Kønnets katekismus – eller at lære at tælle til to

2 09 2010

af Nina Søndergaard
Historikere må gerne komme med gamle nyheder, og det gør jeg så her ved en anmeldelse af Lilian Munk Rösings bog fra 2005: Kønnets katekismus.

Rösing er litteraturforsker og skriver jævnligt til bl.a. Information og Politiken om køn. Måske er det hendes daglige omgang med verdenslitteraturen der gør hende til sådan en god forfatterinde, men alene på grund af det klare sprog og den forståelige opbygning der hjælper læseren med ud i kønnets krinkelkroge er Kønnets katekismus værd at læse. Ikke kun måden hun siger det på er spændende, også dét hun siger er interessant.

Hendes udgangspunkt er at kønnet er hvad hun kalder for et eksistentiale, et helt grundlæggende livsvilkår. For begge køn. Det lyder selvindlysende og plat, men faktisk har mænd knap nok et køn og er kun sjældent bevidste om det. Det bliver ekstra tydeligt indenfor forskningen, hvor det mandlige er normalen, udgangspunktet og kvinden en afviger.

For mig er kernen den samtale mellem Simone de Beauvoir havde med en mandlig filosof-kollega, hvor han siger ’De mener det og det fordi De er kvinde’, hvor hun kun mente at kunne svare ’Jeg mener det fordi det er sandt’og dermed ”udslætte sin subjektivitet”. Svaret ’og De mener det modsatte fordi De er mand’ var ikke en mulighed.

Rösing foreslår at svaret kunne have været ’det er muligt at min mening er påvirket af mit køn, hvordan? Og hvordan påvirker dit køn din mening?’ For så er det nemlig ikke en krig mellem kønnene, der for ofte bliver til modstandere i en magtkamp, men en udveksling og en berigelse for begge køn. Og dét er grundtesen for bogen: Det at være menneske betyder at man må forholde sig til sit køn og ikke blot fornægte det og se det som et fængsel for den frie menneskelige udfoldelse.

Bogen vil forsøge at ”tænke kønnet i kærlighedens frem for magtens navn” og i ”eksistensens frem for i biologiens navn”. Hun forsøger med andre ord at give feminismen flere nuancer, hvilket er et prisværdigt mål i mine øjne. Hendes idé om ligestilling går ud fra ”at det faktum at der findes to køn, bør være synligt og medstrukturerende overalt.”
Eksemplerne og argumenterne bliver hentet alle steder fra, fra nyfeminister, queer-teori, biologien, franske filosoffer og Strindberg. Det er Rösings gave at kunne viderebringe nogle af de rigtig tunge drenge M/K på så letflydende måde at man opsluges som af en god roman.

Når det så er sagt, så havde jeg personligt nogle udfordringer med denne bugnende kurv af eksempler – for det er lige godt pokkers som de alle stryger Rösing med hårene, og hun redegør ikke for hvordan hun har udvalgt lige netop det og det citat, noget en historiker ikke godt kunne slippe afsted med.

Også den påståede universialitet kombineret med psykoanalyse og ’den sproglige vending’ skurrer: Giver det mening at tale om moder-binding i en kultur hvor man har mange mødre? Giver de elegante franske indsigter mening på grønlandsk eller telegu? Men, det er bare et par bittesmå suk fra en kvinde, der kommer fra en helt anden fagtradition. Det spolerer i hvert fald ikke min glæde ved Kønnets katekismus som bestemt anbefales på det varmeste herfra.


Handlinger

Information

One response

9 03 2011
Vulva – det usynlige køn « Prosex-feminisme

[…] et friskt udvalg hun holder sig, men som jeg undrede mig over i forbindelse med Rösings glimrende Kønnets Katekismus, så er det godt nok alligevel satans som alle kilder går Sanyals ærinde: Nemlig at vise at […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: