En mand tre kvinder

6 12 2010

En mand tre kvinder af Peter Jørgensen, Zebra Productions, Lyngby 2010.

En boganmeldelse af Nina Søndergaard

Resumé af det lidt handling der er i denne dagsbogsroman (spoiler alert): Inspireret af et forlist ægteskab og Pouline Middletons/Elizabeths projekt med at finde tre personer til at dække sine behov, går 48-årige Christian i krig med at netdate tre kvindetyper som han altid har været tiltrukket af i sit liv: Den eksotiske, Soulmaten, Den friske og lidt vilde.

Efter nogle stævnemøder der ikke førte til mere, træffer han den tyve år yngre Sabine og det er sand og gengældt kærlighed. Der går cirka ti sekunder, så har Christian installeret Sabine i sin lejlighed. Sabine har studeret i Argentina, hvor hendes smukke veninde Judy også kommer fra. Judy crasher på Christians sofa, og det kommer hans ex, Liva – endda med datter, også til.

Christian har det perle lige så kort det varer med tre ½ skønne kvinder i hans enorme ungkarlehybel. Han har sex med dem alle (men det læser vi nu ikke direkte, han slukker ligesom lyset), men har dårlig samvittighed over ikke at sige det til Sabine. Sabine og Liva tager ellers fuglen på ham ved at bilde ham ind at Sabine blot er hans lejer, men selvfølgelig ved kvinderne godt hvordan det hænger sammen. Stor er Christians overraskelse og sorg også da Judy rejser videre. Liva finder et job i Århus og flytter ud. Det hele ender med at han overvejer at gifte sig med Sabine og avle med hende, men inden vi når så langt flytter hun ud af hans lejlighed og bogen slutter.

Som Oscar Wilde sagde ”Jeg er den eneste person jeg har lyst til at vide alt om”, og det randt mig i hu mange gange under læsningen af de 271 sider. Jeg er ikke Christian, endsige én af Christians gode venner – som tydeligvis heller ikke gad at høre på for langstrakte beskrivelser og forklaringer af Christians hverdag, drømme, måde at pudse motorcykel på eller hvornår han jogger om søerne. Det er det samme problem som beskrevet i den direkte forgænger, model og inspiration: En kvinde tre mænd – der er simpelthen luget for lidt ud i teksten.

Når det er sagt, så kunne jeg bedre følge Christians projekt, som var mere åbent og letflydende end Elizabeths meget fasttømrede idéer om at ingen af hendes mænd måtte brede sig ud over sin dertilindrettede kasse. Måske lidt uretfærdigt overfor Elizabeth og hendes barndom præget af misstemning og alkoholisme, men Christians livsglæde og gode minder fra sit ægteskab var også mere i min smag end Elizabeths meget bitre og grådfyldte opgør med fortiden.

Der er også mere traditionel ud-og-hjem handling i fortællingen, men langt færre og mindre skarpe analyser af ægteskabets problemer nutildags. Christian virker i det hele taget på denne anmelder ikke alt for skarp. De første point tabte han på beskrivelsen af ”Soulmaten”: ”Vores liv er ment til at blive gamle sammen, fordi vi er soulmates (s. 19).” Anglicismer gå hjem! ”Det er meningen at vi to skal blive gamle sammen, fordi vi er sjælefrænder.” Det var dét du mente, Christian/Peter. Og de næste point raslede ned da han brokker sig over at mange kvinder der svarer på hans profil ikke kan stave/har styr på grammatiken/ikke har læst korrektur på svaret (s. 39-40), og så klodser han selv i det på side 51 ”Exeptionelt velformuleret.” Flot at Christian kan finde ud af biords-t’et, men exceptionelt er med c.

Christian glæder sig over at kunne vende verdenssituationen med sine venner og nu også veninder, men undrer sig over om der overhovedet bliver talt i de små hjem (s. 208). Det samme har jeg også undret mig over, og hans begejstring over at møde kloge kvinder er så enorm at jeg får mistanken om at kvinder virkelig går og skjuler deres intelligens overfor mænd. Christians damer lyder søde, smukke og opvakte, men ikke mere end kvinderne i mine kredse. Nå. Christian er selv hele tiden en kylling og fortæller ikke Sabine hvem han egentlig går og knalder. Og ikke ét eneste sekund får han mistanken om at Sabine også udnytter sin alenetid i selskab med andre. Hvis hun gjorde, ville Christian såmænd nok blive sur og slå op som han gjorde med Karla, en gift kvinde, hvis forbrydelse var at hun løj. Men i mine øjne ikke mere eller mindre end Christian selv gør fra start til slut.

Jeg kunne afslutte sidste anmeldelse i en oprigtig positiv tone, selvom begge bøger falder langt fra min personlige smag, men ikke denne gang. Christian/Peter gør ikke op med noget, hans ménage á trois er bygget på fortielser fra hans side (men kvinderne virker kvikkere end han gør, så mon ikke de har vidst alt om hinandens eskapader?), han er ude af stand til at tænke klart og rykker rundt på Sabine som et andet møbel, der får lov til at bebo hans lejlighed i en måned, men alligevel vil han gerne giftes og have børn med hende.

Jeg kan til nød rose ham for at have prøvet og for at være klar nok til at skrive at han ”sad i en situation, som jeg nok havde ønsket mig, men overhovedet ikke kunne overskue konsekvenserne af. (s.189-190)” Men at have taget mig med på så omstændelig en rejse og derefter ende så tæt på det hellige ægteskab er simpelthen for skuffende for mig.


Handlinger

Information

3 responses

11 12 2010
DarkAngel

Nina, jeg går planken ud og læser den…. vender tilbage med hvæsset pen 😉

18 12 2010
DarkAngel

Der er simpelthen ikke nogen pæn måde at sige det her på; Jeg får ikke læst den her bog færdig. Det er præcis samme skuffe som “En kvinde tre mænd”.

Der er luget for lidt ud. Der er for langt mellem snapsene.

Private dagbogsskriverier, der burde være forblevet private. Der er ikke noget interessant i en mand, der har et kaotisk og rodet forhold til 3 kvinder på samme tid. Det er der tusindvis af andre mænd der også har. Det bliver først interessant hvis forfatteren formår at formidle LIV til læseren. Hvis forfatteren kan fortælle. Har et budskab.

Sorry, men Peter Jørgensen har, efter min bedste overbevisning, ikke et budskab. Hvis han har så fanger jeg det i hvertfald ikke.

Jeg er kun nået til side 73, og selv om det er lykkedes mig at se igennem med de værste kommateringsfejl og slåfejl og at skrivestilen dog er mere konsekvent og sammenhængende end i “En kvinde tre mænd”, så stopper jeg læsningen her.

Jamen hvorfor dog? Dels fordi Christian er kedelig og forudsigelig og dels fordi jeg ikke kan lide ham som person. Han er en hykler af rang.

2 eksempler:

Side 51 hvor Christian ytrer, at kvinder, der søger økonomisk tryghed gennem en mand er uønskværdige livsledsagere. Ja, det kan han jo mene som han vil. Men sikke en hykler han dog er, når han længere nede i teksten på side 51, og igen på side 71, ærger sig over at han er gået glip af en forbindelse til gratis advokatbistand. Så det er ok at være en holdt mand men ikke en holdt kvinde?

Christian har indrykket en datingprofil hvor han søger efter 3 kvinder. Han nævner specifikt, i profilteksten, at hverken han, eller kvinderne, er forpligtet til troskab. (Side 17, citat: “Hvis du er i et forhold, men har brug for lidt ekstra krydderi ved siden af, er det i orden” citat slut). Fint nok med mig. Men….

På side 70 er Christian på date med en gift kvinde. At hun er gift burde, i henhold til ovenstående citat, således ikke være et problem for ham, men det skal jeg da så sandelig love for, at det bliver. Kvindens mand ved ikke at hun er på date – og det tænder åbenbart Christian voldsomt af. Han vil ikke have en kvinde, der lyver. Han vil have en kvinde han kan stole på. Klart nok. Men hun lyver jo ikke overfor dig vel!

Jeg finder det desuden morsomt at Christian føler han skal advokere for hele det bedragne mandekøn når han selv lægger op til at han er interesserede i at have sex med andre mænds koner og kærester…

Jeg fravælger de resterende 200 sider – selv om det kan gøres på halvanden time – og napper en ny bog i reolen.

19 12 2010
Nina Søndergaard

Dark Angel, det er hårde ord, men jeg er ikke helt uenig i dem. Det skulle også gerne fremgå af anmeldelsen at jeg ikke er så imponeret som jeg sikkert burde være, over at Christian ikke tør at sige noget som helst om alle dem han stikker pikken i, men Karla, hun bliver svinet til mindst to gange i bogen. Flot hyklet, Christian.

Når du lader bogen ulæst, så glæd dig over at du ikke får den enorme skuffelse som jeg: Christian der falder til patten og bare gerne vil giftes og have børn (i en alder af 48 vel at mærke), selvom han er utro og børnehadende indtil næstsidste side. Hallo makker, han er forelsket, men efter et års tid, ja så er fortryllelsen væk og han er den samme gamle utro mand…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: