Forbrydelse og straf – Prostitutionsdebattens skingre tone

10 07 2011

Af Nina Søndergaard

”Debatten om prostitution er meget skinger”. Det er en sætning man ofte støder på i, well, debatten om prostitution. Jeg vil gerne bekende, ligesom Informations Anna von Sperling, at jeg naturligvis er med til at gøre debatten ”skinger”, da jeg har taget stilling og ikke mener at forbud mod hverken prostitution eller køb af seksuelle ydelser er vejen frem. Jeg støtter sexarbejderrettigheder og er dermed ”for” prostitution.

Når debatten let bliver ophedet, skyldes det især at målet er meget voldsomt: Mennesker skal sættes i (allerede overfyldte) fængsler for en handling, som hverken ’overgriber’ eller ’offer’ ser som et overgreb. Prostitution er offerløs kriminalitet, for en prostituteret kan i dagens Danmark vælge at anmelde en  voldtægt til politiet og forvente at blive taget alvorligt, og at gerningsmanden bliver straffet. (Hvis hun vel at mærke har orden i sine papirer, ellers kvitterer vi selvfølgelig med at fængsle hende og smide hende ud).

 

 

Straffens virkninger

Sus Luder har på Offentlig Fruentimmer beskrevet et par seancer der i Sverige ville koste kunden et års fængsel. Det er meget svært at se hvordan de lege kan være en mere alvorlig forbrydelse end kioskrøveri, grov vold eller narkotikasmugling.

Og der tror jeg at fortalerne for et forbud går fejl med signalpolitikken. For det er klart at et forbud mod at købe sex ville afholde nogle fra at gøre det. Nemlig de venlige, søde samfundsborgere der er så tilpas normale at de kan tænke langt frem og som måske også har familie at miste. Røvhullerne, de bliver ved. Som i Sverige. I Sverige tør mange sexarbejdere, især dem på gaden, ikke at anmelde voldtægter som er hyppigere nu end før 1999.

Forbuddet vil også skabe mere kriminalitet – ja det er faktisk det der er formålet. Men problemet rækker ud over det enkelte dyre og skadelige fængselsophold. Det giver hele miljøet en afsmag af fordækthed og frygt. Og hvad værre er, det er det tydeligste signal et samfund kan sende om at éns person, kreds og gerninger ikke er accepterede og velkomne, det er en udgrænsning. Og uanset hvad forbudsfolk end måtte påstå, så går den udgrænsning ud over sælgerne af sex. De er selvfølgelig en del af miljøet og bliver også ramt af det tæppe af mistro der kun skulle ramme de onde kunder.

Tilhængere af forbud har desværre ikke indset at vi alle har behov for anerkendelse og accept, og at det overvældende flertal af borgere ser sig selv som almindelige, gode mennesker, der ikke har lyst til at få et stempel som forbryder. Når stemplet føles uberettiget og komplet uforståeligt, bliver samfundet undergravet: Det er uretfærdigheder der foregår, og en måde at reagere på uretfærdigheder og udgrænsning er at danne sin egen subkultur, hvor helt andre standarder gælder.

Dermed bliver det endnu sværere for det samfund, der har stemplet prostitution som uønsket og ækelt, at nå de prostituerede som har behov for hjælp. Det er svært at genoprette tilliden til det samfund, som mener at éns og éns partneres gerninger er vederstyggelige og strafværdige. Samfundet mister troværdighed ved først at udtrykke så stor afsky for prostitution at man kan komme i fængsel for det, for derefter at ville trøste og hjælpe dem samfundet lige har udgrænset.

Det er det stik modsatte af det ytrede mål med et sexkøbsforbud. Derfor er jeg i mod et sexkøbsforbud.

Sexarbejdets ubehageligheder

Et forbud hjælper ikke, det gør kun ondt værre. De prostituerede der ønsker hjælp, skal selvfølgelig have det – og mere af det. For det er klart at sexarbejde kan være skidt, skadeligt og uønsket. Derfor brugte jeg også anførelsestegn om at jeg er ”for” prostitution. Sexarbejde lader til at være uløseligt forbundet med pengeøkonomi, og så længe der findes penge, så længe vil nogle folk sælge sex (ligesom nogle vil se fidusen andetsteds og sælge aviser, rengøring, tøj o.s.v.). Men det er lige så klart at sexarbejde nogle gange vil være træls og ubehageligt. Ligesom alt muligt andet arbejde.

Sexarbejde er selvfølgelig heller ikke et almindeligt arbejde, men det er arbejdet på en boreplatform, en skadestue eller telefontjeneste heller ikke.

Det er vigtigt at skelne mellem gadeprostitution og indendørsprostitution. Mange gadepiger har store sociale problemer i forvejen, og det hjælper sexarbejde ikke på. Den nylige undersøgelse fra SFI fastslog at ingen af de adspurgte gadepiger mente at sexarbejdet var en del af deres egen seksualitet, men det mente et lille flertal af de indendørs prostituterede. Det kan næppe siges tydeligere: Lysten driver værket for de fleste sexarbejdere på bordel eller i escort, mens gadesexarbejderne ikke gør det af seksuel lyst overhovedet. De gør det for at tjene penge til stoffer, hvilket er en ganske anden problemstilling.

Eftersom sex kan være det allermest intime mennesker kan opleve, så kan jeg sagtens se at sex for penge kan forekomme uforståeligt indtil det ulækre. Det er ok. Mit forsvar for prostitution er principiel, og det er ikke noget jeg har berøring med i mit daglige liv. Jeg mener fuldt ud at folk gerne må synes at sexarbejde er skidt. Jeg har egentlig heller ikke intet at indvende mod private organisationer der hjælper prostituerede ud af prostitution eller som agiterer for et frivilligt ophør af sexkøb. For det er ikke det samme som at et helt samfund mener det eller vil straffe for det.

At blive kriminaliseret på grund af sexarbejde, enten som køber eller leverandør af ydelsen, er ikke bare at ‘sprælle lidt fordi man bliver sparket ud af slikbutikken’, som det hed med Anne-Grethe Bjarup Riis’ ord. Det er at uretmæssigt blive nedgjort og tilsvinet af det samfund 99 % af os gerne vil være en del af, og som dårligt både kan stå som fordømmende, straffende og hjælpende instans overfor noget som ikke er grov kriminalitet med åbenlyse ofre.

 

Et fængselsophold er samfundets måde at sige at man er så farlig, at man ikke må være ude blandt andre mennesker. En straf går ikke kun ud over den enkelte forbryder, men trækker andre med ned. Det er så voldsomt at det bør begrænses (endnu mere) til de episoder, der virkeligt er ukaldede, skadeforvoldende og krænkende.

 

 


Handlinger

Information

14 responses

10 07 2011
Cecilie Lolk Hjort

Det er så godt at se en anden end migselv udpege det bagvedliggende element af udstødelse af selve mennesket, der ligger i at ville gøre sådanne handlinger strafbare. Jeg har så ofte hørt prostitutionsmodstandere – eller bare folk der ikke helt ved hvad de mener om sagen – sige at der er stor forskel på at tage afstand til en handling ved at straffe den og at tage afstand til selve personen. Men jeg synes lidt det er noget pis at sige, når handlingen er offerløs. Så kan der ligesom ikke være andet signal i at gøre den ulovlig end “vi synes du er så forkert som person at dine frivillige, offerløse handlinger skal straffes, bare fordi vi ikke selv ville have lyst til at gøre det du gør”. Så er det jo éns egen dømmekraft og ønsker, man bliver straffet for/på.

Men jeg er overrasket over at se den paragraf, der starter med “Det er vigtigt at skelne mellem gadeprostitution og indendørsprostitution” – jeg synes den er noget under dit sædvanlige saglige niveau. Tallene og svarene om gadeprostitution fra SFI kan ikke bruges til at konkludere noget om gadesexarbejde, for det antal sexarbejdere de fik i tale dér svarer nogenlunde til, hvad man i statistisk analyse ville se som en fejlmargin. Det er også meget usandsynligt at den gruppe var repræsentativ for gadesexarbejdere generelt, fordi man hovedsageligt fandt frem til dem gennem Reden og ved at tulle lidt omkring i et bestemt kvarter. At “gadesexarbejderne ikke gør det af lyst overhovedet” er en meget grov overgeneralisering uden grundlag, som samtidig stigmatiserer en hel gruppe på den måde, du ellers plæderer for ikke at gøre i resten af indlægget. Det er sgu lige før jeg har dig mistænkt for at lægge den paragraf ind, bare for at se om nogen bemærker skiftet i saglighedsniveau.🙂 Men det ville være en skam at lade det gå ud over gadeluderne i form af fordomme og overgeneraliseringer.

10 07 2011
Nina Søndergaard

Tak! Især for hugget! Det er sandt, det er sølle 13 respondenter dét nul er kommet af, men tallene passer ret godt med hvad jeg ellers har læst om prostitution, fx i Charlotte Seibs undersøgelse af sexarbejdere i Queensland, Australien.

Og lige så vel som jeg er ked af at offergøre gadepiger, så er jeg også ked af at glorificere deres ofte meget hårde liv. Der er altså vitterligt nogle der har det hårdt, og det er vigtigt at få med. Men de er et fåtal og har nogle helt andre, komplekse problemer end de indendørs prostituerede som har flere valgmuligheder på stort set alle planer.

10 07 2011
Cecilie Lolk Hjort

Man kan også konkludere ud fra diverse undersøgelser at sexarbejdere generelt har det meget hårdt, og det er der så blevet gjort de seneste år; netop ud fra den ide at man endelig ikke må “glorificere” sexarbejde = at de sexarbejdere der godt kan lide arbejdet og/eller har et godt liv ikke må fortælle det. (Måske du husker hvordan Sus på En Luders Dagbog konstant blev anklaget for at se prostitution gennem rosenrøde briller, hver gang hun fortalte at nu havde hun haft en kunde og det havde været rart. Enkelttilfælde = hele faget – ALTID!). Den bagvedliggende præmis er at der kun må findes én sandhed om prostitution (og nu gadeprostitution), og at hvis vi ikke ved noget, skal vi bare drage en bestemt konklusion indtil vi får reel viden – ellers ville du aldrig finde på at anklage mig for at glorificere gadeluderes liv, fordi jeg fastholder at de sandsynligvis ikke er en homogen masse i højere grad end fx klinikludere er det. (Og hvad fanden, er det nu kommet på mode at påstå at ‘indendørs prostituerede’ (sikket forfærdeligt zoologisk have-agtigt udtryk, i øvrigt) allesammen har det godt?). Jeg føler sgu lidt at vi pludselig er gået tilbage til square 1 i prostitutionsdebatten, nu blot med præfixet ‘gade-‘ hægtet på. Og det gør mig træt. Jeg orker ikke at gå hele debatten igennem én gang til med ét ord ændret.

10 07 2011
Nina Søndergaard

Jeg fastholder at der er himmelvid forskel på de sexarbejdere der selv udpeger de klinikker de gider at arbejde på, og som oftest har en hel del andre alternativer til sexarbejde, både personligt, fagligt og socialt. Og så på de gadepiger der vælger at dæmpe livets smerte gennem stoffer, og derfor har et stort behov for penge – som kan tjenes gennem sexarbejde på gaden. (Bemærk venligst at jeg ikke her inddrager udenlandske migrante sexarbejdere uden et stort stofbrug).

De er naturligvis heller ikke én grå masse, men AL den litteratur jeg har læst om emnet peger i samme retning: Et overvældende flertal har en såkaldt belastet barndom, lav grad af uddannelse, ofte ringe støtte fra familien, tidlig debut med både sex og stoffer og har voldelige partnere. Det er bare en anden scene end den fx Susanne Møller har.

Dermed ikke sagt at der ikke findes gadepiger der ikke er glade for deres liv og arbejde, naturligvis gør der det. Men det ændrer ikke på at de sexarbejdere der ikke er særlig tilfredse med sexarbejde oftest er at finde i den gruppe, og at de har sværest ved at se andre alternativer.

Bemærk også at jeg ikke mener at vi skal forbyde dem at træffe det ikke nødvendigvis særlig sunde valg at prostituere sig for stoffer. Men beskyttertrangen er altså hvad der motiverer nogle af tilhængerne af et forbud.

Jeg håber at jeg fik klargjort, at du og jeg ikke er tilbage ved square one i mine øjne, der er blot visse fællestræk der gør sig gældende for en stor del af begge grupper.

10 07 2011
Cecilie Lolk Hjort

Det ved jeg godt at du ikke synes vi er. Eftersom jeg synes det, takker jeg af herfra.

10 07 2011
Cecilie Lolk Hjort

I øvrigt, jeg spurgte Susanne Møller (længe før undersøgelsen kom ud) om sexarbejdet var en del af hendes seksualitet, og hun sagde nej. Vi snakker altså forkvinden for Sexarbejdernes InteresseOrganisation, der er *meget* glad for jobbet som luder. Der ligger et stort kompliceret definitionsspørgsmål bag spørgsmålet om, hvorvidt sexarbejdet er en del af éns seksualitet. Derfor kan det ikke bruges til at konkludere noget om lysten til arbejdet.

10 07 2011
Nina Søndergaard

Sandt igen, Susanne Møller er dermed en af de 49 % der ikke mener at sexarbejdet er en del af egen seksualitet. Det er dælme bare en himmelvid forskel på tilgangen til sexarbejde, som vor ærede modstandere ikke kan eller vil fatte og acceptere.

SFI’s undersøgelse og spørgeskema er superproblematisk, men dog ikke så ringe at der ikke er signifikant forskel på 0 og 51%.

Der er naturligvis også hele italesættelsen af at sex pr. definition er intimt og noget der berører éns dybeste lag og personlighedsstruktur som er problematisk, men det rækker langt ud over SFI.

10 07 2011
DarkAngel

Cecilie Lolk Hjort, har du nogen som helst ide om hvad det vil sige – virkelig vil sige – at være gadeprostitueret? Eller argumenterer du bare ud fra din egen verden?

Gennem mit arbejde med bl.a gadeprostituerede kan jeg garantere dig at SSI´s rapport om prostitution og gadeprostitueredes udtalelser bestemt ikke er en grov overgeneralisering men et faktum.

Men jeg kan berolige dig med at du ikke skal være bekymret for at de gadeprostituerede bliver stødt over fordomme og overgeneraliseringer i SSI`s rapport – de har meget større problemer at forholde sig til i deres verden.

10 07 2011
Cecilie Lolk Hjort

Jeg sælger ikke selv sex på gaden, hvis det er det du spørger om. Generelt er min tilgang til gadeludere at jeg ikke ved nok om dem til at kunne konkludere at de allesammen har det ad helvede til – eller at de allesammen har det godt. Jeg opfatter det også som meget usandsynligt at en af de to konklusioner er sand – det plejer en sort/hvid konklusion om en større gruppe mennesker ikke at være.

At du arbejder med gadeprostituerede giver dig viden om de gadeprostituerede, der har brug for din hjælp eller ikke kan undgå dig – og den viden er selvfølgelig vigtig. Men det betyder ikke at du på forhånd kan fortælle mig hvordan en person har det, hvis du ikke ved andet om vedkommende, end at det er en kvinde der sælger sex på gaden. Det håber jeg virkelig heller ikke du gør i dit arbejde, for så bliver din hjælp begrænset til de mennesker der er så heldige at stemme overens med det billede du i forvejen har af dem i hovedet.

Jeg er ikke nervøs for at gadesexarbejderne bliver stødt over SFIs rapport. Jeg er nervøs for at den bliver brugt til at kriminalisere dem (gennem deres kunder eller direkte) – eller bare gøre den generelle befolkning endnu mere negativt stemt overfor dem. Ligegyldig om de har det godt eller skidt, har de ikke brug for mere pis fra samfundet generelt end de allerede får. At udbrede sig om at de allesammen har et forfærdeligt liv gør ikke andet i forhold til de fleste folk uden førstehåndsviden om prostitution end få dem til at sige “ad, en gadeluder, lad os gå udenom”, når de ser én. Og støtte op om kriminalisering, naturligvis.

10 07 2011
Rolf Rasmussen

(ligesom nogle vil se fidusen andetsteds og sælge aviser, rengøring, tøj o.s.v.)

Lommetyverier er også uønskede. Men man hører aldrig om hjælpeaktioner af den grund.

11 07 2011
Nina Søndergaard

Sandt, men den bestjålne har ikke sagt ja tak til at blive bestjålet. Det er forskellen.

Prostitutionsmodstandere har jo det problem, at ikke alle købte knald bliver opfattet endsige anmeldt som voldtægt. Det er heldigvis kun få af de mange møder mellem sælgere og kunder, der ender så galt. Dermed er det også på et tyndt grundlag at sidestille sexkøb med grov kriminalitet, hvor der er et offer der på alle planer åbenlyst mister noget.

11 07 2011
Rolf Rasmussen

Dermed er det også på et tyndt grundlag at sidestille sexkøb med grov kriminalitet,

I virkeligheden er det meget sympatisk, at de prostituerede hellere vil arbejde for føden end at rende rundt og bestjæle folk.

11 07 2011
Nina Søndergaard

Ja, og mange af mændene i deres kredse misunder også kvinderne den mulighed for at tjene penge. Både fordi mændenes måde at skaffe penge på indebærer større risiko for at blive snuppet, og fordi de såmænd heller ikke synes det er så fedt at rulle folk, men afhængighedsdæmonen siger at de skal…

11 07 2011
Rolf Rasmussen

Ja, og mange af mændene i deres kredse misunder også kvinderne den mulighed for at tjene penge.

Mærkeligt, at man aldrig læser om journalister, der gør sig tanker om det aspekt. Det skulle jo være nemt nok at verificere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: