Kvindehistorie med kompleksitet

15 09 2021

af Nina Søndergaard

Kvindehistorie (modstykket til mandehistorie), nu med kompleksitet. Det er nemt at fortælle en historie om at førhen var kvinder undertrykte stakler, men så gik det fremad og nu, nu, er der ligestilling. Det er ikke altid helt rigtigt, her følger et par punktnedslag i kvindehistorien.

Kvinder med kniv

Kvinder gik førhen (vist fra vikingetid og indtil ca. 1700) med kniv. Det gjorde alle inden gaflen blev udbredt. Man havde en spids kniv på sig og tog den frem ved spisetid: Man skar en tyk skive brød som fungerede som tallerken, og så skar og stangede man kød og grønt med kniven. Nå ja, de fleste havde også en ske på sig, men kniven blev vist (fore)trukket i pressede situationer, som da en kvinde henne i 1500-tallet blev sur over sin dom. I selve retssalen drog hun sin kniv og stak en mand ned.

Overgrebsmænd er givetvis blevet stukket ned med madkniven. En wannabe voldtægtsforbryder har fået med kniven, og så kom den sag ikke frem for dagen. Voldtægt kunne, indtil 1933, medføre dødsstraf og der er faktisk mænd, der blevet henrettede for voldtægt.

Voldelige kvinder

Samfundet var ubegribelig voldeligt indtil så’n ca, 1750, hvor mere fredelige samværsformer vandt indpas (i takt med at brændevin blev udskiftet med kaffe!). Kvinder stak hinanden lussinger og kom i håndgemæng i kirken – især over rangrækkefølge, skal smedens kone have en finere plads end tømrerens?

I 1693 blev en kvinde dømt for vold mod sin tjenestepige, man måtte godt give éns underordnede en kindhest, men ikke give dem næseblod, give utallige blå mærker og slå så tjenestepigens ‘hoved ophovnede og blev fuld af knuder’.

I 1585 sværdfægtede to mænd. Den enes hustru blev vild af raseri, tog en skovl og gik løs på sin mands modstander, der huggede hendes ene hånd af. Dét lod hun sig ikke standse af i første ombæring og slog løs på ham.

Anders Zorn: Midnat

Stærke kvinder

Førhen var mange kvinder rent faktisk fysisk stærke, i hvert fald de lavere klassers kvindfolk. De fik lige fra barnsben lov til at hente vand, noget af det tungeste arbejde dagligdagen kan byde på. At malke, muge og slæbe foder er heller ikke let. Tøjvask var en temmelig tung omgang og inden barnevognen skulle de små også bæres.

Mange gamle billeder viser kvindelige overklasseløg, der ikke behøvede at udvikle en stærk core eller solide biceps.

Umyndige kvinder med egen virksomhed

Kvinden var formelt set underlagt manden, som biblen fastslog. Men. Dronning Margrethe den første regerede rent faktisk og der var masser af godsejerfruer, der først byggede og siden forvaltede godset. De køber og sælger korn, kvæg og jord, de ansætter og fyrer folk, laver regnskab, betaler skat o.s.v. 

Vallø slot bygget 1580-1586 af fru Mette Rosenkrantz

Faktisk trumfede klasse køn. Indtil 1660 beholdt en adelskvinde sit fødenavn i ægteskabet, komplet med sit våbenskjold og arveret til forældrenes gods. Fik hun ikke børn med sin mand, gik hendes arv tilbage til hendes familie, ikke til mandens.

Lige siden middelalderen har der været masser af ‘sælgekoner’. Restaurationsbranchen har, så langt kilderne rækker, også budt på mange kvinder: Ølkoner, barmutre og bryggersker. 

Kvinder var ofte medhjælpende hustruer i deres mands forretning eller værksted, og selvom hun sådan set skulle være gift igen for at drive virksomheden, var der mange enlige enker der drev virksomhed. I løbet af 1700-tallet kunne en hustru også have egen selvstændig forretning, og altså ikke være ansat af sin mand.

Før næringsfrihedsloven af 1857 var der i København i 1855 levede 9801 kvinder af industri og 1014 levede af handel, henholdsvis 22,6 % og 14,6 % af de industridrivende og handlende. Der var 4.790 syersker, 175 kvindelige modehandlere og 3 mandlige modehandlere. 10 kvindelige bogbindere, 38 kvindelige bagere, 31 kvindelige brændevinsbrændere, 29 kvindelige snedkere, 63 kvindelige skomagere. 69 lærerinder samt 20 kvindelige hjælpelærere.

Kvinder som fødemaskiner

Mjar, nogle var, og dem kan vi også huske. Dels fordi de stod ud fra normen, som i 1800-tallet var to-fire børn, dels fordi de fik jo børn som kunne skrive slægtshistorie om dem. De barnløse kvinder udgjorde  godt 30 % af alle kvinder – 10 % blev aldrig gift og af ægteskaberne var ca. 20 % barnløse.

Dansk gennemsnitsfamilie 1840

Frugtbare kvinder kan i princippet få et barn hvert eller hvert andet år, men det var faktisk kun et fåtal der nåede op på det niveau. I 1737 klagede en økonom (mandlig, selvfølgelig) over at danske kvinder åbenbart brugte ‘skøgemidler’, altså prævention, og undlod dermed at mangfoldiggøre sig og gøre kongen rig på folk… Måske har nogle kvinder gjort som ægypterne og brugt en citronskal som livmoderhætte? Offentlige fruentimmere havde fra 1874 og frem ofte pessar, lavet af gummi.

I hvert fald var en gennemsnitlig dansk husstandsstørrelse 4,25 personer i 1850. Bevares, børnedødeligheden var også forfærdende høj og det er et gennemsnit, dækkende over store individuelle forskelle, men det er stadig kun to-fire børn ikke ti.



Kilder:

Gold, Carol: Women in Business in Early Modern Copenhagen, 1740–1835
Jacobsen, Grethe & Ninna Jørgensen (red.): Kvindernes renæssance og reformation

Kragh-Nielsen, Niels H: Straffet på livet – Henrettelser i Danmark 1537-1892





Forsvar for fri abort, nu fra historisk side

21 04 2020

Af Nina Søndergaard

 

Fri abort har jeg før forsvaret her på bloggen. Forsvaret handler om både kvindens ret til at bestemme over egen kropog om barnets ret til et godt liv. Nu har jeg fået endnu mere grund til at mene, at fri abort er fundamentalt for et godt og menneskevenligt samfund, og denne gang kommer det af at studere historie, nærmere betegnet kirkebøger.

Kirkebøgerne er stopfulde med sørgelige oplysninger om den uhyggeligt høje børnedødelighed, som først kom under 10 % i 1930 (i dag er den under 5 ‰). ”Nyfødthed” var simpelthen en dødsårsag i statistikkerne inden første verdenskrig. Det er tungt nok, men plejebørns dødelighed var endnu højere. I Trinitatis sogn, kirken ved Rundetårn, stod plejebørn i 1847 og 1850* for hvert ottende dødsfald.

Plejebørnene har intet efternavn og deres plejeforældres navne nævnes heller ikke. Til tider er dødsårsagen ubekendt, som den var for Frederikke Wilhelm på 10 måneder. Hun blev begravet i fri jord 1847.11.23 fra Sølvgade 411.

Systematisk afvikling af uønskede børn, det er hvad det var. Alle har vidst hvad der foregik. Præsterne har gjort deres kristenpligt ved at begrave børnene, og tilsyneladende uden at grave mere i hvordan ungerne kom af dage.

1847 dødfødt

Sådan ser kirkebogsoptegnelser for ønskebørn ikke ud: Barnets navn, navnet og stillingsbetegnelsen på mindst én forælder og stort set altid med dødsårsag. Fx Christiane Emilie Østrup på 4 år. Hun var datter af skomagersvend Østrup i Adelgade 292. Hun døde på Almindeligt Hospital af brystbetændelse. Hun fik en gratis begravelse 1846.12.09, og havde været på gratishospitalet. Hendes forældre elskede hende og gjorde alt det de kunne for hende. Forgæves.

østrup

Det var – selvfølgelig- især i København at det var så grelt. Det skyldes at Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750 for at forhindre ’fødsler i dølgsmål’ og barnemord, altså hvor gravide kvinder fødte og skjulte eller ligefrem dræbte barnet. Det var gratis og anonymt og farligt. Næsten hver femte kvinde døde i barselsseng der. Moderen kunne efterlade sit barn på Plejestiftelsen (der også havde en forrygende høj børnedødelighed).

1850 døde kvindekøn Fødselsstiftelsen

Fødsels- og Plejestiftelsen var et sogn for sig selv, med egne kirkebøger. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114465#203419,38579024

 

På Plejestiftelsen kunne man så få et plejebarn, og opfostre det, mod betaling. Hvis børn, født i ægteskab, levede livet farligt, var det intet imod unger født udenfor ægteskab (som havde en overdødelighed indtil i hvert fald 1950).

Plejebørn – eufemisme for dem der skulle have været aborter – døde som fluer. Her ses kirkebogsoptegnelsen over Christian William der slap af planeten efter 9 dage, mens Peter Andreas fik tre måneder. Hvilke tre måneder man kan kun gisne om.1847 plejebørn

 

Det var nådigt gjort af præsterne ikke at notere plejeforældrenes navn. Nogle plejeforældre har sikkert været griske røvhuller, der spekulerede i at udpine ungerne, men med så voldsom og konstant overdødelighed af uægte og uønskede børn, er det en systemfejl. Og hvilken fejl at lege god (kristen) ved at nægte folk seksualoplysning, ordentlig adgang til prævention og fri abort. Et enormt spild af liv. Utallige menneskers lidelser og død.

1847 død

I Europas mest religiøse land, Irland, har denne gustne afvejning været ubehageligt tydelig. Kondomer var forbudte i Irland indtil 1979, og kunne kun fås, af ægtepar, på recept indtil 1985. Og abort var forbudt indtil 2019. For få år siden blev der fundet en massegrav ved et Magdalenehjem (hjem for ugifte mødre). Omtrent 800 børn fra 0 til 3 år er begravet af nonnerne. Ord rækker ikke til at beskrive modbydeligheden og menneskefjendskheden i den klammeste, ækelt selvgode forklædning.

Her i Danmark er massemordet, typisk nok, slet ikke så iøjnefaldende. Det skal afkodes ud af en stilfærdig opremsning af navne i kirkebøger. Ubesungede børn, der fik et kort og givetvis dårligt liv. Børneliv som måske har knuget moderen og slukket noget livsgnist i plejemoderen. Så på Henriette Marie og Hans Christian, Constantin Adolph og Christiane Amalia og alle de andre døde plejebørns vegne: Ja tak til fri abort, ja tak til et godt børneliv, ja tak til åbenhedens omsorg.

1848 barselfeber

 

* De to, tilfældigt udvalgte år har jeg undersøgt nærmere, der er ingen grund til at antage de to år var ekstraordinære på nogen måde. Remsen af døde plejebørn er endeløs. I årene 1847 og 1850 døde 244 plejebørn alene i Trinitatis sogn.

Knudsen, P: Dødelighedsforholdene i Kjøbenhavn 1855-1859. Særskilt Aftryk af Hygiejniske Meddelelser, Kjøbenhavn, Thieles Bogtrykkeri 1864.

