Buh til burkaforbuddet

6 08 2018

Af Nina Søndergaard

 

Burkaforbuddet er uhensigtsmæssigt og endnu et skridt i den forkerte retning.

BadedragtmålingDet omstridte burkaforbud er nu desværre trådt i kraft og gør mig træt. Det er ærgerligt at et samfunds moralske stade atter måles på især kvinders krop og klædning. Når blot dem med æggestokke har den rette påklædning, så er alt godt og XY’ere kan fortsætte med at te sig tosset når blot deres damers badedragter er tækkelige, tørklæderne tætsluttende nok eller ansigterne er tilpas synlige.

Den sang har jeg hørt kedsommeligt mange gange før, og som altid er det en klam tankegang der ligger bag: Kvinder er som børn uden agens og fri vilje. Derfor skal kvinder reguleres og nu tilmed også straffes af overvoksne, der ved bedre hvad hun vil end hun selv gør.

 

Burkabrok

Derfor kan jeg heller ikke lide burkaen. Præmisserne for den totale tildækning af kvinden, andensrangsborgeren, fristerinden er mig modbydelige.

Jeg bryder mig ikke om at kvinden opfattes som en ting, der ejes af hendes far eller mand.

Sura 37 60Renhedstanken er uhyggelig: En kvindes værd kan formindskes eller ligefrem fjernes ved at fremmede mænd blot kigger på hende Den tager vi lige igen: Når fotoner rammer først hendes hårspids og/eller knæhase og SÅ en nethinde på en mand er hun endnu mindre værd som menneske. Den fremmede mands blik har besudlet hendes renhed og dermed værdi.

Synet på sex som noget syndigt som kvinden udsondrer via usynlige lyststråler, der inficerer nærmeste mand med utøjlelig trang til samleje, er gustent, forkert og i øvrigt umådeligt nedladende overfor mænd.

Mine egalitære principper bliver også krænkede af at nogle er mere lige og nærmere Gud og menneskeheden end andre ved at skilte med deres religiøse tilhørsforhold. Vi er alle en del af én menneskehed, ingen over, ingen under. Og endelig er tanken om at moral findes i et stykke stof er både dum og forkastelig.

Moral er noget man besidder og handler på og efter, det er ikke noget der er iboende i et stykke tøj. Det er en doven skelnen mellem de gode og de onde at blot se på tøjet, men ikke bærerens gerninger og karakter. Og derfor er der heller ikke noget godt eller dårligt i sig selv ved at være nøgen eller i niqab. At slå eller berøve andre mennesker er forkert, og antallet af tøjstykker på den formastelige har ingen betydning.

download (21)Det er kedeligt at Danmark er nu gået med på den slatne skelnen mellem de rigtige og forkerte ved at give bøder til burkaklædte kvinder. Det er desuden letkøbt og latterligt at påstå at ville hjælpe ved at straffe. Hvis nogen absolut straffes for burka, skulle det da være manden man mener har tvunget kvinden ned i en burka. Men nej, straffen går nøjagtigt til de undertrykte. Som jo er dem vi ser – eller så. De niqabkædte kvinder gik netop udenfor og kunne dermed forarge de forbudsbegejstrede. Hvem ved hvor mange muslimske kvinder der (nu) ikke får lov at gå udenfor? Ahmed Mahmouds mor fik stort set ikke lov til at forlade lejligheden eller bare trække gardinerne fra. Det er en pyrrhussejr at blot sende det synlige problem ud af gadebilledet og ind bag lukkede døre.download (20)

Hermed er der også en parallel til det svenske sexkøbsforbud (som desværre har bredt sig til andre lande). Prostitution var og er i svensk magtelites øjne noget gris, og fra 1999 og til nu er det også behørigt blevet skjult, men er ikke formindsket eller forsvundet. Dog er der én eneste god ting at sige om loven, og det er at svenskerne er klare i spyttet om hvem det er det er synd for og hvem det er der er skurken. Det er kunden der straffes, ikke sexarbejderen. Men den ene moderat gode idé blev altså ikke eksporteret hertil, desværre.

 

Storebror glor

images (17)Burkaen og andre mundskjulere er nu også forbudte fordi de ansigtsgenkendende overvågningskameraer skal kunne genkende folk. Altid. I den hellige sikkerheds navn. En hurtig og helt uvidenskabelig søgning på ‘burqa clad terrorist attack’ gav heldigvis forbløffende få hits og vist ingen angreb i Europa. Altså forekommer det endnu mere åndssvagt at ville sikre sig mod en trussel der aldrig har været der. Men det er hele kærnen, at fjerne frihedsrettigheder i den falske friheds navn, at bombe sig vej til demokrati og frelse gennem tvang….

 

Frihed

Det er dumt at kæmpe for ligestilling ved at give undertrykte kvinder bøde. Det er uholdbart at værne om vores religionsfrihed ved at forbyde voksne mennesker et religiøst udtryk. Som i sig selv er fredeligt og på linje med orange rober, turbaner og yarmulker.

Det har givetvis uheldige konsekvenser at forbyde lige præcis en muslimsk (wahhabitisk) skik – da visse tilhængere af islam med rette kan vrisse at de bliver undertrykte.

download (22)Frihed er også frihed til at tage fejl, til at være fredeligt udenfor og sær og mene og vælge noget tåbeligt så længe man ikke skader andre. Frihed er intet hvis det er en gave Centralkomitéen kan give de få heldige der makker ret. Hertillands har vi en lang frihedstradtion, der bygger på tillid. Den er vi i færd med at ødelægge fuldstændig og det er skidt. Det er heller ikke farbart at sætte hårdt mod hårdt, eller rettere hårdt mod et blødt stykke stof, eller forsvare et frihedsindgreb fordi mange burkabærere vist er hyklere der kræver retten til at klæde sig som de selv vil, men ikke støtter deres muslimske medsøstres ret til at ikke have tørklæde på. Tilbage til at frihed er, at andre har lov at vælge noget andet fredeligt end hvad man selv vil og gør.

Desuden er der jo tusinde tolkninger af tøj. De færreste med en trenchcoat på støtter veldownload (23) krig, men trenchcoats er et produkt af første verdenskrigs skyttegrave. Således har alt tøj en historie og tolkningsmuligheder, som bæreren eller andre ikke nødvendigvis (aner)kender eller tilslutter sig.

 

Hvad bør i stedet gøres

 

https://www.goodreads.com/book/show/81227.Infidel

Takket være Ayaan Hirsi Ali: Kætter kan jeg runde af med et par strøtanker om hvad man bl.a. kunne gøre i stedet, udover at tilbagekalde den idiotiske lov (sammen med række andre nylige frihedsbegrænsninger).

 

Det er ønskværdigt at islam også får en reformation. (Som skal komme indefra. Martin Luther var katolsk munk, ikke asatro eller shaman). I mellemtiden kunne kristne gerne komme mere på banen og udbrede evangeliet til muslimer, der måske ikke finder sig helt til rette med islam, men som ikke kan forestille sig et liv uden Gud. Vi kunne også som et nogenlunde sekulært og frit samfund støtte frafaldne, ligesom man under den kolde krig støttede dissenter i Østblokken.

 

Historisk PS for at imødegå de forskelsudglattende, der vil sige sådan-gør-vi-også:

http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/folkeliv/fanodragt/151-fanodragten-en-dragt-til-enhver-lejlighedJa, det var og er gængs i det kristne Europa at kvinder gik og går med tørklæde – tildels af praktiske årsager. Det holder på håret, og skærmer images (16)for sol, regn og vind. De mest formummede egnskvindedragter i det danske område er fra Fanø – øen med permanent (sand)storm direkte fra Nordsøen. Derfor ligner de tuareger og andre folkeslag, der lever med konstant sandblæsning.

Men! Vi har aldrig haft så skarp kønsadskillelse som i bæltet fra Østafrika, Mellemøsten og Indien (purdah). Kirker var ganske vist inddelt i en sværdside og spindeside (og dén kønsadskillelse ebbede ud for mere end hundrede år siden), men det var altså samme gudstjeneste. Mænd og kvinder spiste sammen (modsat udbredt muslimsk skik: mænd først, siden kvinder), arbejdede sammen i marken i høsten, kørte i samme vogne, handlede på samme markeder. Denne afslappede omgang kønnene imellem lader til at fjernet behovet for transportabel kønsadskillelse i form af burka.





Anmeldelse af Himlen under Jorden

28 08 2016

Af Nina Søndergaard

 

Niels Lyngsø: Himlen under Jorden, Gyldendal 2016, roman

 

Himlen under JordenPlottet er lige til at få gymnasiale mareridt af at skulle gengive: Hovedpersonen leder efter Bartmaan (Bartvrouw!). Samtidig leder hendes halvbroder efter hovedpersonen. Det foregår i Paris’ undergrund, i Schweiz, i Skovlunde, i 2009 og 1965, 1985. Det er omtrent lige så snirklet som de underjordiske gange der bliver beskrevet smukt i bogen.

Det handler om kvinder, kollektiver, sex, sidespring, skam, samkønnede forhold og S/M. Og mere til!

Når man som jeg mestendels læser faglitteratur er det dejligt at bogen er så nørdet. Man bliver klogere af at læse den, det meste er skam sandt som i det-mener-videnskaben-på-nuværende-tidspunkt-er-rigtigt.

Det er godt og opbyggeligt, for Lyngsø har tydeligvis noget på hjerte. Det er en moralsk bog, han vil fortælle os noget, oplyse og opløfte os og ikke blot komme med mere eller mindre slatne, banale hverdagsbetragtninger der ikke rokker ved noget. Det monolitiske monogame parforhold får nogle gevaldige slag. Demonteringen af tosomheden er ikke komplet eller kærlighedsforladt, der er nok af tvetydigheder at tænke over.

Persongalleriet er mindst lige så kringlet og komplekst som katakomberne. Her er noget for næsten enhver, uanset hudfarve, køn eller seksualitet. Den kvindelige hovedperson er en antropolog af arabisk afstamning, hun dyrker parkour, snaver mænd og kvinder i gulvet og er en storbysnob der holder af stilheden. Men hey andet kunne dårligt passe: Hendes fader er en dansk ingeniør, komplet med børnehadende ordenssans, snorlige skilning, mangelfulde sociale og sproglige kompetencer, men med en dragende, kølig mystik og storslået evne til at dominere. Sådan! Kompleksiteten folder sig lige så langsomt ud, altså får læseren tid til at tro på personerne.

Den er fængende og tankevækkende og har givet mig uventet lyst til at se mere på hulemalerier: Anbefalet!

 





Svensk apartheid, nej tak

10 07 2016

Af Nina Søndergaard

 

I kølvandet på befølingssagerneflere festivaller i Sverige, fremkom to komplet galt afmarcherede forslag til at løse problemet med at piger i hobetal blev gramset på.

 

Den ene idé var at pigerne skulle have et armbånd på: “Tafsa inte” stod der på de 2 kvadratcentimeter stof, og så ville armbåndsbærerinden være i fred.

 

Den anden idé var at indføre kønsadskillelse på festivallerne.

 

Problemerne med disse to tiltag er legio, her vil jeg gennemgå de væsentligste fejlslutninger:

 

  • Fra retssystemets og politiets side er det en alvorlig fejl at lade stå til: Beføling er en krænkelse, hvor den befølte ikke har sagt ja tak og givet samtykke. Det er med andre ord en forbrydelse med en krænker og et offer, akkurat ligesom et tyveri er det.
  • Det er stærkt problematisk at forskyde grænsen for samtykke: Reelt set signalerer det svenske magtapparat at en pige/kvinde giver samtykke til sex i det sekund hun træder udenfor sin dør – men selv samme samfund har brugt årevis på at efterforske mordet på Olof Palme, selvom han gik på gaden gav han jo ikke samtykke til at blive myrdet.
  • Tiltagene viser at illusionen om lighed for loven er væk. En persons straf udmåles ikke på basis af gerninger og tilregnelighed, men hudfarve og køn. Signalet er tydeligt: Kvinder er frit bytte og i øvrigt uønskede ressourcedræn i det offentlige rum, når nu nogle af dem ligefrem kræver den politibeskyttelse de har ret til. Det er sexisme. Omvendt kan mørklødede mænd slippe afsted med klokkeklare lovovertrædelser, fordi polisen er ræd for at blive kaldt racister, at de med vilje ikke retsforfølger forbrydere – som så leende kan fortsætte hvad alle ved er ugerninger. Det er racisme.
  • Et armbånd mod overgreb? Hvad er det for en overtroisk tankegang der ligger til grund for statens tyen til magi? Hvad om politiet ikke bare udleverede en snor til folk, der frygtede at blive slået ned eller bestjålet? Olof Palme kunne sandelig godt have brugt et “döda inte” armbånd.
  • Lidt voodoo og et tryllearmbånd fratager desværre ikke politiet dets opgave med at beskytte borgerne mod forbrydere og kriminalitet, uanset at det sikkert både kan være hårdt og træls arbejde. Sygeplejersker skal jo også pleje tilskadekomne, uanset om den forulykkede havde hjelm på eller ej (hjelme gavner dog noget mere end et fjollet stykke snor).
  • En rædselsfuld implikation af at tro på, at et armbånd afværger ondt, er at et stykke vævet stof medfører højere moral. Piger med armbåndet er gode piger, piger mænd ikke bare må gramse løs på, men respektere på grund af de 17 cm stof hun har om en ekstremitet. Piger uden armbåndet er dårlige piger, piger mænd må beføle og givetvis også voldtage, fordi hun har jo ikke taget mærket på, der viser hendes menneskeværd.
  • Kombinationen af, at et hunkønsvæsen er frit bytte udenfor hjemmets fire vægge og at hun skal tage et stykke stof på, for at blive anerkendt som det selvstændige væsen hun er, er patriarkatets kontrol af hunner. Det er en tilbagerulning af århundredes kamp for kvindefrigørelse, som jeg må minde om, gik og går ud på blandt andet følgende: En kvinde må færdes som hun vil, gå klædt som hun vil, sige ja og nej til sex som hun vil, blive beskyttet af loven – anmelde, føre retssag og modtage straf på lige fod med mænd – og more sig akkurat som mænd har gjort og gør.
  • Svensk signallovgivning er ikke noget jeg bryder mig om, men hvis Sverige mener ligestilling alvorligt og vil detailstyre kønskvoter overalt, er det uhyre vigtigt at vise at piger og drenge i alle aldre har lige ret til det offentlige rum, gader, veje, pladser så længe de ikke generer andre. Det giver ingen mening at en kvinde har lov at sidde i bestyrelse, på baggrund af sit køn alene, hvis hun skal finde sig i at blive begramset hele vejen hen til mødelokalet.

 

Hvad mener jeg der bør gøres: Tilbage til gammeldags forståelse af en retsstat hvor borgerne færdes frit, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder. Der skal være de i fred, indtil de siger ja tak til det modsatte. Dem der ikke fatter dét og krænker andre skal arresteres og retsforfølges, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder.
Indtil den fascistoide politistat kommer på moralsk ret kurs igen, er der desværre kun at opfordre piger og kvinder til at lære selvforsvar og trodse mørkets kræfter og tage ud og feste igennem og ikke lade sig tryne af et fjendtlig samfund.   





Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Sugardating – intet nyt under solen

4 03 2015

af Nina Søndergaard

Medierne har atter fået øjnene op for sugardating, transaktionel sex, gråzoneprostitution eller sex for shopping.

Kært barn har mange navne, men hvad end man kalder knald for kontanter er det 1) et gammelt fænomen. 2) Altid noget umådeligt svineri, hvor der er et offer og en skurk – men hvem der er hvem er ikke altid klart. 3) I erkendelse af at det er svært at styre seksualitet og pengestrømme kan platformen altid mistænkeliggøres. 4) Kvinders forbrug er altid mistænkeligt. 5) Jeg er ikke moralist, men. Der hersker altid en idé om romantisk, fri, lige og jævnbyrdig kærlighed og den rette form for sex.

 

  1. I 1800-hvidkål

Victorian-Era-Prostitution-Cartoons-Punch-Magazine-John-Leech-1857-09-12-114-Var gråzoneprostitution også noget der diskuteredes. Tøser solgte kys for hårbånd. Utallige kvinder supplerede deres indtjening ved lejlighedsvis sexsalg – kaldet hemmelig prostitution. Dengang var der to lejre: Dem der mente at alt sexsalg skulle reguleres, dem der mente at det skulle udryddes og forbydes. De to fløje var dog enige om at det var et stort problem.

 

  1. Det er synd for hende/ham/samfundet/mig

Prostitutionsmodstandere argumenterer stort set altid udfra en offervinkel. Prostitution er synd for nogen, men at magtbalancen i forholdet mellem sex og penge ikke er entydig eller nem at fastholde, ses af at den enkelte modstander roder rundt i hvem det er synd for.

I artiklen “Om offentlige fruentimre i Kjøbenhavn” fra 1837 er både sørgeligt at prostitution findes, og trist at “svage Fruentimre blive Ofre for Forførelse” – og et skændigt og foragteligt skørlevned. I 1800 ansås kunderne som både håbefulde, dydige yndlinge og nedrige, ryggesløse skabninger der udnyttede kvinder – der spredte ulykke til hele samfundet i kraft af deres sexsalg.

Den skizofrene splittelse mellem at ville frelse de stakkels kvinder fra prostitutionens svøbe og samtidig se ned på “fissehullerne” er altså meget ældre end Anne-Grethe Bjarup Riis.

Nu fremstilles sexsælgerne som purunge piger, der hverken har erfaring, bagland eller selvrespekt. De skal frelses fra dem selv og onde mænd, gerne af hjælpeorganisationer.

På den anden side er der mænd som ensomme og handicappede Erik. Han fik først medlidenhed med de piger han fandt på sugardaters.dk, siden blev han snydt. Pludselig er pigerne ovenpå i magtspillet: Han er alene og kan åbenbart ikke score i byen, han får ikke gratis fisse, men må betale for det – af onde bedrageriske kapitalistkusser.

BT har selvfølgelig også glemt at minde os om at den slags svineri foregår hele tiden, helt uden at der penge indblandet. Folk, med og uden handicaps, bliver ganske gratis brændt af hver eneste dag. Dagligt knuses håb og hjerter af svigefulde dates, elskere og elskerinder, kærester og røvhuller M/K.

 

  1. Prostitutionens platform bør destrueres

Det skrives nogle gange lige ud at da det er umuligt at komme prostitutionen til livs, så det næstbedste er at begrænse den, gerne ved at angribe prostitutionsscenen.

Han: Vil De ikke tage denne brochure med hjem, jeg er sikker på den vil gavne Dem. Hun: Men jeg er ikke et socialt onde, jeg venter blot på bussen.

Han: Vil De ikke tage denne brochure med hjem, jeg er sikker på den vil gavne Dem.
Hun: Men jeg er ikke et socialt onde, jeg venter blot på bussen.

Gader har alle dage været et problem. Storbyens anonymitet og de utallige muligheder for møder har altid været anset som en trussel mod det bestående. Anstændige, borgerlige kvinder skulle endelig ikke færdes alene på gaden – for så var hun jo ude på noget (var et socialt onde) og et frit bytte for de farlige mænd.

Før var det de offentlige huse, altså bordellerne, der helst skulle nedlægges. Dernæst var det smugkroer og skumle værtshuse, der dækkede over sexsalg. Så var det dansehaller som Figaro, Valencia og Prater der godt måtte lukkes, fordi nogle af damerne dansede (nudge, nudge, know what I mean, eh?) ikke gratis.

Idag er det især hjemmesiden sugardaters.dk der er i søgelyset, fordi den muligvis i er strid med rufferiparagraffen, der i 2013 trods alt ikke længere indeholder ordene “utugt” og “forlede”.

 

  1. Kvinder skal må ikke more eller pynte sig

download (17)‘Ikke alle kåber, sjaler eller bøger er tjente ved “nålen”’ sukkede den anonyme skribent i 1837, hvilket på nudansk betyder at nogle kvinder tjente til deres tøj eller læsestof ikke ved at sy (agtværdigt), men ved at sexe (foragteligt). Idag er det burgers, byture og tøj der er i høj – og helt forkert- kurs.

Moralen er dog den samme: Kvinder må ikke have et forbrug, være forfængelige eller være forlystelsessyge. De skal gå derhjemme, være tarveligt klædt og være så nøjsomme at de ikke gider at hverken læse, danse eller drikke drinks.

