frisører i dag kan få en studenter hue efter bestået svendeprøve.

en ændret titel for at tilfredsstille hvem.. køn, hvorfor har det så stor betydning? Er det så vigtigt at fokuserere på køn, hvis målet er en neutralisering, ikke hvorfor så ændre på det? Historisk har ords betydninger ændret sig så i grunden er det lidt spild af ord at pådutte en ny titulering, hvis målet er en form for neutralisering.

Som kvinde og håndværkssvend, har jeg den faglige stolthed i mit fag, jeg har en vis viden om fagets historie, udvikling og som håndværker kan jeg mit fag… men historikkens udvikling vil efter min overbevisning deles ved at fokusere så meget på kønstituleringer frem for fagets udvikling og historie…

Jeg tænker lidt, hvorfor skal tituleringer ændres til kvinde, hvis de er mænd.. et sted tænker jeg lidt, har man en forventning om at ens medmennesker ikke er i stand til at skelne kønnet(åbenbart er det nødvendigt at skelne) at man bliver nød til at hjælp dem på vej..jeg syntes det er en arrogant holdning på den måde forudsætte sine medmennesker er dumme og ikke selv i stand til at skelne og yderligere så afkræve at der er en kønsneutralitet..

jeg mener jeg er som kvinde ikke mindre kvinde af at være håndværkersvend og jeg er bestemt ikke mindre ligeværdig med mine kolleger af hankøn.

Der er andre ting efter min mening at fokusere på end en kunstig kønsneutralisering

15 08 2010
LilleQ

Hvorfor skal de ændres?

Hvad er formålet?

16 08 2010
Nina Søndergaard

@ LilleQ

Jeg kalder folk dét de vil kaldes, selvfølgelig, og hvis du er cool med at blive kaldt for svend, så er det det du skal hedde.

Du misforstår mig når mænd skal kaldes kvinder, det skriver jeg ikke, tværtimod. Men det er i mine øjne meget symptomatisk for tankegangen, for du kan stejle over at man kvindeliggør mænd, men at mandliggøre kvinder, det er da bare helt naturligt. For jeg synes jo det er arrogant at fratage mig mit køn, bare fordi jeg som kvinde har valgt at arbejde i en branche der har været forbeholdt mænd.

16 08 2010
LilleQ

måske.. eller også opfatter jeg det bare ikke som kønsliggørelse?

Jeg tænker lidt hvorfor skal titler og stillingsbetegnelser være i to udgaver?
Jeg ved godt hvad en formand er uanset om det er en kvinde eller mand der besidder titlen.. men jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvad en forkvinde er og om det er noget særligt forskelligt fra en formand, om det kræver noget andet… og om kønnet i tituleringen/stillingen bliver så vigtig at den et eller andet sted bliver vigtigere end fagligheden og kompetencerne.

Murersvend, videnskabsmand, sygeplejerske, jordemoder og formand er for mit vedkommende allerede neutralt fordi både mænd og kvinder besidder stillingen/betegnelsen at det og tiden har neutraliseret kønnet i betegnelserne.. men i det øjeblik der afkræves en dobbelttitulering kønsliggøres det og kønnet gøres da i mine øje mere vigtig end fagligheden og kompetencerne. At køn sættes over evne… og så opfatter jeg det lidt som at man skaber et problem, som ikke rigtig var der.

det bliver lidt ekstremt hvis man så også skal begynde at skelne mellem human og huwoman og amen og awomen og så syntes jeg det hele går fløjten og bliver noget anstrengt og kunstigt.

Men jeg finder det også meget underligt at en skraldemand er blevet til renovationsarbejder.. sygehjælper og hjemmehjælper er blevet til social og sundheds assistent og social og sundheds hjælper.. ligesom pedel er blevet til noget andet. De nye titler jo jo ikke revolutioneret synet på arbejdsudførerne, de er stadig lige lavt placeret i stillings hierakiet uanset titel og køn…

16 08 2010
Nina Søndergaard

Næ næ, vi er helt enige i at det er kompetencer og evner fremfor køn. Men omvendt mener jeg heller ikke at det er skidt og skadeligt med kønnet, og jeg bryder mig ikke om den bagvedliggende tankegang, der synes at mene at især det kvindelige køn er nederen. Og dét mener jeg bestemt mandlige stillingsbetegnelser lægger op til.