Løkke, Anne: Døden i barndommen – spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800-1920, Gyldendal 1998

 





Et lille ryk, et stort skridt for menneskeheden

24 06 2019

Pornoens frigivelse i 69

 

Af Nina Søndergaard

 

I år er et jubilæumsår: 50 år med porno!

 

Art & Porn ArosJubilæet er blevet husket og fejret håndfuld (kunst)historikere, journalister, aktivister og pornoproducenter. Men ikke et pip fra Wonderful Copenhagen eller det øvrige officielle Danmark. Pornoen er både en selvfølgelighed og en skam, en syndebuk.

 

Her vil jeg glæde mig over den rettighed fri porno er og skitsere lidt af baggrunden for det fuldstændigt vilde faktum det er, at den danske stat tillod folk at eje, købe, lave og sælge porno. 50 år senere, i 2019, er det stadig forbudt i 98 ud af 182 lande at sælge pornografisk materiale. I 30 ud af de 98 er det også forbudt at besidde porno, altså ligesom vi ser på stoffer og våben. Noget meget slemt! Og så går Danmark, et obskurt lille land i Det høje Nord forrest i legaliseringen af pornografi.

 

Begrundelsen

download (12)Den kristne og konservative justitsminister Knud Thestrup mente ikke at man skulle lege tankepoliti overfor voksne mennesker, at vi ville få smukkere erotisk kunst ud af det og at interessen for smudset ville dale, når det ikke længere havde det forbudtes spændende skær.

 

Lad os tage den bagfra: Porno blev førhen tit solgt i frisørsaloner og tobaksforretninger, men jeg er aldrig blevet tilbudt det mindste smule gris når jeg har købt klipninger eller cigarer. Ved at lovliggøre det, fik Thestrup dræbt alle tilløb til at være sej og rebelsk ved at turde at opsnuse porno.

 

download (25)Censur er skidt, har aldrig virket og er dræbende for både tanke, tale og kunst. Det er usundt, når en stat er så usikker på sig selv og sin egen befolkning, at den ikke tør at lade folk se på billeder af kroppe og kærlighed. Og det var hæmmende for kunsten, at hele den erotiske side af tilværelsen skulle udelades. At male nøgne menneskers kønsbehåring var en malers sikre vej til fængslet, thi en måtte var utugtig. Ligesom rødmossethed hos hvide kunne tolkes som rødmen af seksuel ophidselse/aktivitet, derfor ligner megen nøgenhed fra gamle dage vore dages retoucherede, barberede porno.

 

Bekymringen

Det var med stor international bevågenhed at Danmark tog det store skridt i 69. Den amerikanske regering udsendte en forsker, Berl Kutchinski, for at se om:

  • Danmark fik en epidemi af voldtægter?
  • Om folk kastede sig ud i løsslupne orgier?
  • Om børnene blev aldeles ødelagte af al den nøgenhed?

Han svarede tørt og grundigt:

  • Nej, tværtimod faldt antallet af overfald og voldtægter.
  • Nej, i hvert fald ikke i offentligheden, på arbejde eller på gaden (øv).
  • Nej, danske børn var generelt komplet ligeglade med porno og gik mere op i kager og legetøj og blev heller ikke synderligt mere voldelige eller liderlige af at pornoen nu var lovlig.

 

Beroliget og inspireret af successen legaliserede Sverige i 1971 pornoen, i 1973 Vesttyskland og så bredte den sig langsomt ud over den vestlige verden.

 

Baggrunden

 

Der er selvfølgelig mange grunde til at Danmark fik denne verdensrekord, men én af dem, mener jeg, er at vi ligesom resten af Nordvesteuropa har haft en meget høj giftealder i 400 år: Mænd var 30, kvinder 26-28 år gamle før de blev gift (giftealderen faldt i 1960’erne til ca 23 år). Det vil sige at stort set alle har haft 10-20 år som kønsmodne før de blev gift, og derved fik Guds og statens godkendelse til at have en seksualitet. Eftersom ingen kilder beretter om at folk spontant sprang i luften førhen, folk have onaneret.

Gennemsnit vielsesalder 1855-1900

 

Det var selvfølgelig syndigt, men ikke SÅ syndigt. Alle vidste at der foregik selvbesmittelse inden ægteskabet, og dermed var det naturligt nok at staten blåstemplede gokkemateriale, som porno i høj grad er.

 

le-livre-sans-titre-1830-13I andre egne af verden er synet på onani markant mere negativt. Masturbation er virkeligt et tabu og noget man bliver blind, blodfattig, steril og hjernelam af. Det forstærkes yderligere af den stadig udbredte lemlæstelse af kønsorganerne (dit bedste sted er ikke dit eget, men Guds og samfundets og det er forkert at du selv får nydelse af det) og forbud mod porno. ‘Trøsten’ er, at der er giftealderen som regel også meget lavere, for pigers vedkommende 15-18 år og dermed har folk ikke nær så mange år som kønsmodne uden nogle muligheder for sex, og derfor er behovet for onanimateriale ikke nær så påtrængende, fordi folk har en partner.

Child marriages

Kvindens stilling

Årtiers voldsom (og mange tilfælde berettiget) pornokritik, har overskygget at ligestilling og fri porno følges ad. Jo mere hud en kvinde kan vise, des mere rig, sikker og tryg kan hun være. Det handler både om et mere afslappet syn på sex, men i høj grad også om at kvinder ses som selvstændige, selvforsørgende individer der har fuld ejendomsret til egen krop og løn – inklusive at tjene penge på sin krop.

IWD-map

Det er en meget vigtig rettighed at have, og rettighed skal her forstås som en mulighed, et potentiale, ligesom det er meget betydningsfuld at have muligheden for at sagsøge. Langt de fleste af os benytter os ikke af muligheden for hverken at komme med i pornofilm eller retten, men at vi kan, er vigtigt for vores frihed og sikkerhed.

 

At kvinder så som regel er forblevet foran kameraet (hvor de i øvrigt tjener mange gange mere end deres mandlige kolleger), er en anden snak, ligesom det tingsliggørende kvindesyn der præger en del porno. De udfordringer har fuldkommen overdøvet hvor enestående og godt det er, at vi kan have de problemer.

 

Betydningen

Udover at Danmark vitterligt tjente mange penge på pornoen i de tidlige år og fik et rygte som et frisindet land, så var det et stort og modigt skridt at tage. Angsten for symbolsk urenhed, sex, selvbesmittelse og det dyriske i mennesket fik sit første statslige anslag i Danmark, der knap 50 år senere blev kåret (af en amerikansk tænketank) til verdens lykkeligste land.

 

Porno promotes peaceFri porno handler bl.a. om tillid, accept og frihed for både køn og kunst. Sammenfaldet mellem frie, stabile, lykkelige og ligestillede stater og adgang til fri porno er nærmest komplet.

 

Kritikken af pornoen er vigtig og berettiget, men det store perspektiv om frihed for censur og statslig indblanding i ufarlig brug af kunst og kønsorganer, må aldrig glemmes. Alle køn må kilde og nyde deres egne kønsorganer som de lyster i privaten, alle køn må lave porno, så alle køn kan nulre deres bedste sted og derefter kunne tænke, sove eller slappe af, så man bedre kan undgå at blive oversexed and underfucked. Denne stille revolution og rettighed er ikke noget vi taler meget om. Solosex blev ikke en identitet som homoseksualitet, men det kan der jo laves om på: Onanister for fred og fordragelighed!





Buh til burkaforbuddet

6 08 2018

Af Nina Søndergaard

 

Burkaforbuddet er uhensigtsmæssigt og endnu et skridt i den forkerte retning.

BadedragtmålingDet omstridte burkaforbud er nu desværre trådt i kraft og gør mig træt. Det er ærgerligt at et samfunds moralske stade atter måles på især kvinders krop og klædning. Når blot dem med æggestokke har den rette påklædning, så er alt godt og XY’ere kan fortsætte med at te sig tosset når blot deres damers badedragter er tækkelige, tørklæderne tætsluttende nok eller ansigterne er tilpas synlige.

Den sang har jeg hørt kedsommeligt mange gange før, og som altid er det en klam tankegang der ligger bag: Kvinder er som børn uden agens og fri vilje. Derfor skal kvinder reguleres og nu tilmed også straffes af overvoksne, der ved bedre hvad hun vil end hun selv gør.

 

Burkabrok

Derfor kan jeg heller ikke lide burkaen. Præmisserne for den totale tildækning af kvinden, andensrangsborgeren, fristerinden er mig modbydelige.

Jeg bryder mig ikke om at kvinden opfattes som en ting, der ejes af hendes far eller mand.

Sura 37 60Renhedstanken er uhyggelig: En kvindes værd kan formindskes eller ligefrem fjernes ved at fremmede mænd blot kigger på hende Den tager vi lige igen: Når fotoner rammer først hendes hårspids og/eller knæhase og SÅ en nethinde på en mand er hun endnu mindre værd som menneske. Den fremmede mands blik har besudlet hendes renhed og dermed værdi.

Synet på sex som noget syndigt som kvinden udsondrer via usynlige lyststråler, der inficerer nærmeste mand med utøjlelig trang til samleje, er gustent, forkert og i øvrigt umådeligt nedladende overfor mænd.

Mine egalitære principper bliver også krænkede af at nogle er mere lige og nærmere Gud og menneskeheden end andre ved at skilte med deres religiøse tilhørsforhold. Vi er alle en del af én menneskehed, ingen over, ingen under. Og endelig er tanken om at moral findes i et stykke stof er både dum og forkastelig.

Moral er noget man besidder og handler på og efter, det er ikke noget der er iboende i et stykke tøj. Det er en doven skelnen mellem de gode og de onde at blot se på tøjet, men ikke bærerens gerninger og karakter. Og derfor er der heller ikke noget godt eller dårligt i sig selv ved at være nøgen eller i niqab. At slå eller berøve andre mennesker er forkert, og antallet af tøjstykker på den formastelige har ingen betydning.

download (21)Det er kedeligt at Danmark er nu gået med på den slatne skelnen mellem de rigtige og forkerte ved at give bøder til burkaklædte kvinder. Det er desuden letkøbt og latterligt at påstå at ville hjælpe ved at straffe. Hvis nogen absolut straffes for burka, skulle det da være manden man mener har tvunget kvinden ned i en burka. Men nej, straffen går nøjagtigt til de undertrykte. Som jo er dem vi ser – eller så. De niqabkædte kvinder gik netop udenfor og kunne dermed forarge de forbudsbegejstrede. Hvem ved hvor mange muslimske kvinder der (nu) ikke får lov at gå udenfor? Ahmed Mahmouds mor fik stort set ikke lov til at forlade lejligheden eller bare trække gardinerne fra. Det er en pyrrhussejr at blot sende det synlige problem ud af gadebilledet og ind bag lukkede døre.download (20)

Hermed er der også en parallel til det svenske sexkøbsforbud (som desværre har bredt sig til andre lande). Prostitution var og er i svensk magtelites øjne noget gris, og fra 1999 og til nu er det også behørigt blevet skjult, men er ikke formindsket eller forsvundet. Dog er der én eneste god ting at sige om loven, og det er at svenskerne er klare i spyttet om hvem det er det er synd for og hvem det er der er skurken. Det er kunden der straffes, ikke sexarbejderen. Men den ene moderat gode idé blev altså ikke eksporteret hertil, desværre.

 

Storebror glor

images (17)Burkaen og andre mundskjulere er nu også forbudte fordi de ansigtsgenkendende overvågningskameraer skal kunne genkende folk. Altid. I den hellige sikkerheds navn. En hurtig og helt uvidenskabelig søgning på ‘burqa clad terrorist attack’ gav heldigvis forbløffende få hits og vist ingen angreb i Europa. Altså forekommer det endnu mere åndssvagt at ville sikre sig mod en trussel der aldrig har været der. Men det er hele kærnen, at fjerne frihedsrettigheder i den falske friheds navn, at bombe sig vej til demokrati og frelse gennem tvang….

 

Frihed

Det er dumt at kæmpe for ligestilling ved at give undertrykte kvinder bøde. Det er uholdbart at værne om vores religionsfrihed ved at forbyde voksne mennesker et religiøst udtryk. Som i sig selv er fredeligt og på linje med orange rober, turbaner og yarmulker.

Det har givetvis uheldige konsekvenser at forbyde lige præcis en muslimsk (wahhabitisk) skik – da visse tilhængere af islam med rette kan vrisse at de bliver undertrykte.

download (22)Frihed er også frihed til at tage fejl, til at være fredeligt udenfor og sær og mene og vælge noget tåbeligt så længe man ikke skader andre. Frihed er intet hvis det er en gave Centralkomitéen kan give de få heldige der makker ret. Hertillands har vi en lang frihedstradtion, der bygger på tillid. Den er vi i færd med at ødelægge fuldstændig og det er skidt. Det er heller ikke farbart at sætte hårdt mod hårdt, eller rettere hårdt mod et blødt stykke stof, eller forsvare et frihedsindgreb fordi mange burkabærere vist er hyklere der kræver retten til at klæde sig som de selv vil, men ikke støtter deres muslimske medsøstres ret til at ikke have tørklæde på. Tilbage til at frihed er, at andre har lov at vælge noget andet fredeligt end hvad man selv vil og gør.

Desuden er der jo tusinde tolkninger af tøj. De færreste med en trenchcoat på støtter veldownload (23) krig, men trenchcoats er et produkt af første verdenskrigs skyttegrave. Således har alt tøj en historie og tolkningsmuligheder, som bæreren eller andre ikke nødvendigvis (aner)kender eller tilslutter sig.

 

Hvad bør i stedet gøres

 

https://www.goodreads.com/book/show/81227.Infidel

Takket være Ayaan Hirsi Ali: Kætter kan jeg runde af med et par strøtanker om hvad man bl.a. kunne gøre i stedet, udover at tilbagekalde den idiotiske lov (sammen med række andre nylige frihedsbegrænsninger).

 

Det er ønskværdigt at islam også får en reformation. (Som skal komme indefra. Martin Luther var katolsk munk, ikke asatro eller shaman). I mellemtiden kunne kristne gerne komme mere på banen og udbrede evangeliet til muslimer, der måske ikke finder sig helt til rette med islam, men som ikke kan forestille sig et liv uden Gud. Vi kunne også som et nogenlunde sekulært og frit samfund støtte frafaldne, ligesom man under den kolde krig støttede dissenter i Østblokken.

 

Historisk PS for at imødegå de forskelsudglattende, der vil sige sådan-gør-vi-også:

http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/folkeliv/fanodragt/151-fanodragten-en-dragt-til-enhver-lejlighedJa, det var og er gængs i det kristne Europa at kvinder gik og går med tørklæde – tildels af praktiske årsager. Det holder på håret, og skærmer images (16)for sol, regn og vind. De mest formummede egnskvindedragter i det danske område er fra Fanø – øen med permanent (sand)storm direkte fra Nordsøen. Derfor ligner de tuareger og andre folkeslag, der lever med konstant sandblæsning.

Men! Vi har aldrig haft så skarp kønsadskillelse som i bæltet fra Østafrika, Mellemøsten og Indien (purdah). Kirker var ganske vist inddelt i en sværdside og spindeside (og dén kønsadskillelse ebbede ud for mere end hundrede år siden), men det var altså samme gudstjeneste. Mænd og kvinder spiste sammen (modsat udbredt muslimsk skik: mænd først, siden kvinder), arbejdede sammen i marken i høsten, kørte i samme vogne, handlede på samme markeder. Denne afslappede omgang kønnene imellem lader til at fjernet behovet for transportabel kønsadskillelse i form af burka.





Anmeldelse af Himlen under Jorden

28 08 2016

Af Nina Søndergaard

 

Niels Lyngsø: Himlen under Jorden, Gyldendal 2016, roman

 

Himlen under JordenPlottet er lige til at få gymnasiale mareridt af at skulle gengive: Hovedpersonen leder efter Bartmaan (Bartvrouw!). Samtidig leder hendes halvbroder efter hovedpersonen. Det foregår i Paris’ undergrund, i Schweiz, i Skovlunde, i 2009 og 1965, 1985. Det er omtrent lige så snirklet som de underjordiske gange der bliver beskrevet smukt i bogen.

Det handler om kvinder, kollektiver, sex, sidespring, skam, samkønnede forhold og S/M. Og mere til!

Når man som jeg mestendels læser faglitteratur er det dejligt at bogen er så nørdet. Man bliver klogere af at læse den, det meste er skam sandt som i det-mener-videnskaben-på-nuværende-tidspunkt-er-rigtigt.

Det er godt og opbyggeligt, for Lyngsø har tydeligvis noget på hjerte. Det er en moralsk bog, han vil fortælle os noget, oplyse og opløfte os og ikke blot komme med mere eller mindre slatne, banale hverdagsbetragtninger der ikke rokker ved noget. Det monolitiske monogame parforhold får nogle gevaldige slag. Demonteringen af tosomheden er ikke komplet eller kærlighedsforladt, der er nok af tvetydigheder at tænke over.

