Forsvar for fri abort, nu fra historisk side

21 04 2020

Af Nina Søndergaard

 

Fri abort har jeg før forsvaret her på bloggen. Forsvaret handler om både kvindens ret til at bestemme over egen kropog om barnets ret til et godt liv. Nu har jeg fået endnu mere grund til at mene, at fri abort er fundamentalt for et godt og menneskevenligt samfund, og denne gang kommer det af at studere historie, nærmere betegnet kirkebøger.

Kirkebøgerne er stopfulde med sørgelige oplysninger om den uhyggeligt høje børnedødelighed, som først kom under 10 % i 1930 (i dag er den under 5 ‰). ”Nyfødthed” var simpelthen en dødsårsag i statistikkerne inden første verdenskrig. Det er tungt nok, men plejebørns dødelighed var endnu højere. I Trinitatis sogn, kirken ved Rundetårn, stod plejebørn i 1847 og 1850* for hvert ottende dødsfald.

Plejebørnene har intet efternavn og deres plejeforældres navne nævnes heller ikke. Til tider er dødsårsagen ubekendt, som den var for Frederikke Wilhelm på 10 måneder. Hun blev begravet i fri jord 1847.11.23 fra Sølvgade 411.

Systematisk afvikling af uønskede børn, det er hvad det var. Alle har vidst hvad der foregik. Præsterne har gjort deres kristenpligt ved at begrave børnene, og tilsyneladende uden at grave mere i hvordan ungerne kom af dage.

1847 dødfødt

Sådan ser kirkebogsoptegnelser for ønskebørn ikke ud: Barnets navn, navnet og stillingsbetegnelsen på mindst én forælder og stort set altid med dødsårsag. Fx Christiane Emilie Østrup på 4 år. Hun var datter af skomagersvend Østrup i Adelgade 292. Hun døde på Almindeligt Hospital af brystbetændelse. Hun fik en gratis begravelse 1846.12.09, og havde været på gratishospitalet. Hendes forældre elskede hende og gjorde alt det de kunne for hende. Forgæves.

østrup

Det var – selvfølgelig- især i København at det var så grelt. Det skyldes at Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750 for at forhindre ’fødsler i dølgsmål’ og barnemord, altså hvor gravide kvinder fødte og skjulte eller ligefrem dræbte barnet. Det var gratis og anonymt og farligt. Næsten hver femte kvinde døde i barselsseng der. Moderen kunne efterlade sit barn på Plejestiftelsen (der også havde en forrygende høj børnedødelighed).

1850 døde kvindekøn Fødselsstiftelsen

Fødsels- og Plejestiftelsen var et sogn for sig selv, med egne kirkebøger. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114465#203419,38579024

 

På Plejestiftelsen kunne man så få et plejebarn, og opfostre det, mod betaling. Hvis børn, født i ægteskab, levede livet farligt, var det intet imod unger født udenfor ægteskab (som havde en overdødelighed indtil i hvert fald 1950).

Plejebørn – eufemisme for dem der skulle have været aborter – døde som fluer. Her ses kirkebogsoptegnelsen over Christian William der slap af planeten efter 9 dage, mens Peter Andreas fik tre måneder. Hvilke tre måneder man kan kun gisne om.1847 plejebørn

 

Det var nådigt gjort af præsterne ikke at notere plejeforældrenes navn. Nogle plejeforældre har sikkert været griske røvhuller, der spekulerede i at udpine ungerne, men med så voldsom og konstant overdødelighed af uægte og uønskede børn, er det en systemfejl. Og hvilken fejl at lege god (kristen) ved at nægte folk seksualoplysning, ordentlig adgang til prævention og fri abort. Et enormt spild af liv. Utallige menneskers lidelser og død.

1847 død

I Europas mest religiøse land, Irland, har denne gustne afvejning været ubehageligt tydelig. Kondomer var forbudte i Irland indtil 1979, og kunne kun fås, af ægtepar, på recept indtil 1985. Og abort var forbudt indtil 2019. For få år siden blev der fundet en massegrav ved et Magdalenehjem (hjem for ugifte mødre). Omtrent 800 børn fra 0 til 3 år er begravet af nonnerne. Ord rækker ikke til at beskrive modbydeligheden og menneskefjendskheden i den klammeste, ækelt selvgode forklædning.

Her i Danmark er massemordet, typisk nok, slet ikke så iøjnefaldende. Det skal afkodes ud af en stilfærdig opremsning af navne i kirkebøger. Ubesungede børn, der fik et kort og givetvis dårligt liv. Børneliv som måske har knuget moderen og slukket noget livsgnist i plejemoderen. Så på Henriette Marie og Hans Christian, Constantin Adolph og Christiane Amalia og alle de andre døde plejebørns vegne: Ja tak til fri abort, ja tak til et godt børneliv, ja tak til åbenhedens omsorg.

1848 barselfeber

 

* De to, tilfældigt udvalgte år har jeg undersøgt nærmere, der er ingen grund til at antage de to år var ekstraordinære på nogen måde. Remsen af døde plejebørn er endeløs. I årene 1847 og 1850 døde 244 plejebørn alene i Trinitatis sogn.

Knudsen, P: Dødelighedsforholdene i Kjøbenhavn 1855-1859. Særskilt Aftryk af Hygiejniske Meddelelser, Kjøbenhavn, Thieles Bogtrykkeri 1864.

Løkke, Anne: Døden i barndommen – spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800-1920, Gyldendal 1998

 


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: