Vulvas forbillede – The story of V

20 03 2011

The story of V- A natural history of female sexuality by Catherine Blackledge
Boganmeldelse af Nina Søndergaard

Ansporet af Mithu “Vulva” Sanyals mange lovprisninger af og henvisninger til, læste jeg “The story of V”, som desværre ikke er oversat til dansk (mit engelske er rimeligt, men jeg var nu alligevel glad for min store ordbog, for jeg anede altså ikke hvad en jernspurv hed på engelsk). Den er fra 2003 og derfor ’gammel’, men det har jo aldrig hindret en historiker i at tage noget op.

Bogen er hvad Vulva gerne ville have været, og især første kapitel har Sanyal skrevet så tæt opad at jeg ikke forstår at Sanyal ikke har fået en sag på halsen i disse smålige copyright-tider. Første kapitel tager fat på de mange myter der handler om kvinders kønsdele og især dens påståede helende kraft. Det er for mig personligt noget af det kedeligste at læse om, og jeg føler mig snydt: At plukke lige netop den myte der passer bedst ind i éns kram er ikke god forskerstil.

Blackledge har en meget personlig fortællerstil og er ikke bleg for at drysse egne erfaringer henover bogen. Hun skriver også i forordet at det var et personligt togt for hende: At få sin vagina tilbage, at vide mere om det mystiske hun havde mellem sine ben. Herligt, så er jeg med på hvad jeg skal forvente! Desværre skriver hun ikke noget om hvad hendes baggrund er (måske stod det på smudsomslaget, som jeg ikke kan se), og det forvirrede mig lidt. Hun er ph.d. i kemi og har været videnskabsjournalist i mange år. Hun har også været vidt omkring i bibliotekernes gemmer og det er de sejeste ting hun har fundet frem til.

Vi kommer med på en anatomisk turné: Hvad har kvindens kønsdele heddet gennem tiden? Hvordan kunne det gå til at klitoris blev glemt og genopdaget? Den synlige del af klitoris er bare en meget lille del af klitten, som har to lange ’ben’ der strækker sig mindst 10 cm ind i kroppen, det faktum blev genopdaget i 2000 og kom i medierne. Hun tager også fat på de misopfattelser der har hersket.

Når videnskabsmænd og anatomer absolut ville tolke deres resultater i et mandligt forbillede, kunne de ikke se klart: Skeden er ikke en omvendt penis, det er snarere sådan at mænd også har en klitoris. Skeden er heller ikke bare et passivt organ der modtager sæd, men et temmelig aktivt og udvælgende organ der screener sæd for de bedste kandidater. Ægget bliver heller ikke gennemboret af en spermie, det er snarere ægget der aktivt opsluger sædcellen.

Og her er det at kæden begynder at sidde lidt løst fast. Jeg vil egentlig ikke betvivle hendes teser, hendes utallige eksempler fra dyreriget er ret gode og overbevisende i mine øjne, men. Der er desværre meget lidt forskning at hægte sig op på, det vil sige at de forskningsresultater hun har fundet frem til, kan sagtens blive modbevist mange gange. Det er tæt på at være lige så biased som at absolut ville se kvinden som en betaversion af manden og tolke æggesækkene som nosser…

Feminisme har også lært mig bedre videnskabsteori, at stille kritiske spørgsmål til egen del og stemme i forskningen, at klargøre egen taleposition og have et kritisk blik på objektiviteten. Men at revurderingen af hunnens rolle i samlejet og undfangelsen udelukkende kom i stand fordi der kom kvindelige forskere på banen, er næsten for meget for mig. Det virker også lidt på mig, som om det blot er en omvendelse af kønsrollerne: Det var for kedeligt for kvinder at acceptere at de blot var passive fartøjer for mandens virile sæd, altså vender vi det helt om, så det blot er manden der leverer et par dråber sæd, som den aktive hun så kan vælge eller vrage.

Jeg siger ikke at det ikke er korrekt, det Blackledge skriver om, men det er for tæt blot at vende verden på hovedet til at jeg overgiver mig 100 %. Den samme skepsis har jeg overfor lighedstegnet mellem kvinder i bestyrelser og succes for ligestilling. Man tager mandlige målestokke og anvender dem på kvinder, hmmm. Hvad med at finde på noget andet? Skal vi absolut tage gamle forestillinger til os?

Når det er sagt, så var det interessante fakta hun fremlagde. Fx at hunnernes orgasmer, hos nærmest alle dyr der er blevet undersøgt – harer, grise, bananfluer, er afgørende for succesrig befrugtning. Med andre ord, hvis hannen ikke kan give hunnen orgasme, har hans gener ikke mange chancer for at komme videre i kapløbet.

Orgasmer kan hos kvinder ligesom løsne den slimprop der ellers sidder i højt oppe i skeden, og gøre slimet gennemtrængeligt for sædcellerne. Dette kan også ske udenfor ægløsning.

Orgasmer i stereo giver langt højere befrugtningsrater end når orgasmerne er forskudt.

Hos mange dyr har promiskuøse hunner højere frugtbarhed end de hunner der kun parrer sig med én han.

Mange dyr kan hælde overskydende sæd fra og gå og gemme på sæd (i otte måneder for visse firbens vedkommende) inden befrugtning.

Jomfruhinder er også noget som marsvin, lamaer og en del hvaler og sæler har. Måske er det en tilpasning til et liv i eller nær vand.

Der er en nær sammenhæng mellem næser og kønsorganer og kvinder bliver mest tiltrukket af mænd, hvis duft afslører at han er genetisk meget forskellig fra hende. Parfumer mistænkes for at sløre dette, men forstærker faktisk denne såkaldte MHC-faktor.
Kussebillederne i bogen måtte ikke trykkes i farver, da farvefotografier af kusser i Japan ville blive opfattet som porno og ville skulle censureres (med den berømte sorte bjælke som kvinder som bekendt har mellem benene), og de amerikanske boghandlere turde bare ikke at binde an med farvebilleder, da de frygtede at bogen ikke ville blive solgt.

Den får fire ud af seks kusser. Hun kommer bedre omkring emnet end Sanyal gjorde, er langt mere stringent og giver langt flere konkrete detaljer (heriblandt en kemisk opskrift på hvad egentlig er i kussesaft, desværre fatter jeg ikke en bjælde af hvad propionske eller iso-caproiske fedtsyrer er). Tilgengæld trækker det fra at hendes sprog er så fyldt med superlativer: Klitoris’ majestætiske krone? Det raske udpluk vækker også min skepsis og hun bevæger sig ud på ret tynd is, når hun tager nogle af de gamle husråd op som vaginal massage eller lotus-snifning som erotisk stimulation. Men tak til hende for at gennemtrawle videnscentrene, det må have været en utaknemmelig opgave og jeg slutter af med at linke til faktisk det eneste ordentlige jeg har kunne finde om kvindelige sprøjteorgasmer, nemlig et Wikipediaopslag (som i parentes bemærket citerer hende).


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: