Traditionalister og tudekiks

3 05 2013

Af Nina Søndergaard

 

ThumbnailFamilie: Tvang, tyranni, dovenskab og respektløshed. Det er nogle af de associationer jeg får til ordet, der plejer at omtales i de mest rosenrøde vendinger. Blodets bånd kan i nogles øjne nemlig holde til at alle normale sociale konventioner om høflighed kan kastes over bord: Den anden kan på grund af sin alder, forpligtelse og gener ikke godt løbe væk, og så er der ellers frit slag for modbydeligheder lige fra komplet uforskammede bemærkninger om de mest personlige sager til druk til incest til vold.

 

Når folk, eller rettere sure gamle mænd, brokker sig over sædernes forfald, familiens opløsning og at der ikke længere er respekt for noget (dem!) klynker de i virkeligheden over at skulle bestille noget derhjemme, hvilket de ikke har været vant til.

 

De jamrer over at de ikke længere har hverken domstolenes eller samfundets opbakning til at være de belastende, bankende, buldrende bøller de havde lov til at være førhen. Nu må de hverken slå kone eller børn, og disse uforskammede væsener forventer tilmed en vis høflighed, respekt og interesse for deres person. Tsk tsk.

 

[Ordet familie er latin og betød oprindeligt en hob af tjenere og ordet æt ejendom. Altså en flok tjenere husbonden ejer ligesom sine slaver og husdyr…]

 

slå håndDanske Lov fra 1683 var et knæk for den stolte pater familias tradition hvor kvinder, børn og tyende er husbondens ejendom der kunne disponeres over efter forgodt, eller forilde!, befindende. Næ, forsmædeligt nok sagde loven at husbond ikke måtte bruge egekæppe mod den øvrige husstand, ikke tilføje den varige mén og ikke engang sår. Der var dog heldigvis dødsstraf for at lægge hånd på sine forældre, så chancen for at krapylet gav igen var vel lav.

 

Således stækket i sin autoritet fik husfaderen det næste store knæk i 1921, hvor han ikke længere måtte slå sin hustru eller sit tyende (bemærk sammenstillingen af kone og tjenestefolk).

 

Forfærdelige år henslæbte sig: Kvinder skabte sig mere og mere, gad ikke lave mad, vaske tøj og tog sig endda et arbejde så han ikke længere havde lov at fryde sig over at være eneforsørgeren der havde ret til mad og knald som tak for husly.

 

Endnu et nederlag kom i 1997, hvor han ikke engang måtte slå sine egne BØRN. Ak! Det eneste afløb familiefaderen nu har tilbage er klynk, brok og fnys i stride strømme.

 

images5Det er meget bemærkelsesværdigt at det ofte er mænd der går ind for det frie marked, for at udrette store ting og blive berømte, er mentalt magelige og socialt sløve. De tager deres familie for givet. De er følelsesmæssigt lade, og orker ikke det jävla hyr med at tale pænt, rose sine omgivelser, sætte pris på deres medmennesker, strenge sig an for andre eller blot være ædru og 100 % tilstede. Med sådan en psykosocial slaphed er det selvfølgelig en overvældende overraskelse at konen skrider og ungerne ikke gider at komme på besøg.

 

Der var kun få grænser for hvor dårligt en husbond kunne tillade sig at opføre sig førhen overfor sin familie som han ejede. Dér i familiens skød kunne han slappe af og dermed droppe den høflighed og anstændighed som han var påtvunget i selskab med ligestillede fæller. Den ligestilling kæmpede feministerne også for, så også mænd fik nogle grænser for uhæmmet magtmisbrug på det personlige plan. Og det er dé grænser og krav ronkedorerne brøler over.

 

Robin Williams citatNu kan de ikke længere tæve og voldtage konen, være spritstive dagen lang og svine deres unger til uden at de bliver forladt.

 

Sobre og familieorienterede Kristeligt Dagblad berettede om dem der bryder med familien. Og at der kunne være gode grunde til at voksne børn ikke ønskede at tilbringe tid med forældre, der havde drukket al hygge og venlighed væk. Eller slået dem, voldtaget dem…

Det er i mine øjne en glædelig udvikling: Væk fra falsk familiefølelse som dække over løgn og misbrug, væk fra pligter som blot driver vold og væmmelighed og hen til det hårde, men stærkt berigende og givende, arbejde med at respektere og rose sine nærmeste.


Handlinger

Information

9 responses

3 05 2013
Mikkel

Nogle gange får jeg indtrykket af, at kvinder skriver indlæg alt efter deres personlige følelses-tilstand. Her må jeg spørge, er du lige blevet droppet af en mand, eller er det den tid på måneden? Dit indlæg er useriøst… Håber du fik ventileret lidt.

3 05 2013
Nina Søndergaard

Kære Mikkel

Tak for at vise en forbilledlig dovenskab, når du end ikke forsøger at komme med et argument og bevis for at jeg tager fejl. M.h.t. det useriøse har jeg rigtig nok anvendt en kæk ironisk tone i beskrivelsen af de gnavne gamle mænd, men revselsesretten var hverken morsom eller mit påhit.

Desuden havde det nok været mere oplagt at spørge om jeg var blevet pillet på/tævet af min fader eller om jeg just var skredet fra en voldelig mand. Det var også sødt af dig at spørge til min menstruationscyklus, som har det fint, tak.

5 05 2013
Mette Juel Porat

Formidabelt slørløft!

6 05 2013
Lars Olsen

Lidt kritisk kommentar skal du have.:-)
Jeg har aldrig forstået mænds trang til at forsørge en kvinde eller skive kontrakt på en kvinde i form af ægteskab. MEN. Reelt er det kvinden som skaber problemet ved, at hun fortsætter et undertrykkende forhold i stedet for at smide manden ud.

Hvorfor er det så vigtigt at skabe en ideel kernefamilie og fastholde den for en hver pris?
Hvorfor omtales bagsiden af kernefamilie ikke på samme måde som det rosenrøde?
Hvorfor bliver kvinder hos mænd, som undertrykker hendes frihed og gør hende indadvendt og nedbrudt?

Lange relationer har positive betydning for trivsel. Det giver fælles oplevelser gennem livet og en form for tryghed og dybt kendskab til hinanden.
Hvem siger at den ideelle kernefamilie er den eneste rigtige vej?
Hvad er det der skaber lysten til at isolere os parvis resten af livet?

Tiden er på flere områder ved, at være løbet fra det isolerede praktiske parforhold (Monogami). På mange områder ville det være rigtig godt og sundt for os som samfund og individer, hvis vi kunne lære, at danne tætte langvarige variationer med mere end en på samme tid. Det vil forøge vores netværk og forståelse for hinanden.

Det vil minimere flere af de problemer du næver. Specielt omkring undertrykkelse og jalousi. Kræver også, at fædre og mødre bliver bedre til at dele ansvaret om børnene. Det er stadig for mange kvinder, som isolerer sig med deres børn og bruger dem som erstatning for et forhold. Selv dem som råber højst om ligestilling føler sig nærmest nøgne og forladt, når børnene er hos faderen!!!

Er en mand ikke egnet til at tage ansvar for et barn, så lad være med at få barn og flytte sammen med sådan et fjols. Det er stadig kvinden som bestemmer om hun vil have børn, hvornår og med hvem. At isolere sig med en mand, sine børn eller slet ingen er ikke nødvendigvis lykken på langt sigt.

Kort sagt. Kvinden bærer ligesom manden ansvaret for, at undertrykkelse, tvang, tyranni og ejerskabet over et andet menneske stadig eksisterer i 2013.

13 05 2013
Nina Søndergaard

Jeg er helt glad for dit forsvar for polyamorien! Jeg tog blot fat på de rent historiske familiefordele som udelukkende er gået til manden, der dermed havde en del pisk til at holde sammen på familien, og knap så meget gulerod. – Noget som jeg i øvrigt er overrasket over at de sure gamle mænd (netop ikke dig!) ikke formår at vende om, nemlig hvorfor der overhovedet stadig findes familier.

Og du har ret, kvinder bærer en stor del af ansvaret selv, når de stirrer sig blinde på status, ejerskab af børn og de økonomiske fordele et ægteskab indebærer.

13 05 2013
Rolf Rasmussen

Noget som jeg i øvrigt er overrasket over at de sure gamle mænd (netop ikke dig!) ikke formår at vende om, nemlig hvorfor der overhovedet stadig findes familier.

Pudsigt nok er der historikere, som mener, at det hænger sammen med kvindens frigørelse .

6 05 2013
Mette Juel Porat

Helt enig – hvorfor det ikke længere er interessant at tale om “mændene” eller “kvinderne”, men simpelthen om mennesker. Hvad enten vi sympatiserer med den ene eller anden tese, så er vi – mænd, eller kvinder – lige ansvarlige.

Samtidig er det vel ingen hemmelighed, at det er lettere at bevare et diktatur, end at skabe et demokrati.
…Bagefter har de undertrykte en masse forurening, der skal luftes – det er vel logisk nok

9 05 2013
Rolf Rasmussen

Når folk, eller rettere sure gamle mænd, brokker sig over sædernes forfald, familiens opløsning og at der ikke længere er respekt for noget (dem!) klynker de i virkeligheden over at skulle bestille noget derhjemme, hvilket de ikke har været vant til.

Hvordan tolker en prosexfeminist det gamle ord: “Sam, the ceiling needs painting” ?

10 05 2013
Rolf Rasmussen

Det var også sødt af dig at spørge til min menstruationscyklus, som har det fint, tak.

Ingen årsag. Som prosexfeminist har du vel bemærket, at behandlingen af kvinder med PMS blev mere nænsom, samtidig med at revselsesretten blev afskaffet.

http://www.rolf-r.dk/artikels/PMS.htm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: