Biologi og ligestilling

af Nina Søndergaard

 

I debatten om juridisk abort er der fremkommet et interessant synspunkt, fx fra Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund. Nemlig at graviditet og fødsel er i sagens natur så kønsligt ulige, at det ikke nytter at tale om endsige kræve (retslig) ligestilling på området.

Jeg har stadig ikke en knivskarp mening om emnet, men min indre retoriker og historiker studser meget over argumentet. Især fordi det kan komme fra folk på venstrefløjen, der som regel mener at mennesket er formbart og at samfundet kan indrettes så vi bliver bedre mennesker, ja endda overvinder vores biologiske natur aldeles. Men åbenbart ikke når visse kvinder finder deres særrettigheder trådt for nær.

Hvornår har biologiske forskelle sidst været et gangbart argument for non-intervention og status quo? Jeg er nærsynet og bruger derfor briller – der synsmæssigt ligestiller mig med normaltseende. Jeg er en lidt spinkel kvinde og dermed ikke så høj, tung og stærk som min mandlige partner, men det var altså i 1921 at hans ret til at slå mig – fordi jeg som kvinde stod under ham i værdihierarkiet – forsvandt.

Tager vi argumentet om at naturen har altid ret, og derfor ikke skal pilles ved, for gode varer, kan man dermed gå hen til nærmeste kørestolsbruger, klaske vedkommende på ryggen, sige “det er jo unaturligt du har hjul under dig!”, hive kørestolen væk og lade personen kravle hjem. Som biologien jo foreskriver at lamme skal. Nej vel? Her vil vi godt rette op på de skodkort naturen kan give os. De fleste af os får medicin, tager godt med tøj på for at beskytte os mod kulde og undlader at myrde løs selvom vi bliver hidsige. Alt sammen “naturstridigt”.

Førhen mente man at kvinden, som det svage køn, skulle beskyttes mod lønarbejde (der ville spolere hendes svage hjerne og helbred) og løb (hendes livmoder ville falde ud). Det var dengang selvklare biologiske fakta – som tiden har gjort til skamme. Blandt andet på grund af tapper feministisk kamp, som også har sikret kvinder prævention og reproduktive rettigheder – der åbenbart ikke skal deles med manden fordi han har en anden biologi?
Igen, jeg er meget i tvivl, men argumentet om at biologi er lig med skæbne holder ikke. Hverken dengang eller nu.

Juridisk abort og ufrivilligt faderskab

Af Nina Søndergaard

Debatten om juridisk abort, mandens ret til at fraskrive sig især økonomisk ansvar for sit kommende barn, er blusset op. Spændende diskussion, og jeg har ikke taget klar stilling til sagen, men blot påpege at det blandt andet belyser mænds elendige præventionsmuligheder og reproduktive rettigheder.

Mænd har i dag usle tre en halv præventionsmuligheder: Afholdenhed, kondom, sterilisation – og så det afbrudte samleje. Kvinder har også de tre, plus p-piller, minipiller, pessar, kobberspiral, hormonspiral, p-stav, p-ring, p-plaster, p-sprøjte, femidom og hvis uheldet er ude, fortrydelsespiller, kirurgisk og medicinsk abort. 16-3 til kvinder. (Plus at det er hende, der kan få kunstig befrugtning).

Det får mig til at konkludere at mænds efterspørgsel på selv at styre sin avl ikke ligefrem er overvældende. Nogle af de ufrivillige fædre var så glade for at få fisse, at tanken om at sætte et kondom på ikke faldt dem ind. Med atten års konsekvens til følge.

Tidligere, når kvinders liderlighed har overvældet dem og de blev gravide, har samfundet straffet dem ved udstøde og fordømme dem eller endda slået dem ihjel. Det var først i takt med bedre prævention, at det generelle syn på dem ændredes til medlidenhed.

Det ses også i debatten: På den ene side, er der der dem der lader til at synes at mænd har rigeligt med få-ikke-børn-metoder, og som derfor er fordømmende overfor forslaget, og på den anden side dem, der ikke synes at der er nok mandemuligheder for at undgå graviditet, og som derfor har medlidenhed med de ufrivillige fædre.

 
Kondom er godt (kære mand: størrelsen betyder noget, så tjek forskellige kondomstørrelser ud og så hjælper glidecreme, vand- eller siliconebaseret, meget, også for din følelse). Og p-piller til mænd et stort savn. Det bør også være op til manden i parforhold at kunne bestemme hvor mange børn hvornår og med hvem, han vil have, så p-piller til mænd, nu.