Argumenter mod kriminalisering af prostitution

21 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Vi skal ikke tillade kvinder at sælge deres kroppe, vi sælger da heller ikke vores organer til transplantation!

En misforståelse af prostitutionen, er at kvinder (bemærk at mænd og transkønnede atter lades ude af ligningen) sælger deres krop: Nej, de sælger en serviceydelse der rigtig nok kan være, men ikke nødvendigvis er, af intim karakter.

Dernæst er en væsentlig forskel på en lever eller et hjerte og et på timebasis udlejet kønsorgan, at kønsorganet sidder fast på en rigtig levende person, der kan bruge sin krop og kønsdele igen og igen. Transplanterede organer er måske genbrug, men kan slet ikke sammenlignes med med den lette (gen)anvendelse beboeren af en hel krop har, og organtransplantation i Danmark foregår stort set udelukkende fra (hjerne)død til levende, ikke mellem levende.

Hermed kommer vi også til en anden væsensforskel mellem prostitution og organtransplantation: Sexarbejde foregår stort set altid blot mellem to personer, ligesom alt muligt andet sex. Det kan også være hurtigt overstået og indebærer uhyre sjældent nogen former for livsfare for de involverede, også meget sjældent har brug for lægehjælp efter transaktionen.

Det er i stærk modsætning til organtransplantation der naturnødvendigt altid omfatter flere mennesker: Læger, kirurger, narkosesygeplejersker, portører etc. i timelange operationer. Dernæst skal der hyppig kontrol og medicin til begge parter efter indgrebet. Den stadigt store risiko for komplikationer, for begge parter, er også en meget tungtvejende årsag til at salg af organer fra levende ikke er blevet legal og statsreguleret: Skulle det vise sig at donoren flere år efter selv får problemer med sin tilbageblevne nyre, hvad så? Har vedkommende så krav på at få sin nyre igen? Skal modtager betale behandlingen?

Det er noget ganske andet at tage noget synligt, en hel konkret legemsdel, og flytte det permanent ind i et andet menneske, end at købe sig adgang til et andet menneskes krop for en kort bemærkning.

 

 

Samfundet bør ikke acceptere at mænd køber adgang til kvinders kroppe.

Det er alt for simpelt at antage at køberne kun er mænd og at sælgerne kun er kvinder. Det er rigtigt at sådan ser det oftest ud, men der findes også mænd og transkønnede der sælger sex. Både til mænd og kvinder. Og kvinder køber også sex af både mænd, kvinder og transkønnede – ofte sammen med deres mand, men stadig som del af sextransaktionen på købers side.

Hermed er alle forsøg på at stille så simple ligninger op afvist, enhver seriøs diskussion af prostitution og skal tage højde for at kønsfordelingen slet ikke er så enkel endda.

 

Prostitution er det fremmeste udtryk for kvindeundertrykkelse i et mandsdomineret samfund.

Problemerne med denne antagelse står i kø: Definitionen og analysen af magt er alt for simpelt og snæver, og tager i for høj grad netop mandssamfundets idéer om magt til sig. Magt sættes lig penge, men det glemmes at sælgeren netop FÅR penge af køber, og får dermed større købekraft og magt end før transaktionen.

Dernæst er samspillet mellem køber og sælger alt for simpelt stillet op. Sælger har noget der er så attraktivt (ofte det ultimativt kvindelige), at køber gerne vil give penge for at få lov til at komme i nærheden af det for en kort bemærkning. Og de helt konkrete forhandlinger og menneskelige samspil tages også ud af ligningen.

Dernæst er problemet at præmissen er at mænd ALTID har magt og er undertrykkende og at kvinder ALDRIG har magt, og altid er undertrykte. Og alle udsagn med ord som altid og aldrig om så komplekse fænomener som menneskelig seksualitet er ugyldige. Alle mennesker rummer utallige facetter og møder mellem mennesker, uanset i hvilken sammenhæng, kan ikke godt sættes på ligninger og ind i faste skemaer.

Skjult i udsagnet er også en nedvurdering af både mænd og kvinder. Mænd ses overgribere og krænkere. Kvinder som viljesløse væsener, der aldrig kan bestyrkes eller opnå magt og indflydelse (hverken på sit eget liv eller samfundet).

Slutteligt anses al købesex også som undertrykkende, uanset at de involverede parter ikke nødvendigvis opfatter det sådan, og det er problematisk at prakke folk en mening på: I dette tilfælde at folk skal opfatte den frivillige transaktion som værende ubehagelig.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

20 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

 

Forbuddet skal følges op med sociale indsatser.

Der behøver ikke at være et forbud for at være hjælp. Det er ikke forbudt at spille fodbold og vi forventer at blive lappet sammen af lægerne, hvis vi går i stykker under en fodboldkamp. Det er muligt at hjælpe alkoholikere til at blive tørlagte uden at forbyde alkohol. Derfor er tiltagenes rækkefølge meget mistænkelig.

 

Et frit samfund bør ikke give folk friheden til at gå i hundene.

Præmissen om at sexarbejde naturnødvendigt medfører død og destruktion er ikke på plads, da prostitution ikke er bevist skadeligt i sig selv, men problemet er langt større. Vi bliver nødt til at stole på at voksne, myndige, normaltbegavede og non-psykotiske mennesker kan træffe egne valg, undgå de værste farer og mærke deres egne grænser, uden at samfundet skal forbyde alt muligt der potentielt kan være skadeligt.

Arbejde kan medføre skader, både som i arbejdsulykker og som i stress og nedsat energi, der går udover hjemmefronten. Løsningen er ikke at forbyde alle former for arbejde.

Børn kan medføre skader, både ved selve fødslen, der stadig er meget farlig for både mor og barn, ved høre- eller løfteskader eller ved at uforvarende ødelægge ægteskaber. Løsningen er ikke at forbyde folk at få børn.

Hobbies kan medføre skader, både ved uheld og nedslidning (fx skulderskader af strikning). Løsningen er ikke at folk ikke må gå til pileflet, spille trompet eller samle modelfly.

Dermed behøver vi slet ikke at inddrage alkoholikere og andre der meget tydeligt skader sig selv, vi kan bare sige at folk også kan ødelægge sig selv gennem almindeligheder som kontorarbejde eller ved at stå på ski – eller alt mulig andet, der er acceptabelt og ikke umiddelbart skidt.

 

Stort set alle prostituerede er blevet misbrugte som børn, og skal derfor ikke have lov til at sexarbejde.

Det er altid behageligt at kunne afskrive andres uforståelige gerninger med en ”god” forklaring, som fx en barndom.

De undersøgelser der viser at en stor del af sexarbejderne har været udsat for seksuelle krænkelser i barndommen, er ofte fejlbehæftede. Fx er definitionen af seksuelt overgreb tit mere elastisk end godt er, dernæst er mange undersøgelser af prostitution biased af at have en overvægt af gadepiger, der udgør et fåtal af det samlede antal sexarbejdere. Og mange gadepiger har desværre belastede baggrunde.

Selvom det skulle være godtgjort at hver en sexarbejder skulle være blevet groft krænket i barndommen, så mangler der stadig en begrundelse for at skulle straffe en voksen for at have været offer for en forbrydelse som barn.

Det er kun fordi sexarbejde har med sex at gøre, og at de fleste sexarbejdere er kvinder (som anses for at være som børn, og dermed havende behov for særregler for at kunne forvalte deres eget voksenliv), at denne ugyldige slutning drages. Havde man spurgt dørmænd om de havde fået et par på kassen som børn, så ville mange måske svare ja, men ingen finder på at forbyde dørmænd i at søge jobbet, der har høj risiko for vold. – Eller folk i at gå i byen, blive berusede og dermed mere aggressive, hvilket ofte går ud over dørmænd.

Det er en dobbelt straf, udgrænsning og stakkelsgørelse af de sexarbejdere der rent faktisk er blevet overgrebne som børn, at ville kriminalisere deres voksenvalg. Det vil heller ikke være med til at afhjælpe det egentlige problem, nemlig at overgrebene mod børnene finder sted. For at forhindre dét skal der andre tiltag til end blot endnu en lov og endnu en straf.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

19 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

I Prostitution er ikke et frit valg (og må derfor forbydes).

Nu er begrebet frit valg naturligvis problematisk, men uomgængeligt, da det er den eneste tese om menneskets livsvalg, der formår at indfange at hvert eneste menneskeliv leves indefra, og at ethvert menneske består af en irreducibel og helt unik mængde af tanker, følelser, minder og oplevelser.

Selvom fatalister, genetikere, marxister, strukturalister og troende måtte mene at alle vore handlinger er styret af skæbnen /generne/ markedskræfterne/ uundslippelige magtsstrukturer/ Gud, så fejler alle disse teorier i at tage højde for at langt de fleste mennesker ikke ser sig fuldstændigt spejlet i teorierne, og at de fleste mennesker oplever at de træffer egne valg: Du vælger at læse dette, fremfor at gøre noget andet lige nu, muligvis har du også hentet en kop kaffe imens. Det føltes næppe som om Gud eller dine gener tvang dig til det, vel? Du havde lyst til en kop kaffe, derfor drak du én.

Hvis det lyder som om jeg hermed vrænger næse af de strukturelle forklaringer, så skyldes det at det er svært at sige at strukturen bestemmer dine valg på et mere overordnet plan: dit arbejde, men ikke på et mikroplan: tage en kop kaffe eller lade være. Diskussionen om hvorfor du så havde lyst til kaffe er en anden.

Dernæst er problemet med argumentet om at prostitution ikke kan være et frit valg, at det frie valg dermed defineres som friheden til at få sig et pænt og anstændigt arbejde og gifte sig godt. Det er glimrende, men hvis de valg skal fremtvinges, så er de netop ikke frie mere, men totalitære og undertrykkende.

Hermed kommer vi til at det frie valg ofte er uforståeligt for udenforstående. Tit fatter vi simpelthen ikke hinandens bevæggrunde eller lyster. Hvorfor nogle gider at cykle opad bjerge eller gnaske gorgonzola i sig forstår jeg ikke, men min undren kan aldrig blive til et argument for at forbyde disse ting, da de ikke er skadelige og bliver valgt med stor lyst og glæde af nogle. Altså må jeg og samfundet acceptere at nogle åbenbart træffer det valg at blive cykelrytter, osteforhandler eller sexarbejder.

 

II Prostitution er ikke et frit valg (og må derfor forbydes).

Et af de problemer der er medfødt i tanken om det frie valg, at det lyder som om at der er uendelige valgmuligheder. Det er også skjult at ethvert valg indebærer fravalg, og at nogle valg har flere konsekvenser end andre, men det ærgeligste er klart at frihed sættes lig uendelighed.

Det er jo løgn. Det er desværre sådan at vi kommer meget forskelligt fra start: Nogle har valgt at lade sig føde af rige og raske forældre, andre er handicappede, nogle kommer ud for ulykker og andre er bare heldige.

Jo rigere man er, des flere valgmuligheder har man. Velstand giver den enkelte mulighed for at foretage sig andet end lige præcis at knokle for at overleve. Nogle sexarbejdere kan tjene penge på mange andre måder, men har vurderet at sexarbejde alt i alt er den bedste måde for dem at nå deres ønskede velstandsniveau. Andre har knap så mange hylder at vælge fra, men vælger stadig at sexarbejde fordi det anses som mindre træls end at komme på kontanthjælp/ arbejde på fabrik/ hakke sukkerrør/ undvære stoffer. Det er stadig den enkelte person der vælger at sexarbejde, fremfor at foretage sig noget andet.

