Misforhold

30 06 2012

Af Nina Søndergaard

Når jeg syntes det var en god idé og værd at komme ud af det polyamourøse skab, så er der flere grunde. Dels er det jo altid dejligt med endnu flere fæller og venner, the more the merrier! Dels mener jeg at polyamori kan mane til eftertanke og afføde reflektioner som jeg mener alle burde have over deres eget liv og kærlighed. Om de vælger det ene eller andet er mig ligegyldigt, men hvis jeg har været så heldig at dryppe lidt eftertænksomhed ind i folk, så er min mission fuldført.

Når man ser tingene fra sidelinjen som jeg gør, så er der nogle misforhold der falder i øjnene. Der er en række betingelser vi og samfundet sætter op for vores kærlighedsliv, og de kan være modstridende og ret besværlige at manøvrere rundt i. Her sætter jeg nogle begreber op, som er styrende for vores opfattelse af kærlighed og sætter fokus på at de to størrelser kan konflikte med hinanden.

 

Tosomhedsidealet og virkeligheden

Det har slået mig hvor meget idéen om og fremstillingen af tosomheden fylder i medierne og i hovederne på folk, når virkeligheden desværre ser anderledes ud. Der er stort set kun to glade mennesker i film, reklamer og forsider. Nu kan det måske godt være to glade personer af samme køn, men én glad eller flere glade…?

I virkeligheden lever flere og flere mennesker alene, og 40 % af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Det er ikke entydigt skidt at folk nu bliver skilt, fremfor at leve glædesløst eller med vold og misbrug. Men vi har stadig en idé om at voksne mennesker skal have én anden partner, tosomhed er vores default setting og de andre er modpolen og hedder “singler” eller “enlige”.

Der er mange der ikke rigtig kan finde sig til rette med hverken parforholdet eller aleneheden, og har kan polyamorien måske være et bud.

 

Forelskelse og monogami

Nu om stunder mener vi at et ægteskab skal være mellem to, og kun to, forelskede personer der har valgt hinanden med hjertet. Det er dejligt og det er en smuk tanke, men som bekendt holder forelskelsen op på et tidspunkt. Og hvad så?

Kravet om monogami siger at de to skal blive sammen, uden at lukke andre ind. Det kan koste ægteskabet at blive forelsket i en anden. Og hvad så?

Polyamoriens bud på en mulig udgang er at fastholde ægteskabet, men at blive og være forelsket i en tredje, samtidig med at den første tosomhed kører videre. Det er, trods manges forundring faktisk muligt, og det kan være et alternativ til den serielle monogami, hvor hver forelskelse er enden på det gamle forhold og begyndelsen på et nyt.

Forelskelse og livslange forhold

Forelskelser varer, ligesom depressioner, højest halvandet år og oftest kun uger eller måneder. Det ved vi alle sammen godt, men forelskelsens rus af hjernekemiske trylle- og lykkestoffer gør os afhængige og mange søger derfor forelskelsen igen og igen. Denne interne kokainrus hænger meget dårligt sammen med idealet, nej kravet, om livslange forhold.

Den gamle løsning var at nedtone forelskelsen, som man anerkendte eksistensen af, men som slet ikke blev anset som godt og det eneste saliggørende. Det var tilladeligt og endda fint, hvis to gifte personer blev forelskede i hinanden, men intet krav. Det var måske lidt naragtigt at være forelsket, og intet at regne for glæden ved et langt ægteskab. Der gennemsnitligt varede i femten år.

Idag er kravet til de to gifte at de er, eller i hvert fald har været, smaskforelskede. Og de to kan, når de bliver gift i en alder af nogle-og-30 år få mange, mange år sammen.

Det kan være en klaustrofobisk tanke, og mange vælger at blive skilt og opleve nye forelskelser. Ofte med en skygge af skyldfølelse og nederlag over ikke at kunne få de to modstridende krav om evig forelskelse til at hænge sammen med et livsvarigt forhold.

Igen kan polyamorien være et bud på at forelskelser, også i helt andre, kan få plads i livet som tilvalg og et ekstra gode, ikke på bekostning af andre. Den andens glæde kan nemlig også smitte og give medglæde.

Store følelser og skemaer

Den romantiske kærlighed indebærer store følelser, stormfulde højder, ubændighed og foragt for samfundets smålige regler. Det kan derfor komme til at knibe en kende at få denne enorme følelsesfuldhed stoppet ned i de kasser der sandelig også findes til kærligheden.

Her taler jeg ikke bare om at monogamien kun har én kasse, og at man kun kan og skal elske én og ikke flere på samme tid, men om de regler kærlighedsforløb skal følge.

Suzanne Brøggers essay ”Den allersidste tango” i ”Fri os fra kærlighedenkredser om disse regler. Tangoen er som en dødedans siger hun. ”Det er et mekanisk ritual ligesom den romantiske kærlighed, der holder andre mennesker ude.” Hun mente der var regler for kærlighed, og at alle andre fastsatte reglerne.

Et forløb skal være som følger: To mennesker møder hinanden, de skal fatte godhed for hinanden og så skal forelskelsen bygges op.

De skal ud at spise og drikke rødvin, de skal i biografen, de skal kysse og måske også have sex. (Allerede her kan det være så komplekst at det falder til jorden: Må man knalde på første date? Hvem ringer først – endnu en forvirring for homoer, når nu de heller ikke kan sige at det er manden der skal jagte… Hvad skal man spise og hvem skal betale? Hvordan skal man sige til den anden, at vedkommende boller dårligt? Hvorfor vil den anden kun se komedier, når nu man længes efter franske kunstfilm?)

Efter et par måneder skal forældrene have besked, kæresten skal præsenteres for vennerne. Efter endnu et par måneder skal man flytte sammen, og et par et sted i 30’erne skal så have børn. Man skal tage på ferie sammen, men have hver sin arbejdsplads.

For heteroer er der endnu et sæt regler der handler om forvaltningen af køn og kønsroller. Manden skal stadig helst tjene mere, tilgengæld skal kvinden have bløde værdier og tage en lang barsel for at vise at hun ikke vægter sin karriere over sine børn. Kvinder må godt have bukser på og gå uden makeup, men mænd må sandelig ikke gå i nederdel eller tage mascara på på arbejde. Det er også bedst hvis manden ser fodbold, mens hun er ude med sine heteroveninder.

Hvis du grinede, var det måske en Homer Simpson-latter: It’s funny cuz it’s true. Men alle der ikke har passet ned i de fine kasser ved at det kan være ret besværligt ikke at drikke rødvin, ikke at ville bo sammen, men måske have en butik i fællesskab. Det er mærkeligt og måske slet ikke sand kærlighed

Forhold og tavshed

Alt det ovennævnte har en præmis: Stiltiende samtykke. Det ligger implicit. Det ved man da og sådan er det bare.

Der er også axiomer og slogans der hylder tavsheden: Tale er sølv, men tavshed guld. Forhold er private. Man kan snakke tingene ihjel. Den anden behøver ikke at vide alt. Kærligheden er et spil. Det er sundt at holde hemmeligheder for hinanden.

–          Det er også skønt når det bare kører, og det kan jeg unde alle, men nogle gange kører det ikke. Overhovedet ikke. Og så kan det være at en samtale kan om ikke løse problemet, så løsne op. Samtaler kan afstemme forventninger, udrede misforståelser og gøre parterne trygge og frie.

Beskyttelsen af sit privatliv er fuldt forståelig, og mit hippieråd handler heller ikke om at alle skal snakke mere med alle om deres private forhold, men at dækket nogle gange også kommer i vejen for en åbenhed i forholdet. Mange skjuler meget for deres partner af frygt og forlegenhed, og dermed bliver det måske mindre tosomhed end to gange ensomhed.

Den store modstand jeg har mødt mod mere samtale er forunderlig. Det har givetvis noget at gøre med de forskellige erfaringer vi gør os. Jeg har stort set kun møde glæde, varme, frihed, tillid, tryghed og forståelse i mine samtaler. Andre er måske blevet afvist, bange, vrede og sårede. Men tilhængerne af (total) tavshed skylder mig en forklaring på hvordan de fx fik deres arbejde og eventuel lønsforhøjelse – ved at tænke sig til det? Og de skal vise at samtaleterapi overhovedet ikke nytter. For hvis folk har kunnet komme igennem de værste traumer over krig, psykoser og voldtægt gennem samtaler, så tror jeg også at samtale mellem elskende har en chance.


Handlinger

Information

10 responses

3 07 2012
Peter Nielsen

God artikel, fint at du bringer Suzanne Brøgger på banen igen. Men et livs erfaring har fortalt mig, at det ikke helt holder. Ret få mennesker kan holde til det åbenlyse polygami, det er faktisk nødvendigt med hemmelighedskrammeriet og “hvad du ikke ved har du ikke ondt af”. Der gik lang tid før jeg lærte nødvendigheden af den gode leveregel der hedder “benægt, benægt, benægt”, som forøvrigt gives videre i Peter Bastians sidste bog. Poul Henningsens leveregel hedder “den der spørger om noget der ikke vedkommer hende er selv ansvarelig for løgnen”. Man kan godt elske mere end en, men det kræver stor klogskab.
Fortsæt den inspirerende blok
Hilsen den “utro” ægtemand

3 07 2012
Nina Søndergaard

Tak og tankevækkende kommentar. Det er modigt at forklare hvorfor utroskab er så udbredt.

Nu har jeg bestræbt mig på at fastholde at polyamori er et bud, en mulighed, et eventuelt alternativ til den monogami der i praksis er meget vanskelig for mange mennesker. Dermed ikke sagt at det er en god løsning for alle, eller at det er nemt eller at det ikke koster. For det gør det.

Jeg nikker til din forklaring og har hørt tilsvarende. Det er dejligt, hvis det bringer mere kærlighed ind i denne verden og alle har deres måder at gøre tingene på. Men jeg bliver også nødt til at sige at alle, helt uden undtagelse og i meget forskellige kredse, har sagt at det er i orden hvis de selv er utro, men ikke at deres kæreste er det. Og det er kun de utro og aktive der har betroet mig at deres strategi var virksom.

Sådan er det vel i sagens natur, men jeg savner at høre forsmåede kærester fortælle mig at det var helt iorden at blive bedraget, og at de godt kunne forstå at den anden holdt dem for nar og forsøgte at beskytte dem samtidig med at trygheden, hverdagen, huset, børnene og samlivet blev fastholdt.

Well, jeg har selv været der og jeg vil ikke skælde mere ud på fænomenet, men jeg vil heller ikke hverken have skænd for (det gør du heller ikke) at sætte stemmebånd på den trang til andre vi næsten alle har, eller bruges som blåstempling af hvad der er en sårende fortielse.

16 07 2012
spacesakena

Det er et meget godt indspark til en debat, der er i mine øjne netop burde diskuteres langt mere, da du prikker til en masse tabu’er om det forelskede monogame heteronormative, stereotype forhold/ægteskab.

Svarene på dine spørgsmål kan ikke gives entydigt, da jeg tror der er lige som mange typer monogame forhold, som der er mennesker. Nogen er fordækte og ynder “Spillet” mod deres partnere. Andre er mere hudløse og tager de knubs ærlighed kan medføre. Men uanset hvad, så mener jeg at der altid er et VALG i forhold. At monogami er et krav (selv fra staten), er i mine øjne krænkende overfor alle. Man må vel, hvad man vil? hvis alle parter er enige om at der skal være flere end 2 mennesker i et forhold, så er der det.

At idealisere det monogame forhold til at være én lang evige forelskelse, er den totale løgn, som jeg ikke håber nogen mennesker tror på. Efter forelskelsen kommer kærligheden og med kærligheden kommer noget helt andet, som du slet ikke har nævnt i din artikel, nemlig at respektere, dyrkelse af forholde og at elske hinanden. Stor kærlighed er (i min optik) netop at indse, der er en forskel på forelskelse og kærlighed. Den dybe, seriøse kærlighed er noget ganske andet i mine øjne, den er et valg – som iøvrigt er hammrende svær og konstant møder udfordringer, at leve med et andet menneske er en stor kunst, et være forelsket i nogen er legende i let når det kommer til forhold.
Men det er så bare min opfattelse 🙂

Tak igen, for et godt debatindlæg

19 07 2012
Nina Søndergaard

Tak Sakena!

Og ja! Du har ret, jeg udelod kærligheden – dels fordi den skulle skæres til, men også fordi kærlighed er hele grundtanken for mig. Det var måske lidt dumt ikke at klargøre mit udgangspunkt og jeg kommer (igen) til at virke lidt mere distanceret end jeg gerne ville være.

Der skal meget mere kærlighed ind i denne verden, og det er jo netop derfor polyamorien i mine øjne har nogle reelle bud på dét: Man behøver IKKE at slå op og absolut gå videre blot p.g.a. en forelskelse i en ny. Det er ikke nødvendigvis en skid spor nemmere, men det kan lade sig gøre.

Du har 100 % ret i dét at ville hinanden og kampen for dette, men allerede her virker du jo mere afklaret end så mange andre. Jeg synes det er skønt med monogami! Og herligt for dem der kan og vil det, men set herfra er det kun for de få…

Kærligheden og den gode hverdag vil jeg også gerne se mere af! Men når jeg fokuserede sådan på forelskelsen var det også fordi guldbryllupssange ikke rigtig bliver spillet i radioen, og jeg synes måske at ældre par ofte bliver fremstillet i et lidt latterligt skær. Men tak og held og lykke til alle par derude!

20 07 2012
spacesakena

Hej igen!

Helt bestemt er polyamorien en mulig vej at gå i parforld.
Ja, det er lidt sjovt at det fremstilles som latterligt at være gift i mange år, ved nærmere eftertanke kræver det ganske meget af hinanden at være sammen i f.eks. 50 år!

25 08 2012
Lasse Thorfinn Jagd

Hej Alle

“All you need is love” 😉
Jeg tror at en tilstand af kærlighed, og dermed harmoni, er en forudsætning for et samfund, hvor polyamouriøse forhold er normen. I det øjeblik at kærligheden er incitament for alle vore handlinger, vil disse forhold være en selvfølge.

I min optik, er kærlighed og frygt de to motivationsfaktorer der ligger til grund for alle vore handlinger. Desværre har frygten, til stadighed, et så godt tag i de fleste af os, at vi ikke er klar til den grad af frisind.

Det monogame forhold har ikke eneret på de danske familier. Ikke længere i hvert fald. Så længe at der ikke er tale om bedrag, kan det ikke forarge den moderne dansker. Men det polyamouriøse forhold kræver et højere følesemessigt abstraktionsniveau hos hver af forholdets aktører, end de fleste mennesker besidder.

Med det sagt, så elsker jeg tanken. Jeg mangler dog stadig at møde personen der ganske uproblematisk har flere elskere. Og der mener jeg uproblematisk for alle parter… Problemet ligger i bl.a. lidenskab og begær, som begge ofte er ingredienser i god sex. (Og søgen på god sex er vel ofte det der giver utroskab 😉 Lidenskab og begær er et dobbeltægget sværd. Der i sin følesmsessige kraftfuldhed, kan give elskende en fantastisk aften, eller en fandens ballade.

PS. Hej Nina, fed blog 🙂

Mvh. Thorfinn

26 08 2012
Nina Søndergaard

Hej Thorfinn

Tak!

Det var vel nok en dejlig fremtidsvision du fremlagde. Jeg tror også polyamorien vil vinde endnu mere indpas og at frygten langsomt få mindre og mindre råderum.

Jeg har før brokket mig over den enorme frygt der hersker i vort samfund, frygten blæser alt ud af proportion og hindrer så meget. Og din idé om at hvis det var kærligheden der var udgangspunktet, så ville vi automatisk kunne rumme flere og få endnu mere kærlighed i livet er skøn. Omvendt bliver jeg sur over hvad det så er for noget pis om parforholdet vi bliver bildt ind overalt.

Parforholdet er det eneste rigtige og gode, bare vi har én kæreste, så bliver alting godt, vi bliver aldrig ensomme eller kede. Det er jo løgn, og i bedste fald får det dækket over det benhårde arbejde i at holde tosomheden ved lige som Sakena også var inde på før. Det forekommer mig heller ikke at være et skidegodt udgangspunkt for et forhold at det udspringer af ængstelighed eller frygten for ensomhed.

Tosomheden er i langt de fleste tilfælde jeg kender heller ikke en reel tosomhed, der er flere med, men blot i det skjulte…

Jeg er for så vidt også med på at det måske er sjældent at polyamori går op i en højere enhed, men det samme kunne jo siges om traditionel tosomhed. Det er meget muligt at den ene får meget mere ud af det end den anden. Og hvad så? Du må heller ikke forveksle ovennævnte benægtelsesstrategi med reel lykke. Bare fordi almindelige mennesker ikke taler om deres ægteskabelige problemer, er det desværre ikke ensbetydende med at de ikke har dem.

Slutteligt, det er muligt at polyamorien kræver meget af folk – men jeg tænker at det nok også har noget at gøre med at det stadig er usædvanligt. Jeg er jo blevet spurgt en del gange om jeg ikke vil være freaken i tv-shows og andet, blot fordi jeg har sat stemmebånd på den mest almindelige kærlighedspraksis, nemlig at have flere. Det kan være hårdt at hele tiden skulle forsvare sit valg overfor fremmede, hvilket monomennesker ikke behøver. Jeg glæder mig til den dag hvor mit valg er ligeså kedeligt og udbredt som alle mulige andre former for kærlighedsliv! 🙂

Mere kærlighed til alle!

27 08 2012
Lasse Thorfinn Jagd

Hej igen.

Det skal lige siges, at Jeg heller ikke har mødt nogen med et helt uproblematisk parforhold eller ægteskab. 🙂
Efter lidt over 8 års fast forhold/ægteskab, ønsker min kone og jeg dog stadig at blive gamle sammen. Vi hverken råber eller bander af hinanden. Vi lyver ikke for hinanden, men anerkender at en hver sandhed er knyttet til det øjeblik den opstod i. Det kan være svært at nå hinanden på alle planer, og rum til at opleve andre, er en nødvendighed.
Forholdet har billedligt set været et bjerglandskab, med to dejlige drenge, stående på hver af deres bjergtinder. Efterfulgt af dybe bakkedale der til trods for strabadserne, ser smukke ud fra den bjergkæde der følger. Og lige meget hvor mange der er om at male det færdigt, skal alle kigge på det og sige ”Fuck det er fedt”.
Nogle såkaldte hippier fra vores egne forældres generation, har fra tid til anden, malet i flok. Noget ganske smukt, og så en masse klatværk.
Om man har et eller flere kærlighedsforhold er for mig at se ligegyldigt så længe at det er uden bedrag. Men så længe at man ikke formår at leve med bare en, uden at bedrage, så har man nok ikke ikke meget mere held med flere ad gangen.

Som Sakena siger ”Kærlighed er et valg”, og gode forhold er konsekvensen. 🙂

Jeg ser ikke så meget TV, og ser så heller ikke den promovering af det traditionelle parforhold, du snakker om.
Det jeg, fra tid til anden, får øje på, er problemerne i parforhold og ægteskaber. Det sælger nok også bedre end programmer med lykkelige menneske. Men hvis kampen udspilles i TV-shows, og du er din sags forkæmper. Kunne det så ikke give fin mening for dig at deltage? Joan Ørting har vist lagt bolden op til dig. (Tossekassen var tilfældigvis tændt den dag hun snakkede om sine mænd ;))
Jeg vil ikke ligge dig ord i munden, men er problemet ikke, set i din optik, netop den manglende eksponering af emnet? Foruden den politiske og juridiske del selvfølgelig. 🙂

27 08 2012
Nina Søndergaard

Det var en smuk beskrivelse! Held og lykke med turen!

Du måtte gerne uddybe det med bedraget. Nu er polyamoriens bud nr. et til ti jo “ærlighed”, så jeg forstår ikke helt at du sætter det op som om at en polyamourøs blot fortsætter bedraget, bare i endnu større skala.

Jeg synes at det er forrygende når to eller flere mennesker kan få livet og kærligheden til at gå op i en højere enhed, men du må gerne vise mig de nede på jorden og afslappede bud du ser på at man sandelig godt må knalde omkring i et traditionelt forhold. Peter Nielsen har ovenover gjort sig til talsmand for benægt. benægt, benægt strategien, hvilket også er den jeg ser ca. alle andre benytte sig af. Det er ikke mig der har fundet på at ægteskabsløftet kun indebærer to personer og at utroskab er skilsmissegrund…

Jeg ser aldrig tv, så det medie var egentlig ikke i mine tanker, men jeg vil gerne have at du peger på reklamer (billboards) der viser én lykkelig person eller tre (+) voksne i forhold. Når jeg står i supermarkedet forbløffes jeg over forsiderne på bladene og bøgerne: Paridyl over hele linjen. Bortset fra enkelte indiefilm, så ender film også med at helt og heltinde i 90 % af tilfældene får hinanden i enden, i de resterende 10 % dør den ene og den anden sørger umådeligt. Well. Hvis du ser din egen situation spejlet må du også gerne fortælle om hvor det sker.

Hvad angår det juridiske er jeg lidt forsigtig, umiddelbart tror jeg at jeg vil med Ethan Leib slå til lyd for at flere kan sikre hinanden, så vi kommer væk fra en forståelse af at man absolut skal være gift for at have betydningsfulde mennesker i mit liv – og at familie består af far, mor og børn.

Jeg orker ikke at være freaken i tv. Jeg synes jeg har gjort mit. Jeg er en af de få polyer der står frem med navn, adresse og ansigt. Jeg synes jeg har andet at byde på end endnu en gang at skulle fortælle folk om at jeg har flere elskere OG er ærlig på samme tid! Men du lyder til at være en glimrende kandidat til Joans talkshow. Der er brug for folk med børn til at brede kærlighedens glade budskab!

29 08 2012
Thorfinn

Tak tak. Den bliver ikke så lang og farverig denne gang. 🙂

Det var bestemt heller ikke min mening at stille det sådan op. Og jeg forstår ikke helt hvordan du kom frem til det. Med bedrag mente jeg: at bevidst lade nogen få falske forestillinger om noget. Er man som polyamorøs ikke i stand til at bedrage? Et af de ægteskabelige løfter er troskab, men gør det at folk ikke har sidespring?

Jeg er ikke sikker på at man må “knalle rundt” et et såkaldt traditionelt forhold. Og at det så oven i købet skulle være “nede på jorden og afslappet”, virker tvivlsomt.
Jeg ser ikke det du ser, det er ok, du kan sagtens have ret alligevel 🙂
Skal man være gift med ALLE dem der betyder noget for en? Nedtur… Jeg blev gift, så min kone kunne få fradraget for huset…

Undskyld. Det var bestemt heller ikke for at provokere at jeg nævnte tv-showet. Du var jo blevet spurgt, og jeg tænkte at med din passion for sagen, var det måske oplagt.

Med al respekt for Joan Ørting…. Naaa… Jeg må hellere stoppe her, jeg har allerede på fornemmelsen at jeg er kommet til at pisse på en hel buffet af sukkermadder. Skylder jeg en undskyldning?

Som udgangspunkt, prøver jeg at elske alt og alle. Også min sure fordrukne nabo, selvom han er lidt af en prøvelse… Ikke fordi at jeg er frelst, nyreligiøs, eller tosset, (det sidste er der nok flere der vil være uenige i…) men, fordi at det føles godt jo mere man praktisere det. Had har den stik modsatte effekt…

Stadig meget kys, kram og kærlighed herfra, selvom din sidste kommentar mere mindede om et surt opstød, end et reelt forslag . 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: