Det gode ved at sexarbejde

5 10 2011

Af Nina Søndergaard

Nu har jeg læst en del om sexarbejde og har også talt med et par sexarbejdere, hvilket forresten altid har beriget og moret mig meget – tak til jer! Og for at være med til at nuancere det ultrasorte billede der stadig males af sexarbejde vil jeg her remse noget af det potentielt positive ved prostitution op.

Det er selvfølgelig ikke den endegyldige sandhed for alle, eller noget der føles lige stærkt for alle hver dag på arbejde, men det er ikke desto mindre noget af det jeg har fanget hen ad vejen. Som alle andre menneskelige relationer, så byder sexarbejde  også på et hav af forskellige oplevelser, både gode og dårlige, og hvis vi ikke anerkender at der kan findes noget godt i sexarbejde, afskærer vi os fra at overhovedet at kunne begynde at forstå sexarbejdere.

Selvtillid. Sexarbejde kan forøge selvtilliden: Folk vil betale for at komme i nærheden af sexarbejderens krop og meget ofte følger der komplimenter med købet af ydelsen. Komplimenterne går ikke kun på udseendet eller sex-evnerne, men også ofte mere generel ros og glæde ved sexarbejderens væsen og gøren og laden. Og selvtillid er jo nærmest roden til alt godt, det giver ro, glæde, tillid, varme og stolthed, som virker som både som magnet og i feedback-loop, da selvtillid er tiltrækkende og rart og øger andres selvtillid.

Overgrebsbearbejdelse. Sexarbejde kan hjælpe med til at bearbejde overgreb – Virginie Despentes som det fremmeste exempel på en kvinde der overvandt sin psykiske nedtur efter en voldtægt ved at sexarbejde: Pludselig havde hun magt og hendes kusse var guld værd. Det var hende der satte dagsordenen ved de seksuelle møder med hendes kunder, hendes krop spredte glæde.

Forhandlingsevner. Sexarbejde kan gøre den enkelte sexarbejder til en god forhandler(ske): Hvor er grænserne, hvad skal der ske, hvem må hvad, hvor lang tid må processen vare? Forhandlingerne er ofte ikke blot at opremse en række en række forbud og grænser, men også at finde kundens ønsker, tanker og fantasier frem fra et tykt dække af skam.

Grænsekendelse. Sexarbejde kan hjælpe sexarbejderen til at lære sine egne grænser at kende og at forsvare sig selv. Den svenske feminist Petra Östergren underviser i selvforsvar og har haft en del kvindelige sexarbejdere som elever. De er, modsat mediebilledet, ofte de bedste til at sætte de psykiske grænser og tit meget gode til at stå fast på deres ret og rum.

Kropsglæde. Sexarbejde kan være med til at gøre sexarbejderen glad for sin krop og seksualitet: Den krop der måske har ærgret indehaversken er nu penge værd, attraktiv og attråværdig. De fleste kunder vil fx også med stor entusiasme slikke fisse (en god orgasmekilde for mange kvinder) og dermed glæde sexarbejderen.

Sundhed. Sexarbejde kan være god motion! Sex styrker immunforsvaret og får pulsen op. Orgasmer er guld værd for helbredet. Og med så mange skiftende partnere kan de færreste (ingen!) sexarbejdere opretholde de behagelige romantiske og dødfarlige forestillinger om kønssygdomme. ’Vi behøver ikke at bruge kondom, for han/hun er jo meget sød’ er en rar tanke som mange ikke-sexarbejdere fastholder, til tider med triste følger. En tidligere gadepige så sig selv som seksualoplyser når hun traf kunder der havde det svært med kondomer: Hun vejledte dem og har givetvis forhindret en hel del ulykke og sygdom gennem sit sexarbejde.

 

Samvær. Nogle sexarbejdere kan få gode kolleger og venner gennem sexarbejde, især på bordeller. Det lader til at folk der boller sammen, holder sammen. At frigøre sig fra samfundets forestillinger om seksualitet og køn kan også gøre andre former for socialt samkvem mere afslappet, frit og morsomt.

 

Som sagt, det er blot muligheder og måske’er, men de er ikke mindre sande eller sandsynlige af at andre sexarbejdere har haft anderledes oplevelser eller fordi mange sviner sex, sexarbejde og sexarbejdere til.





Den feministiske glædesdræber

21 05 2011

Artikelanmeldelse af Nina Søndergaard

Kvinfos fede webmagasin Forum er nu at finde i en ny og mere sprælsk udgave end før. Der faldt jeg over Rikke Juel Madsens begejstrede anmeldelse af Sara Ahmeds bog ”The Promise of Happiness”, forkortet i artiklen “Feminist Killjoys and other willful subjects”. Jeg elsker når mine forestillinger bliver rykket ved: Kan det være fedt at være en forurettet feminist?

Kort fortalt handler det om at det er ok at være hende den sure feminist, der spolerer stemningen omkring et bord ved at pege på kønslige uligheder.

Hvilken mærkelig mekanisme der træder i kraft: Ved at udsige at der er problemer, bliver man selv til et problem. Ved at være en afviger ødelægger man de andres lykke.

Der er ganske faste manuskripter for hvordan man skal performe lykke, fx skal bruden smile’den lykkeligste dag i hendes liv’ og gør hun ikke dét, ja så er det ikke kun hendes egen oplevelse af bryllupet hun ”spolerer”, men alle andres ligeså…

Qua min livsstil og min nørdede og nysgerrige person, der ikke tøver med at stille dumme spørgsmål, så støtter jeg klart dem der tør at sige noget kontroversielt. Jeg tror på samtalens forløsende og forenende kraft, gennem samtale kan vi komme tættere på hinanden og måske endda opnå forståelse. Og som polyamourøs mærker jeg ofte heteronormativiteten og at idéerne om det gode liv stadig er temmeligt fastlåste. Altså er jeg ret positivt stemt overfor de sure kusser.

Men Ahmed formår ikke rigtig at overbevise mig om at surkusseriet er en farbar (morbar!) vej for feminismen, blandt andet fordi artiklen i så høj grad fokuserer på racisme i stedet. Nu er racisme sandelig også værd at beskæftige sig med, påpege og bekæmpe, men når det i så høj grad drejer sig om hudfarve fremfor køn, viser det måske også at kvinder ikke har så meget at være sure over? At det efterhånden i høj grad er os selv der sætter grænserne for det ligestillede paradis

Ahmeds arrigskab baserer sig tilsyneladende også på en antagelse om at pøblen altid vælger noget forkert, og at popularitet er forkasteligt. Det medfører at mindretal altid bliver moralsk bedre end flertallet, og at disse mindretal er i kraft af deres minoritets-status mere intelligente end de dumrianer der ikke har gennemskuet noget endnu.

Ahmed citerer Audre Lorde for at have sagt noget om hvor hurtigt friheden til at være lykkelig, oversættes til friheden til at se bort fra det der kompromitterer ens lykke. Det udstrækkes til en almindelig nærtagenhed og solidaritetsfølelse med denne verdens undertrykte. Det er meget udbredt på venstrefløjen og selve denne evne til konstant depression over andres ulykke og ubehag tolkes som værende selve kendetegnet på det perfekte menneske, der i grænseløs godhed lider sammen med de lidende. Det smager lige stærkt nok for mig af religiøsitet og selvretfærdighed. Desuden har jeg svært ved at se hvordan en villet lidelse skal kunne gavne de ufrivilligt lidende.

Det leder mig hen til det sidste kritikpunkt af Ahmeds projekt: Det er simpelthen ikke konstruktivt nok. Jeg er som nævnt med på at det er godt og vigtigt at stille kritiske spørgsmålstegn. Hun stiller heldigvis også spørgsmålstegn ved om outsiderens vrede altid er rigtig eller retfærdig, men Ahmed ser ikke hvilken potentiel samfundsnedbrydende kraft der kan være i lykke. Hun låser sig fast i at lykke er majoritetens idéer om lykke og overser fuldstændig den lykke et liv som sort, lesbisk og/eller indvandrer kan give.

Dermed er der kun tilbage at kritisere de andres ækle, kvalmende lykke som man åbenbart pr. definition er nægtet adgang til, og som man derfor kan vrisse over i bedste forurettet teenagestil. Ahmed lader desværre til at have glemt hvor provokende en tilfreds outsider er. Jeg taler af egen erfaring her.

Så kære sure brune kusser, blot ved at være glade for det liv I lever, er I med til at vise at der findes andre veje til lykken end tosomhedens motorvej. Dermed mener jeg at I gør mere for at undergrave heteronormativiteten end ved bare at harpe løs på den hvide heterolykke, for hvis jeres liv heller ikke bringer glæde er det såmænd lige så utiltrækkende som villa, vovse og Volvo…





Hvorfor sex er godt

24 07 2010

Af Nina Søndergaard

Ja, det er faktisk ikke så lige til at finde nogle gode videnskabelige begrundelser hvorfor sex er sundt og godt. Selv en neutral til sexpositiv artikel i Wikipedia har tre linjer om de positive effekter sex har på helbredet.

Samme artikel udbreder sig derimod lystigt over 16 linjer i forbindelse med kønssygdomme. Det er naturligvis et væsentlig aspekt ved sex og jeg vil gerne synge kondomers pris (tak for alle de oplevelser jeg har fået takket være de tynde, stærke, billige gummihylstre!), men det er sigende for vores sexfjendske kultur at den gavn og glæde man kan få ved sex så hurtigt kan overståes.

Der er masser af goder at hente ved at have sex, hvis altså man har behov for rationelle begrundelser: Bedre søvn, færre hjerteproblemer, større selvtillid, styrket immunforsvar, øget kalorieforbrænding og det lader endda til at det kan forlænge livet. Eller rettere, seksuelt aktive ældre rapporterer om bedre helbred og lever omkring 6 år længere end dem med middel til ringe helbred.

Er du stadig ikke overbevist, så læs pornodronningen og seksualoplyseren Annie Sprinkles fantastiske 41 anvendelser for sex… Efter den omgang er det bare ud at få noget af det der dejlige sex!