Fortalere for et sexkøbsforbud har også det problem, at de gennem et forbud fratager folk endnu en ærlig og hæderlig erhvervsmulighed, og at dem der netop vrisser af det frie valg er med til at aktivt begrænse andres valgmuligheder og gøre deres liv endnu mere ufrit.

Det vil især gå udover fattige kvinder med lav eller ingen uddannelse. Også disse kvinder må have lov at forbedre deres liv eller bare købe sig til luksus, og det kan sexarbejde gøre dem i stand til. De skulle gerne have bedre arbejdsforhold og det fåes selvfølgelig ikke ved at kriminalisere hverken dem eller kunderne.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

18 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

I Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Nej. Det største problem for sexarbejdere i Danmark er stigmatisering, altså at omverdenen ikke accepterer sexarbejde som netop et arbejde. Der er ingen som helst beviser for at sexarbejde er fysisk skadeligt, nærmest tværtimod.

Når det kan se anderledes ud, skyldes det i høj grad de meget synlige stofbrugende sexarbejdere på gaden, som ofte har en del andre problemer.

Sexarbejdere kan dog benytte sig af en såkaldt coping-strategi der hedder disassociation, hvor de lader som om de ikke ”er der”, mens de har sex med en kunde. Det er i længden ikke særlig godt for sexarbejderen, der kan få problemer med at mærke sig selv og sine grænser. Det er dog et åbent spørgsmål om ikke mange andre arbejdere har gjort det samme når de lagde mursten ovenpå mursten, pakkede pakninger i papkasser eller skiftede ble. Det er kun i forbindelse med sex og sexarbejde at man 1) overhovedet finder på at spørge 2) anser disassociation så negativt.

 

II Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Selvom prostitution ikke kan påvises at være skadeligt i sig selv, så kan nogle mennesker godt tage skade af at sexarbejde. Især er samfundets fordømmelse et stort problem for alle sexarbejdere. Det er et vilkår der adskiller sexarbejde fra stort set alle andre jobs, da samfundet ikke ser ned på blomsterbindere, direktører, fiskehandlere, klassiske arkæologer eller tømrere.

Dermed er der heller ikke mange undersøgelser, hvor man har spurgt grønthandlere og snedkere om de har taget psykisk skade af at lange æbler over disken eller høvle lægter, selvom det er akkurat lige så sandsynligt som at en sexarbejder får det skidt af at sexarbejde. Ja, faktisk viser en undersøgelse fra 2007 foretaget af FTF, at 20 % af medlemmerne syntes at deres job var for følelsesmæssigt belastende, men ingen forslår at forbyde ældrepleje eller administration.

Det er i allerhøjeste grad samfundets negative syn på sexarbejde, der er et problem for sexarbejdere – og det vil komme endnu mere tydeligt til udtryk af et forbud, om det er mod at købe eller sælge sex.

 

III Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Selvom det var skadeligt, hvad ingen ordentlige og redelige undersøgelser endnu har formået at vise, så er der stadig det problem at der er masser af andre erhverv som virkeligt, uomtvisteligt er skadelige og direkte livsforkortende, men som accepteres og endda omfattes af arbejdsmiljølove der afhjælper nogle af de allerværste gener og ulykker.

Det er meget farligt at arbejde på boreplatforme eller byggepladser. Løsningen er at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger, ikke at forbyde borebisser at søge jobbet eller at forbyde alle nybyggerier.

Selvom selve produktionen af biler, cigaretter eller stole ikke nødvendigvis er skadelig i sig selv, så er slutproduktet farligt (cigaretter) eller kan være det (biler kan forurene og køre folk ned og stole kan opfordre til stillesiddende arbejde som er skidt i længden). Ingen finder på at forbyde salg af biler eller lænestole af den grund.

 

IV Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Prostitution er ligesom alle andre mellemmenneskelige fænomener komplekst, modsatrettet og mangefacetteret, altså vil det kunne medføre både glæde og ulykke. Akkurat ligesom ægteskaber.

Mange er ulykkeligt gift og det kan være vanskeligt at komme ud af et ægteskab. Det lader også til at især kvinder kan få store problemer gennem ægteskab: Risiko for at blive myrdet af sin mand, stor risiko for partnervold, og for kvinder er der ikke mange ekstra leveår at hente gennem ægteskab (modsat gifte mænd der lever længere end ungkarle), måske snarere tværtimod.

Men at forbyde folk at gifte sig falder ingen ind.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

17 07 2011

Af Nina Søndergaard

Et sexkøbsforbud vil være en sejr for ligestillingen.

Nej, det vil tværtimod være et tilbageskridt, da ligestilling går ud på at stille kønnene lige og give dem lige muligheder. Ikke at fratage det ene eller andet køn en erhvervmulighed.

Enhver begrænsning af kvinders ret til selvbestemmelse og selvforvaltning med henvisning til hendes køn, skal afvises som det magtbegærlige udtryk for patriarkalsk tankegang det er, uanset om det bliver udtrykt af andre kvinder.

En kriminalisering af især mandlige sexkunder, er også at vælte ansvar for kvinder over på mænd. En mand bliver i kraft af sit køn og deraf ”overlegne magtposition” pludselig gjort ansvarlig for det valg sexarbejderen selv traf, og den mandlige kunde forventes at vide bedre om sælgerens tarv end den sexarbejdende kvinde selv gør.

Førhen skulle kvinder også beskyttes mod de farer og ulemper et erhvervsarbejde kunne medføre, og holdes inde i det trygge hjem. Det var også for at aflaste kvinder for besværet med formueforvaltning, at kvinder tidligere ikke selv kunne åbne en bankkonto, købe fast ejendom eller på anden vis bestemme over sine penge.

 

Man afholdt også kvinder fra at løbe marathonløb, da man mente at livmoderen kunne falde ud under langdistanceløb. Det har vist sig ikke at holde stik, og der er faktisk en del kvinder der er ret gode til at løbe temmelig langt. Dette eksempel skulle også gerne vise at få retten til at prøve kræfter med noget er ikke det samme som pligten til at gøre det.

Forskellen på datidens velmenende, men grimme, uheldige og komplet unødvendige beskyttelse af kvinder, det såkaldte svage køn, og nutidens er den samme.

 

At forbyde prostitution er at sende et vigtigt signal, vi accepterer jo heller ikke børnearbejde, vel?

Allerede inden vi kommer til at signalpolitik er et onde, er det vigtigt at påpege at sexarbejde er noget der foregår mellem og foretages af voksne, myndige mennesker.

I Danmark og en del andre lande er det ulovligt at købe sex af personer under 18 år (§ 223), hvilket er godt. Efter politiets skøn er der stort set heller ikke, hvis overhovedet noget, børneprostitution i Danmark.

Derfor skal alle sammenligninger og paralleller med kvinder og børn afvises som det vås det er.

Den form for misforstået beskyttelse af kvinder bunder i et grimt kvindesyn, hvor kvinder anses for at være som børn: Ufærdige, uselvstændige væsener der har brug for samfundets beskyttelse og særregler for at leve.

Man skal aldrig lade sig narre af at det nu om stunder ofte er kvinder der fremfører sætninger, hvori sammenligninger med børnebeskyttelse og prostitution indgår. De vil naturligvis selv have sig frabedt at blive sammenlignet med børn der ikke kan tage vare på sig selv, da disse kvinder mener at de kan træffe egne beslutninger.

Disse kvinder har inkorpereret mandssamfundets idealer og tror dermed at de har en fri vilje. De kvinder der ikke vælger som dem, anses for ikke at have en fri vilje og skal derfor tvinges ind på den rette vej – der ikke omfatter salg af sex.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

16 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Her er argumenter mod at sexarbejde skal kriminaliseres. Lige til at copy-paste og kan frit benyttes af alle i diskussioner om dette stadig hede emne. For ikke at trætte læserne unødigt vil den lange liste blive serveret i mindre og mere overskuelige bidder. Velbekomme.

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

Prostitution er lig med trafficking.

Tvang og menneskehandel er entydigt skidt og ikke sexarbejde eller prostitution, men netop tvang, voldtægt, slaveri og overgreb. Det skal selvfølgelig blive ved med at være forbudt og skal retteligt straffes hårdt.

Heldigvis er der bare ikke ret meget menneskehandel med kvinder til tvangsprostitution i Danmark, hvis overhovedet noget. Faktisk alle de tilrejsende kvinder ved godt hvad de skal lave (sexarbejde) og har frivilligt valgt at forlade deres hjemland for at tjene gode penge her, for derefter (som regel) at drage hjem igen. Allerede her falder anklagen for menneskehandel, som måske  i øvrigt foregår hyppigere i andre brancher (bl.a. landbrug og byggeriet), men langt mere skjult og uden mediernes bevågenhed.

Det passer skidt med billedet af den stakkels fattige kvinde, der er tvunget herop af onde bagmænd, at hun selv gerne vil tjene flere penge hurtigere her ved sexarbejde end hun har mulighed for derhjemme.

 

Prostitution er voldtægt.

Nej, for prostituerede kan anmelde hvad de selv oplever som voldtægt og bliver efter den delvise afkriminalisering i 1999 også taget alvorligt af politi og domstole. Der gives nu heller ikke længere rabat for at voldtage en sexarbejder.

Hvis ikke sexarbejderen selv følte sig krænket ved den seksuelle akt, så har vi andre blot at acceptere vedkommendes vurdering, selvom vi ikke kan forstå den.

Grænsen er nogle gange hårfin, men tilladelsen er meget væsentlig, et lille bitte ja gør en stor forskel: Stjæler du mit kamera eller låner du det? Pisker jeg dig i en S/M-seance eller udøver jeg vold? På samme måde må vi stole på at den enkelte person og sexarbejder foretager en vurdering i situationen, og siger nej – hvilket alle sexarbejdere kan – eller anmelder voldtægten.

En kriminalisering vil forrykke denne balance: Færre sexarbejdere vil anmelde voldtægt, fordi de er bange for selv at få problemer eller komme i fængsel. Hele miljøet vil også blive forrået, da dem der bliver ved med at købe sex ikke har meget at miste ved et eventuelt fængselsophold. Og fordi både køber og sælger er nervøse for at blive snuppet, vil mødet blive kortere og sexarbejderen får kortere forhandlingstid og dårligere mulighed for at vurdere kundens farlighed.





Reklame for historiske byvandringer

12 07 2011

 

af Nina Søndergaard

Få frisk luft og sexhistorie samtidig! Mød historiker Nina Søndergaard ved Ørstedsparkens hovedindgang – det er den tættest på Nørreport kl 1900, slip firs DKR og hør homohistorie, lidt om liveshows og statsregulerede bordeller. Alt sammen historisk korrekt, men sikkert i et lidt mere saftigt sprog end det din historielærer anvendte i timerne.

Turen går gennem Pisserenden, over Rådhuspladsen, ned ad Istedgade og slutter på Vesterbro. Det tager ca. 1½ time, for mine søde gæster har ofte gode spørgsmål og anekdoter. Ruten er desværre ikke ret cykel-trækningsvenlig.

Pris: 80 kroner for voksne, 50 for personer under 18.

Datoer:  Torsdagene 14. og 21. juli kl 1900.

Se mere: http://nerdtours.dk/