Den lykkelige Luder

3 05 2011

En boganmeldelse af Nina Søndergaard

Xaviera Hollander: Den lykkelige Luder, Forlaget Athene, 1993. Oversat af Jens Peder Agger fra The Happy Hooker, skrevet 1972 i samarbejde med Robin Moore og Yvonne Dunleavy

”Lad endelig være med at tro at jeg er en stakkels lille pige, der er kommet på afveje på grund af en ulykkelig eller fattig barndom. Det modsatte er faktisk tilfældet. Jeg kommer fra et velhavende miljø og voksede op i en kærlig familie.”

Sådan indledes bogen med den flabede titel, hvor den dengang kun 28-årige Hollander, født 1943, fortæller sin historie. Hun taler syv sprog flydende, har boet hist og pist indtil New York blev hendes base. Hun studerede klassisk musik, blev kåret til Hollands dygtigste sekretær og var i et aldeles forfærdeligt og nedslidende heteroforhold i to år.

Efter bruddet trøstede hun sig med sex: ”Hun [Sonia, som hun delte lejlighed med efter bruddet] flygtede fra tilværelsen ved hjælp af en flaske, på samme måde som jeg gjorde det med sex. Om natten drak hun sig selv ind i sin lykkeligere verden, mens jeg kneppede mig ind i min.” (s. 60) Det er hun god til, og får en dag tilbudt kompensation. Hun er chokeret og sender straks pengene videre til sin forældre.

Efter at komme i kontakt med bordelmutter ”Pearl” ser hun en ny verden, er dog stadig sekretær i FN om dagen og knæpper lystigt løs. Det går galt, men hun er en stærk, risikovillig person med sans for forretning og administration og bliver snart selv bordelmutter (med alle de fejl Sus Luder remsede op) for et eksklusivt bordel.

Bogen ender med at hun lader forstå at hun søger andre udfordringer. Man kan nu sagtens komme til at besøge hende idag i Marbella eller Amsterdam, hvor hun driver bed & breakfast og kursusvirksomhed.

Alene på grund af titlen er bogen interessant, da den lykkelige luder ofte bliver brugt af prostitutionsmodstandere som eksempel på en figur der ikke findes, på hykleri, falsk bevidsthed og på patriarkatets magt.

Hollander fremstiller selvfølgelig sexarbejdet i den dyre ende som glamourøst og godt, akkurat som når indehavere af dyre restauranter retfærdiggør en overpris for foder der også består af fedt, æggehvidestof og kulhydrater… Og selve selvbiografiens genre og idé ’jeg er så og så fed, og har gjort så meget godt’ er jo altid lidt tvivlsom. Når det er sagt, er det mindst lige så spændende og medrivende læsning som Belle de Jours bekendelser eller Sus Luders blog.

For der tegner sig et komplekst og modstridende billede af et mangefacetteret menneske.

Hun er intelligent, dannet og rapkæftet, har en veludviklet radar for antisemitisme samtidig med at hendes ophold i apartheidtidens Sydafrika har sat sine spor: At have sex med sorte mænd er en overvindelse. Hendes første erotiske besættelse er en mindre udviklet pige ved navn Helga, hvis mælketunge bryster Hollander får lov at sutte på et kort, kærlighedsfyldt øjeblik mange år senere: ” Blandt alle de seksuelle oplevelser jeg har haft, er denne stadig den jeg sætter højest.” (s. 24)

Midt i alle hendes udskejelser (kvinder, familiemedlemmer, S/M) som hun fortæller om i et vidunderligt roligt, uundskyldende stemmeleje, er der nogle temmeligt konservative træk.

Hun kalder gratis sex for elskov, som man bør have mindst én gang om dagen hvis det er ægte kærlighed, og hun ville ’blive vanvittig, hvis ikke hun har sin klippefaste kæreste og sine forelskelser, da hun er et meget følelsesbetonet menneske’ (s. 253).

Lesbisk sex er ikke optimalt, da der mangler ”en rigtig levende pik”, men kvinders fællesskab og forståelse kan gøre lesbisk kærlighed til noget af det smukkeste på jord. (s. 33).

Samtidig med at hun intet forkert kan se i sexarbejde (s.69), så havde hun intet ønske om at være promiskuøs. ”Jeg ville bestemt have foretrukket en fast ven, som jeg kunne dele alting med og som kunne tage sig af mig. Men af en eller anden grund fandt jeg aldrig nogen der kunne bruges, og da denne periode i mit liv var ved at være forbi, var jeg for alvor træt af mænd i almindelighed.” (s. 35)

Og til trods for at hun er fuld af fordømmende floskler om syge, ynkelige og perverse mennesker, der har anderledes lyster end flertallet, så viser hun stor empati og psykologisk snilde i omgangen med disse kunder.

Hun kan klart placeres sammen med andre sexarbejdere der trives med deres fag: Hendes bagland (kæresten Larry, der er en god, praktisk og bekvemmelig installation i hendes liv) kender til hendes erhverv. Hun er risikovillig, både med hensyn til at investere tid og penge i potentielle kunder, og med sex. Kondomer nævnes først på side 167 (!), hvilket fik det danske forlag til at skrive en disclaimer om at det foregik i sluttresserne, hvor AIDS ikke var opfundet endnu.

Hun er nu ikke sikker på at hun ville blive en god kone (åbenbart en stor ros i starten af 1970’erne), da livet som bordelværtinde er et stort egotrip. ”Jeg nyder at være uafhængig, og for mig er prostitution mere end blot en måde at tjene penge på. For mig er det et kald, og jeg kan lide det.” (s. 171)

Som sexarbejderrettighedsforkæmperske er det også sjovt at læse hendes begrundelser for at det burde være et lovligt erhverv. Det er business-kvinden der taler: Hun er træt af at betale afskyelige summer i bestikkelse af politi, advokater og portnere. Det er unfair at hun ikke kan trække slid fra i skat. Det er besværligt at flytte til en ny adresse hele tiden.

Åh jo, foruden et indblik i en forgangen verden og en spændende kvindes sjæleliv, så er der også nogle gode, saftige sexscener, der nærmest formår at overbevise mig om at hun vitterligt elsker sex…

Bogen (filmatiseret i 1972, en film jeg endnu ikke har set) er konventionelt sat i Times, er fyldt med dødssyge småfejl, men kan i det mindste lånes på biblioteket.





Erotisk kapital

24 05 2010

Af Nina Søndergaard

Catherine Hakim har skrevet en artikel om erotisk kapital, den teori har fået meget presse allerede, men her på bloggen har vi intet imod at ride med på en bølge… Her vil jeg gennemgå, i bedste skolestil, hendes teori.

Mange læsere vil sikkert være bekendte med teorien om ”kulturel kapital”, der handler om at man godt kan komme frem i verden selvom man kommer fra fattige kår, – hvis altså man begå sig på ’de bonede gulve’, hvor det er finere at høre Bach end Backstreet Boys og kaviar anses som bedre end karrypølse.

Den teori har medført en masse spændende forskning og indsigter, men Hakim har undret sig over at der ikke fandtes analyseværktøjer til de seksuelle sider af livet, som dog findes og fylder meget. Mere end nogensinde, i følge Hakim. Hun stiller syv, eller 6 ½, punkter op, som man kan måle erotisk kapital på. Punkterne gælder for både mænd og kvinder:

1.    Skønhed. Idéerne om skønhed forandrer sig og er forskellige fra kultur til kultur, men skønhed er altid en mangelvare. Skønhed forståes her som attraktive træk, der fx kan indfanges af et fotografi.

2.    Seksuel tiltrækningskraft. Mange unge har det, færre ældre. Grimme mennesker kan godt være seksuelt tiltrækkende, da det kan være at have kønsmæssige karakteristika som fx store bryster/muskler eller en fed personlighed. Det er noget som film kan indfange.

3.   Charme, ynde og sociale færdigheder. Nogle formår at skabe god stemning omkring sig og flirte, andre er ude af stand til dette.

4.    Livlighed. En blanding af at være i fysisk og social god form. I de fleste kulturer viser livlighed sig gennem sport og dans.

5.    Social præsentation. At klæde sig godt, i den bredeste forstand: Tøj, hår, smykker, bemaling, parfume etc. spiller alt sammen ind.

6.   Seksuelle færdigheder. Det er det mindst undersøgte punkt på listen, da vi har svært ved at måle folks evner i sengen. Hakim mener dog at folk med en stærk libido vil sandsynligvis have øvet sig mere og være bedre til sex end folk med et lille libido.

7.    Frugtbarhed. Især kvinders frugtbarhed, og det er derfor jeg skrev 6½ punkt, da mænd meget sjældent vurderes på deres reproduktive evner. I andre kulturer lægges der meget større vægt på kvinders frugtbarhed og en moder anses ofte i fx Vestindien og Italien som tiltrækkende.

Hakim mener at teorien kan være med til at forklare hvorfor høje, smukke mennesker får mere i løn end små, fede og grimme personer, hvorfor folk gennemgår potentielt farlige skønhedsoperationer, hvorfor folk sveder i fitness-centre og hvorfor mænd har flere affærer end kvinder. Hun citerer en række undersøgelser, der får hende til at konkludere at kvinder har mere erotisk kapital end mænd, blandt andet fordi kvinders sexlyst er mindre end mænds. Og kapital er altid en eftertragtet mangelvare.

En undersøgelse viste at attraktive gymnasiepiger havde større sandsynlighed for at blive gift, for at gifte sig mens de var unge og at de havde højere husstandsindkomst (end kontrolgruppen) 15 år senere.

Hun er også inde på at erotisk kapital er noget som hustruer spiller på i forhandlinger med deres ægtemænd. Selvom hustruerne ikke har økonomisk kapital, er de i stand til at sætte deres vilje igennem ved hjælp af sex.

Erotisk kapital anvendes af en lang række jobs: sexarbejdere, strippere, stewardesser, skøjteløbere, skuespillere, sangere, modeller, receptionister og diplomatkoner.

Hakim mener selv at grunden til at erotisk kapital ikke anvendes som fast bestanddel af sociologiske analyser, er, fordi erotisk kapital ikke er bundet af klasse eller social status. Sex har det iøvrigt også med at være både grænseoverskridende og –nedbrydende, altså ikke let at måle på. Derudover mener hun at patriarkatet har undertrykt kvinders seksualitet, mest explicit i forhånelsen af sexarbejdere, der anses som tabere, stofmisbrugere og ofre.

Feminismen stiller efter Hakims mening også en falsk modsætning op, enten værdsættes en kvinde pga. hjerne eller arbejde eller også ’prissættes’ hun efter sin erotiske kapital. En smuk, klog og sexet kvinde passer dårligt ind i feministiske skabeloner, der ofte har et negativt syn på sex og skønhed.

Så meget for Hakim. Når man er flasket op med Bourdieu er det her manna fra himlen.  Skønt med klare kvantificerbare punkter!

Jeg kan også undre mig over at erotisk kapital ikke er kommet frem noget før, men det måske ikke så underligt at en kultur der stadig synes at sex er noget snavs, ikke behandler sex som ethvert andet fænomen. Som skrevet før, så er sex nok højprofileret, men ikke statusgivende:

  • Sexologer må (efter)uddanne sig andre steder end på universitetet.
  • Sexarbejdere har stadig ingen eller meget få rettigheder.
  • Seksualundervisning i folkeskolen har ikke faste timer som fx dansk eller matematik, men skal indpasses den øvrige undervisning.
  • Sex i reklamer problematiseres som kønsdiskriminerende, men fastholdelsen af stereotype kønsroller tolereres.
  • At vælge partner med høj erotisk kapital er stadig ildeset.

Man kunne fortsætte listen, men I er med. Det bliver spændende at se hvilke forskningsresultater der kan komme ud af anvendelsen af Hakims 6½ punkter!