Forbrydelse og straf – Prostitutionsdebattens skingre tone

10 07 2011

Af Nina Søndergaard

”Debatten om prostitution er meget skinger”. Det er en sætning man ofte støder på i, well, debatten om prostitution. Jeg vil gerne bekende, ligesom Informations Anna von Sperling, at jeg naturligvis er med til at gøre debatten ”skinger”, da jeg har taget stilling og ikke mener at forbud mod hverken prostitution eller køb af seksuelle ydelser er vejen frem. Jeg støtter sexarbejderrettigheder og er dermed ”for” prostitution.

Når debatten let bliver ophedet, skyldes det især at målet er meget voldsomt: Mennesker skal sættes i (allerede overfyldte) fængsler for en handling, som hverken ’overgriber’ eller ’offer’ ser som et overgreb. Prostitution er offerløs kriminalitet, for en prostituteret kan i dagens Danmark vælge at anmelde en  voldtægt til politiet og forvente at blive taget alvorligt, og at gerningsmanden bliver straffet. (Hvis hun vel at mærke har orden i sine papirer, ellers kvitterer vi selvfølgelig med at fængsle hende og smide hende ud).

 

 

Straffens virkninger

Sus Luder har på Offentlig Fruentimmer beskrevet et par seancer der i Sverige ville koste kunden et års fængsel. Det er meget svært at se hvordan de lege kan være en mere alvorlig forbrydelse end kioskrøveri, grov vold eller narkotikasmugling.

Og der tror jeg at fortalerne for et forbud går fejl med signalpolitikken. For det er klart at et forbud mod at købe sex ville afholde nogle fra at gøre det. Nemlig de venlige, søde samfundsborgere der er så tilpas normale at de kan tænke langt frem og som måske også har familie at miste. Røvhullerne, de bliver ved. Som i Sverige. I Sverige tør mange sexarbejdere, især dem på gaden, ikke at anmelde voldtægter som er hyppigere nu end før 1999.

Forbuddet vil også skabe mere kriminalitet – ja det er faktisk det der er formålet. Men problemet rækker ud over det enkelte dyre og skadelige fængselsophold. Det giver hele miljøet en afsmag af fordækthed og frygt. Og hvad værre er, det er det tydeligste signal et samfund kan sende om at éns person, kreds og gerninger ikke er accepterede og velkomne, det er en udgrænsning. Og uanset hvad forbudsfolk end måtte påstå, så går den udgrænsning ud over sælgerne af sex. De er selvfølgelig en del af miljøet og bliver også ramt af det tæppe af mistro der kun skulle ramme de onde kunder.

Tilhængere af forbud har desværre ikke indset at vi alle har behov for anerkendelse og accept, og at det overvældende flertal af borgere ser sig selv som almindelige, gode mennesker, der ikke har lyst til at få et stempel som forbryder. Når stemplet føles uberettiget og komplet uforståeligt, bliver samfundet undergravet: Det er uretfærdigheder der foregår, og en måde at reagere på uretfærdigheder og udgrænsning er at danne sin egen subkultur, hvor helt andre standarder gælder.

Dermed bliver det endnu sværere for det samfund, der har stemplet prostitution som uønsket og ækelt, at nå de prostituerede som har behov for hjælp. Det er svært at genoprette tilliden til det samfund, som mener at éns og éns partneres gerninger er vederstyggelige og strafværdige. Samfundet mister troværdighed ved først at udtrykke så stor afsky for prostitution at man kan komme i fængsel for det, for derefter at ville trøste og hjælpe dem samfundet lige har udgrænset.

Det er det stik modsatte af det ytrede mål med et sexkøbsforbud. Derfor er jeg i mod et sexkøbsforbud.

Sexarbejdets ubehageligheder

Et forbud hjælper ikke, det gør kun ondt værre. De prostituerede der ønsker hjælp, skal selvfølgelig have det – og mere af det. For det er klart at sexarbejde kan være skidt, skadeligt og uønsket. Derfor brugte jeg også anførelsestegn om at jeg er ”for” prostitution. Sexarbejde lader til at være uløseligt forbundet med pengeøkonomi, og så længe der findes penge, så længe vil nogle folk sælge sex (ligesom nogle vil se fidusen andetsteds og sælge aviser, rengøring, tøj o.s.v.). Men det er lige så klart at sexarbejde nogle gange vil være træls og ubehageligt. Ligesom alt muligt andet arbejde.

Sexarbejde er selvfølgelig heller ikke et almindeligt arbejde, men det er arbejdet på en boreplatform, en skadestue eller telefontjeneste heller ikke.

Det er vigtigt at skelne mellem gadeprostitution og indendørsprostitution. Mange gadepiger har store sociale problemer i forvejen, og det hjælper sexarbejde ikke på. Den nylige undersøgelse fra SFI fastslog at ingen af de adspurgte gadepiger mente at sexarbejdet var en del af deres egen seksualitet, men det mente et lille flertal af de indendørs prostituterede. Det kan næppe siges tydeligere: Lysten driver værket for de fleste sexarbejdere på bordel eller i escort, mens gadesexarbejderne ikke gør det af seksuel lyst overhovedet. De gør det for at tjene penge til stoffer, hvilket er en ganske anden problemstilling.

Eftersom sex kan være det allermest intime mennesker kan opleve, så kan jeg sagtens se at sex for penge kan forekomme uforståeligt indtil det ulækre. Det er ok. Mit forsvar for prostitution er principiel, og det er ikke noget jeg har berøring med i mit daglige liv. Jeg mener fuldt ud at folk gerne må synes at sexarbejde er skidt. Jeg har egentlig heller ikke intet at indvende mod private organisationer der hjælper prostituerede ud af prostitution eller som agiterer for et frivilligt ophør af sexkøb. For det er ikke det samme som at et helt samfund mener det eller vil straffe for det.

At blive kriminaliseret på grund af sexarbejde, enten som køber eller leverandør af ydelsen, er ikke bare at ‘sprælle lidt fordi man bliver sparket ud af slikbutikken’, som det hed med Anne-Grethe Bjarup Riis’ ord. Det er at uretmæssigt blive nedgjort og tilsvinet af det samfund 99 % af os gerne vil være en del af, og som dårligt både kan stå som fordømmende, straffende og hjælpende instans overfor noget som ikke er grov kriminalitet med åbenlyse ofre.

 

Et fængselsophold er samfundets måde at sige at man er så farlig, at man ikke må være ude blandt andre mennesker. En straf går ikke kun ud over den enkelte forbryder, men trækker andre med ned. Det er så voldsomt at det bør begrænses (endnu mere) til de episoder, der virkeligt er ukaldede, skadeforvoldende og krænkende.