Persongalleriet er mindst lige så kringlet og komplekst som katakomberne. Her er noget for næsten enhver, uanset hudfarve, køn eller seksualitet. Den kvindelige hovedperson er en antropolog af arabisk afstamning, hun dyrker parkour, snaver mænd og kvinder i gulvet og er en storbysnob der holder af stilheden. Men hey andet kunne dårligt passe: Hendes fader er en dansk ingeniør, komplet med børnehadende ordenssans, snorlige skilning, mangelfulde sociale og sproglige kompetencer, men med en dragende, kølig mystik og storslået evne til at dominere. Sådan! Kompleksiteten folder sig lige så langsomt ud, altså får læseren tid til at tro på personerne.

Den er fængende og tankevækkende og har givet mig uventet lyst til at se mere på hulemalerier: Anbefalet!

 





Svensk apartheid, nej tak

10 07 2016

Af Nina Søndergaard

 

I kølvandet på befølingssagerneflere festivaller i Sverige, fremkom to komplet galt afmarcherede forslag til at løse problemet med at piger i hobetal blev gramset på.

 

Den ene idé var at pigerne skulle have et armbånd på: “Tafsa inte” stod der på de 2 kvadratcentimeter stof, og så ville armbåndsbærerinden være i fred.

 

Den anden idé var at indføre kønsadskillelse på festivallerne.

 

Problemerne med disse to tiltag er legio, her vil jeg gennemgå de væsentligste fejlslutninger:

 

  • Fra retssystemets og politiets side er det en alvorlig fejl at lade stå til: Beføling er en krænkelse, hvor den befølte ikke har sagt ja tak og givet samtykke. Det er med andre ord en forbrydelse med en krænker og et offer, akkurat ligesom et tyveri er det.
  • Det er stærkt problematisk at forskyde grænsen for samtykke: Reelt set signalerer det svenske magtapparat at en pige/kvinde giver samtykke til sex i det sekund hun træder udenfor sin dør – men selv samme samfund har brugt årevis på at efterforske mordet på Olof Palme, selvom han gik på gaden gav han jo ikke samtykke til at blive myrdet.
  • Tiltagene viser at illusionen om lighed for loven er væk. En persons straf udmåles ikke på basis af gerninger og tilregnelighed, men hudfarve og køn. Signalet er tydeligt: Kvinder er frit bytte og i øvrigt uønskede ressourcedræn i det offentlige rum, når nu nogle af dem ligefrem kræver den politibeskyttelse de har ret til. Det er sexisme. Omvendt kan mørklødede mænd slippe afsted med klokkeklare lovovertrædelser, fordi polisen er ræd for at blive kaldt racister, at de med vilje ikke retsforfølger forbrydere – som så leende kan fortsætte hvad alle ved er ugerninger. Det er racisme.
  • Et armbånd mod overgreb? Hvad er det for en overtroisk tankegang der ligger til grund for statens tyen til magi? Hvad om politiet ikke bare udleverede en snor til folk, der frygtede at blive slået ned eller bestjålet? Olof Palme kunne sandelig godt have brugt et “döda inte” armbånd.
  • Lidt voodoo og et tryllearmbånd fratager desværre ikke politiet dets opgave med at beskytte borgerne mod forbrydere og kriminalitet, uanset at det sikkert både kan være hårdt og træls arbejde. Sygeplejersker skal jo også pleje tilskadekomne, uanset om den forulykkede havde hjelm på eller ej (hjelme gavner dog noget mere end et fjollet stykke snor).
  • En rædselsfuld implikation af at tro på, at et armbånd afværger ondt, er at et stykke vævet stof medfører højere moral. Piger med armbåndet er gode piger, piger mænd ikke bare må gramse løs på, men respektere på grund af de 17 cm stof hun har om en ekstremitet. Piger uden armbåndet er dårlige piger, piger mænd må beføle og givetvis også voldtage, fordi hun har jo ikke taget mærket på, der viser hendes menneskeværd.
  • Kombinationen af, at et hunkønsvæsen er frit bytte udenfor hjemmets fire vægge og at hun skal tage et stykke stof på, for at blive anerkendt som det selvstændige væsen hun er, er patriarkatets kontrol af hunner. Det er en tilbagerulning af århundredes kamp for kvindefrigørelse, som jeg må minde om, gik og går ud på blandt andet følgende: En kvinde må færdes som hun vil, gå klædt som hun vil, sige ja og nej til sex som hun vil, blive beskyttet af loven – anmelde, føre retssag og modtage straf på lige fod med mænd – og more sig akkurat som mænd har gjort og gør.
  • Svensk signallovgivning er ikke noget jeg bryder mig om, men hvis Sverige mener ligestilling alvorligt og vil detailstyre kønskvoter overalt, er det uhyre vigtigt at vise at piger og drenge i alle aldre har lige ret til det offentlige rum, gader, veje, pladser så længe de ikke generer andre. Det giver ingen mening at en kvinde har lov at sidde i bestyrelse, på baggrund af sit køn alene, hvis hun skal finde sig i at blive begramset hele vejen hen til mødelokalet.

 

Hvad mener jeg der bør gøres: Tilbage til gammeldags forståelse af en retsstat hvor borgerne færdes frit, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder. Der skal være de i fred, indtil de siger ja tak til det modsatte. Dem der ikke fatter dét og krænker andre skal arresteres og retsforfølges, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder.
Indtil den fascistoide politistat kommer på moralsk ret kurs igen, er der desværre kun at opfordre piger og kvinder til at lære selvforsvar og trodse mørkets kræfter og tage ud og feste igennem og ikke lade sig tryne af et fjendtlig samfund.   





Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Sugardating – intet nyt under solen

4 03 2015

af Nina Søndergaard

Medierne har atter fået øjnene op for sugardating, transaktionel sex, gråzoneprostitution eller sex for shopping.

Kært barn har mange navne, men hvad end man kalder knald for kontanter er det 1) et gammelt fænomen. 2) Altid noget umådeligt svineri, hvor der er et offer og en skurk – men hvem der er hvem er ikke altid klart. 3) I erkendelse af at det er svært at styre seksualitet og pengestrømme kan platformen altid mistænkeliggøres. 4) Kvinders forbrug er altid mistænkeligt. 5) Jeg er ikke moralist, men. Der hersker altid en idé om romantisk, fri, lige og jævnbyrdig kærlighed og den rette form for sex.

 

  1. I 1800-hvidkål

Victorian-Era-Prostitution-Cartoons-Punch-Magazine-John-Leech-1857-09-12-114-Var gråzoneprostitution også noget der diskuteredes. Tøser solgte kys for hårbånd. Utallige kvinder supplerede deres indtjening ved lejlighedsvis sexsalg – kaldet hemmelig prostitution. Dengang var der to lejre: Dem der mente at alt sexsalg skulle reguleres, dem der mente at det skulle udryddes og forbydes. De to fløje var dog enige om at det var et stort problem.

 

  1. Det er synd for hende/ham/samfundet/mig

Prostitutionsmodstandere argumenterer stort set altid udfra en offervinkel. Prostitution er synd for nogen, men at magtbalancen i forholdet mellem sex og penge ikke er entydig eller nem at fastholde, ses af at den enkelte modstander roder rundt i hvem det er synd for.

I artiklen “Om offentlige fruentimre i Kjøbenhavn” fra 1837 er både sørgeligt at prostitution findes, og trist at “svage Fruentimre blive Ofre for Forførelse” – og et skændigt og foragteligt skørlevned. I 1800 ansås kunderne som både håbefulde, dydige yndlinge og nedrige, ryggesløse skabninger der udnyttede kvinder – der spredte ulykke til hele samfundet i kraft af deres sexsalg.

Den skizofrene splittelse mellem at ville frelse de stakkels kvinder fra prostitutionens svøbe og samtidig se ned på “fissehullerne” er altså meget ældre end Anne-Grethe Bjarup Riis.

Nu fremstilles sexsælgerne som purunge piger, der hverken har erfaring, bagland eller selvrespekt. De skal frelses fra dem selv og onde mænd, gerne af hjælpeorganisationer.

På den anden side er der mænd som ensomme og handicappede Erik. Han fik først medlidenhed med de piger han fandt på sugardaters.dk, siden blev han snydt. Pludselig er pigerne ovenpå i magtspillet: Han er alene og kan åbenbart ikke score i byen, han får ikke gratis fisse, men må betale for det – af onde bedrageriske kapitalistkusser.

BT har selvfølgelig også glemt at minde os om at den slags svineri foregår hele tiden, helt uden at der penge indblandet. Folk, med og uden handicaps, bliver ganske gratis brændt af hver eneste dag. Dagligt knuses håb og hjerter af svigefulde dates, elskere og elskerinder, kærester og røvhuller M/K.

 

  1. Prostitutionens platform bør destrueres

Det skrives nogle gange lige ud at da det er umuligt at komme prostitutionen til livs, så det næstbedste er at begrænse den, gerne ved at angribe prostitutionsscenen.

Han: Vil De ikke tage denne brochure med hjem, jeg er sikker på den vil gavne Dem. Hun: Men jeg er ikke et socialt onde, jeg venter blot på bussen.

Han: Vil De ikke tage denne brochure med hjem, jeg er sikker på den vil gavne Dem.
Hun: Men jeg er ikke et socialt onde, jeg venter blot på bussen.

Gader har alle dage været et problem. Storbyens anonymitet og de utallige muligheder for møder har altid været anset som en trussel mod det bestående. Anstændige, borgerlige kvinder skulle endelig ikke færdes alene på gaden – for så var hun jo ude på noget (var et socialt onde) og et frit bytte for de farlige mænd.

Før var det de offentlige huse, altså bordellerne, der helst skulle nedlægges. Dernæst var det smugkroer og skumle værtshuse, der dækkede over sexsalg. Så var det dansehaller som Figaro, Valencia og Prater der godt måtte lukkes, fordi nogle af damerne dansede (nudge, nudge, know what I mean, eh?) ikke gratis.

Idag er det især hjemmesiden sugardaters.dk der er i søgelyset, fordi den muligvis i er strid med rufferiparagraffen, der i 2013 trods alt ikke længere indeholder ordene “utugt” og “forlede”.

 

  1. Kvinder skal må ikke more eller pynte sig

download (17)‘Ikke alle kåber, sjaler eller bøger er tjente ved “nålen”’ sukkede den anonyme skribent i 1837, hvilket på nudansk betyder at nogle kvinder tjente til deres tøj eller læsestof ikke ved at sy (agtværdigt), men ved at sexe (foragteligt). Idag er det burgers, byture og tøj der er i høj – og helt forkert- kurs.

Moralen er dog den samme: Kvinder må ikke have et forbrug, være forfængelige eller være forlystelsessyge. De skal gå derhjemme, være tarveligt klædt og være så nøjsomme at de ikke gider at hverken læse, danse eller drikke drinks.

Gråzoneprostitution rammer også lige ned i det ømme punkt, der hedder kvinders selvforsørgelse. Det er åbenbart ok at en kvinde lader sig forsørge af én ægtemand, eller af alle samfundets borgere, men at hun er entreprenant og udnytter sin kvindelighed til at tjene penge på nogle få mænd – det skulle gerne forbydes, for hendes eget bedste, begribeligvis.

 

  1. Jeg er ikke moralist, men

Ligesom man ved at at der kommer noget racistisk gøgl efter “Jeg er ikke racist, men…”, så ved man også at der kommer et moralsk opstød efter men’et i ovenstående sætning. Og det er helt fint! Det er ok at være moralist! Det er virkelig fint og forståeligt at man synes at noget er bedre end andet. Fx at sex er noget der bør være en gave mellem to mennesker, der holder af hinanden, noget der opstår, gives og modtages frit og uden gusten beregning om gengældelse og kompensation. (Det er tæt på min egen personlige holdning i mit privatliv, andre har sikkert anderledes idéer).

Kan vi diskutere sexsalg uden at fordømme? Kan vi se nærmere på det samfund vi har skabt, hvor lykken sættes lig med forbrug? Kan vi rumme at piger og kvinder indhenter seksuel erfaring på deres egne præmisser, eller skal også dét styres og kontrolleres ned til mindste knald og indkøb?





Gang bang – en grund til at være prosexfeminist

18 08 2014

af Nina Søndergaard

6180460759_723b01df9d_o

 

I forbindelse med en potentielt øget regulering af sexbranchen i Tyskland fremlægges bl.a. et forbud mod salg af såkaldte gang bang fester. Selvfølgelig i den gode kvindebeskyttelses navn.

En gang bang fest foregår omtrent sådan: Flere mænd (der er som regel loft på antallet, max ti fx) betaler en sum penge, og har dermed ret til at hænge ud et par timer, knalde den ene kvinde eller de der nu stiller sig til rådighed på skift. Dertil er der tit snacks og sodavand.

Bent har her til bloggen fortalt om hvor sjovt det var, og at der var bedre tid, mindre nervøsitet = mere for pengene for hans vedkommende. Og flere penge til den enkelte sexarbejder

Den slags kvindefornedrende sex skal ikke længere være på bordellernes menukort, mener Manuela Schwesig af SPD. Sexarbejderne får åbenbart ikke nok penge ud af den krænkende deal, dermed skal det ikke være en mulighed at købe et gang bang.

 

Betalt bunkepul

 

Som prosexfeminist kan jeg forstå på forbuddet at kussen er en sart sag. Den kan godt tåle en barnefødsel eller ti. Kussen kan også lige akkurat tåle én pik i timen, men sandelig ikke 5-10 forskellige pikke på en time.

En kvindes ære kan tilsyneladende også tåle at hun bliver pulet for penge, når blot det foregår bag lukkede døre, og andre ikke kan se på. Men æren krænkes så snart en håndfuld mænd kan se at hun bliver knaldet.

Forbuddet kunne også tyde på at morskab er farligt, noget man skal passe på med at lade pøblen få for meget af: En fest med fisse ad libitum (Jo! Sex, snak, samvær, svedig sikker sex, bobler, sex, musik, snak)  er åbenbart alt for sjovt til at man kan tillade den slags uhæmmet spas, som mange drømmer om.

Et totalt købesex forbud á la det i Sverige og Norge er måske ikke på tapetet i Tyskland lige nu (på grund af krisen? Sexbranchen giver immervæk gode penge i statskassen). Men så kan man jo snige moralske forbud mod dårlige sexformer ind, forklædte som hensynstagen til det sarte kvindekøn. Der måske kan vurdere om hun vil sælge sex, men skal have hjælp til at vide hvilken slags sex hun vil sælge. Og løssluppen gruppesex er altså dårlig og skadelig sex, uanset at kvinden selv vil, selv styrer hvor mange, hvordan, hvorledes og med hvem. 

Lyst er en ukontrollerbar størrelse. Nogle kvinder har vitterligt lyst til at lade sig knalde af mange mænd, nogle gør det gratis i swingerklubber eller til orgier, andre får ligefrem penge for det. Men det er altså en forkert og krænkende lyst at have og udleve, derfor må denne lyst forbydes. For en socialdemokrat er der intet der ikke kan eller skal kontrolleres af staten, til folkets eget bedste begribeligvis.

 

 





Fem sanser

22 11 2013

af Nina Søndergaard

Kære kvinde, hvis du er lidt træt af det du ser i spejlet, har du måske glemt at du og din (kommende) elsker har flere sanser end synet. Tillad mig at minde om at vi alle virkelig er meget mere og andet end vores udseende.

Five senses theory sexgraph by Jinsop LeeEn designer fandt på en fem-sanse-teori, der blandt andet tager udgangspunkt i at sex er så godt fordi det får alle vores sanser i spil: Vores elsker(inde) synes, lugter, lyder og smager godt.  Og føles god og dejlig! Det gør du også.

Hvis ikke du selv har høje tanker om dit ydre, kan du få bind for øjnene og lade din elsker nyde synet af dig. Du er meget smuk når du nyder.

Du kan også spille på dine andre fortrin: Duft af dig og intet andet, lugt af lækre duftolier i håret eller dyr parfume.download (3)

En rar stemme kan både forføre og fornøje – her har modne kvinder ofte en fordel med mere afrundede stemmer. Men skærebrænderstemme eller ej, få lyde slår liflige kvindesuk og støn i sengen…

honey_alene_hjemme_1oplMilo Manaras figur Honey fik sit navn fordi hendes safter smager af honning. Du smager også godt.

Du føles stensikkert også fantastisk, især der hvor du er rundest! Men uanset om du er skønt polstret images (1)eller ej, er der intet så vidunderligt som hud: Kærlig og ønsket berøring gennem kærtegn, krammere eller knald er saliggørende, sundt og bare helt igennem rart, både for den der rører og for den der røres.

Endelig må jeg huske dig på at du er dejlig fordi du er DIG. Du er ypperlig fordi du netop er lige præcis som du er, med nøjagtig den blanding af indre og ydre træk og oplevelser og følelser og tanker som DU har. Så kære kvinde, nyd dig selv som du er og invitér gerne os andre med ind.