En udstrakt lillefinger til Pornofrit Miljø og andre pornomodstandere

2 06 2011

Af Nina Søndergaard

 

Kære Pornofrit Miljø og andre pornoskeptikere

 

Nu tror jeg faktisk godt at jeg kan følge jer lidt: I føler jer små og truede af den overvældende strøm af porno, der i jeres øjne har denne undertekst ”Sådan skal I gøre! Køllen i møllen, det er sagen!” Sådan har jeg det med billeder af heteroidyl.

 

Heteronormativititen ser jeg i blade som ”Bryllup” og ”Vi Forældre”. Jeg ser smilende heteropar på reklamebannere på nettet, på bygninger. Medierne lovpriser mand og kvinde i tilfreds tosomhed – og virker det ikke, så er der nu utallige parterapeuter der falbyder deres ydelser for at mænd og kvinder atter kan leve lykkeligt til deres dages ende.

 

Efter at jeg sprang ud af det polyamourøse skab er jeg blevet paranoid og synes at samfundet bare gerne så at jeg kom ind i ægteskabets hellige folder. Jeg hører hvisken af hvor dejligt det er at blive gift, selvom jeg ikke synes jeg har lyst til det. I må høre hvisken af hvor lækkert det er med analsex, selvom I ikke synes I har lyst til det.

 

”Oplevelsen [af god sex] afhænger af, hvad man har lyst til. Hver især må vi mærke indad og finde ud af, hvad vi virkeligt tænder på, men det kræver koncentration, og at man kan udelukke alle udefrakommende tanker.” Det var Jette Hansens mening i Information i 2009, og jeg erklærer mig enig.

 

Jeg ønsker også at vi alle kan finde ro og stilhed til at tune ind på vores egne hjerter, egne kusser og egne behov og ønsker. Det er faktisk kærnen i min kamp. Om man vælger kernefamilien, en regnbuefamilie, sexarbejde, alenehed eller 117 elskere – er underordnet, jeg vil bare gerne have at folk træffer mere reelle og hele valg. Og dermed synger vi faktisk samme sang. I ønsker fred for pornografien og måske et forbud mod at kvinder og mænd deltager i det. Jeg ønsker ro og rum så folk kan dyrke deres pornografiske lyster, både for og bag kameraet, i fred.

 

Det er ok at pornofilm er ude af børne-nå-nøjde. Helt fint at der findes pornofiltre og Kanal København sender ’smuds’ sent. Fint at pornobutikker ikke må være alt for højtråbende i deres skiltning.

 

Men, hvis I synes at pornofilm med voldsom analsex er en opfordring til at I skal efterligne sligt, så synes jeg at romantiske film og reklamer er opfordring til giftermål. Så med hensyn til pornoficeringen af det offentlige rum, er jeg snarere på linje med den mest rabiate venstrefløj der ønsker alle reklamer i byrummet forbudt. Hvis ikke I gider at se på plasticpatter på busser og husmure, så gider jeg heller ikke at glo på besyngelser af forlovelsesringe, samtalekøkkener, tv-apparater og ure som jeg aldrig får råd til.

 

Sandheden er dog at jeg knap lægger mærke til reklamerne, pornobutikker kan jeg også snildt gå forbi uden at ænse dem (det samme gælder violinbyggere, tobakshandlere, iPhonereparatører og dyrehandlere). Det er ganske enkelt ikke interessant for mig, de produkter har jeg ikke behov for. Det er jeg sikker på.

 

Det er staks sværere når det kommer til mit kærlighedsliv. Især nu, hvor folk føler sig berettigede til at have stærkt negative meninger om min livsstil, uopfordret give mig gode råd om at jeg skal få mig nogle børn i en fart og i det hele taget blot afventer at min forlængede teenageforvirring skal lægge sig til fordel for et parcelhus i provinsen med én ægtemand… Det er så skingert et kor at jeg kan have svært ved at høre mig selv, jeg bliver usikker, jeg lader mig forvirre af samfundets lovprisning af ægteskabet som kommer i form af adoptionslove, skattefradrag og stikpiller á la ’savner du ikke nogen at vågne op med?’.

 

Hvis det er den forvirring I synes at porno bringer ind i jeres liv, så kan jeg godt forstå jer.

 

Vi definerer bare frihed forskelligt. I synes det er vigtigt at blive fri for porno. Jeg synes det er vigtigt at give folk frihed til at vælge selv, herunder også muligheden for at blive pornoskuespiller og få filmen vist på storskærm. Jeg så gerne et rummeligt samfund med plads til alle, hvor alle kan få lov til at udtrykke deres glæde, kærlighed og seksualitet. I bør nemlig huske på, at det som I synes er normalt og naturligt, det ligger andre meget fjernt.

 

Disclaimer: Jeg ønsker ikke at hænge nogen (seksuelle praksisser) ud. Det vil være fejlagtigt at tro at jeg er imod heteroseksualitet eller hader kærnefamilier, det er ikke tilfældet.





Lev livet farligt

18 07 2010

af Nina Søndergaard

Hvis du er mand må du gerne leve livet farligt. Det antages nemlig at du med din pik kan tænke selv og tage ansvaret for dine – og endda andres handlinger, derfor må du gerne vælge et farligt erhverv, drikke dig ihjel eller ende i fængsel.

Hvis du er kvinde skal du leve livet trygt. Det antages nemlig at du på grund af dine æggestokke ikke kan finde ud af at disponere over din egen krop eller forvalte dit eget liv. Så må samfundet hellere lægge ansvaret over på andre (helst mænd). Derfor må du ikke være luder.

Et ynglingsargument fra forbudsfløjen er at prostitution er farligt. Næ siger Servicestyrelsen, selvom de har ledt med lys og lygte efter gigt i knæ og kæber, må de modstræbende konkludere at de ikke fandt fysisk nedslidning blandt deltagerne i undersøgelsen. Det kunne måske skyldes at sex er motion og dermed i sig selv modvirker en hel del dårligdomme.

Sexarbejdere i den vestlige verden har også en lidt lavere hyppighed af kønssygdomme i forhold til resten af befolkningen, fordi de godt ved at man skal bruge kondom og de har en stærk interesse i at passe på deres fisse og forretning.

Men! Det er korrekt at det kan være farligt at være prostitueret. Især en australsk undersøgelse viser klokkeklart at gadepiger er enormt udsatte for vold og voldtægt, ikke kun fra kunder, men også deres kærester, venner, familiemedlemmer og andre. Det sikreste er klart bordelprostitution, en mulighed der reelt ikke eksisterer for de danske prostituerede, da rufferiloven forhindrer samarbejde og lokaleudlejning.

Det er også rigtigt at de heroinbrugende sexarbejdere lever livet farligt. Og kort. De har en høj overdødelighed som følge af overdosis, fejlfix, vold og AIDS. De har skam nok at slås med. Når de trækkes ud af statistikken over sexarbejde, så toner der et billede frem af overraskende veluddannede kvinder, der trives i deres arbejde som giver dem frihed på mange punkter og som er sunde og raske.

Som vor tidligere statsminister så ofte sagde, der er ikke noget at komme efter.

Slet ikke når man ser på hvad mænd gerne må arbejde med. Bortset fra omsorgssektoren, så er mænd overrepræsenterede i statistikker over arbejdsulykker. Det er der masser af årsager til, men jeg vil ikke høre tale om at vi skal beskytte kvinder mod en grum og farlig skæbne som prostitueret, når 949 mænd i byggebranchen kom så slemt til skade i 2009, at de skulle lappes sammen på skadestuen. Hvis forbud hjalp, var det snarere byggebranchen der skulle forbydes, da den er farlig, benytter sig af trafficket arbejdskraft og har store problemer med kriminalitet, blandt i form af sort arbejde

Men forbud hjælper ikke. Folk har 117 forskellige grunde til at vælge som de gør, fx vil borebissen Peter Holleufer ikke bytte med et 8-16 job på landjorden, selv om han synes at det er hårdt og det slider på ham. Han er glad for den tid arbejdet på boreplatformen tilgengæld giver ham med ungerne og huset. Det lyder da ganske rimeligt og fornuftigt, hvilket hans fagforening 3F også anerkender. Samme fagforenings formand er for et sexkøbsforbud.

Mandlige fiskere, tjenere og kokke lever betragteligt kortere end resten af befolkningen, men ingen taler om at ville forbyde folk at spise fisk (tværtimod!) eller at restaurantbesøg skal ulovliggøres. Det vil være for grove indgreb i vores personlige frihed og tanken om at skulle forhindre mænd i at foretage aktive erhvervsvalg falder ingen ind.





Et forbud gavner

16 10 2009

Et forbud mod prostitution vil være til gavn for flere ting.

Først og fremmest vil det gavne det kriminelle miljø, der profiterer på, at de prostituerede som konsekvens af en kriminalisering ikke har mulighed for at arbejde, leje lokaler og hyre hjælp inden for lovens rammer.

Det vil gavne politikerne, der kan score billige værdipolitiske point ved at profilere sig i en moralsk sag på bekostning af en marginaliseret gruppe med ringe mulighed for at protestere.

Det vil gavne den kultur-moralske elite, der ikke følelsesmæssigt kan bære, at der findes mennesker, der lever på andre måder end hvordan de dikterer ‘det gode liv’.

Det vil gavne de mange forfattere og filmskabere, der fortsat kan tjene kassen i penge og moralsk valuta ved at masseproducere historien om det ultimative kvindelige offer – den ufrivillige luder – baseret på intet andet end andre forfatteres og filmskaberes skildring af samme.

Det er muligvis også til gavn for befolkningens demokratiske dovenskab, når man ikke behøver bruge energi på at sætte sig ind i forskning og politiske dilemmaer, men kan nøjes med at tage stilling ud fra fordomme.

Men det vil ikke gavne de prostituerede. Det er der intet – hverken undersøgelser eller saglige vurderinger – der tyder på. Tværtimod er det netop de prostituerede, der betaler prisen for de ovenståendes økonomiske, politiske eller moralske profit ved et forbud.

Det er på tide, vi holder op med at dømme ud fra vores egen egoistiske vinding.

Det er på tide, vi lytter til de prostituerede og respekterer dem på deres præmisser frem for at tage den bekvemme vej og presse vores værdier ned over hovedet på dem.

At ville hjælpe andre mennesker på betingelse af, at de kun træffer de valg, man selv ønsker, de skal træffe, er ikke at hjælpe. Det er i bedste fald en måde at støde en befolkningsgruppe fra sig på og i værste fald social blackmailing.

Legaliser sexarbejde som erhverv, giv rettigheder til sexarbejderne og hjælp dem, som beder om hjælp på den måde, de ønsker at blive hjulpet.

Hvis I altså virkelig er interesserede i at hjælpe?