Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Retten til at købe et andet menneske

15 11 2011

Af Nina Søndergaard

 

Forbudsfløjen stiller ofte det spørgsmål om hvordan det kan være en ret at købe sex. Det vil jeg gerne forsøge at besvare, men for at de samme personer ikke blot skal få kasteskyts imod mig og sige at jeg støtter misbrug og tvang, bliver svaret i flere led. Jeg håber at du vil læse med – argumenterne er som altid til fri afbenyttelse.

Svaret er kapitalisme og frihed. Og behændigt skjult i det retoriske spørgsmål om dét at købe sex kan være en ret, er modspørgsmålet ”er det en ret at sælge sex?”. Ja, selvfølgelig.

 

Kapitalisme

Det er kærnen i kapitalismen, at den er kreativ  og at man derfor kan sælge alt muligt, både varer og ydelser. Folk lever af at sælge korn, fordi der er nogle der gerne vil købe det. Det samme kan siges om teaterbilletter, tevarmere, tekster til reklamer, til hjemmesider og som kunst. Nogle folk lever af at være dygtige administratorer – og at de ligger inde med en masse værdifuld viden.

Der er kort sagt ingen grænser for hvad der kan sælges – hvis der er et behov for det. Her vil marxister naturligvis protestere mod fremmedgørelsen og at alting bliver til en vare, noget der i deres øjne forråer folk.

Det er muligt, men de må forsøge at forklare hvordan det kan være at lige præcis sex skal pilles ud af pengestrømmen, når nu salget og købet af vand, mad, husly, tøj, musik, viden, kunst og kommunikation ikke i samme grad vækker vrede. Det er alt sammen grundlæggende behov for stort set hele menneskeheden. Personligt forringer det ikke min nydelse af Mozarts musik eller Thorvaldsens skulpturer  at deres værker blev bestilt og betalt af hovedrige folk. En orgasme kan gøre underværker, også selvom den er købt.

En del af disse spørgere nyder forresten selv godt af kapitalismens frugter, ved fx at have et velbetalt arbejde, bo i flotte huse, køre i store biler, rejse eller ytre sig i private medier. Det er et paradox at det ofte er de mest pengeligeglade personer der støtter kampen for sexarbejderrettigheder…

Et modsvar til kapitalismens knusende tandhjul er ”End Demand”, og altså at gøre en endekøbesexbehovet. Det er lidt af en opgave at stille sig selv, da sex er en temmelig basal drift og grundlæggende for næsten alle komplekse dyr (der vist endnu ikke har opfundet skyld og skam over dette).  Allerede derfor er opgaven næsten dømt til fiasko.

Der er dog heldigvis nogle nye røster, der også mere konstruktivt går ind og foreslår andre tiltag for at dække sexbehovet, i stedet for blot at fratage uden at erstatte med noget andet. At disse personer oprigtigt ikke forstår at der kan findes både sælgere og købere af sex, der tænder på netop salgsaspektet i transaktionen er en anden sag. Det er også uklart hvorfor der skal opfindes andre former for seksualterapeuter, når nu mange sexarbejdere i forvejen gør et glimrende stykke arbejde.

 

Frihed

Friheden er en nødvendighed for at folk kan gøre det de er bedst til eller helst vil.

Nogle vælger sig en rig ægtefælle at hægte sig på, andre at lave smykker, suppegryder eller supercomputere. Eller at sælge sex. Andre åbner en kiosk og sælger smøger og slik.

Du behøver ikke at bifalde de forskellige valg, men anerkend blot at folk er forskellige og anderledes end dig selv. Dét er frihed, og sexarbejdere har krav på akkurat samme rettigheder, friheder og pligter som alle andre. Det er i alle fald mindre frihed at fratage folk netop muligheden for at sælge sex.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

21 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Vi skal ikke tillade kvinder at sælge deres kroppe, vi sælger da heller ikke vores organer til transplantation!

En misforståelse af prostitutionen, er at kvinder (bemærk at mænd og transkønnede atter lades ude af ligningen) sælger deres krop: Nej, de sælger en serviceydelse der rigtig nok kan være, men ikke nødvendigvis er, af intim karakter.

Dernæst er en væsentlig forskel på en lever eller et hjerte og et på timebasis udlejet kønsorgan, at kønsorganet sidder fast på en rigtig levende person, der kan bruge sin krop og kønsdele igen og igen. Transplanterede organer er måske genbrug, men kan slet ikke sammenlignes med med den lette (gen)anvendelse beboeren af en hel krop har, og organtransplantation i Danmark foregår stort set udelukkende fra (hjerne)død til levende, ikke mellem levende.

Hermed kommer vi også til en anden væsensforskel mellem prostitution og organtransplantation: Sexarbejde foregår stort set altid blot mellem to personer, ligesom alt muligt andet sex. Det kan også være hurtigt overstået og indebærer uhyre sjældent nogen former for livsfare for de involverede, også meget sjældent har brug for lægehjælp efter transaktionen.

Det er i stærk modsætning til organtransplantation der naturnødvendigt altid omfatter flere mennesker: Læger, kirurger, narkosesygeplejersker, portører etc. i timelange operationer. Dernæst skal der hyppig kontrol og medicin til begge parter efter indgrebet. Den stadigt store risiko for komplikationer, for begge parter, er også en meget tungtvejende årsag til at salg af organer fra levende ikke er blevet legal og statsreguleret: Skulle det vise sig at donoren flere år efter selv får problemer med sin tilbageblevne nyre, hvad så? Har vedkommende så krav på at få sin nyre igen? Skal modtager betale behandlingen?

Det er noget ganske andet at tage noget synligt, en hel konkret legemsdel, og flytte det permanent ind i et andet menneske, end at købe sig adgang til et andet menneskes krop for en kort bemærkning.

 

 

Samfundet bør ikke acceptere at mænd køber adgang til kvinders kroppe.

Det er alt for simpelt at antage at køberne kun er mænd og at sælgerne kun er kvinder. Det er rigtigt at sådan ser det oftest ud, men der findes også mænd og transkønnede der sælger sex. Både til mænd og kvinder. Og kvinder køber også sex af både mænd, kvinder og transkønnede – ofte sammen med deres mand, men stadig som del af sextransaktionen på købers side.

Hermed er alle forsøg på at stille så simple ligninger op afvist, enhver seriøs diskussion af prostitution og skal tage højde for at kønsfordelingen slet ikke er så enkel endda.

 

Prostitution er det fremmeste udtryk for kvindeundertrykkelse i et mandsdomineret samfund.

Problemerne med denne antagelse står i kø: Definitionen og analysen af magt er alt for simpelt og snæver, og tager i for høj grad netop mandssamfundets idéer om magt til sig. Magt sættes lig penge, men det glemmes at sælgeren netop FÅR penge af køber, og får dermed større købekraft og magt end før transaktionen.

Dernæst er samspillet mellem køber og sælger alt for simpelt stillet op. Sælger har noget der er så attraktivt (ofte det ultimativt kvindelige), at køber gerne vil give penge for at få lov til at komme i nærheden af det for en kort bemærkning. Og de helt konkrete forhandlinger og menneskelige samspil tages også ud af ligningen.

Dernæst er problemet at præmissen er at mænd ALTID har magt og er undertrykkende og at kvinder ALDRIG har magt, og altid er undertrykte. Og alle udsagn med ord som altid og aldrig om så komplekse fænomener som menneskelig seksualitet er ugyldige. Alle mennesker rummer utallige facetter og møder mellem mennesker, uanset i hvilken sammenhæng, kan ikke godt sættes på ligninger og ind i faste skemaer.

Skjult i udsagnet er også en nedvurdering af både mænd og kvinder. Mænd ses overgribere og krænkere. Kvinder som viljesløse væsener, der aldrig kan bestyrkes eller opnå magt og indflydelse (hverken på sit eget liv eller samfundet).

Slutteligt anses al købesex også som undertrykkende, uanset at de involverede parter ikke nødvendigvis opfatter det sådan, og det er problematisk at prakke folk en mening på: I dette tilfælde at folk skal opfatte den frivillige transaktion som værende ubehagelig.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

20 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

 

Forbuddet skal følges op med sociale indsatser.

Der behøver ikke at være et forbud for at være hjælp. Det er ikke forbudt at spille fodbold og vi forventer at blive lappet sammen af lægerne, hvis vi går i stykker under en fodboldkamp. Det er muligt at hjælpe alkoholikere til at blive tørlagte uden at forbyde alkohol. Derfor er tiltagenes rækkefølge meget mistænkelig.

 

Et frit samfund bør ikke give folk friheden til at gå i hundene.

Præmissen om at sexarbejde naturnødvendigt medfører død og destruktion er ikke på plads, da prostitution ikke er bevist skadeligt i sig selv, men problemet er langt større. Vi bliver nødt til at stole på at voksne, myndige, normaltbegavede og non-psykotiske mennesker kan træffe egne valg, undgå de værste farer og mærke deres egne grænser, uden at samfundet skal forbyde alt muligt der potentielt kan være skadeligt.

Arbejde kan medføre skader, både som i arbejdsulykker og som i stress og nedsat energi, der går udover hjemmefronten. Løsningen er ikke at forbyde alle former for arbejde.

Børn kan medføre skader, både ved selve fødslen, der stadig er meget farlig for både mor og barn, ved høre- eller løfteskader eller ved at uforvarende ødelægge ægteskaber. Løsningen er ikke at forbyde folk at få børn.

Hobbies kan medføre skader, både ved uheld og nedslidning (fx skulderskader af strikning). Løsningen er ikke at folk ikke må gå til pileflet, spille trompet eller samle modelfly.

Dermed behøver vi slet ikke at inddrage alkoholikere og andre der meget tydeligt skader sig selv, vi kan bare sige at folk også kan ødelægge sig selv gennem almindeligheder som kontorarbejde eller ved at stå på ski – eller alt mulig andet, der er acceptabelt og ikke umiddelbart skidt.

 

Stort set alle prostituerede er blevet misbrugte som børn, og skal derfor ikke have lov til at sexarbejde.

Det er altid behageligt at kunne afskrive andres uforståelige gerninger med en ”god” forklaring, som fx en barndom.

De undersøgelser der viser at en stor del af sexarbejderne har været udsat for seksuelle krænkelser i barndommen, er ofte fejlbehæftede. Fx er definitionen af seksuelt overgreb tit mere elastisk end godt er, dernæst er mange undersøgelser af prostitution biased af at have en overvægt af gadepiger, der udgør et fåtal af det samlede antal sexarbejdere. Og mange gadepiger har desværre belastede baggrunde.

Selvom det skulle være godtgjort at hver en sexarbejder skulle være blevet groft krænket i barndommen, så mangler der stadig en begrundelse for at skulle straffe en voksen for at have været offer for en forbrydelse som barn.

Det er kun fordi sexarbejde har med sex at gøre, og at de fleste sexarbejdere er kvinder (som anses for at være som børn, og dermed havende behov for særregler for at kunne forvalte deres eget voksenliv), at denne ugyldige slutning drages. Havde man spurgt dørmænd om de havde fået et par på kassen som børn, så ville mange måske svare ja, men ingen finder på at forbyde dørmænd i at søge jobbet, der har høj risiko for vold. – Eller folk i at gå i byen, blive berusede og dermed mere aggressive, hvilket ofte går ud over dørmænd.

Det er en dobbelt straf, udgrænsning og stakkelsgørelse af de sexarbejdere der rent faktisk er blevet overgrebne som børn, at ville kriminalisere deres voksenvalg. Det vil heller ikke være med til at afhjælpe det egentlige problem, nemlig at overgrebene mod børnene finder sted. For at forhindre dét skal der andre tiltag til end blot endnu en lov og endnu en straf.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

18 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

I Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Nej. Det største problem for sexarbejdere i Danmark er stigmatisering, altså at omverdenen ikke accepterer sexarbejde som netop et arbejde. Der er ingen som helst beviser for at sexarbejde er fysisk skadeligt, nærmest tværtimod.

Når det kan se anderledes ud, skyldes det i høj grad de meget synlige stofbrugende sexarbejdere på gaden, som ofte har en del andre problemer.

Sexarbejdere kan dog benytte sig af en såkaldt coping-strategi der hedder disassociation, hvor de lader som om de ikke ”er der”, mens de har sex med en kunde. Det er i længden ikke særlig godt for sexarbejderen, der kan få problemer med at mærke sig selv og sine grænser. Det er dog et åbent spørgsmål om ikke mange andre arbejdere har gjort det samme når de lagde mursten ovenpå mursten, pakkede pakninger i papkasser eller skiftede ble. Det er kun i forbindelse med sex og sexarbejde at man 1) overhovedet finder på at spørge 2) anser disassociation så negativt.

 

II Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Selvom prostitution ikke kan påvises at være skadeligt i sig selv, så kan nogle mennesker godt tage skade af at sexarbejde. Især er samfundets fordømmelse et stort problem for alle sexarbejdere. Det er et vilkår der adskiller sexarbejde fra stort set alle andre jobs, da samfundet ikke ser ned på blomsterbindere, direktører, fiskehandlere, klassiske arkæologer eller tømrere.

Dermed er der heller ikke mange undersøgelser, hvor man har spurgt grønthandlere og snedkere om de har taget psykisk skade af at lange æbler over disken eller høvle lægter, selvom det er akkurat lige så sandsynligt som at en sexarbejder får det skidt af at sexarbejde. Ja, faktisk viser en undersøgelse fra 2007 foretaget af FTF, at 20 % af medlemmerne syntes at deres job var for følelsesmæssigt belastende, men ingen forslår at forbyde ældrepleje eller administration.

Det er i allerhøjeste grad samfundets negative syn på sexarbejde, der er et problem for sexarbejdere – og det vil komme endnu mere tydeligt til udtryk af et forbud, om det er mod at købe eller sælge sex.

 

III Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Selvom det var skadeligt, hvad ingen ordentlige og redelige undersøgelser endnu har formået at vise, så er der stadig det problem at der er masser af andre erhverv som virkeligt, uomtvisteligt er skadelige og direkte livsforkortende, men som accepteres og endda omfattes af arbejdsmiljølove der afhjælper nogle af de allerværste gener og ulykker.

Det er meget farligt at arbejde på boreplatforme eller byggepladser. Løsningen er at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger, ikke at forbyde borebisser at søge jobbet eller at forbyde alle nybyggerier.

Selvom selve produktionen af biler, cigaretter eller stole ikke nødvendigvis er skadelig i sig selv, så er slutproduktet farligt (cigaretter) eller kan være det (biler kan forurene og køre folk ned og stole kan opfordre til stillesiddende arbejde som er skidt i længden). Ingen finder på at forbyde salg af biler eller lænestole af den grund.

 

IV Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Prostitution er ligesom alle andre mellemmenneskelige fænomener komplekst, modsatrettet og mangefacetteret, altså vil det kunne medføre både glæde og ulykke. Akkurat ligesom ægteskaber.

Mange er ulykkeligt gift og det kan være vanskeligt at komme ud af et ægteskab. Det lader også til at især kvinder kan få store problemer gennem ægteskab: Risiko for at blive myrdet af sin mand, stor risiko for partnervold, og for kvinder er der ikke mange ekstra leveår at hente gennem ægteskab (modsat gifte mænd der lever længere end ungkarle), måske snarere tværtimod.

Men at forbyde folk at gifte sig falder ingen ind.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

16 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Her er argumenter mod at sexarbejde skal kriminaliseres. Lige til at copy-paste og kan frit benyttes af alle i diskussioner om dette stadig hede emne. For ikke at trætte læserne unødigt vil den lange liste blive serveret i mindre og mere overskuelige bidder. Velbekomme.

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

Prostitution er lig med trafficking.

Tvang og menneskehandel er entydigt skidt og ikke sexarbejde eller prostitution, men netop tvang, voldtægt, slaveri og overgreb. Det skal selvfølgelig blive ved med at være forbudt og skal retteligt straffes hårdt.

Heldigvis er der bare ikke ret meget menneskehandel med kvinder til tvangsprostitution i Danmark, hvis overhovedet noget. Faktisk alle de tilrejsende kvinder ved godt hvad de skal lave (sexarbejde) og har frivilligt valgt at forlade deres hjemland for at tjene gode penge her, for derefter (som regel) at drage hjem igen. Allerede her falder anklagen for menneskehandel, som måske  i øvrigt foregår hyppigere i andre brancher (bl.a. landbrug og byggeriet), men langt mere skjult og uden mediernes bevågenhed.

Det passer skidt med billedet af den stakkels fattige kvinde, der er tvunget herop af onde bagmænd, at hun selv gerne vil tjene flere penge hurtigere her ved sexarbejde end hun har mulighed for derhjemme.

 

Prostitution er voldtægt.

Nej, for prostituerede kan anmelde hvad de selv oplever som voldtægt og bliver efter den delvise afkriminalisering i 1999 også taget alvorligt af politi og domstole. Der gives nu heller ikke længere rabat for at voldtage en sexarbejder.

Hvis ikke sexarbejderen selv følte sig krænket ved den seksuelle akt, så har vi andre blot at acceptere vedkommendes vurdering, selvom vi ikke kan forstå den.

Grænsen er nogle gange hårfin, men tilladelsen er meget væsentlig, et lille bitte ja gør en stor forskel: Stjæler du mit kamera eller låner du det? Pisker jeg dig i en S/M-seance eller udøver jeg vold? På samme måde må vi stole på at den enkelte person og sexarbejder foretager en vurdering i situationen, og siger nej – hvilket alle sexarbejdere kan – eller anmelder voldtægten.

En kriminalisering vil forrykke denne balance: Færre sexarbejdere vil anmelde voldtægt, fordi de er bange for selv at få problemer eller komme i fængsel. Hele miljøet vil også blive forrået, da dem der bliver ved med at købe sex ikke har meget at miste ved et eventuelt fængselsophold. Og fordi både køber og sælger er nervøse for at blive snuppet, vil mødet blive kortere og sexarbejderen får kortere forhandlingstid og dårligere mulighed for at vurdere kundens farlighed.