Alternativer # 1

7 09 2012

Af Nina Søndergaard

 

Her vil jeg præsentere en person der har valgt en anden vej end tosomhedsmotorvejen. Udvalgt fordi vedkommende netop ikke lever med en kæreste, men som til samfundets forbløffelse har det rigtig godt med ikke at være i parforhold.

Han er anonym, hvilket naturligvis svækker fortællingens styrke, men ønsket om anonymitet viser også at dét ikke at leve i snorlige parforhold stadig er ildeset. Og at sex og forældre ikke er to nemme størrelser – vi er alle et resultat af vore forældres seksualliv, men tanken er ubekvem. Mindst lige så træls som at skulle forklare sit eget erotiske liv overfor sin far eller mor, og jeg respekterer ønsket om at slippe for at forklare sin gamle mor at man suser i swingerklub.

Uanset at vi i vor egen selvforståelse er meget frisindede og afslappede, så skal alle voksne der ikke vælger tosomhed + børn forsvare deres valg. Endda ofte overfor meget kraftige angreb og slet skjult forargelse. Det er ikke altid helt let, især ikke når samfundet flyder over med billeder af lykkelig tosomhed.

Det bankes ind i skallen på alle at det eneste sande, rigtige og gode er at være to. Nu er der heldigvis plads til at to af samme køn kan få del i den glæde tosomheden sandelig også kan give, men det er stadig parforholdet der sigtes efter. Parforholdet som målestokken for succes i livet, endemålet for terapiforløb og som det modus livet skal slutte i.

Så her er en fortælling om hvordan man også kan leve, endda til tider let og lykkeligt. Som inspiration, trøst og glæde.

Bent

Bent er midaldrende og bor alene i hovedstadsområdet. Han drømte som ung om at få en kæreste. Det fik han så. Hun var sød og dejlig, sjov endda også, men det gik ikke. Hvad nu, tænkte Bent. Han havde masser af lyst, men ingen at knalde med. Det købte han sig så til.

”I starten var det hos ganske almindelige prostituterede der solgte helt almindelig sex, men jeg blev altid så nervøs og havde aldrig råd til at købe nok tid. Åh det var noget værre noget. Men så opdagede jeg gangbang!”

Det var bedre! Her var mere tid, mere lyst, mere fest.

”Det var en stor opdagelse. Du må huske på, Nina, at jeg er fra den tid hvor kvinder stadig var uskyldsrene engle. Jeg blev opdraget til at tro at kvinder ikke har lyst, så mit store sexdrive føltes som et overgreb mod de stakkels små kvinder. Men her var der kvinder der både tjente gode penge OG tydeligvis nød at blive gennemknaldet af måske ti mænd på en aften. Her var kvinder fuck meat – og kunne lide det!” Bent har julelys i øjnene og smiler stort.

Og i slutningen af halvfemserne opdagede han swingerklubber. Dem frekventerer han tit. Miljøet tiltaler Bent, masser af nysgerrige og ganske almindelige mennesker der bare gerne vil knalde igennem.

”På en måned vil jeg tro at jeg måske har sex med en 10-12 kvinder. Ikk? Jo, det passer nok meget godt.”

Bent retter på brillerne og ser skeptisk ud, da jeg siger at han nok knæpper mere end mange gifte mænd på hans alder. ”Nå? Jo, det passer måske også fint med det jeg hører i klubberne. Der er mange der ikke får nok sex…”

Bent er sød og velopdragen og stabil. Det har givet ham et godt ry, så han bliver tit inviteret til private arrangementer. Nogle mænd vil fx gerne forkæle deres kone med et gang bang, og Bent stiller glad og gerne op, ligesom han også har været med i en pornofilm. Af indlysende årsager, da jeg ser et klip.

Da jeg spørger ham om han kunne tænke sig et andet liv bliver han stille.

”Næ. Jeg er meget godt tilfreds. Jeg ville godt have haft børn, men sådan blev det ikke. Og nu er jeg jo også legeonkel for et par stykker” siger han med et smil. ”De er skægge! Jeg kan lide mit arbejde, jeg bor godt og ser mine venner og familie. – Og får en masse sex…”





Tvang er kvinder. Straf er mænd.

4 01 2011

Af Nina Søndergaard
Overskriften er en udtalelse fra lektor, ph.d. og cand.psych. fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen som har forsket i hvordan teenagere bruger rusmidler. Han har fundet frem til at der er nogle forskelle i hvordan drenge og piger tager stoffer og hvordan de derefter bliver mødt i behandlingssystemet. Det kan du læse mere om i den spændende artikel fra Kvinfo, men jeg vil tage fat på den tendens han udpeger og som før er behandlet her på bloggen.

Mænd stilles ansvar for deres handlinger, kvinder skal styres og kontrolles, fordi de ikke kan tage rigtigt vare på dem selv. Pedersens eksempler kredser om at kvinder blev (bliver?) tvangsbehandlet, mænd bliver straffet. Når mænd træder udenfor reglerne og rammerne for det gode liv, så bliver de dømt af retssystemet, fordi mænd burde vide bedre og forventes at stå til ansvar for egne handlinger. Når kvinder ikke opfører sig pænt, så bliver de tvangsbehandlet ind det gode liv, da en fængselsstraf åbenbart er for barsk for en kvinde og hun sikkert ikke ved bedre.

Nu skal jeg på ingen måde glorificere det ofte meget hårde liv som folk der møder ’systemet’ lever, men deres forbrydelser mod det gode liv er en interessant pejling af hvad det er vi som samfund stadig har af idéer, forventninger, regler og normer, ofte ganske ubevidst.

Det gode liv for en kvinde i 2011 er at blive født ind i en hvid, dansk kærnefamilie der fodrer hende med usprøjtet mad, stimulerer hende og sætter hendes liv i centrum. Så skal hun i en børnehave – helst en skovbørnehave, så hun kommer ud i den frie natur og ikke bliver spoleret af byens fordærv og forurening. I skole og lære at tage ansvar for egen læring. I gymnasiet, på universitetet og derefter et godt job der munder ud i en bestyrelsespost.

I mellemtiden er hun blevet gift med en mand hun elsker højt og fået 2 børn som hun dedikerer sin tid til. Hun har indtaget sund, økologisk mad, i voksenalderen god kaffe og enkelte glas rødvin. Hun holder sin krop ved lige gennem moderat løb, dans, yoga eller svømning. Hun er monogam, dyrker ikke analsex og klæder sig passende, ikke for usselt, ikke for udfordrende.

Det er selvfølgelig sat på spidsen, alligevel kan jeg se 1000 tegn på at denne forestilling lever i bedste velgående. Min beskrivelse kunne forresten godt tolkes ironisk, hvilket på ingen måde er meningen, alle skal have lov til at finde deres egen opskrift på det gode liv og ligner det ovennævnte er det dejligt. Men det er klart at der ikke er plads til alt for meget slinger i valsen og der er masser af faldgruber, især i voksentilværelsen. (Børn er jo prisgivne deres forældres idéer om det gode liv).

Her vil jeg selvfølgelig forsvare kvinders ret til at vælge at sexarbejde, noget der stadig i den grad strider imod opfattelsen af det gode kvindeliv.

En kvindes lykke afhænger ikke nødvendigvis af en ægtemand eller kun at blive penetreret af kærester (én ad gangen!). En kvinde kan fint opnå lykke ved at dele ud af sin krop. Det er der velmenende folk der ikke er enig med mig i, de vil forbyde sexkøb som man har gjort det i Sverige og Norge. Ikke for at straffe kvinderne, men for at hjælpe dem ind på det rette spor. Straffet bliver kun mændene, de grimme sexkøbere der udnytter svage kvinder og burde tage ansvaret for hendes liv og velbefindende.