Fravalg er også et valg

16 01 2011

Af Nina Søndergaard

Først en stor og dybt rørt tak til alle jer der tilkendegav jeres støtte i min springe-ud-af-skabet proces! Det har godt nok været overvældende og hjertevarmende. Og det er lige præcis det der gør at jeg ikke vil ind at gemme mig i skabet igen, tak! Hvis min historie har inspireret bare ét menneske til at tale med sin elskede om hvordan de kan åbne op, så er min mission fuldført: Jeg er ikke ude på at omvende, men på at åbne op for dem der tumler med nogle af de samme tanker.

Alligevel vil jeg menneskeligt nok grave lidt i de få forbehold jeg reelt er blevet mødt med, for at præcisere og imødegå beskyldninger fremsat på forkert grundlag.

1.    Mit fravalg af kæreste og bofælle er et helt reelt, velgennemtænkt fravalg, ikke en mellemstation mellem to kærester. At andre stræber efter en kæreste er glimrende, det er deres valg og ønske, ikke mit.

2.    Jeg kræver at blive anerkendt for der hvor jeg er nu, også selvom jeg skulle få lyst til andre ting fremover: Velmenende mennesker har sagt til mig at jeg endelig ikke må lægge mig fast på at være polyamourøs, bare fordi jeg har sagt offentligt at jeg er det.

Tak tak, jeg er godt klar over at livet er omskifteligt, og måske vil jeg en dag giftes og have børn (I skal nok blive inviteret med til brylluppet), men siger samme personer til nygifte der træder ud af kirken: Nu har I to godt nok sagt ja til hinanden for Gud og samfundet, men det er nok bare en fase og skal I få lyst til noget andet, så skal I endelig bare gøre det? Nej vel, det ville være frækt og respektløst at gå ud fra at de to ikke har tænkt sig om da de giftede sig, også selvom der er stor risiko for at de går fra hinanden.

3.    Min beslutning om at ville have flere elskere bunder retteligt i et ønske om mere morskab i mit liv. Det kan gerne tolkes som skrigende uansvarlighed, hvis dét at have det sjovt et par gange om ugen er lig med letsindighed.

Men det er sandelig ikke ensbetydende med at jeg ikke kender til ansvar og tung, pålagt kærlighed. Jeg orker ikke at give den fulde historie, men vil nøjes med at sige at to meget syge forældre har forpligtet mere end noget andet i mit liv og jeg finder mig simpelthen ikke i at mit fravalg af livspartner ses som en forfløjen ansvarsfralæggelse. (Det omvendte ville være at jeg mente at alle ægtefolk havde giftet sig for at få en byrde i livet, ligeså ukorrekt og absurd antaget).

4.    Fremtidssikring – flere kommentatorer har småligt forudsagt min kommende ensomhed, som bestemt er et muligt udfald af min livsstil. Den har jeg naturligvis selv tænkt over, men alene på grund af antallet af mennesker i mit liv forekommer det mig sært at ét menneske skulle være en bedre ensomhedsforhindrer end mange.

Tilmed har jeg skrevet testamente og ved godt jeg engang skal. Mange af de mest vokale modstandere jeg har mødt har ikke engang gjort dette (og en del af dem havde endda børn!), og med så kort en tidshorisont fra deres side er det svært at se hvad de har at skulle have sagt om mit liv og min fremtid. Og igen, alle kan blive forladt, alle kan miste. Ensomheden er et grundvilkår for alle mennesker, jeg vælger blot at have flere end én omkring mig.

5.    Mine venner er min selvvalgte familie, mine venner er mine støtter, mine kilder til styrke og kærlighed og alt godt her i livet, det kan ikke understreges nok. Tak til jer!

Jeg er ganske almindelig og lever et aldeles upåfaldende liv, men skal jeg fremhæve ét punkt hvorved mit liv adskiller sig fra mange andre nogle-og-trediveåriges er det mine venner. Dem har jeg mange af, mange gode og nære, mange gode og lidt fjernere. For ved ikke at have en kæreste, fjernsyn og børn har jeg også tid til vennepleje.

Mine venner skal i lige så høj grad vælge mig, som jeg skal vælge dem (det er ligesom en væsentlig forskel på venner og familie), og det koster naturligvis. Det er min ’trædemølle’, for min livsstil ville ikke på nogen måde give mening hvis ikke jeg havde mine vidunderlige venner – andre investerer deres tid og energi i ét menneske, jeg investerer i mange. At have mange venner er et stort gode i livet, og flere og flere undersøgelser viser at venner holder én i live længere, sund, rask og depressionsfri.

For mig er skellet mellem venner og elskere ikke skarpt, det går frem og tilbage – akkurat som i andre kærlighedsforhold, og mine venskaber udvikler sig selvfølgelig også, og det er naturligvis en enestående og speciel følelse at se min barndomsveninde, ligesom det også er skønt at se bekendtskaber af nyere dato.

6.    Barnløsheden. Først må jeg udtrykke feministisk forundring over at folk føler frihed til at dømme om noget så privat, dét er i sig selv i uhyre grad krænkende og respektløst (har jeg sagt noget om deres børn?!).

For det andet er barnløshed altså ikke et nyt, forkælet fænomen, tværtimod. Det er nu kun 10 % af en kvindelig årgang der IKKE får børn, mod 25 % i årgangene omkring 1900. Med bedre økonomiske muligheder kan kvinder nu fravælge ægteskabet og tilmed få børn udenfor ægteskabet, de trods alt gode pasningsmuligheder muliggør også at kvinder kan bibeholde en plads på arbejdsmarkedet, selvom de vælger at få børn. Alt sammen noget der ikke godt kunne lade sig gøre for almindelige mennesker i 1900.

For det tredje så har jeg ikke endegyldigt besluttet mig, men indtil videre har det ikke forekommet mig tillokkende på noget plan at skulle have børn. Skulle jeg få trangen til at bringe børn ind i mit liv, ved jeg også at der findes mange andre veje til børn end at stifte kærnefamilie: Jeg kan hægte mig på andres familier, jeg kan omskole mig til pædagog, jeg kan blive børnehjemsforstanderinde et sted i Afrika – jeg behøver ikke at vælge en mand/kone, hus og dobbeltarbejde (sidstnævnte er herligt for dem der vil dét!).

7.    En gentagelse: Jeg springer ud af skabet for at vise andre måder og muligheder for kærligheden end det monogame kærlighedsægteskab, som bestemt kan være smukt og dejligt, men som på ingen måde kan siges at være den sikre vej til lykken, noget naturligt eller have oldgammel hævd. De få rå der har hævdet dette (især i kommentarsporet på information.dk) har uden at vide eller villet det bestyrket mig i at stå frem som polyamourøs.

Min ’måde’ at være polyamourøs på er én ud af uendeligt mange: Dét det drejer sig om er ærlighed. Det er ærligheden og åbenheden (og viljen til dette) der adskiller polyamourøs kærlighed fra ganske almindelig utroskab. Mange polyamourøse er gift og har børn, nogle har to kærester, nogle har slet ingen – der er ikke én opskrift på polyamourøsitet, det er kun hvad folk selv finder frem til af arrangementer for dem selv og deres nære.


Handlinger

Information

22 responses

16 01 2011
Cecilie

Det har været rutinemæssigt beskæmmende for mig at se nogle af de argumenter, der er blevet fremført inde på Informations hjemmeside imod din seksualitet, men nogle af dem har også overrasket mig.

F.eks. den med at det er egoistisk og ansvarsfralæggelse, hvis man ikke personligt vil sørge for at der kommer flere mennesker i verden. Ideen om at man ikke bør få børn, fordi man har kærligheden, lysten og overskuddet til det, men fordi det er en pligt, alle bør pålægge sig selv (uden at det i øvrigt bliver forklaret, hvorfor overbefolkning af verden er en god ting netop i denne sammenhæng). Really, det kunne ikke tænkes tværtimod at være uansvarligt at føde børn ind i en familie, der ikke ønsker dem? De Unge Mødre er helte, really?? Jeg tør næsten ikke spørge hvorfor, for jeg har på fornemmelsen at argumentet fra starten bare er en tynd fernis over nogle ikke nærmere definerbare negative følelser, og at ethvert led i en efterfølgende kæde af argumenter ville være lige så tilfældigt.

Samme med monogami. Jeg ville godt nok få en dårlig smag i munden, hvis jeg havde en kæreste der skrev derinde at man altså bare *skal* være monogam over lang tid, fordi det er forkert at gøre ting man har lyst til i stedet for. Tak, skat, du er også lyspunktet i min dag.

Jo mere jeg tænker over de sure folk der har vrisset ad dig derinde, desto mere lugter det af misundelse. Ligesom homofober der tænder på pornofilm og bliver rasende fordi de tænder. Jeg bliver pludselig nødt til bevidst at minde mig selv om, at monogami også kan være godt for nogle, for jeg tror ikke at det fungerer for de folk der har et problem med din livsstil. Jo mere indædt de argumenterer for deres egen, desto mere skal jeg anstrenge mig for at holde fast i den viden, at monogami også er helt okay hvis det er det man vil. At det ikke er hvad man gør, men hvordan man gør det.

“honey you’re my one and only / so pay me what you owe me”

16 01 2011
Nina Søndergaard

Ha ha, nemlig Cecilie!

Man kunne snildt beskylde os to for at være de ultimative romantikere, da du og jeg har lige stor afsmag for pligten i vore nære relationer. Vore nære skal vælge OS, ikke en pakkeløsning, ikke en tradition. Det er også klart (for mig) at det kan et enkelt menneske ikke gøre over længere tid, der vil naturnødvendigt gå vane i den.

Det er helt fint med vaner – så vi ikke bruger unødig tid på at genopfinde den dybe tallerken hver dag, men jeg vil helst ikke bruge andre mennesker på den måde og jeg vil i længden egentlig heller ikke være glad for at være en vane. (Uanset at det jeg foretager mig med mine venner og elskere som regel ikke er særlig nyskabende eller vildt).

Hvad børnene angår forbløffer det mig også. Der er iøvrigt ingen børn der har bedt om at blive født, så egoismen går da vist begge veje…

16 01 2011
Anders Gether Sørensen

Kære Nina

Først vil jeg sige tillykke med dit valg i at leve dit liv som du føler du skal leve det. Påfaldende er det jo, at vi lever i en tid hvor man siger man har retten til det frie valg.
Dette gælder dog ikke den erotiske side af mennesker hvor moralismen over at leve et liv der er anderledes end de fleste bliver påtalt/fordømt.
Men det har jo næsten altid været sådan, at dem der sprænger de moralske rammer bliver hængt ud; – fordi det er farligt for dem der ikke vil/tør leve et frit liv.
Må kærlighed(erne) gøre dig lykkelig og glad.
Anders

17 01 2011
Nina Søndergaard

Tak Anders! Det var pæne ord som jeg varmer mig meget ved! Det har godt nok overrasket mig at jeg får så mange positive reaktioner, og de meget få brokhoveder blegner helt ved siden af al den uforbeholdne støtte jeg har mødt fra mange kanter.

Du har ret, og det er også grunden til at jeg stadig synes det er værd at kalde mig prosexfeminist, for der er ikke meget frit valg over at skulle vælge at få et skrivebordsarbejde, en mand/kone, to børn og ellers være velindpakket og tro til sine dages ende. Ikke at der er noget galt i det, men friheden skal inkludere retten til at fravælge, til at sexarbejde, til at have kunstige øjenvipper på og være fisselette m/k for fulde drøn.

17 01 2011
soltøsen

Kære Nina.

Det har gjort stort indtryk på mig at læse både dit indlæg her på bloggen og artiklen i Information. Mennesker med dit mod gør indtryk og det skal anerkendes.
At springe ud kan gøres på mange måder, stille og privat eller som her, offentligt. Og er det offentligt vil det altid generere dialog og samtale, både på godt og ondt.
Efter at have været i et åbent forhold, er der vise ting du beskriver, som jeg kan nikke genkendende til. Andre tanker er helt nye og kræver refleksion.
Det er dog helt sikkert (for mig) at polyamori ikke er en ”nem udvej” og ”ansvarsfralæggelse”. Tværtimod.
Netop ved at dele ud af sin kærlighed til mange, at fornøjes over at livet har så mange gaver at give i henhold til kærlighed, erotik og sex, opnår man en ansvarsfuldhed som har udgangspunkt i glæden i stedet for forpligtigelsen.
Det er altid sundt at opleve andres måder at leve på, det burde give en mulighed for personlig udvikling og opildne til større rummelighed og accept.

Stort tillykke med et brag af et hop ud af det skab 🙂

venligst soltøsen

17 01 2011
Nina Søndergaard

Tusind tak, soltøsen. Jeg fik ærlig talt tårer i øjnene af dine smukke ord, det varmede mere end du aner. Det gav mig optur og igen, det er alt postyret værd at få sådan et skulderklap.

Så tak og held og lykke med dit eget spændende livsprojekt (man læser jo med på din blog).

18 01 2011
soltøsen

Kære Nina, jeg kan godt forestille mig, at det har været nogle dage med store emotionelle udsving 🙂 Det du gør med både blog og artikel, støtter jo op omkring et mindretal, og alle i den båd kan bruge al hjælp de kan få. Vi skal værne om hinanden, og jeg er glad for at min kommentar var en støtte for dig. 🙂 soltøsen

18 01 2011
Nina Søndergaard

Det var det bestemt, soltøsen, det er skønt med støtten! Det er rimeligt nok at folk stiller spørgsmål og er kritiske overfor min livsstil (som jeg har lov at være let skeptisk overfor deres), men at nogle fremmede folk ligefrem ønsker mig ondt og at jeg skal blive ensom (som om ensomhed skulle være et godt incitament til et ægteskab?), det er overraskende og hårdt.

Men sådan er det at stille sig frem i skudlinjen, det føltes bare som løgn, fortielse og fejhed sådan at kæmpe for sexarbejderrettigheder og regnbuefamilier og selv gemme sig i skabet…

17 01 2011
LilleQ

Tillykke med dit liv og dine valg som fravalg. Jeg har fulgt med i stille anerkendelse med hænderne beundrende oppe over hovedet.

Jeg en seriel monogamist forstår i dag at fravalg indeholder et større tilvalg. Fordi ved at vælge mig selv til, har jeg helheden at give og modtage med… og det så er kærligheden fra flere på en gang som det kan være for dig eller efterfølgende hinanden som det er i mit tilfælde uvedkommende, så længe kærligheden gives og modtages..

Kærligheden er stor og bør ikke spæres inde eller undertvinges faste rammer. Den er bedst når den gives frit og flydende. Kærlighed betinger heldigvis ikke bestemte rammer, men er ubetinget og givende størst hvor den gives fri.

Jeg elsker mine venner fordi de vælger mig som jeg vælger dem, vi vil hinanden. Jeg har kærligheden i mig fra de elskere jeg har haft og den kærlighed er hverken mindre ubetydelig eller mindre givende for mig nu end da jeg var elskende med dem, men den er i dag anderledes og betydende for mine skridt og valg fremover.

Kærlighed er ikke en statisk størrelse. Men livgivende og forunderlig dynamisk i sin frie og ubetingede form og smuk hvor den gives frit uanset formen.

LilleQ

17 01 2011
Nina Søndergaard

Nemlig og tusind tak LilleQ! Jeg ville ønske at lidt flere mennesker ville tilslutte sig din definition på kærligheden, der lader flest muligt få del i den, fremfor at sætter snævre rammer for den RIGTIGE kærlighed.

Som Peder Låle sagde: Kærlighed er som dug, den falder både på lort og på lilje. Hvordan nogle personer føler de kan stille sig op og dømme om andres kærlighed er mig ubegribeligt, men de får forhåbentlig selv et kick ud af det i det mindste.

Og du får props for din selvindsigt og det arbejde du har gjort i dit liv, som du selv stærkt og modigt har beskrevet i din blog.

17 01 2011
Rane Knudsen

“Det kan gerne tolkes som skrigende uansvarlighed, hvis dét at have det sjovt et par gange om ugen er lig med letsindighed.” <— Jeg sprøjtede kaffe ud af næsen af latter, da jeg læste dén sætning. Den rammer plet, fordi der ofte står en sakral fims af livsfornægtelse omkring folk, der forsvarer en konventionel og borgerlig livsstil som om den var noget gud- eller naturgivent.

Desværre ender dén slags mennesker ofte med at få ret. Ikke fordi de HAR ret, men fordi vores træge grundtvigiansk-lutheranske kultur er indrettet på deres præmisser. Man skal da have sin frihed og være sig selv, ja ja, ingen tvivl om det, men insisterer man på at BRUGE denne frihed til at vælge andet end det konventionelle, bliver man kaldt umoden, forkælet og uansvarlig.

17 01 2011
Nina Søndergaard

Ti hi, Rane, jeg troede jeg var den eneste hvis drøbel hænger til pynt, men der er altså andre der kan bruge næsen…

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men hvis disse mennesker nu har det godt med at tage andres regler til sig som deres egne, så skal de da bestemt være velkomne til det. Jeg håber som sagt også at de bliver lidt gladere af at svine mig og andre non-monogame og anormale til, så der kommer bare lidt mere glæde i verden omend den er begrænset til dem selv.

Mere overordnet, så tror jeg der er grøde i luften. Dels er jeg bestemt ikke den eneste polyamourøse (i sagens natur!), dels tror jeg flere folk griner mere og er knap så hæmmede som for bare 30 år siden. Så mon ikke de dystre føler sig en kende klemte af min og andre høje latter og glade delen-ud-af-sig-selv?

17 01 2011
dumdristig

Der er ben i næsen, men det vidste jeg godt. Håber du trives med dine valg. 🙂

17 01 2011
dumdristig

Den sidste sætning bunder i, at din omremsning virker meget indviklet. Det er dog heldigvis dig selv, som skal kunne rumme alle de tanker. Lad livet flyde, så udvikler man sig bedst. Undskyler 🙂

18 01 2011
Nina Søndergaard

Det er helt fint, dumdristig, mit liv leves trods alt heller ikke i punktform og programmatisk, men jeg har selvfølgelig tænkt over hvad jeg vil og er vant til at analysere med feministiske briller på, om det så er mit eget liv.

Måske tager livets flod mig engang hen til ægteskabet, men det gør ikke mit nuværende fravalg af det ringere. Nogle ægteskaber flyder jo også hen mod polyamourøsitet eller skilsmisse, uden at dét fratager ægteskabet dets kvaliteter.

Og lige nu, ja, så er jeg meget glad, lykkelig og tilfreds med mit liv og ønsker mig det ikke markant anderledes lige nu.

21 01 2011
Nina Søndergaard

Nyttige links: http://www.polyamory.dk/
http://polyamori.dk/
http://polydan.wordpress.com/

Og så er filmen Shortbus sød og kan måske give et indblik i seksuelle alternativer.

21 01 2011
blackmatrixx

Kære Nina

Lader endnu et klap på vejen falde. Det er modigt og dejligt at du tør stå frem. Denne verden er omgivet af alt for mange “halve” mennesker og vi trænger til et rigtigt rusk i normalitetsbegrebet.

Elsker forøvrigt filmen Shortbus

BM

23 01 2011
Nina Søndergaard

Tak blackmatrixx!

Der er en del der synes at min prosexfeminisme og polyamori er gamle, flade nyheder og begriber ikke at jeg gider at sige det højt. Den reaktion er jeg temmelig glad for, fordi det viser at der ER rum derude. At jeg overhovedet ikke er alene eller en del af en lillebitte københavnerelite som sidder i rundkreds og er enige.

Men de mail jeg har fået fra folk der var taknemmelige for at have fundet andre med tilsvarende synspunkter viser det modsatte. Jeg er glad og stolt over at der er folk derude der har følt sig støttede af mig og mine synspunkter, og det er derfor jeg bliver ved.

13 02 2011
Søren Andersen

Jeg kan godt forstå, at du synes som lidt seksuel variation. For mit eget vedkommende har jeg lyst til at kneppe hver gang jeg ser en nogenlunde tiltrækkende kvinde. Mon ikke de fleste mænd har de sådan.

Desværre er jeg ikke særlig tiltrækkende

13 02 2011
Søren Andersen

(forsættelse)
og når jeg endelig finder en kæreste, holder jeg som regel fast ved hende så længe som muligt for at have en at gå i seng med. (Jeg kan ikke få orgasme med ludere ).

Det er 2 år siden, jeg havde en kæreste sidst. Forholdet varede i 5 år og var meget konfliktfyldt. Men jeg fik noget ud af det, nemlig en dejlig søn, som jeg ser halvdelen af tiden. Når jeg er sammen med ham, optager han hele min tid, og jeg gider ikke beskæftige mig med kvinder. I det hele taget har jeg svært ved at forstå, at du gider at have bøvlet med så mange elskere på én gang. Ifølge min erfaring indeholder talemåden ‘mange mennesker, mange problemer’ megen sandhed . Noget helt andet er, at jeg altid har haft nok i én, når jeg har været forelsket.

Et godt råd: Se at få børn inden, det er for sent. Du vil aldrig fortryde. Og husk: Børn udelukker ikke et seksualliv med variationer.

13 02 2011
Nina Søndergaard

He he, Søren Andersen, jeg takker for det gode råd, jeg har fandme godt nok fået mange reklamer for børn – især nu hvor folk synes de skal frelse mig fra mine fravalg. Jeg vil her undlade at give DIG gode råd om din søn og videre livsførelse.

Eftersom jeg ikke HAR børn, så har jeg jo tid og overskud til at se andre mennesker, heriblandt mine elskere.

Noget andet er at jeg egentlig er ret doven, jeg gider heller ikke selv alt for meget bøvl. Derfor er de fleste af mine elskere mænd, for damer er altså som regel mere besværlige, derfor har jeg ikke en samboende kæreste, derfor har jeg en masse dejlige venner med hvem jeg har lystbetonet samvær, derfor er jeg klodset ærlig og spiller fx ikke “gæt hvad jeg føler lige nu” eller “nu skal jeg være en hystade for at du kan bevise du er en rigtig mand” spillene – og hvad der nu ellers synes at høre sig til kæresteri.

28 02 2011
DarkAngel

Gudfader bevares! Så har man hørt det med!

En mand der lyder – og passer – præcis ind i definitionen på en frigid kælling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: