Rejekællinger og rappe replikker

16 03 2012

Af Nina Søndergaard

 

Næste gang du får sexistisk lort som ”Har du skaft i weekenden”, så svar ”Ja, din mor kom lige forbi med påspændingsdildoen og gav mig en god omgang.” Det skulle gerne lukke røven på modstanderen og gøre spørgeren knap så k(n)æphøj. Du kan også se listen nedenunder (kom gerne med egne raplikker) for inspiration til andre hurtige svar og modkommentarer til hjernedøde ytringer, der kører på dit udseende eller seksualliv.

 

 

Sexchikane og svar

En stor undersøgelse lavet i HK viste at hver tiende HK’er har været udsat for sexchikane på jobbet, men der er ikke mere end 10 sexchikanesager om året.

Det er fint at der er lovgivning på området og at den ansatte kan få støtte af fx en fagforening. Som kun kunne strække sig til at fastslå at sexchikane selvfølgelig ikke er den krænkedes egen skyld, og at påklædningen ikke skal kunne udløse trælse bemærkninger. Naturligvis ikke. Dog sender vi alle signaler med påklædningen, og der er ingen tvivl om at dét at ligne Lisbeth Salander, det piercede punkpindsvin, eller en blid poptøs giver forskellige modtagerreaktioner.

 

Den pæne pige

Den dybereliggende grund til at vi overhovedet kan få så mange tilfælde af sexchikane er bl.a. den pæne pige. Den pæne pige svarer ikke igen, hun er korrekt, klæder sig fint og smagfuldt på, hun er alt andet end vulgær (ja, hun har knap nok en seksualdrift), hun ordner alt til punkt og prikke og siger aldrig nej. Den pæne pige har ofte store problemer med at finde sig selv når hun bare forsøger at leve op til andres forestillinger. Den pæne pige kan dårligt sætte sig igennem og i respekt, hun når sjældent til tops og hun føler sig ofte slidt, hul, krænket og trådt på.

Der er masser af problemer forbundet med den pæne pige, og der er heldigvis kommet fokus på at komme hende til livs med selvhjælpsbøger, kurser og andet. Jeg siger selvfølgelig heller ikke at min opfordring til at svare igen løser hverken den pæne piges helt grundlæggende selvværdsproblem, fixer en patriarkalsk magtstruktur eller en sexnegativ kultur, hvor kommentarer om sex pr. automatik ses som krænkende for en persons værdighed. Men det er et godt sted at starte! For det tit den nemmeste, skæggeste, hurtigste måde at komme ovenpå igen i magtkampen.

Og (verbal) sexchikane handler om magt – som den pæne pige ikke tør at tage eller anvende. Hun er et nemt bytte: Hun klapper bare i og koger indvendigt af skam og vrede, men siger ikke engang noget til chefen eller fagforeningen. Den tavshedsstrategi kan give bagslag og standser meget sjældent et kvaj.

Rapkæftethed, rejekællinger og riposter

Et kvikt svar er guld værd: Det lukker i 10 ud af 10 tilfælde kæften på modstanderen. Det giver street cred, selvtillid og selvtilfredshed. Det er sjovt og uvoldeligt og en glimrende markering af grænser. Kort sagt, at svare igen kan svare sig!

Det grimme sprog kan læres. Jeg har været heldig at både have et (efter danske standarder) vulkanisk temperament og en fader der oplærte mig i drilningens kunst. Han mente, med rette, at jeg var en utålelig, sart pivegøj der skulle hærdes. Derfor gav han sig til at drille mig indtil jeg fattede pointen og svarede igen. Pludselig var det ikke så sjovt længere at komme med kvikke bemærkninger, for jeg gav igen og lidt til. Men han anerkendte at kuren havde virket og at han var blevet overgået af sin lærling, enhver læremesters drøm.

Vi har alle fantaseret om det kvikke svar. ”Hvis bare jeg havde sagt…” kan vi tænke mange mange tabte timer efter en episode. Den bitre ærgelse kan undgåes hvis man prøver og øver. Det kræver selvfølgelig mod, men det mod betaler sig. At give igen giver selvtillid, og hvis det lykkes, så griner hans kammerater også af dit svar og så har han tabt.

Der er så stor chokeffekt i at en (smuk, ung, velklædt, lækker) kvinde svarer igen, at der i 98 % af tilfældene ikke er brug for mere. For at lande den, især på en arbejdsplads, så vil jeg opfordre til at du runder af med at sige, helt roligt, til krænkeren at vedkommende aldrig skal sige sådan noget lort mere, og at du ikke finder sig i det. Eventuelt at du går videre med det, hvis vedkommende gør det igen. Så skulle der ikke være noget at tage fejl af, og du har markeret grænsen og tydeliggjort at det var forkert af krænkeren.

Non-verbale svar: Bøvser

Hvis du kan bøvse på kommando, så er der meget fred og salighed at hente derfra. Hvis en klammert råber ”Fisse!” i hovedet på en smuk kvinde som svarer med et ordentligt ræb, så er diskussionen også lukket.

Kvikke svar, en vejledning

”- Har du fået skaft i weekenden?”

Den søde og sexpositive: ”Ja, det har jeg og det var dejligt, tak. Han knaldede mig hele natten og fik mig til at komme igen og igen. (Kort pause. Stilhed). Du kan læse bøger om hvordan man gør.” Hvis det leveres med et oprigtigt smil, så bliver stemningen mærkelig. Spørgeren har nemlig højst sandsynligt ikke fået fisse hverken i denne eller de foregående 34 weekender og kan næppe give kvinder orgasme, for så vil han ikke spørge så hjernedødt.

Den homofobe: ”Ja, næsten lige så meget som du har. Jeg skulle hilse fra ham og sige at du har et dejligt stramt røvhul, han roste også dine piksutningsevner.”

”- Hold kæft du har store patter!”

”Ja tak, det har du også, men du skulle nok overveje en bedre bh, for dine hænger lidt.”

”- God røøøøøv!”

”Tak! Desværre kan jeg vist ikke sige tak i lige måde.”

”- Fuck du har grimme patter.”

”Ja, men jeg kan forstå på din mor at du har en lille, mærkelig skæv og slatten pik der ikke rigtig kan bruges til noget. Det er hun ret skuffet over.”

”- Skal du ikke vise mere af dine patter?”

”Skal du ikke få din røv til at holde op med at stinke sådan?”





Skam, skyld og en sexnegativ kultur

7 03 2012

Af Nina Søndergaard

Det lysner langsomt for et mere sexpositivt samfund, hvor flere og flere tager deres seksuelle problemer alvorligt og gør noget ved det ved fx at gå på orgasmekursus, læse vejledninger eller opsøger sexologer. Det er en dejlig udvikling som jeg kun kan bifalde. Alligevel er der et stykke vej endnu før jeg synes at jeg kan nedlægge min selvbestaltede titel som prosexfeminist. Her følger et par eksempler:

Skam på film

Shame” – Skam – er titlen på den meget anmelderroste film, hvor vi følger en succesfuld mand der knepper sig vej gennem tilværelsen i New York. Mange udløsninger, men ingen forløsning. Instruktøren ville gerne vise hvordan den seksuelle frihed kan være et fængsel, og filmen er baseret på megen research om sexafhængighed.

Jeg frygtede en langt mere tonstung moralisering om at hvis man knalder uden kærlighed, så bliver man tom og hul og dør ensom og forladt. Helt så tampetrist er filmen heldigvis ikke, der også er spændende ved at vise meget krop og sex uden at det bliver porno (her er mening med at vise hud!). Godt også at se lystne kvinder, der ikke nødvendigvis straffes med døden eller det der er værre. For mig viser filmen en mand hvis  problem er at knytte sig til nogen som helst, han har det fx stramt med sin lillesøster. Men historien om et distanceret menneske kunne også være fortalt under en anden overskrift end ordet ”skam” og kredse om andre problematikker end omkringknalden.

Kunne man forestille sig en film om musik(afhængige) der hed ”Skam”? En film om fransk madkunst, stilladsarbejdere eller astma med overskriften ”Skam”? Næppe.

Skyld og skam i svømmeren

Også den nøgne krop i omklædningsrummet kan i dag problematiseres og gøres til noget seksuelt og DERMED skamfuldt og skidt. Tilsyneladende er der kvinder der har det så dårligt med deres krop og lyst, at de kan føle sig krænkede af at være nøgne i nærheden af en 7-årig dreng.

Ulrik Frost har her skrevet et glimrende forsvar for nøgenhed og en hyldest til den frie, fede, legende, struttende, rynkede nøgne krop der kan bruges til alt muligt dejligt og nydelsesfuldt. Hvis man altså tør.

Skyld og skam foran skærmen

Forbrug af pornografisk materiale kan sandelig også give skyldfølelser, selv for unge, seksuelt uerfarne mennesker. Især unge piger kan blive kede af se porno, og føler sig ofte beskidte efter at have set porno. Hvor kommer denne skam fra? Hvem indoktrinerer automatskam over at se pirrende materiale?

Radikalfeminister og andre har i forståelig vrede over karikerede kvindeportrætter i pornoen, ukonstruktivt udgydt ækel lede over stort set alle former for lystafbildning og erotisk betonede billeder af kvindekroppen.

Det er vel nok ærgerligt at en ellers berettiget kritik af nogle meget kedelige stereotyper og skabeloner smider baben ud med badevandet.

Pornoforbrugere får ikke blot stillet deres lyster af at se porno, de får også inspiration og beroligelse og får set hvor sjovt, spændende, smukt og spraglet sex kan være. (Da jeg søgte efter dokumentation fik jeg kun resultater for de fordele der ville være at holde op med at se porno. Sigende).

Og at sige at én type sex, nemlig den absolut private, tosomme, romantiske sex, pr. definition altid er bedre end alle andre typer frivilligt indgået voksensex er ødelæggende for både fantasier, parforhold, selvfølelser og mangfoldigheden.

Skyld og skam over sex

Der er kritiske røster overfor sexponeringen. Nogle feminister ser det som meget negativt at der nu er vejledninger om bedre blow jobs og positive omtaler af analsex. Jeg kan selvfølgelig kun være enig i at begge (alle!) parter skal have lyst til at udfolde sig seksuelt sammen, men derudover er det i mine øjne kun heldigt at det nu er nemt at finde gode guides til at blive endnu bedre.

Jeg synes også det er glimrende at der findes vejledninger i hvordan man tapetserer, skifter dæk, laver bearnaise sauce eller back up på computeren.

De bekymrede lader til at forveksle ønsket om at blive bedre med ønsket om at blive som alle andre og accepteret. De foruroligede har tilsyneladende heller ikke forstået at guides til bedre blowjobs blot er muligheder, ikke krav og pligter. Nu kan vi bedre aflure andres kneb og fif, men ingen gør-det-selv guide har endnu formået at tvinge den interesserede til rent faktisk at eftergøre tingene og prøve fiduserne.

Stolthed over sex

Hvorfor er det skidt at være god til at sutte pik? Hvordan kan det være at der skal hældes skyld og beskæmmelse henover lyst og gode elskerevner? Hvor er det dårlige i at ønske at forbedre den sex man har med sig selv eller sin partner?

Vi opfatter det som helt normalt og i orden hvis folk gerne vil blive bedre til at spille tennis eller tværfløjte, og det er ingen skam at sige at man er god til at bage kage, lave årsregnskaber eller lægge fliser. Men ingen, bortset fra festlige swingere og sexarbejdere, siger højt at de er gode fisseslikkere. I teorien om erotisk kapital er punktet om seksuelle færdigheder kun dunkelt belyst, da der hverken er gode undersøgelser af fænomenet og folk enten ikke tør at sige noget om deres evner i sengen eller forfalder til skrydende tomt praleri.

Øvelse gør mester, men sexnegative attituder er helt givet med til at forhindre at flere får et endnu bedre sexliv, da det lynhurtigt kan vendes til noget skidt at man har øvet sig og prøvet meget. For at blive en god golfspiller skal man øve sig, se en masse golf, snakke om golf, tænke på det, tage til turneringer – og stå ved at det er dét man vil. Noget som de færreste tør når det drejer sig om sex, for det er forbundet med skam og med at være et afstumpet menneske (tilbage til start).