En kvinde tre mænd

4 12 2010

En kvinde tre mænd – en roman af Pouline Middleton, Zebra Productions, Lyngby 2010.

En boganmeldelse af Nina Søndergaard

Romanen, i dagbogsform, handler om 42-årige Elizabeth, der som så mange andre på hendes alder har været igennem helvede af elendige forhold og ensomhed. Hun beslutter sig for at gøre op med sine og samfundets mønstre ved at lave en kontaktannonce på nettet, ikke efter den eneste ene, men efter tre mænd: En til at tale med, en til at have sex med, en til at ordne praktisk hus- og havearbejde.

Det går overraskende godt, men vejen dertil er lang og stenet. Hendes strenge far er ikke begejstret, men prøver dog at være konstruktiv og sætter hende på en date med Frederik Kærestepotentiale. Hendes omgangskreds er heller ikke overvældende positivt stemt, men de fleste giver hende ret i at parforholdsmodellen ikke kaster så meget lykke af sig som håbet. Undervejs møder hun en masse mænd som hun forsøger at passe ned i sin tremands-model.

Det er et vældig spændende projekt Elizabeth/Pouline har sig og jeg støtter hende fuldt ud i hendes kamp for mere lykke. Det er uhyre prisværdigt at ville give sin 12-årige datter et andet forbillede for kærlighedslivet end den romantiske, monogame to-personers model som Hollywood fodrer os med. Det er også meget modigt at bruge sig selv og stå frem med en anden idé til kærligheden, som der tydeligvis er tænkt meget over. Bogen er fyldt med stærke eftertænksomme analyser af de enorme problemer ægteskabet har idag.

Når det er sagt, så må jeg sige at jeg er enig med og glad for indholdet, ikke formen.

Jeg læser ikke gerne moderne dansk litteratur, fordi den meget nære beskrivelse af hverdagsting ikke løfter og beriger mig. Den danske dagligdag kender jeg og deler, så jeg ser personligt ikke fidusen i at ligefrem skulle læse om at drikke kaffe, sende en mail eller tage gummistøvler på. Men det er nu bare min smag som Middleton altså ikke lige rammer.

Det er herligt at se foretagsomhed, og Zebra Productions er Middletons eget selskab og forlag (held og lykke, du iværksætterkvinde!), men alle enpersonsforetagender er i fare for at blive indforståede med sig selv og får ofte ikke nok input. Her tænker jeg på at En kvinde tre mænd vil vel rigeligt på én gang, der er både debatindlæg, dagbogsdrømmerier, dialoger, mindetaler og barndomsminder, noget som redaktører på store forlag givetvis ville have luget ud i.

Der veksles også mellem afsnit med højt lix-tal og talesprog: ”Jeg ringede fluks for at finde ud af , hvor hun liiiige er kommet fra, men han tog ikke telefonen.” s. 147. Lige med fire i’er virker ikke overbevisende på mig.

Det forvirrer mig også lidt at hovedpersonen virker så tæt på Middleton selv. Rigtig mange detaljer stemmer overens med Elizabeth og Pouline, og eftersom Middleton har valgt at stå offentligt frem med sit livsprojekt forstår jeg ikke hvorfor hun bruger romanformen, som jeg ikke mener hun udnytter til fulde.

Analyserne af de udfordringer moderne mennesker står overfor på kærlighedsfronten, er skarpe og jeg sad og nikkede anerkendende til mange af meningerne. Dog slog det mig at Elizabeths omgangskreds måske ligner Elizabeth for meget til at kunne give reelle friske input, og træder en person lidt ved siden af normerne for forventet opførsel får vedkommende prædikatet ”sær”. Det var forstemmende at ønsket om at bryde ud af hamsterhjulet åbenbart ikke rækker længere end til at fordømme den mindste gnist af skævhed hos andre.

Personligt var det også en tort at læse om hvordan Elizabeth logrer for mandlig opmærksomhed, men det er igen bare min smag (samme ubehag får jeg også ved at læse Nynnes eller Bridget Jones’ dagbog): Der er lang vej endnu for kvindelig frigørelse, en problematik Elizabeth forsøger at smyge sig udenom ved at give en psykologisk/biologistisk forklaring på at kvinder skam naturnødvendigt behøver mandlig opmærksomhed (s. 101-102).

De sidste grynt handler om sexscenerne. De kunne gerne have været mere saftige for min skyld, men det jeg vil kritisere er den manglende omtale af kondomer. Middleton er ellers ikke bleg for at skrive temmelig detaljeret og med produktnavns nævnelse, så hvorfor hun ikke skriver at hun rullede et stykke gummi (eller rettere et Thin fra RFSU) på sin elskers ”dirrende lanse” begriber jeg ikke. Som glad anmelder af ”The ethical slut” kan jeg kun bifalde promiskuøsitet og polyamourøs levestil, men det kræver at man passer på sig selv og hinanden, og da bogen udtrykkeligt er skrevet med hendes datter in mente mener jeg at det grænser til uansvarlighed at undlade kønssygdomme fra ligningen. For som det står nu kunne en ubefæstet sjæl godt tro at bare man går i seng med rige, hvide nordsjællændere, så behøver man ingen kondomer…

Og til slut: Elizabeth siger på side 156 om kvindens seksualitet: ”Hun skal, så tidligt som muligt efter hun er blevet 18 år, lære sig selv at kende seksuelt. Det vil sige at udforske sit eget begær og sin krop.” Hvad? Én ting er at højne den seksuelle lavalder med tre år, men at en pige ikke engang må onanere før hun er blevet atten?! Alle sad og ruskede tremmer hvis mindreårig solosex var ulovligt! Det peger på det meget alvorlige problem vi har i samfundet: At børn og unges seksualitet er blevet så betændt og tabubelagt at en romanforfatter føler sig nødsaget til at henlægge seksuel nysgerrighed til myndighedsalderen. Meget nedslående.

Med sådan en gang kritik vil jeg fuldstændig utvetydigt rose Middleton for hendes livsprojekt, det er enormt modigt og prisværdigt at stå frem med en anden model end tosomheden. Jeg håber virkeligt at hun får succes med sit foretagende og at andre måske kan lære af hendes klarsyn og ærlighed, da de uudtalte forventninger og indestængte længsler lader til at stå i vejen for megen kærlighed og lykke.


Handlinger

Information

11 responses

4 12 2010
Rolf Rasmussen

Jeg synes anmeldelsen mangler en beskrivelse af virkemidlerne, som Pouline Middleton anvender for at få sin elskers lanse til at dirre.

4 12 2010
Nina Søndergaard

Nej nej, Rolf Rasmussen, sådan fungerer anmeldelser altså ikke. Det er en smagsprøve, og så må man selv læse videre for at få kriller…

4 12 2010
Rolf Rasmussen

Er det ikke lidt indiskret at læse andres dagbøger ?

5 12 2010
Nina Søndergaard

Bestemt, men når de selv har udgivet dem, så er det med fuld accept fra deres side og så må man godt.

6 12 2010
En mand tre kvinder « Prosex-feminisme

[…] kunne afslutte sidste anmeldelse i en oprigtig positiv tone, selvom begge bøger falder langt fra min personlige smag, men ikke […]

11 12 2010
DarkAngel

Læst fra ende til anden. Vejet og fundet alt alt for let.

Elizabeths model med 3 mænd synes jeg ikke er hverken særlig provokerende eller særlig grænseoverskridende. Jeg har selv praktiseret en lignende model med vekslende succes.

Men jeg var interesseret i at læse hvilke mulige erfaringer hun havde gjort sig som jeg måske kunne blive klog af og hvis der ikke var den store lærdom kunne jeg vel i det mindste blive godt underholdt?

Jeg blev ikke klogere eller underholdt men nåede flere gange at blive mere end almindeligt irriteret undervejs i læsningen.

De utallige og irriterende slåfejl, stavefejl, kommaer midt inde i et ord, manglende bogstaver i ord bestående af 2! bogstaver, udeladte ord i sætninger og umulig kommatering omkring brug af komma ved der/ som ødelagte mit læseflow.

Meningsforstyrende med alle de fejl som en simpel korrekturlæsning kunne have fjernet. Selv om man ikke man finde et forlag, der vil udgive ens skriverier, og man vælger selv at bekoste en udgivelse selv, kan man vel finde en venlig sjæl der kan luge de værste bommerter ud?

Forfatterens vekslen af hverdagsagtigt talesprog og højtravende sætninger irriterer også. Vælg en stil og hold den!

Og skal man, efter min mening, tale om sex og forsøge at formidle et passioneret seksuelt møde mellem to elskende, så er udtrykket “dirrende lanse” så grinagtigt at udtrykket leverede det eneste træk på smilebåndet på samtlige 239 sider.

Nina, er forøvrigt enig med dig omkring 15 år contra 18 år. Selv startede jeg med at tilfredsstille mig selv seksuelt som 8-årig og gudskelov for det da!

Generelt er der mange krav krav krav i “En kvinde tre mænd” både til mænd og kvinder… og det forstår jeg ikke, for fastlagte krav kan styrke den konformitet som Pouline Middleton vil afskaffe? Eller hvad?

Og så har jeg altså svært ved at tage en voksen kvinde alvorligt, der roser sig af sin selvstændighed og ærlighed, ikke kan sige fra overfor sin gamle far, der hooker hende op på en uønsket date med en fremmed mand. Hun overvejer at fake et mavetilfælde i stedet for at sige fra = løgn og latin.

Bogens “finale” (den sidste halvanden side) er så dræbende banal at selv min 12-årige søn, der stort set ikke har andet end patter i hovedet, er klar over at livet er omskifteligt. Helt ærligt! Tal om at tale ned til sine læsere.

NB: Og til dem der siger; så skriv selv en bog klogeåge er mit svar; Nej – for jeg ved at jeg ikke kan skrive noget der er væsentligt bedre end det som Pouline Middleton har begået – og så er verden faktisk bedre tjent uden. Min grammatik er heller ikke noget at skrive hjem om. På den anden side så udgiver jeg heller ikke en bog som!

12 12 2010
Nina Søndergaard

Wow Dark Angel, det var råt for usødet.

Vi er enige i at hendes meget bastante krav til omgivelserne ikke stemmer godt overens med at ville bryde ud af hamsterhjulet, men ok, hvis hun har det bedst med faste rammer, så skal hun da være velkommen til dét.

Dine vris over romanen følger jeg, men bogen er endnu et led i en lang kæde af meget personlig bekendelseslitteratur: Når den type litteratur lykkes kan man finde sjælefrænder og stort personligt mod – som man måske kan lære af i sit eget liv. Når det ikke virker, så er det bare en kedelig, ubehagelig udstilling af et menneske man ville undgå til middagsselskaber og giver én en fornemmelse af blufærdighedskrænkelse.

15 12 2010
DarkAngel

Nina, tak fordi du lige minder mig om at det faktisk kræver et personligt mod at stå frem med navns nævnelse og fortælle om andre samlivsmodeller i det nypuritanske samfund.

Jeg giver hermed 1 stjerne til Pouline alene for det!

14 01 2011
Pouline Middleton

Jeg synes, du har en række gode pointer i din anmeldelse Nina, og du har helt ret i, at hovedpersonen er fanget i en konflikt omkring at bryde ud af nogle af de mange begrænsninger kulturen lægger på hendes adfærd som kvinde og at definere en ny model for kærligheden.
Jeg er helt enig i kritikken af, at hovedpersonen siger, man først skal begynde at lege med sin lyst, når man er 18. Der burde stå 15, for så følger man loven, men jeg skrev 18, da bogen også blev offentliggjort på engelsk, og i andre kulturer har man en anden aldersgrænse for, hvornår det er acceptabelt, hvis overhovedet. Personligt synes jeg, man skal lege med sig selv, når man får lyst til det, lige meget hvor gammel man er, og det burde jeg have brugt tid på at formulere mere præcist.
Kritikken omkring at hovedpersonen ikke nævner hvorvidt de bruger kondom er også helt rimelig. Og kritikken af den manglende korrekturlæsning er helt på sin plads. Det er blevet rettet op i 2. oplag.
Og helt rigtig set, Dark Angel, at hovedpersonen er fanget i en pinlig dobbelthed, hvor hun både er selvstændig og alligevel oplever det kan være svært at sige fra overfor far. Man skal ikke tale med mange voksne kvinder for at vide, dette stadig er et problem for mange.
Hvad angår jeres kritik af formen vil jeg gerne minde om at allerede på første side fremgår bogens litterære genre, som er en dagbog oven i købet offentliggjort på nettet, hvor den korte form er et must. Jeg tror ikke, det er første gang en dagbog afspejler både høje tanker og dagligdags overvejelser. Jeg prøvede at få en redaktør til bogen, men jeg fandt det svært at finde en, der ville gøre det på bogens præmisser. De ville hele tiden tage flere af dobbelttydighederne ud, så jeg endte med at lade værket stå som en her og nu rapport fra en pæn pige. Og det leder mig til næste punkt. I første linje i teksten, står der at det er en pæn piges opgør med kulturens forventninger til hende som kvinde. Dermed må jeg melde hus forbi, hvis man går til bogen efter detaljerede seksuelle anvisninger eller en samlet løsning på moderne kvinders mange udfordringer.
Jeg oplever, at der i vores kultur kun er en rigtig model for kærligheden, hvilke er den tosomme monogami. Samtidig oplever jeg, at mange mennesker har svært ved at respektere denne model, og derfor siger et og gør noget andet tilsat en dosis lykkepiller. Min roman er mit første forsøg på at adressere dette set fra en helt almindelig pæn middelklasse kvindes synsvinkel. Jeg forventer ikke, at alle skal synes en sådan pæn piges overvejelser er interessante, og takker for det ene point fra Dark Angel;)
Hvis jeg skal dømme ud fra nogle af de mange reaktioner, jeg har fået, krænker hun helt sikkert manges blufærdighed, og det er jo interessant i lyset af at historien af andre opleves som tam.
Folk skriver, at de læser bøgerne op i dobbeltsengen sammen med deres partner, at de diskuterer modellen med venner og veninder, at deres forældre har en holdning til modellen;), jeg bliver inviteret ud og holde foredrag, ja sågar salon om moderne samlivsformer, modellen er blevet det store samtaleemne til parmiddage og både mænd og kvinder rapporterer interessante erotiske dobbeltliv til mig, så i al sin enkelhed, har bøgerne sat gang i debatten.
I bind 2 som er anmeldt andet sted opleves den samme historie fra en middelklassemands synsvinkel. Målet med begge bøger er at gøre det muligt at tale om netop nogle af de udfordringer helt almindelige mænd og kvinder står midt i lige nu.
Jeg vil selv kalde formen debatlitteratur, hvor en fiktionshistorie gør det muligt at tale om svære emner, fordi man kan tale med udgangspunkt i en fiktiv persons handlinger.

14 01 2011
Nina Søndergaard

Ok, god pointe med andre landes højere seksuel lavalder, UK var jo ret sene i optrækket med at give homoseksuelle samme seksuelle lavalder som heteroer, eller rettere bøsser skulle vente til de var blevet 21 med at knalde. Dette blev lavet om i 2000, så bøssers seksuelle lavalder er 18, mod heteroers og lesbiskes 16, hvilket sandsynligvis er i strid med menneskerettighederne.

Du får stadig masser af ros for at stå frem og dine positive erfaringer gav mig et skub, uanset at din bog tilfældigvis ikke rammer min og Dark Angels smag. Der er tydeligvis behov for at vise verden andre muligheder end at lykken findes i parforholdet.

14 01 2011
Pouline Middleton

Ja, jeg diskuterer i øjeblikket med det engelske filmselskab, hvor historien skal foregå netop fordi seksualmoralen er meget forskellig i DK, GB og USA.

Interessant at leve i en tid, hvor religionens monopol på at styre seksualiteten bliver udfordret. Og at det sker samtidig med at den vestlige verden mister herredømmet over verden og andre moralforestillinger sandsynligvis vil vinde mere og mere indpas. Endnu en vægtig grund til at udvikle sprog og begreber for samlivsformer, hvor individet og ikke kun kulturen bestemmer.

Har lige læst super godt og interessant interview med dig i Information! Godt gået og fint, hvis min bog kan skubbe på noget – det bliver spændende at se hvad du får af reaktioner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: