Reklame for Samtalen om Sex

9 03 2018

Af Nina Søndergaard

Karina Kehlet Lins: Samtalen om sex, Hans Reitzels forlag, 2018. 250 DKK.

Samtalen om Sex

Forfatter og psykolog Karina Kehlet Lins har begået en meget fin, letlæst, lækker, sjov, klog og inspirerende bog om at behandlere overalt i sundhedssystemet bør få gang i samtalen om sex. Det kan jeg naturligvis kun støtte helhjertet op om.

Hendes påstand om at samtalen om sex i den grad mangler, er pr. definition svær at bevise. (Lytte med ved alle konsulationer og psykologtimer? Nej vel). Så gik jeg på uvidenskabelig manér på et større folkebibliotek for at se på bøgerne der.

Ud af omtrent en hyldemeter bøger (under 61.37) var hun den eneste psykolog, der havde skrevet om sex. To filosoffer, tre læger, en sygeplejerske, en jordemoder, en akupunktør, en fisseslikker og resten var forfattere og sexologer af alskens art.

Sygeplejebøgerne havde titler á la ‘den gode samtale’ og ‘om åndelighed i sygepleje’, men ingen af bibliotekets smallere bøger nævnte sex eller erotik. Sygeplejebogen i 3 tykke bind, mere end 1000 sider, har ti udmærkede sider om seksualitet i sygepleje. Og tredive sider om vandladning.

Derudover har jeg hørt en sosu-assistent, en jordemoder og en sygeplejerske sige at de er blevet direkte instrueret i at ikke skrive noget om seksualitet i patienternes journal. Det er ellers et lovkrav. Der er tolv punkter på tjeklisten, og der skal i alle fald skrives at der er taget stilling til et punkt. Men punkt nummer otte udfyldes sjældent: “Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler.” Jeg tvivler på at næste punkt om smerte i samme grad springes let og elegant henover.

Bevares, det her kan afskrives som løse rygter og hörensagen, men for mig ligner det mangel på omsorg for den erotiske side af livet. Det er trist at vi stadig ikke helt tør anerkende seksualiteten som en del af et helt, komplekst og godt liv, og at sygdom og svækkelse sættes lig aseksualitet.

Jeg tillader mig at håbe at bogen her kan bringe os et lille skridt videre mod en mere rummelig og skamfri opfattelse af sex.

Note: Facebook vil afsløre at jeg er så heldig at være venner med Kehlet Lins. Derfor er dette en oprigtigt ment reklame og ikke en anmeldelse.





Uagtsom voldtægt nej tak

11 12 2014

af Nina Søndergaard

 

Begrebet “uagtsom voldtægt” diskuteres igen og SF ser på muligheden for at indføre denne paragraf i straffeloven for at få fældet flere voldtægtsforbrydere.

 

Det er virkeligt prisværdigt at ville øge retfærdigheden og retssikkerheden for voldtægtsofre, men blot at lave endnu flere love med det eksplicitte formål at smide flere i fængsel i op til 8 år, er for mig at se ikke vejen frem.

 

Istedet vil jeg foreslå mere selvforsvar. Piger og kvinder skal vide, at de har ret til at gøre hvad de end kan, for at modsætte sig en voldtægt. Det hedder nødværge. At slå sig fra kan muligvis forhindre voldtægten, men selv i de begrædelige tilfælde hvor voldtægten alligevel fuldbyrdes, vil voldtægtsofret 1) stå bedre i en retssag pga. de fysiske mærker efter kampen, 2) have bedre chancer for at komme sig psykisk.

 

Der er ofte en størrelsesforskel på mænd og kvinder, hvilket han som den største og stærkeste vil forsøge at udnytte i en voldtægt. Det giver det kvindelige voldtægtsoffer en paradoksal fordel i nødværge: Hun må bruge AL sin kraft og magt og hvad hun end kan finde af våben for at standse stodderen: Skrige, sparke, skubbe, jage en blyant, en nøgle eller en stilethæl i hans øjne, pik eller halspulsåre. Hun kan med fordel gå efter halsen, for selvom han er nok så stor skal han have ilt, så en slukket ilttilførsel stopper alle.

 

Selvforsvar og viden om at hun må gøre alt, og her menes virkelig alt, for at forsvare sig, er efter min mening bedre bud. Det kan give den enkelte mere selvsikkerhed at vide hun kan og må forsvare sig. Kombineret med mere nænsom og respektfuld behandling af voldtægtsanmeldere, end hvad der lader til at være gængs i dag, tror jeg er vejen frem.

 

Drenge og mænd skal have genopfrisket at en pige/kvinde må sige nej når som helst i forholdet, forførelsen og samlejet, og det nej skal respekteres. Når hun ikke vil mere, er legen slut og det er ikke sjovt og sexet længere. Hun må gå klædt som hun vil, flirte, kysse og knalde hvem som helst hun har lyst til. Det er hendes krop og jeres sam-leje. Hvis ikke det er selvindlysende klart for en dreng eller mand, kan han måske overveje hvordan det vil være hvis en kæmpestor mand synes han var en hottie, der lige skulle bolles uanset hvad, og som syntes at han havde “spillet op til sex” ved at gå i jeans.

 

Problemparagraf

En tilføjelsesparagraf om uagtsom voldtægt løser næppe problemet. Voldtægt af en bevidstløs person er selvfølgelig allerede strengt forbudt. Drugrapes forekommer desværre stadigvæk, men er ulovlige og strafbare. (Det samme er usømmelig omgang med lig. Det er dybt forkasteligt og sygt at bedøve en person for at have sex med vedkommende).

 

Flere love er politikernes yndlingsløsning på alt lige fra problemer med spildevandsrensning til svindel, men enhver kan se at 117 nye love om året ikke får hverken forurening eller bedrageri til at forsvinde. Hvordan en ny paragraf om noget så alvorligt som voldtægt tryller problemet væk, vides ikke.

 

Den meget lave domsfældelsesprocent i voldtægtssager skyldes næppe et dybt kvindehad, men snarere en kompleks problemstilling kombineret med mangel på beviser.

 

Voldtægtssager kan ofte ende med at være påstand mod påstand, og derfor slipper skyldige desværre fri, fordi der stadig er dommere der håndhæver princippet om at folk er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Med den tankegang kan skyldige godt gå fri, men det anses som et mindre onde end justitsmord, hvor uskyldige bliver fængslede for forbrydelser de ikke har begået.

 

Det er sandelig ikke for at forklejne det ubehag det også vækker i mig, at voldtægtsmænd går frit og ustraffede rundt. Men jeg ville heller ikke sove bedre af at vide at der kom endnu flere uskyldige i fængsel, og min retfærdighedssans bliver heller ikke øget af at jeg eller mine mandlige venner kan smides i spjældet i otte år, fordi en person har set sig sur på mig eller på dem.

 

Det er nemlig et problem i visse voldtægtssager. Er det reelt eller er det et hævntogt? Fortrød kvinden sin nedsatte dømmekraft og anmeldte manden, som hun alligevel ikke kunne stå inde for? Hvis de to har været fulde og væltet rundt, hvis hukommelse er så mindst skadet?

 

Skam er desværre også med til at forhindre voldtægtssagers opklaring, fordi mange slet ikke kan rumme at anmelde voldtægten lige når den er sket. Mange går også i bad for at vaske skyld og oplevelselsen af sig, men på den måde ødelægges beviser i form af sæd også.

Pæne piger siger aldrig nej

Begrebet uagtsom voldtægt har også sin betændte rod i en kultur, der fremelsker pæne piger. Pæne piger siger aldrig fra og vil gå uendelig langt for at behage. Det pleasergen volder som regel den pæne pige utallige problemer, måske endda voldtægt. Det er ikke for at skyde skylden på ofret. Det er lige præcis det jeg ikke vil, nej jeg vil have en anden kultur, en anden opdragelse af piger. En opdragelse der lærer dem at mærke grænser og sige til og fra.

 

Tankelæsere eksisterer ikke, og at antage at en mand skal være så hyperopmærksom på kvindens ikke-eksisterende signaler, at han alene og til hver en tid skal kunne regne ud at hun ikke vil mere, er forkert på mange planer.

 

Et af de største problemer er at alt ansvar væltes over på manden. Kvinden reduceres til at være passiv og et rent offer, uskyldigheden selv som krænkes af mænd, der burde kende hende bedre end hun kender sig selv. Det er samme dybt problematiske tankegang der ligger til grund for det svenske sexkøbsforbud: Mænd skal tage ansvaret for kvinder, der gerne må lade sig momsregistrere som prostituerede. Manden må dog tage voksenansvaret på sig og undlade at købe sex af den kvinde, der lider af falsk bevidsthed og tror hun gerne vil sælge sex.

 

Her skal manden også være mere ansvarlig end kvinden i seksualakten og åbenbart ikke stole på at hun er liderlig, før hun har underskrevet en samtykkeerklæring.

 

Forslaget om uagtsom voldtægt er fremkommet bl.a. fordi der har været sager hvor kvinden føler sig voldtaget, men har var lammet af frygt og derfor hverken sagt eller gjort noget. Det er meget trist og skrækkeligt, og jeg føler oprigtigt med de kvinder der uheldigvis er blevet krænket to gange, først af voldtægtsmanden, så af systemet.

 

Men at blot udstrække tavshed til at være lig uvilje lader ikke til at være optimalt heller. Hvad nu hvis en kvinde slet ikke siger noget mens hun har sex? Nogle kvinder nyder i stilhed og får uhørlige orgasmer  – skal en mand der har fornøjet hende nu være nervøs for om han kom til at voldtage hende?

 

Pæne piger har kun pæne lyster

En anden skummel understrøm i præmissen “han burde da kunne have sagt sig selv at det var voldtægt” er de uudsagte idealer om romantisk, blid sex mellem jævnaldrende med ens BMI, charme og årsindtægt. Salig juraprofessor og fortaler for indførelse af uagtsom voldtægtsbegrebet Vagn Greve, var den der kom tættest på at italesætte dette. “… er denne retstilstand rimelig? Skal en fed ældre mand, der kl. 18 giver en fuldstændig fremmed 16-årig pige et lift i sin bil have lov til at have så fast tro på sine evner som Casanova?”

 

Hvad der er sket i den pågældende sag ved jeg ikke, men jeg ved at lyster er irrationelle. Verden er kompleks, sex er et underligt fænomen og der er sket mærkeligere ting end at en ung pige har fået lyst til at knalde en “fed ældre mand”. Måske kan en ung pige finde glæde i den ældres begær, måske får hun et kick ud af at knalde grimme mennesker, måske har han den største pik, måske er det spændende fordi hun aldrig kommer til at se han igen.
At kriminalisere alle forhold der er blot en lille smule atypiske, er det samme som at sige at alt, der ikke er gængs er skadeligt og strafbart. Faktisk er vi nær ved at være tilbage til den væmmelige og komplet unødvendige snagen i kvindens fortid under en voldtægtssag. Hvem hun har knaldet førhen har ingen betydning. Ligeledes bør det heller ikke være op til en tilfældig jurists bedømmelse og fantasi at vurdere hvem hun burde have lyst til eller ej. Det kan kun hun vide og hendes ansvar er at kommunikere denne (mangel på) lyst videre til sin sexpartner.





Exit exitprogrammer

23 03 2013

Af Nina Søndergaard

kbhKøbenhavns kommune, der har det virkelig stramt med sexarbejde, vil nu bruge 46 millioner på at få ludere til at holde op med at være ludere.

Nu er der helt sikkert nogle sexarbejdere kan kunne bruge støtte, noget som de i hvert fald ikke får af nogen som helst myndigheder nu, men at anvende så ufatteligt mange penge på at sende et moralsk signal om at sexarbejde er forkert, er mine øjne forkasteligt.

Når du kører i et hul i kommunal vej, så kan du glæde dig over at pengene der kunne have været brugt til at lappe hullet, i stedet er gået til en medarbejder der skal guide en kvinde ud af noget hun højest sandsynligt selv havde forladt uden hjælp. Ligeså når en gammel må ligge i eget lort eller unger gå i en skimmelbefængt skole. Københavns kommune er i det mindste moralsk ren og støtter ikke det der grimme sexarbejde!

Den meget omtale SFI-rapport om prostitution viste at måske 6-700 kvinder hvert år forlader prostitutionen. Helt selv. Helt gratis.

Det er for resten ikke noget der er enestående for sexindustrien. Danmark har europarekord i jobrotation og op mod 800.000 arbejdstagere (med tøj på!) skifter job hvert år. Helt selv.

GetNonSSLContentPå nær de arbejdere der dør i en arbejdsulykke. Bygningsarbejdere, landmænd og chauffører har desværre meget høj risiko for at miste livet på arbejde. (Noget som sexarbejdere har meget lav risiko for). Fødevareministeren har ikke afsat en stor millionpulje til at få landmænd til at skifte fag. Årsag? Det er land-mænd, og mænd har jo fri vilje, hjerne og ansvar, noget kvinder ikke fik med på grund af æggestokke.

Fem hustruer og en eks-kone mistede livet sidste år og ca. 28.000 kvinder fik tæsk af deres partner. Er der advarsler i kirke og rådhus for kvinder om at gifte sig med mænd? Er der afsat penge til borgerservices landet over for at tale kvinder fra at indgå ægteskab?

download (3)Og ser vi væk fra kønsaspektet, så er det jo endog uhyre mærkeligt at en myndighed synes at den skal bruge skattepenge på at få folk væk fra et skattepligtigt, skattebetalende erhverv. En del af de selv samme penge en sexarbejder har betalt i skat går til at få sexarbejderen ud af det erhverv der gav skattepengene. Knudret? Ja. Sært? Mon ikke.

Så vidt jeg kan se der er ingen kommunale indsatser for at få chauffører væk fra deres skadelige stillesiddende erhverv (til en del af kommunens job er kørekort endda et krav). Jeg fik ingen brochure ”Sådan kommer du ud af erhvervet” stukket i hånden, da jeg startede som flaskepige i Fakta og ingen kommunal medarbejder holdt mig i hånden, da jeg kort efter vadede ind til min chef og sagde op.

Er det det samme at være sexarbejder som at være medarbejder i et supermarked? Nej, men prostitution er altså heller ikke et misbrug som det kræver stor styrke at bryde med, og i et ligestillet samfund må vi stole på at kvinder selv kan vælge erhverv og venner. Uden en morstat i hånden.

RETTELSE!

Jeg havde forstået det som om det var Københavns kommune, der havde afsat midlerne. Det er ikke korrekt. Det er staten der giver pengene til fire kommuner, København, Aarhus, Odense og Ålborg. Det bliver alt ovenstående kun værre af.

Signalværdien er at sexarbejdere i, say, Silkeborg, Svaneke eller Slagelse ikke har brug for hjælp. Tilgengæld bliver det endnu sværere som borger at få politiet ud, få kloge professorer eller få en sag for retten, for dé grupper er statsansatte og er tvungne til at afgive en del af kagen for at støtte en gruppe, der godt selv kan hitte ud af at skifte job.

 

 





Lev livet farligt

18 07 2010

af Nina Søndergaard

Hvis du er mand må du gerne leve livet farligt. Det antages nemlig at du med din pik kan tænke selv og tage ansvaret for dine – og endda andres handlinger, derfor må du gerne vælge et farligt erhverv, drikke dig ihjel eller ende i fængsel.

Hvis du er kvinde skal du leve livet trygt. Det antages nemlig at du på grund af dine æggestokke ikke kan finde ud af at disponere over din egen krop eller forvalte dit eget liv. Så må samfundet hellere lægge ansvaret over på andre (helst mænd). Derfor må du ikke være luder.

Et ynglingsargument fra forbudsfløjen er at prostitution er farligt. Næ siger Servicestyrelsen, selvom de har ledt med lys og lygte efter gigt i knæ og kæber, må de modstræbende konkludere at de ikke fandt fysisk nedslidning blandt deltagerne i undersøgelsen. Det kunne måske skyldes at sex er motion og dermed i sig selv modvirker en hel del dårligdomme.

Sexarbejdere i den vestlige verden har også en lidt lavere hyppighed af kønssygdomme i forhold til resten af befolkningen, fordi de godt ved at man skal bruge kondom og de har en stærk interesse i at passe på deres fisse og forretning.

Men! Det er korrekt at det kan være farligt at være prostitueret. Især en australsk undersøgelse viser klokkeklart at gadepiger er enormt udsatte for vold og voldtægt, ikke kun fra kunder, men også deres kærester, venner, familiemedlemmer og andre. Det sikreste er klart bordelprostitution, en mulighed der reelt ikke eksisterer for de danske prostituerede, da rufferiloven forhindrer samarbejde og lokaleudlejning.

Det er også rigtigt at de heroinbrugende sexarbejdere lever livet farligt. Og kort. De har en høj overdødelighed som følge af overdosis, fejlfix, vold og AIDS. De har skam nok at slås med. Når de trækkes ud af statistikken over sexarbejde, så toner der et billede frem af overraskende veluddannede kvinder, der trives i deres arbejde som giver dem frihed på mange punkter og som er sunde og raske.

Som vor tidligere statsminister så ofte sagde, der er ikke noget at komme efter.

Slet ikke når man ser på hvad mænd gerne må arbejde med. Bortset fra omsorgssektoren, så er mænd overrepræsenterede i statistikker over arbejdsulykker. Det er der masser af årsager til, men jeg vil ikke høre tale om at vi skal beskytte kvinder mod en grum og farlig skæbne som prostitueret, når 949 mænd i byggebranchen kom så slemt til skade i 2009, at de skulle lappes sammen på skadestuen. Hvis forbud hjalp, var det snarere byggebranchen der skulle forbydes, da den er farlig, benytter sig af trafficket arbejdskraft og har store problemer med kriminalitet, blandt i form af sort arbejde

Men forbud hjælper ikke. Folk har 117 forskellige grunde til at vælge som de gør, fx vil borebissen Peter Holleufer ikke bytte med et 8-16 job på landjorden, selv om han synes at det er hårdt og det slider på ham. Han er glad for den tid arbejdet på boreplatformen tilgengæld giver ham med ungerne og huset. Det lyder da ganske rimeligt og fornuftigt, hvilket hans fagforening 3F også anerkender. Samme fagforenings formand er for et sexkøbsforbud.

Mandlige fiskere, tjenere og kokke lever betragteligt kortere end resten af befolkningen, men ingen taler om at ville forbyde folk at spise fisk (tværtimod!) eller at restaurantbesøg skal ulovliggøres. Det vil være for grove indgreb i vores personlige frihed og tanken om at skulle forhindre mænd i at foretage aktive erhvervsvalg falder ingen ind.