Jeg ser en lige linje fra bestræbelserne på at få støvsuget gaderummet for afbildninger fra bryster og kvindelig lyst og til at ligestillingen stort set udelukkende er et maskuliniseringsprojekt for kvinder: Kvindekønnet er ikke så meget værd som mandekønnet og skal gemmes væk, skjules af tøj og gemmes bag enkønnede titler.

16 08 2010
LilleQ

Altså undskyld mig.. men bliver jeg nogensinde gravid, så vil jeg ikke have en jordefader.. jeg ville ikke tiltro en jordefader noget, for hvad f.. er sådan en?

Nej tak, giv mig en jordemoder.. uanset om det er en mand eller kvinde som udfører erhvervet. For en jordemoder ved jeg hvad er og har tillid til… det har jeg ikke til en ny titel som jordefader.

de mænd jeg kender og har mødt inden for sygeplejerske faget har kaldt sig sygeplejerske… men det er også ved at være mange år siden jeg væltede rundt på hospitaler blandt sygeplejersker og sygehjælpere af begge køn..

Jeg syntes tiden i den grad er løbet fra behovet for tituleringer med dobbelt kønstitulering.. Behovet havde været større den gang de første bevægede sig ud i fagene der var utraditionelle for deres køn. de mente så åbenbart ikke der var et problem dengang og frem for afkræve dobbelt kønnet valgte de derimod at ændre betydningen af det som var.

Jeg opfatter ikke at tituleres murersvend som en mandsliggørelse af mig.. jeg opfatter heller ikke jordemoder som en kvindsliggørelse af mænd inden for faget… Det er navnene på erhvervene, på faget og som jeg tilægger den viden jeg har om dem og dem jeg møder i dem.

men jordefader og forkvinde er for mig blanke huller uden fyld andet end kønnet..og hvor jeg opfatter den dobbelte kønsfokus som noget negativt fordi den dobbelte titulering nærmest afkræver en kønsforskel og dermed også underliggende en forskel i erhvervet, fagligheden og titlen, for hvorfor ellers to titler?.. at de skaber en ulighed og et negativt fokus på køn, frem for at neutralisere.

16 08 2010
xixxel

Jeg er enig med LilleQ i at ord som murersvend, jordemoder og formand ikke behøver at omskrives efter kønnet på personen som besidder stillingen. Nina, du skriver at sproget ændrer sig, men det er jo ikke nødvendigvis ordene der ændrer sig, det kan også være betydningen af ordene. Ligesom de forskellige minoriteter tager nedladende ord som bøsse, lebbe, nigger, luder og perker til sig for på den måde at fratage ordet sin negative ladning, kan et ord som formand også ændre sin betydning i sproget og det mener jeg i høj grad at de kønnede stillingsbetegnelser har gjort gennem årene. Jeg synes netop at man er med til at fastholde en forestilling om forskellighed ved at insistere på at skabe nye betegnelser til formålet i stedet for at overtage de gamle og gøre dem til sine egne.

16 08 2010
Nina Søndergaard

Ok, det er vi ikke enige i. Jeg kan godt følge dit argument, men jeg mener at mand/kvinde er så basale ord at der ikke er helt samme rum til betydningsændring som i fx perker, der er født som slangord. Og det er også sigende at de ord du nævner er/kan opfattes som negative, jeg ser intet skidt i ordet formand, jeg vil bare gerne have det anvendt til personer med mandligt kønstegn og have forkvinderne til at hedde forkvinder…

Hvad angår en forestilling om forskellighed, så har jeg læst Lilian Munk Rösings Kønnets Katekismus og fået et andet syn på kønnene, og synes egentlig at de er ok! 😉 Jeg er ikke biologist, endsige så heteroseksuel at jeg gider ligefrem at lovprise forskellighederne, men i det her tilfælde mener jeg at det er urimeligt at blive kaldt ved et andet køn end det jeg har.

16 08 2010
xixxel

Ja, det siger sig selv at alle ordene kan opfattes negativt, da det var den specifikke tendens at tage et negativt ladet ord og gøre det neutralt/positivt jeg pointerede – som eksempel på hvordan ords betydning ændrer sig. Jeg kunne også have nævnt et ord som f.eks bjørnetjeneste og hvordan det har fået en stik modsat betydning end den oprindelige med årene. Det er alt sammen blot eksempler på at det i lige så høj grad kan være betydningen af ordet der ændrer sig, som selve ordet.

M.h.t. at der ikke er plads til samme betydningsændring når det kommer til
-mand ord, der må vi nok bare være enige om at være uenige 🙂

23 08 2010
pirrendeondskab

I mine øjne vil det være lidt for komisk, hvis man skulle til at lave om på alle de titler. Ordene er jo egentlig ikke ligefrem kønsbestemte med mindre det handler om forfængelighed.

– Hvem er formand for sportsklubben?

– Det er bestemt ikke en mand, men en forkvinde.

Kan se ordknepperiet udvikle sig hele tiden. Det næste kan vel blive, at i kvinder ikke vil hedde -sen til efternavn, fordi endelsen faktisk også er hankøn. Tror man skal sætte ind andre steder 🙂

25 08 2010
Nina Søndergaard

Godt at se noget diskussion her på bloggen!

Jeg beklager, jeg er ikke overbevist af jeres argumenter. Naturligvis er tituleringen ikke det allerstørste emne for feminismen, men omvendt kan jeg heller ikke se at jeg skulle acceptere status quo netop her, slet ikke når det er ulogisk, upræcist og, hvad værre er, kønsdiskriminerende.

@ LilleQ

“(…) at de skaber en ulighed og et negativt fokus på køn, frem for at neutralisere.” Der er vi jo uenige i præmissen, hvor du helst vil have kønnet og alle referencer til kønnet fjernet, så vil jeg gerne have kønnet frem i lyset, og det er derfor jeg er sur over at blive kaldt for talsmand og ikke talskvinde. For det trækker på ingen måde fra at jeg er kvinde, men når der insisteres på at talsmand er kønsneutralt, er det med præmissen at mandekønnet er godt, troværdigt og normalt. Jeres modargumenter trækker henimod at kvindekønnet er af ringere kvalitet, især som arbejdskraft.

@ Pirrende Ondskab

Du må argumentere lidt bedre for hvorfor lige netop stillingsbetegnelser gerne må være direkte vildledende. Eller er du også typen der stadig har videoaftener, selvom du ser DVD? 🙂

Du har tilgengæld fat i noget omkring patronymer, men jeg kan godt acceptere kønslig ulighed i sproget, når det er lidt skjult og tilpas gængs. På romanske sprog laver jeg heller ikke om på kønnene. Men lige her synes jeg at det er plat at kalde en kvindelig tillidsperson for tillidsmand. Betegnelsen stammer fra 1880’erne og er dermed forholdsvist nyt og som jeg svarede Sissel er mand/kvinde for basale begrebspar til at blive udvandet.

8 10 2010
Rolf Rasmussen

Naturligvis er tituleringen ikke det allerstørste emne for feminismen,

Problemet er da også forlængst løst i folkeskolen.
Blot underligt, at der findes flere svin end søer.

26 08 2010
LilleQ

Så når jeg fastholder at en jordemoder, en sygeplejerske, en smørrebrødsjomfru er sådan fordi det er en erhversbetegnelse, fornedrer jeg kvindekønnet og gør kvinden til lavere vægtet arbejdskraft og lavere stillet arbejdsevnemæssigt…også når jeg fastholder tituleringerne når det er mænd der udfører erhvervene/besidder stillingen?

Eller er problemet kun tilstede når det er formænd, murersvend, talsmand og videnskabsmand og kvinder der udfører erhvervet/besidder stillingen?

Det er det jeg opfatter med dit argument om at kvindekønnet trækkes ned og mandekønnet fremhæves

27 08 2010
Nina Søndergaard

Nummer to. Det er fint at være bedemand, hvis vedkommende er en mand. Men er det en kvinde, vil jeg kalde hende bedekvinde. Medmindre hun udtrykkeligt beder om at blive benævnt bedemand, for så vil jeg respektere dette som hendes personlige valg.

Jeg må forresten sige at jeg deler din skepsis mht. lige præcis jordefædre. Det er efter min mening ligesom at gå til en optiker der selv har falkeblik eller en skaldet frisør… 🙂

28 08 2010
LilleQ

Heh nu kender jeg tilfældigvis to bedemænd, begge kvinder, den ene min mor, den anden hendes chef…de har aldrig nogensiden omtalt sig som bedekvinder – de ER bedemænd, for det er det erhverv de udfører.

Jeg sidder og tænker på hvor det behov for at blive tiltalt og fokuset på det kønnede, når det altså er kvinder der udfører erhvervet… om det bunder i en eller anden form for usikkerhed?
for jeg oplever ikke mænd holde så fast i former og køns-omlavninger og krav om tilpasning af tituleringer af deres fag tilpasset deres køn. Heller ikke når faget er fx sygeplejerske eller jordemor.
så jeg tænker på om der kan være en usikkerhed i eget køn, når man fastholder at tituleres sit køn, frem for fokuserer på at tituleringen er titlen på ens erhverv og dermed kompetencer?

Jeg mener er det virkeligt så vigtigt at fremhæve sit køn over evner, erfaringer og kompetencer i og under udførelsen af sit erhverv… forventer man ikke ens samarbejdspartnere, kolleger, kunder osv er i stand til at se kønnet og ad den vej forholde sig til personen og erhvervet eller skal de hjælpes på vej?
Og hvis de skal det, er det så ikke arrogant og nedladende at behandle sine medmennesker som ikke værende i stand til at se og forholde sig til mennesket og dets køn sammen med at denne udfører sit erhverv?

29 08 2010
Nina Søndergaard

Er det ikke en form for usikkerhed at man ikke tør at stå ved dét køn man har, men skal dække sig indunder gængs og ukorrekt sprogbrug, fordi man ikke tør at være foregangskvinde? Mange nye ting og fænomener er blevet forhånet, det er ok.

Og igen, vi er grundlæggende komplet uenige i præmissen om hvilken plads køn har, især i forhold til arbejde. Du vil stadig have kvindekønnet væk og anser tydeligvis manden som udgangspunktet, det bør vi stile hen imod og idealet for fleste stillinger i samfundet. Her mener jeg at det er fint at være bedemand, hvis man har XY kromosomer, men stiller mig komplet uforstående overfor at ens køn, hvis det er kvindeligt vel at mærke, absolut skal være en hemmelighed, noget der trækker fra anseelse og autoritet.

Vi bliver ikke enige, men godt forsøgt, LilleQ!

18 12 2010
Mette164

Nina, jeg kan godt se hvad du prøver at kommunikere ud med dit oplæg omkring tituleringer, og jeg er sgu enig! Problemet er, tror jeg, at det emne du piller ved, er temmelig solidt forankret i vores sprogbrug, vores sociale, politiske og filosofiske “indoktrinering” og de historiske fodspor bag os. Det er i mine øjne derfor et avantgarde koncept og derfor et stort brød du har slået op, trods det tilsyneladende “lille enme”. Vælger man at tage stilling til det på et mere konkrete niveau, med alle ideologier sat til side, kan jeg sagtens se “ligegyldigheden” og endda de negative, sociale og politiske konsekvenser der er før nævnt. Når det så er sagt, accepteret og sat til side, synes jeg at det er interessant at smide emnet ud på bordet og rode lidt rundt med det på et teoretisk niveau. “in the name of feminism” synes jeg det er et ret relevant og morsomt emne, omend kun på et filosofisk, endnu…

Mand, kvinde, menneske. Den grundlæggende definition er en fællesbetegnelse for vores art på kloden er menneskeheden. På engelsk hedder det man-kind. Det kan ikke ændres eller bestrides at samfundets opbygning, historiske udvikling op til i dag er et lævn fra mandens enevælde. Kvindernes manglende imput og indflydelse på vores “fælles-forum” gennem tiden, hvorefter vi på mindre end et århundrede løber det hele op, placerer vores generation midt i en “revolutionær” tidsalder. Vi har kvindelige brandinspektører og mandlige rengøringsDAMER, -de gamle landkort bliver skiftet ud med nye og ukendte, men vi følger da fint med. Og selvfølgelig skal vejskiltene da passes til som ting ændrer sig!

Den atråværdige ligestilling og kønsrollekrigens endelige ligger stadig ude i fremtiden, men vi kan da godt håndtere at en stillingsbetegnelse skulle komme til at indikere individets køn, -hvilket er en temmenlig lille og fornuftig tilpasning af vejskiltet. Herregud. Det er da fint.

18 12 2010
Nina Søndergaard

Ha ha, Mette164, jeg havde netop set din kommentar til “Mænd bestemmer selv, kvinder skal styres” og var i færd med at linke hertil! Nå.

Ja, jeg takker meget for rosen og er helt lykkelig over at finde en forbundsfælleske – selvom det er fedt at folk kom op at ringe over indlægget her.

Du har ret, det er lige rigeligt at lege med de her termer og jeg forventer sandelig heller ikke nogen revolution eller at jeg ikke bliver drillet med at jeg har tømmerkvinder, tager en mormor og fungerer som talskvinde lige foreløbig. Det er helt fint, jeg kan godt tage det, men det er sjovt at provokere lidt og måske så en spire til et andet tankemønster.

Det var iøvrigt tankevækkende, at jeg godt ikke kunne vende argumentationen om: At kalde en stor, bred mand for sygeplejerSKE er langt ude, men en kvindelig skraldeMAND er helt fint? Ligestillingen er den grad gået ud på at maskulinisere kvinder, ikke feminisere mænd…

18 12 2010
mette 164

Du har så ret, det er en irriterende tanke at skulle affinde sig med, den irriterer som en flue, der ikke vil forsvinde søndag morgen.
jeg vil lige påpege at jeg kun har kæmpe respekt og et smil på læben over din indstilling, det resterende indlæg var en hilsen til de øvrige debatanter!

18 12 2010
mette164

Tilføjelse til Nina:
Geri Weitzman har engang udtalt “sometimes you gotta create what you want to be a part of”.

18 12 2010
Nina Søndergaard

Nemlig! Det er den attitude jeg holder af ude på venstrefløjen: Aktivismen og gør-det-selv, at man ikke sætter sig ned og brokker sig over at der ikke er de tilbud man længes efter, men selv skaber dem. Nå, i hvert fald har jeg talt for kønsspecifikke stillingsbetegnelser og fået ét skulderklap og en masse høvl, det er virkelig godt! Det glæder min indre meningsdannerske!

30 08 2010
LilleQ

undskyld mig men hvor er det jeg vil have kvindekønnet væk og fremhæver mandekønnet?

Mener du helt konkret at når jeg fastholder at en mand, som er uddannet jordemoder er jordemoder og ikke jordefader og dermed nedgør jeg kvindekønnet? Og gør det ligeså når jeg fastholder at en mand som er uddannet smørrebrødsjomfru er en sådan? Og en mand der er uddannet sygeplejerske Er en sygeplejerske og dermed nedgør jeg kvindekønnet.

I de fagområder jeg har haft kontakt med, de faguddannede jeg har haft kontakt med er der ikke et behov for at gøre deres køn til en del af deres erhvervs titel, de virker sikre nok på at deres navn og fysisk fremtoning er bekræftelse nok for reprecentationen af deres køn. Der er ikke det behov for at fremhæve sit køn i erhvervstituleringen om man er mand og sygeplejerske eller kvinde og formand. Erhvervstitlen er dermed blevet noget andet end kønsbetegnende på trods af gamle tiders kønsadskillelse i tituleringen… så sygeplejerske dækker både mænd og kvinder, og murersvend dækker både mænd og kvinder.

Dvs. ordet, titlen, erhvervsbetegnelsen har gennemgået en betydnings udvikling ligesom fx bøsse har og blevet noget andet og mere dækkende.

og derfor er det kort sagt som den murersvend jeg er, hen i hegnet at kræve en kønsspecifik titel… fordi nye tilter som er kønnede i den grad gør kønnet vigtigere end kvalifikationer og evner i erhvervet…og helt specifikt kræves der som jeg forstår dig at kvindekønnet sættes over mandekønnet.. og så kan man da i den grad tale om kønsdiskrimination.

9 09 2010
dick

Hold kæft for noget flueknepperi.

Den gamle mandschauvinist taler her: visse stillingsbetegnelser er, som de er: jordemoder, sygeplejerske, murersvend. Og så er det ligegyldigt, om de, der har stillingerne, er han- eller hunkøn.

Kvinder er kvinder, og mænd er mænd. Noget nyt i det? Kvinder har (i gennemsnit) større verbal forståelse og større empati, mænd derimod (i gennemsnit) større foretagsomhed, energi og fremdrift, ofte men ikke altid parret med mekanisk og undertiden krigerisk interesse.

Jeg er en meget atypisk mand, idet mekanik aldrig har sagt mig en disse, derimod sprog og historie. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvilke biler folk kører i, men derimod ikke med, om de læser bøger og hvilke.

Køn er det, der forklarer os mennesker, kvinder og mænd, hvem vi er. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig at være kvinde, men jeg elsker naturligvis kvinder, især min kone. Netop fordi hun ikke er en klon af mig, men et ganske andet væsen, og dog menneske. Sært, vidunderligt og fuldstændig naturligt.

Al den snak om sprogbrug er aldeles overfladisk. Det afhænger jo af, hvilket sprog man bruger. Det væsentlige spørgsmål er for eksempel, om en fødende kvinde vil tolerere en mandlig jordemoder. Jeg ville finde det perverst, og det tror jeg også, moderen til mine tre børn ville have gjort.

Hvis I gad tale lidt om kærlighed og erotik, ville jeg besøge denne blog oftere. Hvorfor er vi mennesker skabt tokønnede? For at begære hinanden og altid forsøge at nå hinanden.

9 09 2010
Nina Søndergaard

Dick, eller som Kinky Friedmann ville sige, Mr. Dick, vi skriver en del om sex. Vi hylder kærligheden i alle dens farver og former – synes at ikke at man skal være karrig med sin kærlighed, men derimod ødsle mere af den ud på flere, for så ville verden nok være et bedre sted at være.

Indlægget om Kønnets Katekismus vil måske være af interesse for dig, da Rösing netop gerne vil have kærligheden og kønnet ind i billedet.

Jeg er temmelig enig med hende – hvilket også var én af grundene til at jeg skrev dette indlæg som virkelig har fået folks pis i kog (fryd!). Ingen har formået at overbevise mig om at det er bedst at jeg gemmer mit køn væk til fritiden og soveværelset.

16 09 2010
Nanna

Sådan lige en sidebemærkning, LOL til hvad Dick skriver. Det er simpelthen så fesent når der sættes prædikater på mænd/kvinder som han gør. Det der med, at kvinder er mere empatiske og mænd er mere blaah (følsom/passiv kvinde vs. stærk/aktiv mand), er så brugt, gennemtærsket og dybt latterligt. Det er intet mindre end grove generaliseringer. Håbløst, simpelthen.

16 09 2010
Nina Søndergaard

Jeg vil bare lige fortælle jer om en lille hverdagsepisode. Var i Irma-supermarked og skulle have hjælp til at finde noget eksotisk. Der stod en mand i kittel og så meget professionel ud, jeg spurgte ham om han var en Irma-mand (han kunne sig også være en sniger fra Levnedsmiddelstyrelsen). Dertil svarede han ja og han hjalp mig.

Hvis nu jeg fulgte den tankegang jeg åbenbart går imod, skulle jeg have spurgt om han var en Irma-pige, da Irma har en pige i sit logo, ER et pigenavn og 55,8 % af de ansatte i supermarkedsbranchen i 2009 var kvinder.

17 09 2010
LilleQ

Sådan en lille hverdags oplevelse kan jeg også. Arbejder på en større inst med bredt faglig personale. Ringer til en anden afdeling da jeg står med en borger og har brug for en sygeplejerske/sosu’er. Frisk ankommer en ung fyr – han fortæller han er sosu’en og giver den nødvendige behandling og fortæller mig efterfølgende sin plan for sit liv, han vil være enten sygeplejerske eller falkredder og sosu’en er adgangsvejen for ham.

sjovt ikke..

og endnu mere “sjovt” bliver det når den unge friske fyr er af anden oprindelse end bleg dansk og med en svag accent med mellemøstlig glød og af arabisk oprindelse…og alligevel vil han-være-sygeplejerske… ikke sygeplejer eller sygebehandlerperson.

Er alle ansatte inden for supermarkedsbranchen Irmapiger og tituleres alle ansatte inden for supermarkedesbranchen Irmapiger? Så ville det være logisk – hvis ikke, så er det en ny-konstruktion og så giver det ikke mening, qua min modstand mod at opfinde nye begreber, da jeg mener de gamle har ændret sin betydning fra at være en specifik kønsdefinittion til den bredere erhvervstitel/-betegnelse.

17 09 2010
LilleQ

@ Dick

Hvorfor er det pervers at en mand står mellem mellem benene og roder i skrævet på en kvinde? Mig bekendt er der masser af mænd der står fuldt legalt og ikke anses for at være perverse, når de roder og har fingrene godt oppe i skrævet på kvinder. Fx de praktiserende læger og gynækologer der udfører forskellige underlivsundersøgelser på kvinder..

Er det perverst fordi der kommer en unge ud? Hvad er det perverse i det?

For hvis det er tilfældet må det vel også være perverst når en dyrlæge af mandekønnet står og roder med armen langt oppe i skrævet på en kælvende ko?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: