Kærlighedskontrakten

26 09 2011

 

En boganmeldelse af Kærlighedskontrakten af Sara Skaarup

 

Af Nina Søndergaard

 

Topkarakter

Bogen får syv hjerter, tolv, 100!

Kærlighedskontrakten er en selvhjælpsbog til dem der gerne vil åbne deres forhold, og få mere kærlighed, glæde og erotik ind i tosomheden. Her forklares det roligt og afdæmpet hvad polyamori er, hvordan nogle par griber åbningen an og hvad nogle af faldgruberne er. Skaarup er en glimrende rejsefører og viser nogle veje ind i en kærlighedsform som kunne være flere forundt. Det gør hun både med teori, eksempler og anvisninger.

Det er både lavpraktisk og konkret – uden at blive kvalmt eller kvælende. Og teoretisk og overordnet – uden at blive belærende, tørt eller højtflyvende. Det er dybtfølt alvor i en verden af pop og alene af dén grund stærkt anbefalelsesværdig.

Målgruppen er heteropar, måske med børn. Men homoer er også velkomne i Skaarups rare kønsneutrale omtale af ’din partner’. Målgruppen tilhører A-holdet med arbejde, hus, bil og passende travlt. Det er ofte mennesker der vil have meget ud af tilværelsen, og som er villige til at arbejde for det. Og arbejde det skal man, hvis man vil det åbne forhold. Skaarup sammenligner selv forholdsformen med fysisk træning eller arbejde, og belønningen er uendelige mængder kærlighed og glæde, der måske har bedre muligheder for at bestå i mere end de berømte syv år et moderne, serielt monogamt forhold varer.

Skaarups guide er fantastisk og så rummelig, at jeg føler mig sikker på at selv ’overbeviste monogame’ kan få udbytte af den. For som Peter siger i bogen, er friheden og viden om den mulige åbning måske mere vigtig end selve det konkrete udbytte.

 

Medglæde

Åbne forhold er både meget krævende og givende. Meget handler om selverkendelse og kommunikation og følger man ”opskriften”, så bliver man givetvis et bedre menneske uanset seksuel orientering, alder, hudfarve, køn eller livsforhold.

Der er nogle af tingene jeg vil tage til mig, og i andre følte jeg mig stærkt bekræftet, hvilket jeg godt må sige: Hvis man lever sandt og ærligt og i nogenlunde overensstemmelse med sine behov og idealer, så lever man godt, smukt, stærkt og ægte. Det lyder skrækkeligt i en hurtig tid fyldt med pop, jagt på autencitet og nærvær. Jeg fik tårer i øjnene flere steder, fordi det ramte dybt og stærkt. Skaarup formår at skrive om selve kærnen i livet med ro og afklarethed, og så er det jo op til læseren selv at gribe dagen.

At vælge den polyamourøse vej er at forpligte sig til et meget ansvarsbevidst liv. Det forøges selvfølgelig kun af børn, men også uden børn (eller partner eller elskere/elskerinder) er det et liv i ærlighed og kærlighed – og uden de manuskripter og guidelines der for automatheteroer i monogame ’normale’ forhold. Det er hårdt arbejde og usikkert, men måske får man belønning i form af så meget kærlighed og kraft at man kunne drive et kraftværk.

Både bogen her, og alle de polyamourøse jeg har mødt, kredser om begreber som vækst og glæde. Som blandt andet kommer gennem fokus. Skaarup siger faktisk nej og lad være rigtig mange steder. Det er noget helt andet end forvirret flirten og hæsblæsende omkringknalden. Her skal man turde sige farvel til nogle trygge, faste forestillinger om det rigtige liv og parforhold. Skaarup er ikke politisk og mener klart at kærligheden er privat, men alligevel er der noget omkring hvor åben man kan, vil og tør være omkring sit åbne forhold. Et par af eksemplerne viser for mig, at der sandelig er lang vej endnu før vi som samfund er helt så frisindede som vi tror.

Måske handler noget af stivsindet om misundelse, det er i hvert fald en tanke jeg har svært ved at slippe. Det omvendte af misundelse og jalousi er nemlig medglæde, et smukt ord som jeg straks har suget til mig.

Medglæde er når man bliver glad på sin partners vegne, og det lyder måske pudsigt for monogamt indstillede mennesker, men der er utroligt meget glæde og lykke at hente i at se sin partner glad – også når vedkommende er glad for en anden eller har fået et godt knald af en anden. Håndteret med tillid  øger og styrker det blot kærligheden.

 

Hjertesuk over formen

Kære Gyldendal, tak fordi I udgav bogen og dermed gav mig og mange andre mulighed for at læse de kloge ord. Det er det vigtigste og muligvis indirekte medvirkende til mere kærlighed og en bedre verden.

Men det er alligevel træls at I som forlag ikke giver jeres produkter den sidste overhaling. Fair nok at det er en paperback, men derfor skal papirfibrene stadig arbejde med, ikke mod bogryggen (hvilket gør den svær at åbne). Side 128 bliver efterfulgt af side 113-128, igen. På side 65 er der en henvisning til et kapitel ”Ret og rimeligt side xx”. Forfatteren kan selvfølgelig ikke vide præcist hvilket sidetal dét kapitel kommer til at få, og I/i har ikke gidet at sætte det korrekte tal ind.

De lysegrå helsider med myter fungerer ikke, i mine øjne, optimalt i et oktavformat, sort/hvidt og uden illustrationer. Det er noget der hører hjemme i såkaldte coffetable-books, og virker  noget meningsforstyrrende. Meningsforstyrrende er også de (heldigvis) få satsfejl som manglende orddelingog andre skønhedsfelj.

Det er trist at se i enhver bog, som koster mange ressourcer fra idé i forfatterens hovede til slutprodukt i læserens hænder: En bog der beriger. Her gør det ekstra ondt, fordi den er alvorlig og handler om noget af dét der kan gøre allermest ondt og godt, og så er der dømt meningsforhindringsløb henover fejlindsatte sider og andet. Det er simpelthen sjusk og under Gyldendals standard.


Handlinger

Information

12 responses

26 09 2011
Anja Lysholm

Jeg er meget enig🙂

3 10 2011
Andreas

” men der er utroligt meget glæde og lykke at hente i at se sin partner glad – også når vedkommende er glad for en anden eller har fået et godt knald af en anden.”
med fare for at lyde endimensionel.
Tror de fleste vil føle sig utilstrækkelige, måske endda overflødige.

3 10 2011
Nina Søndergaard

Ja, det er da muligt, polyamori er vel heller ikke for alle, ligesom monogami ikke er det.

Men, med fare for at lyde frelst, så er der stor forskel på at tro og antage, og så at gøre og vide. Swingerklubber løber rundt p.g.a. par (der oftest vil definere sig selv som mongame, de leger bare med andre), og det er en stor og glædelig overraskelse for mange at det ikke gør ondt at se sin elskede ligge i med andre.

Der er også en masse forestillinger om hvad det gode forhold er. Her er jeg politisk og mener at mange de af forestillinger er urealistiske og i værste fald direkte skadelige. Fx at den anden skal være alt-i-én-person og at det bare skal køre ordløst og glat i 50+ år. Jeg mener oprigtigt talt at polyamori kan være et svar, fordi det fungerer bare ikke uden samtale og kommunikation, kærlighed og tillid, noget som der lader til at være lige lovlig lidt af i denne verden.

10 10 2011
Andreas

Man skal naturligvis tage modellen der fungerer bedst. Og der er helt sikkert ikke én model der passer alle.

Men medglæde lyder i mine øre som en konstruktion.
Noget man har rationaliseret sig frem til. Det må være til forholdets bedste at ens partner bliver fuldt seksuelt tilfredsstillet. Så er alle glade.
Men er det ikke bare et forsøg på at få lagt låg på den naturlige jalousi der må boble frem efter partneren har været forbi klubben,elskeren eller elskerinden?
Den samme skræmmende stærke jalousi, man ser hos børn, og som de fleste på et eller andet tidspunkt i deres parforhold har følt, eller kommer til at opleve konsekvenserne af. Man skal være overordentlig kølig, selvsikker og emme af overskud for at undgå eller undertrykke den.

Men hvis medglæde følelsen holder, så er der sikkert rigeligt med energi at høste.
Personligt vil min umiddelbare reaktion ikke være medglæde. Måske den kunne fremtvinges, men det ville være kunstigt og noget der skulle arbejdes på.
Er faktisk overbevist om at fysikenslov om energi kan overføres direkte.
Den samlede sum af kærlighed er konstant.

10 10 2011
Nina Søndergaard

Ja, nu skriver du “den naturlige jalousi”. Det er DIG der mener at jalousi er naturlig, d.v.s. en god og enkel følelse som du tilsyneladende ikke mener at du behøver at analysere nærmere – for den er dig blot givet?

Personligt forstår jeg ikke rigtig det lighedstegn der sættes mellem “ægte kærlighed” og jalousi, der er nogle der lader til at mene at hvis man virkeligt elsker og holder af, så vil man også have hele personen for sig selv. Det er muligt at det er sandheden for nogle, men for andre er det ikke.

Hvis du synes at medglæde lyder konstrueret skyldes det velsagtens at du ikke har hørt det før. Folk ytrer sig heller ikke så højt om deres medglæde, for jaloux folk (du?) tåler ikke godt at høre om det og det er irriterende at ligefrem skulle FORSVARE sin glæde, der på dette område ikke rigtig finder nogen forståelse eller grobund.

Det er ikke lang tid siden at jeg i en diskussion blev frataget min menneskelighed fordi jeg sagde at jeg ikke rigtig kender til jalousi. Så ‘måtte jeg være fra Mars, når jeg ikke kendte til den urmenneskelige følelse’. Sårende sagt, og temmelig typisk. Personen kunne ikke træde et skridt tilbage og glæde sig, bare på mine vegne, over at jeg ikke kender en negativ (sygeliggrøn, altfortærende) følelse, men skulle forsvare sin jalousi ved at udgrænse mig. Den slags gør at jeg nok skal holde
min medglæde for mig selv, men den findes altså og bliver ikke mindre sand af at du ikke tror på den, og måske ikke ønsker at se nærmere på hvad din jalousi består af.

11 10 2011
Andreas

Jeg mener bestemt ikke jalousi er en god enkel følelse. Enkel, ja. God, nej. Min egen (meget sjældne, men stærke), partners og andres jalousi har bestemt været genstand for alt, alt for meget analyse.

Polyamori er overordentlig interessant. Det er blandt andet derfor jeg abonnerer på dit feed, og derfor jeg skrev mit indspark.

Du har intet at skulle forsvare. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved at nogen mennesker/par kan få mere energi og glæde i tilværelsen ved polyamori.
Men det må kræve at alle parter er fuldstændig indforstået og afklaret.
For ‘den naturlige jalousi’ jeg omtaler kan være usund at undertrykke – en undertrykkelse eller fornægtelse vil i hvertfald ikke bidrage til den samlede sum af kærlighed på længere sigt.
Min pointe er: Pas på hinanden

11 10 2011
Andreas

… læser lige op de andre svar

10 10 2011
Anja Lysholm

For mig er medglæde så absolut ingen konstruktion eller noget jeg har rationaliseret mig frem til. Første gang jeg oplevede det, var da min (nu eks)kæreste kom hjem efter et kursus og fortalte mig åbent og glædestrålende at han havde forelsket sig i en anden (eller rettere i en mere). Jeg havde længe tænkt over hvordan jeg mon ville reagere den dag det skete, da det hidtil kun havde været mig der havde prøvet at være forelsket i andre, og jeg anede ikke om jeg ville blive jaloux. Jeg havde kort tid forinden oplevet dyb og meget ubehagelig jalousi over en anden der havde været meget lukket om om han havde været sammen med andre, så jeg frygtede ærlig talt det værste. Men da min kæreste nu kom åbent og glad og delte alt, blev jeg simpelthen så lykkelig på hans vegne, og da jeg mødte hende, blev jeg næsten også forelsket i hende. Det var på ingen måde rationelt, og jeg forstod næsten ikke hvordan det var muligt, men jeg kunne jo konstatere at det vitterligt var det jeg følte.
Jeg kan også konstatere i dag at min nuværende kæreste bliver glad på mine vegne når jeg har gode oplevelser med andre. Så det jeg har opdaget – og jeg ved naturligvis ikke om det gælder for alle – er at jalousi handler om at der er noget jeg ikke må være en del af. Noget der er hemmeligt for mig, og som jeg bare skal blande mig uden om. Får jeg derimod lov at tage del i glæden, så sker netop det – medglæden – og der er ingen uro.

10 10 2011
Fiona

Jeg har flere gange oplevet medglæde som noget helt naturligt, første gang som helt ung inden jeg nogensinde havde hørt ord som medglæde eller polyamori. Jeg lå bare i min kærestes arme og hørte om sidste weekends oplevelser med glæde. Det gjorde vi tit i flere år. Har savnet det i mange år efter, og er nu igen kommet blandt folk der tager det som noget naturligt, og har også oplevet min mands glæde på mine vegne når jeg har oplevet noget dejligt andre steder.
Jeg har også oplevet venner blive overraskede når jeg har fortalt om det, og er blevet opmærksom på det vigtige i at sige det positive først: Jeg har oplevet noget der har bragt min mand og mig tættere på hinanden…så er der lagt op til undring og nysgerrighed i stedet for fordømmelse.

Og så synes jeg bare det er så godt at den bog er blevet skrevet!

10 10 2011
Vibse

Konstruktioner af ord og begreber er vel ikke ukendt i vores eller noget andet samfund. Det tror jeg pr definition findes hvor mennesker er sammen – vi må nødvendigvis konstruere begreber og diskurser for at holde sammen på et samfund og kunne kommunikere om ting. Som jeg ser det, er det ikke “kriminelt”. Jeg tror faktisk, at jalousi er endnu mere en konstruktion end medglæde er idet “glæde” er en psykologisk emotion, det er “jalousi” ikke. Uanset hvad folk måtte mene om at det er sådan…det er anerkendte psykologiske begreber og “jalousi” er en blandet følelse. På samme måde som at rød, gul, blå er grundfarver og lilla, orange, grøn er blandingsfarver.
Psykologisk forskning viser i øvrigt også at glæde er glæde. Dvs at glæde over at glæde andre så de ved at “Olfert har gjort den gode gerning” IKKE giver Olfert en mere uren glæde end den anonyme glæde over at glæde andre. Således kan vi udlede, at “medglæde” er en psykologisk sund reaktion på den andens fryd.
Og hvis du mener du ikke er i stand til at have tilstrækkelig tillid til din elskede til at slippe hende fri og se om hun kommer tilbage, ja, da må du lade være – og finde en anden vej end polyamori.

10 10 2011
Vibse

Forresten er vi fra naturens/evolutionens hånd rustet til at være i parforhold, der maximum varede 15 år. Så ville den ene helt sikkert være død. Så ægteskaber, der forventes at vare i mere end 15 år er med statsgaranti en konstruktion!

10 10 2011
Nina Søndergaard

Ok, undskyld Andreas, du er faktisk én af dem der forsøger at indgå i en dialog. En af dem der kommenterer. Så var det ikke helt fint af mig at blive så vred på dig, eller rettere sagt såret over at igen at få at vide at medglæde og manglende jalousi er unaturligt. Det er selvfølgelig muligt at du har en røvfuld dårlige erfaringer, der gør at du er mere end skeptisk overfor medglæde.

Men som Fiona, Anja Lysholm, Vibse og Skaarup m.fl. er inde på, så er medglæde en reel oplevelse. Noget rart og dejligt, hvilket for mig personligt ikke passer helt med at “være overordentlig kølig, selvsikker og emme af overskud for at undgå eller undertrykke den [jalousien].”

Mine elskere har naturligvis deres egne begrundelser og oplevelser, men jeg bliver ked når det fremstilles (ikke af dig) som om de er mere eller mindre nødsagede til at ‘gå med på den’, eller at min livsstil påfører dem lidelse og smerte som de tappert udholder. Nogle er medglade og spørger ivrigt efter oplevelser med andre, ligesom jeg nysgerrigt lytter til deres fortællinger om 1001 nat med andre. Det må du da gerne afvise eller ikke mene er noget for dig og dine, men jeg håber at du måske vil overveje dit maxime om at kærlighedssummen er konstant – for alle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: