Dansk Porno

19 04 2012

En boganmeldelse af Jon Nordström: Dansk porno/Danish Porn – a book about porn, made with love. Nordstroms, 2012.

 

Af Nina Søndergaard

 

Dansk porno: 100 års historie om synd, skrevet af de sødeste mennesker på det bedste papir. Sådan skriver Nordstrøm selv om kompilationen om dansk pornografi, udgivet på hans eget forlag.

Værket er drevet af stor kærlighed og fascination og det er smukt og forfriskende. Porno og kærlighed sættes desværre oftest op som hinandens modsætninger, hvilket bogen er én stor modbevisning af. Kærlighed til Kvinden, kusser, sex og livet går igen på stort set hver side. Hvad kvinderne selv har tænkt står dog hen i det uvisse, da ingen pornomodeller kommer til orde og alle indlæg er skrevet af mænd.

 

 

Bogen er først og fremmest en billedbog, hvis trykmetode Nordstrøm vist selv har været med til at udvikle. Dét ses. Billederne står knivskarpt og smukt, så selv billeder af bogopslag og breve emmer af nærvær. Tidsafgrænsningen er lidt sløret, men perioden sådan cirka fra 1880 til 1975 er dækket, med hovedvægt på 1950-70. Tiden efter 1975 har tilsyneladende ikke været så spændende, eller også er det som så mange har jamret over, at kommercialiseringen efter 1975 har forfladiget alt det kunstneriske i pornografien.

 

 

Og kunst det er det, meget af materialet i bogen er af vældig høj æstestisk kvalitet. Nogle af os blev skuffede og overraskede over at Herman Bangs Håbløse Slægter var så utugtig at han røg i spjældet. Bang blev knaldet på skildringen af ’hæseblæsende Eftermiddage’, hvor den unge William Høg åbenbart stønner i samleje med den ældre grevinde Hatzfeldt. Dét var for meget for det fine København i 1880. Fotografierne lader dog intet af nutidens porno at ønske i fremvisning af fisser…

 

 

Den fascination af gammeldags porno går igen i hele bogen, som har kapitler om pornohistorie, Røde Kai, film og ornepigen Bodil. Det er springende punktslag i en enormt omfattende historie. Meget kan genfindes i andre værker, og opsætningen gør det lidt vanskeligt at holde koncentrationen: Fx side 171, nederst ”Det førte til en sand syndflod [nøgne damer, Ole Eges reklamebrev, fotografen Freddy Weiss på pornooptagelse, smuk ung kvinde med spæde bryster og hår på fissen] af pornoblade og –film, samt etableringen af en decideret porno-industri, der hurtigt blev domineret af Topsy og Color Climax. (side 177)”

 

 

Det er dog kun en bogorm som mig der kan småøffe lidt over det, alt i alt er det en smuk og skøn bog, der er en god introduktion til personer som Mary Willumsen og Ole Ege, og til emnet pornohistorie som sådan. Dem der ikke gider alt det læseri kan nøjes med at nyde de fantastiske fotografier.


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: