Pressemeddelelse for SlutWalk Copenhagen

3 06 2011

”Hvis ikke en kvinde ønsker at blive overfaldet, skal hun ikke klæde sig udfordrende.”

Denne udtalelse af en politibetjent i Toronto har fået folk over hele verden til at klæde sig af og gå på gaden for at tilbageerobre ordet SLUT og fratage det dets magt. SlutWalks er på kort tid blevet en international bevægelse, og nu kommer den også til Danmark. Vi går med lørdag d. 4. juni kl. 14 fra Rådhuspladsen i København.

Hvis en kvinde udtrykker sin seksualitet på en måde, samfundet ikke billiger, bliver hun kaldt en ‘slut’, en ‘tøjte’ eller en ‘billig luder’. Det er en måde, hvorpå kvindens råderum og ret til at udtrykke sin seksualitet begrænses og kontrolleres. I værste tilfælde bruges dette luderstempel til at retfærdiggøre voldtægt.

SlutWalk Copenhagen går på gaden for at gøre op med luderstemplet og følgerne af det!

Det er IKKE okay at udøve verbal eller fysisk vold mod kvinder, fordi de f.eks. går “utækkeligt” klædt eller har for mange sexpartnere.

En voldtægt er ALDRIG offerets egen skyld. Et nej er et nej, og en kort kjole er ikke et ja. Der er ikke noget, der hedder ”hun lagde selv op til det”.

SlutWalk er et ønske om forandring! Vi vil ændre måden, vi bruger sproget på, måden vi ser kønnene på og måden vi behandler hinanden på.

Vi ønsker, at de yngre generationer af kvinder, mænd og transer skal vide, at de bestemmer over deres egne kroppe og at ingen har ret til at udsætte dem for verbal eller fysisk vold på baggrund af deres seksuelle valg.

Først og fremmest vil SlutWalk mobilisere og nå de mennesker, der ønsker denne forandring, så kampen for den kan fortsætte længere og større end bare d. 4. juni.

Vi er alle nogle billige ludere, vi er alle sammen SLUTS, og vi klæder os, som vi vil! Det kan være UDFORDRENDE, AFSLØRENDE, SKANDALØST, TARVELIGT, UPASSENDE, UTÆKKELIGT, SJOFELT og SMAGLØST, og det kan være noget helt andet. Hvem ved overhovedet, hvordan en SLUT ser ud?

Kvinder, mænd, transer, queers og queens går på gaden for at erobre skældsordene og fjerne deres magt! Gå med!


Handlinger

Information

3 responses

6 06 2011
Nina Søndergaard

Det var en herlig SlutWalk, og folk var så positive! Det var næsten som at være til Priden, hvor hele Nørrebrogade også flager og jubler med.

Tak til alle jer der så på, var med os og som kæmper videre for at hævde kvindens ret til sin egen krop.

Dog var det lidt pudsigt at med SÅ mange fotografer, så var der – indtil videre- kun to (frihedselskende) medier der tog sagen op. Modkraft og 180grader.

http://modkraft.dk/nyheder/article/vi-er-sluts-og-stolte-af-det
http://www.180grader.dk/Politik/a-dress-is-not-a-yes-%E2%80%93-slut-walk-indtager-koebenhavn

7 06 2011
Rolf Rasmussen

I værste tilfælde bruges dette luderstempel til at retfærdiggøre voldtægt.

Nej, nej. De skal også vrikke med røven og spille små skuespil.

7 06 2011
Rolf Rasmussen

A propos pressemeddelelser.
Er det blevet opklaret, hvorfor ødipuskomplekset er et pikfascistisk symptom?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: