Argumenter mod kriminalisering af prostitution

16 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Her er argumenter mod at sexarbejde skal kriminaliseres. Lige til at copy-paste og kan frit benyttes af alle i diskussioner om dette stadig hede emne. For ikke at trætte læserne unødigt vil den lange liste blive serveret i mindre og mere overskuelige bidder. Velbekomme.

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

Prostitution er lig med trafficking.

Tvang og menneskehandel er entydigt skidt og ikke sexarbejde eller prostitution, men netop tvang, voldtægt, slaveri og overgreb. Det skal selvfølgelig blive ved med at være forbudt og skal retteligt straffes hårdt.

Heldigvis er der bare ikke ret meget menneskehandel med kvinder til tvangsprostitution i Danmark, hvis overhovedet noget. Faktisk alle de tilrejsende kvinder ved godt hvad de skal lave (sexarbejde) og har frivilligt valgt at forlade deres hjemland for at tjene gode penge her, for derefter (som regel) at drage hjem igen. Allerede her falder anklagen for menneskehandel, som måske  i øvrigt foregår hyppigere i andre brancher (bl.a. landbrug og byggeriet), men langt mere skjult og uden mediernes bevågenhed.

Det passer skidt med billedet af den stakkels fattige kvinde, der er tvunget herop af onde bagmænd, at hun selv gerne vil tjene flere penge hurtigere her ved sexarbejde end hun har mulighed for derhjemme.

 

Prostitution er voldtægt.

Nej, for prostituerede kan anmelde hvad de selv oplever som voldtægt og bliver efter den delvise afkriminalisering i 1999 også taget alvorligt af politi og domstole. Der gives nu heller ikke længere rabat for at voldtage en sexarbejder.

Hvis ikke sexarbejderen selv følte sig krænket ved den seksuelle akt, så har vi andre blot at acceptere vedkommendes vurdering, selvom vi ikke kan forstå den.

Grænsen er nogle gange hårfin, men tilladelsen er meget væsentlig, et lille bitte ja gør en stor forskel: Stjæler du mit kamera eller låner du det? Pisker jeg dig i en S/M-seance eller udøver jeg vold? På samme måde må vi stole på at den enkelte person og sexarbejder foretager en vurdering i situationen, og siger nej – hvilket alle sexarbejdere kan – eller anmelder voldtægten.

En kriminalisering vil forrykke denne balance: Færre sexarbejdere vil anmelde voldtægt, fordi de er bange for selv at få problemer eller komme i fængsel. Hele miljøet vil også blive forrået, da dem der bliver ved med at købe sex ikke har meget at miste ved et eventuelt fængselsophold. Og fordi både køber og sælger er nervøse for at blive snuppet, vil mødet blive kortere og sexarbejderen får kortere forhandlingstid og dårligere mulighed for at vurdere kundens farlighed.