Kvindekvoter – en skidt idé

22 06 2011

Af Nina Søndergaard

Feminismens mærkesag er åbenbart kvinder med bestyrelsesposter, og holdningen for eller imod kvoter placerer én på det politiske spektrum. Så nu får I så min ydmyge mening, og må selv vurdere om jeg er blåstrømpe, rødstrømpe eller blot en lyslilla sok…

Indlægget kører af to spor. Det ene spor er at selve målet for ligestillingen bare er endnu et mandligt succeskriterium kvinder tager til sig, istedet for at finde på et nyt og mindre historisk kønsbelastet mål for livet. Som fx lykke.

Det andet er at hvis vi anerkender at ligestillingens mål er en bestyrelsespost, så skal vi bare have ro på. De første kvinder blev universitetsuddannede for mindre end 150 år siden. Indenfor de sidste 30-40 år begyndte kvinder for alvor at komme ind på de uddannelser, der traditionelt fører til en bling bestyrelsespost og allerede nu er der ca. 10 % kvinder indenfor et tidligere rent mandsdomineret felt. Det skal nok komme. Allerede nu føler de stakkels mænd og drenge sig jo stærkt truede af de onde kvinder og piger, der slår dem let og ubesværet…

Find på noget nyt

Der er mange skriverier om hvor skidt det er med kvoter på kvinder i bestyrelser, men Anne Sophie Hermannsen er én af dem der kommer tættest på mine argumenter mod tiltaget. Én af grundene er nemlig kvindernes egne præferencer. Det er ca. 20 % af kvinderne i vestlige lande, der vægter karriere højere end børn (20 % vælger hellere børn end arbejdsliv og de resterende vil have en form for balance mellem de to størrelser).

Dermed vil en bestyrelsespost givetvis kun være tiltrækkende for en femtedel af alle kvinder. Og det leder mig hen mod min hovedanke: Det er endnu et mandligt succeskriterie vi tager til os. Det er endnu en omgang maskulinisering af kvinder i ligestillingens hellige navn.

Ligestilling betyder for mig at sætte køn (og stand og hudfarve) lige for loven, myndigheder, sundhedstilbud, uddannelse og arbejdsmarked. Således at det ikke er det temmeligt tilfældigt uddelte køn der er afgørende for om man får lov at komme i skole eller til læge, eller at gammeldags idéer om køn ikke må forhindre folk med lyst og evner til at prøve kræfter med et fag. Nu er kvinder faktisk ligestillede med mænd, kvinder har samme rettigheder som mænd – og har endda fået lidt oveni.

Ligestillingskamp er altså formelt set heldigvis vundet i Danmark. Mentalt er der dog lang vej endnu.

Kvotetilhængerne lader til blot at have stirret sig blinde på hvad der gør en mand succesrig: En bestyrelsespost! Så sådan én må kvinder også have!

Nej, hvad om vi fik nogle andre succeskriterier?

Det omvendte scenarie af ligestillingsprocessen, nemlig at mænd gradvist fik frataget deres rettigheder så de blev ligestillede med kvinder, er svært og kedeligt at forestille sig, men det var vel lige så meget en mulighed: Hvad nu hvis det fineste en person kunne gøre, var at få en masse børn og gå derhjemme og passe dem? Sæt nu at succeskriteriet var at få 10 unger, skulle samfundet så også sætte kvoter på børn, og straffe de familier der kun formåede at presse 8 børn ud?

Nok fjolleri, jeg ville blot prøve at skitsere op at en bestyrelsespost måske ikke er det bedste eller mest originale mål for ligestillingen. Måske skulle vi hellere sige at den der døde mest lykkelig havde vundet? Hvad hvis ligestillingens mål var lykke og at det kunne måles på antallet af smil?

Lykkefølelse er nemlig ikke ret indtægtsafhængig (næsten alle kan være med), når éns indtægt lidt op over mindstelønnen, er det fint. Flere penge derudover giver ikke øget lykke. Lykkehormoner lader også til at udøve deres trylleri ligeligt på mænd, kvinder og børn (kriteriet er lige godt til alle aldre). Følelsen af at det kører og man glemmer sig selv kan komme i arbejde, dans, kunst, leg, meditation, musik, sang, samleje og sport – altså vil vi nok bevæge os mere og blive endnu sundere og mere kærlige.

Slap af

Som sagt, holder vi fast ved at en bestyrelsespost, det er sagen, vil jeg vende den om og sige at det er godt klaret at der allerede nu er en enkelt kvinde i næsten hver en bestyrelse.

Den mentale ligestilling er langsom og den første bølge af kvinder på arbejdsmarkedet var begrænset til få fag, og at kvinden ophørte med at arbejde lige så snart hun blev gift. Det blev efterhånden blødt op, og i dag er der ingen i Danmark der løfter et øjenbryn, hvis en gift kvinde får børn og fortsætter sit arbejde, endda som ingeniør, læge eller mellemleder. Blot syd for grænsen er situationen en anden. Altså skal vi nok komme til at se flere kvinder som chefer eller i bestyrelser.

Hvis der absolut skal gøres noget, så er mentorordninger vist ikke så tovlige endda. Det lader til at mange kvinder ikke bliver tilstrækkeligt opkvalificeret og mange ikke netværker nok, fordi de ikke gider at sidde og drikke fyraftensbajere. Så det måske en god idé at blive guidet af en erfaren person indenfor feltet. Det er nemlig ikke nok bare at have høje karakterer, man skal også lære at manøvrere rundt, kende de rigtige og lære hvor man skal spørge og så videre – meget komplekst.

Men, mentorordninger tager tid, det er en langvarig proces og nogle falder fra, altså er det måske først om fem, ti eller tyve år at det kommer til at batte. Det er dog en langt sundere vej end blot endnu en omgang signalpolitik fra elitefeminister.

Opsummering

Jeg vil foretrække at vi gik væk fra at kun tænke ligestilling som et maskuliniseringsprojekt af kvinder, at vores idéer om succes og det gode liv ikke var så smalle at kun et arbejdsliv der kulminerer i en bestyrelsespost tæller. For det er ikke vejen til lykke og tilfredshed for ret mange, hverken kvinder eller mænd, men for jer det betyder noget for: God vind, må I få flere gode kollegaer af alle køn!


Handlinger

Information

33 responses

22 06 2011
Thomas Jensen

Kære Nina

Overordnet set er vi faktisk ganske enige, målet må være den højeste lykke/livskvalitet for alle, derom ingen tvivl.

Din påstand om at de er et mande succes kriterium at opnå en bestyrelses post ja den forstår jeg ikke, det er ikke noget jeg genkender fra den mandverden jeg er en del af. At man skulle få mange point hos mænd generelt ved at besidde en bestyrelses post mener jeg er en påstand det er svært at finde belæg for.

Når der diskuteres kvoter så er mit evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvorfor kvoter, hvad er det for et problem der skal løses.

Hvis nogen kan definere et problem for mig der kan løses ved hjælp af kvoter og løsningen af dette problem giver en højere livskvalitet for os alle ja så vil jeg sige kom med dem.

Vi har i vores samfund et efter min mening stort problem med at det er overvejende kvindeværdier der får lov til at definere kulturen i daginstitutioner, skoler og indenfor socialt arbejde.

Indenfor socialt arbejde har det blandt andet den konsekvens at danmark er et af de OECD lande der er aller dårligst til at bryde den sociale arv, i en misforstået hjælper tilgang til sociale problemer fastholder vi folk som ofre og de reproducere sig selv som ofre. Jeg synes dette er et voldsomt problem og hvis kvoter kunne hjælpe med at bryde den sociale arv ja så ville det være en pris jeg ville være villig til at betale.

I skolerne sidder 20-30 % af børnene og har diagnoser, primært drenge. Drenge der ikke er skide gode til at sidde stille, drenge med krudt i røven, man forstår ikke at når de slås så sker der bare det samme som der sker i et kuld hundehvalpe og man forstår ikke at de ikke kan finde ud af at sidde stille og lave retskrivning, dette medfører konflikter og mange af dem tabes.

Hvis kvoter kunne give os en mere rummelig skole ja så ville jeg ikke have et problem.

Samme billed ser vi i vore daginstitutioner, alle pædagoger lærer på deres studie at en af forudsætningerne for senere i livet at være god til at lære er at man har en god grovmotorik, altså ud og etablere nogle klatrebaner, ud og vælt rundt også hele året men af en eller anden grund så ender det alligevel med at lille Idas behov for at få styrket sin finmotorik ved at lave perleplader vinder.

Hvis man kunne få mere hele børn i daginstitutionerne ved at have kvoter ja så for min skyld gerne.

Om Novo Nordisk har kvinder i deres bestyrelse er for mig alene et spørgsmål der skal løses mellem Novo og deres aktionærer, at mener det var et lovgivnings anliggende er for mig tåbeligt.

Men nu er det jo sådan at jeg har et slat penge placeret i mine pensions ordninger og der findes undersøgelser der entydigt viser at hvis man kigger på de største aktie selskaber i Danmark ja så er det dem med en god repræsentation på direktions gangen af kvinder der har den bedste bundlinje, jeg ønsker at får forrentet mine spare penge bedst muligt så uanset ideologiske hensyn så forventer jeg da at min pensions kasse går ind for kvoter.

Vh

22 06 2011
Nina Søndergaard

Kære Thomas Jensen

Tak for interessant kommentar, det er glædeligt at der er nogle derude der både orker at læse mine indlæg og endda tænke og svare og skrive.

Der er heldigvis andre succeskriterier og i mine kredse er det heller ikke en bestyrelsespost der tæller, men det forhindrer ikke EU og andre at mene at der er for stor kønsskævvridning i toppen af erhvervslivet. Og lovforslagene går IKKE ud på at flere personer skal slappe af og spille guitar, men på at tvinge firmaer til at hyre personer hvis fremmeste kvalitet pludselig er deres æggestokke…

Hvad angår de kvindelige værdier der gennemsyrer systemet og skolerne er jeg lidt mere vaklende. Dels er jeg ked af at kvinderne bliver til skurke i systemer, der faktisk er grundlagt af mænd. Lige så vel som jeg ikke tåler klynk fra rige kvinder om hvor synd det er for dem, så holder jeg heller ikke af klager fra mænd der ikke finde ud af at læse lektier. Dels er det klart at en overvægt af det ene eller andet køn i et fag har en effekt, men igen, det er åbenbart mere synd for samfundet at der er flest kvindelige lærere end at kloakrør ikke bliver lagt af kvinder?

Når det er sagt vil jeg selvfølgelig også gerne have et mere rummeligt samfund – hvor drengene ikke tabes p.g.a. deres trang til at spille fodbold, men forholder mig en kende skeptisk til at det er den tiltagende kvindagtighed der er roden til alt ondt. Fx lader det til at folk med lav uddannelse ikke hænger ret meget ud med deres børn, hvilket giver ungerne det indtryk at skole er lidt noget fis. Og det kan i livsløn knap nok betale sig at tage en lang uddannelse i DK p.g.a. højt skattetryk. Der er også en vis grad af stavnsbinding m.h.t boliger og det er også mit indtryk at vi har et ret stift arbejdsmarked. Altså sammen nogle faktorer der fastholder klassesamfundet på uheldig vis. Og næppe resultatet af en feminin konspiration…

Slutteligt, at kvinder er en bonus på bundlinjen hænger vel også sammen med at de firmaer der tør at ansætte slige væsener, tænker utraditionelt og måske endda hitter på vækstfremmende ting, snarere end det er det forhøjede niveau af østrogen der gør udslaget…😉

For bedre plads til alle!
Nina

22 06 2011
Cecilie Lolk Hjort

Nina Søndergaard for president! Gid din variant af almindelig sund fornuft dog var… suk… almindelig.

23 06 2011
Rolf Rasmussen

hvor drengene ikke tabes p.g.a. deres trang til at spille fodbold, men forholder mig en kende skeptisk til at det er den tiltagende kvindagtighed der er roden til alt ondt.

Det er nu ikke kun trangen til at spille fodbold, som drengene skal lære at beherske, de skal også holde til en pigetækkende pædagogik.

23 06 2011
Nina Søndergaard

Ok, jeg er selvfølgelig ikke pædagog og vil bøje mig for fagkundskaben, men rent historisk kan jeg overhovedet ikke se det pigede i undervisningsformer, der bygger på at man skal sidde stille, holde kæft, høre efter og skrive nydeligt. Den form kendes fra oldtiden og det er altså først i slutningen af 1700-tallet at piger får undervisning i større stil.

Tilgengæld ser jeg måske et større problem at man ikke ønsker at anerkende forskellighed i enhedsskolen, der endelig ikke må skelne mellem realskoleelver og praktisk begavede elever, men at alle absolut skal tvinges gennem samme forløb. Det ser jeg dog ikke som et piget fare, men et villet lighedsproblem.

23 06 2011
Rolf Rasmussen

men rent historisk kan jeg overhovedet ikke se det pigede i undervisningsformer, der bygger på at man skal sidde stille, holde kæft, høre efter og skrive nydeligt

Det kan jeg heller ikke. det nye er, at der plæderes for at pigerne skal frem i lyset og at lærerne tager pigernes interesser alvorligt.

23 06 2011
Thomas Jensen

Kære Nina

Jeg skriver ikke at det er kvinderne der er problemet kun mængden af dem, der er faktisk en forskel.

Hvad angår problemet med at sidde stille ja så har drenge det problem at de er senere udviklet end piger, deres evne til at sidde stille i længere tid og fokusere kommer simpelthen senere end pigers. Så i vores ønske om at behandle alle ens kommer vi til at behandle dem forskelligt.

Jeg tror på at kvinder grundlæggende gør ting anderledes end mænd, jeg tror på at vi er forskellige. Men et kloakrør skal lægges i en veldineret dybde i forhold til de to rør det skal forbinde og det skal have en bestemt hældning, det kan faktisk kun lægges rigtigt eller forkert og derfor er det lidt ligegyldigt om det bliver lagt af en mand eller en kvinde.

Læring derimod kan finde sted på tusind måder og de fleste der beskæftiger sig med det påberåber sig endda metode frihed og 20 % af børnene ender med ikke at have lært noget alligevel, jo jeg fastholder der er en forskel og nej jeg siger ikke at det er kvindernes skyld, men jeg siger at kvindelige værdier har fået lov til at overtage mange områder men man ser jo også mænd der er bannerfører for disse kvindelige værdier.

Der hvor du begynder at skrive om skattetryk og stavnsbinding der taber du mig desværre🙂

Hvorfor kvinder er gode for bundlinjen ved jeg ikke, men jeg har også hørt det gæt der går på at de er bedre til at beskytte virksomhedens indre værdier, udvikle på det bestående og holde fast i de kunder man allerede har fremfor bare at have fokus på at finde nye nye markeder og nye kunder, men hvad ved bønder om agurkesalat🙂

Men jeg er nok pragmatiker når det kommer til disse kvoter, hvis de kan løse problemer der ikke kun sidder inden i hovedet på visse kvindelige politikere så fint med mig og ellers bliv fra mig satan

23 06 2011
Nina Søndergaard

Okaj, det var noget ganske andet.

Jeg synes jo det er fint med blandede arbejdspladser og så gerne flere mandlige sygeplejersker, så vel som flere kvindelige topchefer (der godt måtte være lidt mere menneskelige. Margaret Thatcher og og Condoleeza Rice er jo uhyggelige!).

Men jeg er ked af signalpolitikken og topstyringen, der ikke begrundes med øget afkast, men med køn. Dermed bliver et typisk mandligt topmål pludselig et felt, hvor et helt tilfældigt udslag af kromosomernes spil er afgørende og det bryder jeg mig ikke om. I det hele taget er det at lovgive og kvotesætte tilfældige egenskaber, køn, hudfarve eller handicap, et onde i mine øjne.

Hvad den enkelte virksomhed gør, må være op til den. De bestyrelser der holder kvindfolk ude, er sikkert også dem der går nedenom og hjem snart…

– Jeg skal gruble lidt mere over køn og værdier og kommer sikkert til at harcelere over folkeren i et senere indlæg😉

27 06 2011
Rolf Rasmussen

Jeg synes jo det er fint med blandede arbejdspladser og så gerne flere mandlige sygeplejersker, så vel som flere kvindelige topchefer

Har prosexfeministerne en løsning på det problem, der er opstået, efter det har vist sig, at kvindelige topchefer på blandede arbejdspladser er lette at handlingslamme.

23 06 2011
LilleQ

Det må åbenbart være mere maskulint at lærerstaben med brug af vold fik banket noget koncentration ind i de urolige drenge og fik dem til at side stille, holde, kæft, følge med i undervisningen…😉

Måske er det den form for undervisning og pædagogik Rolf efterlyser ?:-/

23 06 2011
Rolf Rasmussen

Jeg har aldrig hørt om drenge, der foretrak en lussing frem for en sveder.

24 06 2011
tsn

Det gjorde jeg. En sveder var spild af tid. Og lussing, blandt mange, var derfor at foretrække

24 06 2011
Rolf Rasmussen

Det var en overdrivelse. Erstat “aldrig” med “i årtier ikke“.

23 06 2011
m. larsen

At kønsdiskriminere – og det er det bla. med kønskvotering – hæver naturlig sammenhængskraft – yderligere!

Evt. positive bundlinjer, hos enkelte virksomheder, kan ikke modvirke den ødelæggende effekt tyranni i feminismen har medført.

50% af unge akademikere er arbejdsløse. Også fordi der ikke længere er samme behov for dé der tror, at vi andre vil i samme retning.

Det er ganske naturligt at kvinder ikke ser noget galt eller forkert i udvikling – hvordan skulle de dog kunne det!?
Vi vil dog alle komme til at føle, at kvinder ikke evner ansvar, for helheden.

25 06 2011
Nina Søndergaard

Kære m. larsen

Jeg har lidt besvær med at følge dig.

Siger du at det er onde (radikal- og gendermainstreamings) feminister der ødelægger samfundet? At det er overuddannelse der er tidens pest eller, i lighed med Ole Birk Olsen, at kvinder i kraft af deres køn ikke formår at tage ansvar og se udover deres egen næsetip?

Det ville være fint, hvis du orkede at uddybe dit synspunkt, da jeg oprigtigt ønsker at forstå/kende til andres holdninger og frygt.

Mange gode
N. Søndergaard

25 06 2011
m. larsen

Kære Nina Søndergaard.

Den dag du nærmer dig forståelse af at du blot projicerer dig selv, i dine, slet skjulte, personligt negative og nedgørende ytringer, kan være den dag andre ønsker at møde dig!

25 06 2011
Nina Søndergaard

Det er kedeligt at du blot lukker af, m. larsen, da jeg ikke forstod din kommentar.

Jeg kan forstå at du blot lukker lort ud på min blog, det er ok, jeg lader det stå, men meget trist at du ikke vil hjælpe mig med at forstå dit synspunkt.

25 06 2011
m. larsen

Kære Nina Søndergaard.

Hvis du mener at jeg blot “lukker lort ud”
Hvorfor finder du det så “kedeligt” at jeg “blot lukker af”?
Og på hvilken måde mener du, at det er “trist” at jeg ikke vil “hjælpe” dig, med at forstå mit synspunkt – når du ytrer at udgangspunkt for synspunkt er “lort”?

“det er ok, jeg lader det stå, ”
Er det storsind du her udviser?

25 06 2011
Nina Søndergaard

Ja, det kunne man godt kalde det, da din anden kommentar egentlig ikke var særlig pæn, og din overdrevne anvendelse af citationstegn antyder også at du blot vrænger næse ad mig.

Tilbage til den oprindelige kommentar. Den var lige kryptisk nok, og du lader til at have komprimeret en masse meninger ned på meget få sætninger, som jeg tilsyneladende formåede at tolke rigtigt/forkert? alle tre gange. Jeg antager at man kommenterer, hvis man ønsker dialog, istedet for en uddybning af dit synspunkt fik jeg blot at vide at jeg projicerer, hvilket dårligt kan passe med alle tre tolkninger, så er du venlig at forklare mig i andre vendinger hvad du mener?

29 06 2011
tsn

@ M.larsen
Det indlæg gad jeg godt du uddybede, da jeg ganske enkelt ikke, forstår en dyt af hvad du skriver

24 06 2011
tsn

@ Nina
Super indlæg. Jeg kan ganske enkelt, ikke være mere enig.
Hvis alle tænkte sådan, var ligestillings debatten fuldstændig overflødig og ligegyldig.

25 06 2011
Nina Søndergaard

@ tsn og Cecilie Lolk Hjort

Tak! Det er lidt sjovt at have rollen som hende-der-siger-indlysende-ting, men det er ok og tilsyneladende nødvendigt, og jeg er glad for jeres støtte.

Folks forestillinger om det gode liv er snævre, men lovgivernes er endnu smallere og dét er et problem. Det er meget uheldigt at ville tvinge folk ind i en bestyrelsespost, hvis ikke de selv er klar til det. Og det skal nok komme. Folk skal bare vænne sig til fx at tænke køn og karriere på en ny måde, men det tager tid. Længere tid end visse utålmodige politikere er villige til at give projektet…

25 06 2011
Cecilie Lolk Hjort

Men det du siger er jo langt fra indlysende for alle – kun for os der er rørende enige med dig.🙂

Jeg tror at det skift i den brede befolknings mentalitet, der mangler for at alle kan have reelt lige muligheder, er ideen om at man ikke behøver forsøge tvinge alle til at leve efter sine egne værdier. Det kræver at man forstår forskellen mellem personlige værdier (er frihed eller et stabilt familieliv vigtigst for mig, er min karriere, mit sexliv eller mit kærlighedsliv topprioritet osv.) og universel moral (man skal ikke slå andre mennesker ihjel, man skal ikke voldtage andre osv.), og det tror jeg at meget få har lært at gøre endnu. Mange tænker at hvis det er rigtigt for mig, er det også rigtigt for dig – i en sådan grad at jeg flere gange i diskussioner har haft svært ved at forklare mit synspunkt, simpelthen fordi folk jeg snakkede med ikke kunne forstå det koncept at man kan rumme forskellige værdier i forskellige familier og subkulturer. Hvis jeg forklarer at jeg har det fint med at én subkultur ser kvinder som ansvarlige for rengøring, madlavning og børnepasning og mænd som beskytteren, der skal være stærk og tjene penge – og at en anden subkultur ser mænd og kvinder som essentielt ens og lige ansvarlige for at tjene penge, gøre rent og passe børn – har jeg oplevet at det forvirrer, fordi jeg tilsyneladende mener at samfundet skal indrettes på to modstridende måder *på samme tid*! Jeg må jo være helt ude af kontakt med virkeligheden, hvis jeg tror at det kan lade sig gøre.🙂 Jeg tror ikke at særligt mange mennesker indser, hvor mange små samfund der egentlig kan være plads til i ét samfund.

25 06 2011
Nina Søndergaard

Ok, det er sandt, det er selvfølgelig når man ‘taler til de frelste’ at følelsen af indlysende selvklarhed kommer. Min udfordring er at, well, blive udfordret. Enkelte personer, nogle tilmed som jeg vil sige var modstandere, har antydet at jeg tager fejl og har helt galt fat i tingene. Men ingen har gidet at sætte sig ned og forklare mig mine fejltagelser (som jeg stensikkert har!).

Dermed bliver jeg såmænd bare bekræftet i at jeg har ret, selvom jeg stensikkert også tager fejl 117 gange, og jeg får fornemmelsen af at mine ærede modstandere opfatter mig som en trussel eller svær at argumentere med og mod. Så vil dem der synes at jeg er dum i nakken ikke nok være søde at skrive dette, helst på en måde så jeg forstår det!?

Jeg er helt med på at det er svært at argumentere for at et frit og rummeligt samfund kan indeholde flere subkulturer. Det truer tilsyneladende sammenhængskraften og stammefølelsen… Ak.

25 06 2011
Cecilie Lolk Hjort

Måske har du vitterligt bare ret – eller bevæger dig på et højere analytisk plan end de fleste andre kan følge med i, hvilket jo på sin vis kommer til det samme. Det kunne man muligvis også se som en go’ ting?🙂

25 06 2011
LilleQ

Som Cecilie skriver, så er den der “Er det godt for mig er det også godt for andre” er meget gældende for ufatteligt mange i det danske samfund. Der er dog også en mindre detalje jeg vil tilføje “Hvis det er godt (nok) for mig er der ikke nogen der skal have det bedre/lettere/anderledes end det jeg har fået, for så er det snyd” og det gør det svært at ændre på noget i selv de mindre samfunds kulturer i samfundet.

Hvem har ikke oplevet at blive oplært af en/arbejdet sammen med en, der gør sig gevaldige anstrengelser med at bremse og besværliggør ens læring/arbejde fordi “Du ikke skal have det lettere end jeg havde” mentaliteten styrer så kraftigt. Om det er ren misundelses mentalitet kan jeg ikke sige, jeg tror generelt det ligger så dybt i mange at forsøge at holde hinanden nede på den måde er kulturen/miljøet de steder….om det så er familier, arbejdspladser, skoler, foreninger osv så kan man altid finde den mentalitet.

Og jeg tror at de to elementer gør det meget svært at ændre noget andet end meget langsomt…og måske endda er det sådan at sker udviklingen for hurtigt for den type mentaliteter, så har sådan nogen som DF stor tiltrækningskraft på dem fordi essensen af deres politik er “Er det godt for mig er det godt for dig” og “Du skal ikke have det bedre end mig”

25 06 2011
Nina Søndergaard

Nemlig LilleQ!

Jeg ser den misforståede velmenthed og lighedstanke som en tung arv fra Socialdemokraterne, andre ser det som kvindagtighed og manglende accept af konkurrence som drivkraft.

Jeg ser også især venstrefløjens utallige forbud og lovforslag som et udslag af netop den tankegang du skitserer op: Det gode liv kan ikke opnåes som sexarbejder (eller endda i samfund der accepterer sexarbejde), men kan kun fåes gennem uddannelse, iPhones til alle, kontorjobs og 40 % kvinder i bestyrelser.

Det er utrolig uheldigt med den form for misundelig lighed, ikke bare samfundsøkonomisk, men også mentalt. For det første har vi ikke alle lyst, endsige evner, til det samme. For det andet er det trist at se, at de blot tager borgerskabets (og hankønnets) idealer til sig og påtvinger dem alle. Dét er meget kedeligt, for hvad med alle dem hvis drøm er at få fem børn, eller bare have et nemt job der levner plads til hobbyen etc?

Bemærk iøvrigt at alle føler de skal sige at de har fortjent deres succes og de har arbejdet hårdt for det. Selv Nik & Jay har tilsyneladende gået så gruelig meget galt igennem for at hitte så meget som de gør. Jeg under dem alt det fisse og fest, men det er måske lidt unødvendigt at påberåbe sig et mangeårigt martyrium i Værløse. Det er ok at være heldig!

29 06 2011
Malene

Kære Nina.

Endnu et godt indlæg, hvor du får påpeget, at kvoter ikke nødvendigvis er vejen frem og ej heller fører til lykke for alle.

Dog synes jeg, at noget af det mest problematiske ved kvoter er, at man faktisk diskriminerer mænd, mens man særbehandler kvinder på baggrund af deres køn, hvilket må kaldes forskelsbehandling, og dette sker paradoksalt nok i ligestillingens hellige navn. Samtidig får man endnu engang placeret kvinderne i en slags offerroller, hvor de har brug for hjælp fra staten til at komme til tops – og indirekte siger man, at de ikke er kvalificerede nok, da de så kun vil blive valgt på baggrund af deres køn fremfor deres evner. Derudover respekterer man ikke, at kvinder måske af forskellige årsager vælger bestyrelsesposterne fra, således at man får problemet til at se større ud, end det reelt er. Jeg er også sikker på, at billedet vil ændre sig inden for de kommende årtier, for kvinderne er mere fremme i skoene end nogensinde, og de er ved at overhale mændene på mange områder. Virksomhederne skal nok få øjnene op for at ansætte flere kvinder, da det sikkert også vil give et godt brandt udadtil, og der er jo allerede så meget fokus på den problemstilling, at det nok skal skubbe til den positive udvikling, der er i gang.

Vh. Malene.

29 06 2011
Nina Søndergaard

Tak Malene, og ja, jeg er ganske enig. Kvinderne skal såmænd komme ind og nå til tops.

Endnu et uheldigt aspekt ved kvoterne er også det, som kan kaldes for en essentialistisk kønsforestilling, nemlig at kønnene rummer nogle altid iboende kvaliteter. Denne gang, som du er inde på, er det kvinderne er altid er lidt ynkelige, men også så umådeligt gode i kraft af deres køn, at enhver virksomhedsbestyrelse må anskaffe sig mindst 40 % af slagsen…

Det samme uheldige ser jeg i affirmative action, hvor tilfældigheder som hudfarve pludselig bliver gjort til en kvalitet der åbenbart gennemsyrer hele personen. Det er i mine øjne en absurd tankegang: Alle dem med ti tæer, hverken mere eller mindre, har fri adgang til svømmehallen? Alle andre skal betale?

Det er slemt nok, men som ovenstående gerne skulle vise, så er den bagvedliggende tankegang endnu værre, nemlig den at vi halser efter mændenes traditionelle mål fremfor at sætte nye. Og så længe der ikke er defineret andre mål for ligestilling, så bliver diskussionen ofte meget fnidret, hvor kønnene kommer op at slås for at forsvare deres egne interesser, eller individer forveksler deres egne mål og håb og drømme med resten af befolkningens.

7 07 2011
Sakena

like!!!

16 07 2011
Karsten Fledelius

Karsten Fledelius historiker:
Tak, Nina, for en spændende blog! – Kvotesystemer kan være meget besværlige, både dem der går efter køn og efter alder. I kirkelige internationale organisationer (Kirkernes Verdensråd m.m.) kæmper man ofte med kvotaregler, f.eks. mindst 20% kvinder og mindst 20% under 30 og ikke mere end 40% respektive præster og lægfolk. Det kan ind imellem være ulideligt og meget vanskeligere at få opfyldt end fordelingsreglerne mellem trosretninger og regioner. Men det kan dog konstateres, at det i regelen fører til nogle mere spændende gruppesammensætninger, så man ikke får forsamlinger totalt dominerede af ældre, præsteviede mænd. Ikke mindst de meget mandsdominerede ortodokse kirker er blevet presset til at stille også kvinder som repræsentanter. Og det har faktisk styrket den kvindelige indflydelse indadtil i kirkerne. Så sommetider er det åbenbart det, der skal til.
Der har aldrig været indført nogen kønsfordelingskvoter i den danske folkekirke. Men fra de første tre kvinder blev præsteviet i 1948 og til i dag er fordelingen mellem mænd og kvinder i præstestanden blevet stort set 50/50. Helt ad frivillighedens vej. Og det til trods for, at der stadig er et mindretal i kirken, som kæmper for at bevare “kirkens traditionelle syn” om at kun mænd retteligt kan være præster. De første kvindelige bisper i Danmark blev valgt (demokratisk!) i 1990erne, og i dag er 3 ud af 11 biskopper kvinder. På tilsvarende vis er der stille og roligt kommet flere homoseksuelle præster – både bøsser og lesbiske. Det er en praktiseret lighed i muligheder. Det er kun i tilfældet med de kvindelige præster, at det direkte hviler på et lovgrundlag. Men det var loven fra 1947, som åbnede op for denne udvikling.
Jeg er som du ikke varm på tanken om indførelse af en lov om, at f.eks. 40% af alle økonomiske topposter i landets erhvervsliv skal være besat med kvinder inden for en bestemt tidsfrist. Både i Folketing og regering er en mere ligelig kønsfordeling blevet noget, som er sket som led i en naturlig udvikling. Der er sket et skred i mentaliteten siden filmen “Tag det som en mand, kvinde!” fra midten af 1970erne, hvor kvindelige ministre klart var noget nyt og i undertal, og hvor selve sproget var totelt mandsdomineret, som den nævnte film meget morsomt demonstrerede.
Samfundet har altså stille og roligt udviklet sig i en mindre kønsdiskriminerende retning, støttet, men ikke styret af lovgivningen. Kvindelig valgret blev faktisk indført allerede i 1903 ved valgene til de nye menighedsråd. Derefter fulgte kvindelig valgret til kommunalbestyrelserne og så endelig i 1915 til Rigsdagen. Den første kvinde kom i regeringen i 1924, så fulgte professorer, dommere og ambassadører. Kvinders ret til at blive præster måtte vente til 1947, og først i 1953 blev kvindelig tronfølge en realitet. Men netop denne var med til at bære grundlovsændringen igennem. Fordi et flertal i befolkningen nu så det som naturligt og ønskeligt.
Lad os se ikke blot køns-, men også alders- og andre kvoter som et middel, man kan anvende til at “bryde isen”, hvis besluttende organer er blevet for ensartede og kedelige. Men er det virkeligt nødvendigt med et så drastisk et skridt over for det danske erhvervsliv?
Måske er det, og så vil det være relevant at lovgive. Men måske er det nok bare at drøfte muligheden af en lovgivning! Det allerede blevet “in” i mere progressive virksomheder og organisationer at tænke i “diversificeringsbaner”. Det giver mere dynamik, mere nytænkning, flere meninger, der brydes. Jeg oplevede det første gang i Italien, hvor bestyrelser, juryer o.lign. ofte sammensættes efter et mangfoldighedsprincip, f.eks. ved at tilstræbe, at ikke blot begge køn, men også alle væsentlige politiske retninger er repræsenteret. Ikke ud fra et rettighedssynspunkt, men for at få alle synspunkter og -vinkler på banen. Kønsmæssig diversitet er i øvrigt ikke blot en mand-kvinde spørgsmål, det kan være relevant også at have bøsser og lesbiske med. Igen ikke ud fra et rettighedsprincip, men fordi mangfoldigheden kan tilføre helheden noget værdifuldt. Jeg er dog ikke sikker på, at man er kommet så langt i Italien!

16 07 2011
Nina Søndergaard

Tusind tak!

Det var et vældig spændende eksempel, for som du selv er inde på, så er kirken ikke altid den mest fremadstormende institution, der halser efter modediller.

Det glæder mig også at du fremdrager den spænding og dynamik der ofte og lettere opstår i brogede forsamlinger. Men jeg er lidt ked af at kvindekvoterne har overskygget at vi faktisk har et meget kønsopdelt arbejdsmarked og at på trods af al tale om mangfoldighed og innovation, så ansætter fx djøffere helst kun andre djøffere. Har en person ikke lige præcis det helt rigtige stykke papir, så får vedkommende sjældent lov til at prøve kræfter med et arbejde. Det er en kedelig udvikling, som jeg heller ikke tror modarbejdes af at man så stirrer sig blind på to kromosomer…

Spændende udvikling i Italien! Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få mere at vide om. På svensk tv tilstræbes det også at spørge eksperter som ellers afspejler befolkningssammensætningen: Samer, kvinder, chilenere og heteromænd i det mål de nu måtte forekomme i befolkningen som helhed. Om det ligefrem skal være lov er et åbent spørgsmål, men det er måske ikke så tosset at vise at man ikke absolut skal være en rig hvid mand for at blive taget alvorligt og have noget væsentligt at bidrage med.

16 07 2011
Rolf Rasmussen

På svensk tv tilstræbes det også at spørge eksperter som ellers afspejler befolkningssammensætningen: Samer, kvinder, chilenere og heteromænd i det mål de nu måtte forekomme i befolkningen som helhed.

Stiller man ind på de danske stationer, kan man opleve journalister underholde sig med kvinder, der kalder sagesløse licensbetalere for degenererede patriarker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: