Sex til salg i storbyen

26 02 2011

Niels Jul Nielsen og Lise Astrup Frandsen: Sex til salg i storbyen – prostitution sidst i 1800-tallet og i nyere tid. Københavns museum, 2010.

Boganmeldelse af Nina Søndergaard

 

”Bogen er udgivet med støtte fra Kulturarvstyrelsen, og Servicestyrelsen. Forskningsprojektet, der ligger til grund for udgivelsen, blev muliggjort af en bevilling fra Kulturarvstyrelsen.” Og så kommer der en klamamse om Servicestyrelsen, Fagområde Prostitution, Kompetencecenter Prostitution og Center Mod Menneskehandel.

Med den baggrund frygtede jeg det værste, men min frygt blev gjort til skamme! Det er virkeligt en sober og neutral fremstilling af prostitutionens historie. De tager ikke stilling til om prostitution skal forbydes eller ej, men har set på praksis: Hvordan prostitutionen er blevet (forsøgt) reguleret, italesat og opfattet i København 1850-1906, i nyere tid (1970-2009) på Vesterbro og i Amsterdam.

De lægger ud med at vise nogle af de standpunkter der typisk blev taget i forbindelse med prostitutionshistorie:

 

Den funktionalistiske prostitutionshistorie hvor grundantagelsen er at prostitution altid vil eksistere, primært på grund af mænds seksuelle behov. Det kobles nogle gange med et ønske om at forbedre de prostitueredes vilkår. Den kritisk feministiske der mener at prostitution er et kulturelt fænomen, et udtryk for foragt for kvinder. Der er andre feminister der mener at prostitution er et frit valg og skal respekteres som sådan af samfundet. Som noget helt nyt er de prostituerede selv begyndt at blande sig i debatten, fx Sus Luder.

Med nogle grundige gennemgange viser de to forskellige gader i København, Magstræde og Helsingørgade, i 1850 og 1906 for at se udviklingen og hvad det betød at der lå mange bordeller der. Det bærer præg af at det er svært at skaffe kildemateriale og vi reelt ikke ved meget om sexarbejde dengang, hverken om praksis eller priser, eller hvad de prostituerede selv mente.
Deres konklusion er dog at københavnerne accepterede prostitutionen og der ikke var noget problem i at bo op ad et bordel, medmindre der var meget ballade. Og at for mange bordeller i en gade var skidt, lige så den til tider meget påtrængende opførsel nogle prostituerede kunne have.

Afsnittet om italesættelsen var vældig spændende. Jeg tror at de har givet akkurat lige mange anslag til ”Fortalere for kriminalisering” (KFUK-Reden, Dorit Otzen, 8. Marts initiativet, Odile Poulsen) som ”Modstandere mod kriminalisering” (SIO, Seksualpolitisk Forum, Feministisk Initiativ). De ser også på udenlandske sammenslutninger af sexarbejdere og hvordan prostitutionen reguleres i forskellige lande. De forskellige former for prostitution er også ret fint beskrevet.

Vesterbro dengang og nu er også interessant. Det virker bestemt som om Vesterbro var et råt sted i 1980’erne med meget høj arbejdsløshed, mange misbrugere og meget og synlig prostitution. Igen er det som historiker påfaldende at se hvilke kilder er der til at belyse den seksuelle del af historien: Næsten ingen! De baserer meget på interviews (med blandt andre Sandra Day), hvilket er det absolut sidste man griber til som historiker fra Københavns Universitet. De viser også at byfornyelsen ikke havde til formål at løse de sociale problemer, men bare at flytte dem (s. 128). Igen: Hvis prostitutionen foregår ubemærket og diskret, brokker de øvrige beboere sig ikke, det er kun når der er larm og ballade at naboerne virkelig føler sig generede af det.

Amsterdams Red Light District og vinduesprostitutionen bliver sammenlignet med prostitutionen i København – Red Light District minder nok meget om Helsingørgade i 1906! Masser af mænd, fulderikker og liv på gaden! De tager fat på at bystyret i Amsterdam pludselig er blevet træt af at ’se fulderikker der urinerer på vores gamle mure hver nat’, s. 152, og har lukket ca. 200 ud af 300 vinduer ned. Også i Amsterdam mener man at problemet med trafficking er blevet større, hvilket delvist modsiges af Mariska Majoor.

”Som vi kender det fra debatten i andre lande, bliver spørgsmålet om accept af prostitution meget nemt sammenblandet med den afstandtagen – som alle deler – fra kriminalitet og kvindeudnyttelse, der i mange tilfælde befinder sig i periferien eller centrum af prostitutionsmiljøerne.” S. 153

Afslutningsvis sammenligner de reguleringen af prostitutionen i Danmark dengang og nu: På nogle punkter var den uhyre detaljerede regulering af den enkelte prostituerede i 1874-1906 effektiv: De gik ikke på gaden, de kom til sundhedskontrol og politiet vidste hvor de var. Men grunden til at disse restriktioner blev indført var kønssygdomme, hvilke ikke blev udryddede. Idag er området langt mere ureguleret, men forfatterne ser at det fungerer på mange punkter overraskende godt (s. 166). De mener at et forbud mod sexkøb er sandsynligt og det vil have samme effekt som i Sverige: Prostitutionen kommer væk fra gaden, men stigmatiserer formodentlig også sexhandel yderligere, s. 168.


Handlinger

Information

2 responses

28 02 2011
Sex til salg i storbyen » 42

[…] på Prosex-feminisme (som jeg må indrømme ikke at have hørt om før) er der også en god anmeldelse af bogen: […]

28 05 2013
Sex til salg i storbyen | Horsens kommunes biblioteker

[…] på Prosex-feminisme (som jeg må indrømme ikke at have hørt om før) er der også en god anmeldelse af […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: