Snerpethed og sexarbejderrettigheder

29 04 2013

Af Nina Søndergaard

 

Man kan sagtens være snerpet OG gå ind for sexarbejderrettigheder, for sexarbejderrettigheder handler om arbejdsvilkår og meget lidt om selve den seksuelle akt.

En udbredt misforståelse i prostitutionsdebatten er at forbudsfløjen er snerpede, nypuritanske og imod erotik – modsat den fløj der kæmper for sexarbejderrettigheder: Frisindede, grænseløse og aldeles uden hæmninger.

podcastimage-7579027Det seneste udslag af den tankegang var i radioprogrammet Zornigs Zone på 24/7, hvor Lisbeth Zornig Andersen argumenter meget voldsomt for et sexkøbsforbud. Zornig forstår ikke at hun har kritikere, idet hun har diskuteret offentlige bollerum. Det anser Zornig angiveligt som ægte frisind. Det skal hun være velkommen til, men frisind har bare ikke noget med sexarbejderrettigheder at gøre.

For det første har vi alle vore grænser, også sexarbejdere (og swingere, sadister, støvlefetichister). De subkulturer taler meget lidt om frisind, men nøjes med at konstatere og respektere at seksuelle grænser er en aldeles tilfældig smagssag. Det er også en sær tolkning af ordet “fri”, når frisindet kun strækker sig til at godkende gratis omkringknalden, hvorimod alle former for købt sex skal forbydes som værende ‘onani i et andet menneskes krop’. Der kan rigtig nok være skæve magtbalancer mellem sexkunde og sexsælger, men det kan der jo også være i alle andre forhold, så at dømme alene på pengene er en blindgyde.

For det andet er grænserne ikke i sig selv et gode eller et tegn på højere moralsk stade. Langt de fleste bøsser og ludere, masochister, pornoseere og sexkøbere, er aldeles fredelige folk, der køber ind og passer deres børn og arbejde som alle andre. Det siger heller intet om de fleste heteroer at over 99 % af alverdens diktatorer, massemordere og stjernepsykopater var heteroseksuelle og endda ofte monogamt gift.

download (4)For det tredje har ens egne personlige seksuelle præferencer intet at gøre med at sikre sexarbejdere ordentlige, ja ligefrem anstændige arbejdsvilkår. For det er dét sexarbejderrettigheder går ud på. Det går ikke ud på at ‘godkende’ alle former for sex eller at få alle til at prøve en omgang købesex, men blot at sikre at sexarbejdere ikke bliver forulempet af hverken politi, myndigheder og kunder eller kommer i kløerne på skruppelløse udlejere og andre, der vil udnytte sexarbejdets gråzonestatus.

Derfor kan man sagtens have en ganske streng personlig seksualmoral og samtidig gå ind for sexarbejderrettigheder, ligesom man kan støtte at bilmekanikere og pædagoger har gode arbejdsforhold uden selv at have, endsige ønske sig, biler eller børn.





Dansk Porno

19 04 2012

En boganmeldelse af Jon Nordström: Dansk porno/Danish Porn – a book about porn, made with love. Nordstroms, 2012.

 

Af Nina Søndergaard

 

Dansk porno: 100 års historie om synd, skrevet af de sødeste mennesker på det bedste papir. Sådan skriver Nordstrøm selv om kompilationen om dansk pornografi, udgivet på hans eget forlag.

Værket er drevet af stor kærlighed og fascination og det er smukt og forfriskende. Porno og kærlighed sættes desværre oftest op som hinandens modsætninger, hvilket bogen er én stor modbevisning af. Kærlighed til Kvinden, kusser, sex og livet går igen på stort set hver side. Hvad kvinderne selv har tænkt står dog hen i det uvisse, da ingen pornomodeller kommer til orde og alle indlæg er skrevet af mænd.

 

 

Bogen er først og fremmest en billedbog, hvis trykmetode Nordstrøm vist selv har været med til at udvikle. Dét ses. Billederne står knivskarpt og smukt, så selv billeder af bogopslag og breve emmer af nærvær. Tidsafgrænsningen er lidt sløret, men perioden sådan cirka fra 1880 til 1975 er dækket, med hovedvægt på 1950-70. Tiden efter 1975 har tilsyneladende ikke været så spændende, eller også er det som så mange har jamret over, at kommercialiseringen efter 1975 har forfladiget alt det kunstneriske i pornografien.

 

 

Og kunst det er det, meget af materialet i bogen er af vældig høj æstestisk kvalitet. Nogle af os blev skuffede og overraskede over at Herman Bangs Håbløse Slægter var så utugtig at han røg i spjældet. Bang blev knaldet på skildringen af ’hæseblæsende Eftermiddage’, hvor den unge William Høg åbenbart stønner i samleje med den ældre grevinde Hatzfeldt. Dét var for meget for det fine København i 1880. Fotografierne lader dog intet af nutidens porno at ønske i fremvisning af fisser…

 

 

Den fascination af gammeldags porno går igen i hele bogen, som har kapitler om pornohistorie, Røde Kai, film og ornepigen Bodil. Det er springende punktslag i en enormt omfattende historie. Meget kan genfindes i andre værker, og opsætningen gør det lidt vanskeligt at holde koncentrationen: Fx side 171, nederst ”Det førte til en sand syndflod [nøgne damer, Ole Eges reklamebrev, fotografen Freddy Weiss på pornooptagelse, smuk ung kvinde med spæde bryster og hår på fissen] af pornoblade og –film, samt etableringen af en decideret porno-industri, der hurtigt blev domineret af Topsy og Color Climax. (side 177)”

 

 

Det er dog kun en bogorm som mig der kan småøffe lidt over det, alt i alt er det en smuk og skøn bog, der er en god introduktion til personer som Mary Willumsen og Ole Ege, og til emnet pornohistorie som sådan. Dem der ikke gider alt det læseri kan nøjes med at nyde de fantastiske fotografier.