Gråzoneprostitution rammer også lige ned i det ømme punkt, der hedder kvinders selvforsørgelse. Det er åbenbart ok at en kvinde lader sig forsørge af én ægtemand, eller af alle samfundets borgere, men at hun er entreprenant og udnytter sin kvindelighed til at tjene penge på nogle få mænd – det skulle gerne forbydes, for hendes eget bedste, begribeligvis.

 

  1. Jeg er ikke moralist, men

Ligesom man ved at at der kommer noget racistisk gøgl efter “Jeg er ikke racist, men…”, så ved man også at der kommer et moralsk opstød efter men’et i ovenstående sætning. Og det er helt fint! Det er ok at være moralist! Det er virkelig fint og forståeligt at man synes at noget er bedre end andet. Fx at sex er noget der bør være en gave mellem to mennesker, der holder af hinanden, noget der opstår, gives og modtages frit og uden gusten beregning om gengældelse og kompensation. (Det er tæt på min egen personlige holdning i mit privatliv, andre har sikkert anderledes idéer).

Kan vi diskutere sexsalg uden at fordømme? Kan vi se nærmere på det samfund vi har skabt, hvor lykken sættes lig med forbrug? Kan vi rumme at piger og kvinder indhenter seksuel erfaring på deres egne præmisser, eller skal også dét styres og kontrolleres ned til mindste knald og indkøb?





Gang bang – en grund til at være prosexfeminist

18 08 2014

af Nina Søndergaard

6180460759_723b01df9d_o

 

I forbindelse med en potentielt øget regulering af sexbranchen i Tyskland fremlægges bl.a. et forbud mod salg af såkaldte gang bang fester. Selvfølgelig i den gode kvindebeskyttelses navn.

En gang bang fest foregår omtrent sådan: Flere mænd (der er som regel loft på antallet, max ti fx) betaler en sum penge, og har dermed ret til at hænge ud et par timer, knalde den ene kvinde eller de der nu stiller sig til rådighed på skift. Dertil er der tit snacks og sodavand.

Bent har her til bloggen fortalt om hvor sjovt det var, og at der var bedre tid, mindre nervøsitet = mere for pengene for hans vedkommende. Og flere penge til den enkelte sexarbejder

Den slags kvindefornedrende sex skal ikke længere være på bordellernes menukort, mener Manuela Schwesig af SPD. Sexarbejderne får åbenbart ikke nok penge ud af den krænkende deal, dermed skal det ikke være en mulighed at købe et gang bang.

 

Betalt bunkepul

 

Som prosexfeminist kan jeg forstå på forbuddet at kussen er en sart sag. Den kan godt tåle en barnefødsel eller ti. Kussen kan også lige akkurat tåle én pik i timen, men sandelig ikke 5-10 forskellige pikke på en time.

En kvindes ære kan tilsyneladende også tåle at hun bliver pulet for penge, når blot det foregår bag lukkede døre, og andre ikke kan se på. Men æren krænkes så snart en håndfuld mænd kan se at hun bliver knaldet.

Forbuddet kunne også tyde på at morskab er farligt, noget man skal passe på med at lade pøblen få for meget af: En fest med fisse ad libitum (Jo! Sex, snak, samvær, svedig sikker sex, bobler, sex, musik, snak)  er åbenbart alt for sjovt til at man kan tillade den slags uhæmmet spas, som mange drømmer om.

Et totalt købesex forbud á la det i Sverige og Norge er måske ikke på tapetet i Tyskland lige nu (på grund af krisen? Sexbranchen giver immervæk gode penge i statskassen). Men så kan man jo snige moralske forbud mod dårlige sexformer ind, forklædte som hensynstagen til det sarte kvindekøn. Der måske kan vurdere om hun vil sælge sex, men skal have hjælp til at vide hvilken slags sex hun vil sælge. Og løssluppen gruppesex er altså dårlig og skadelig sex, uanset at kvinden selv vil, selv styrer hvor mange, hvordan, hvorledes og med hvem. 

Lyst er en ukontrollerbar størrelse. Nogle kvinder har vitterligt lyst til at lade sig knalde af mange mænd, nogle gør det gratis i swingerklubber eller til orgier, andre får ligefrem penge for det. Men det er altså en forkert og krænkende lyst at have og udleve, derfor må denne lyst forbydes. For en socialdemokrat er der intet der ikke kan eller skal kontrolleres af staten, til folkets eget bedste begribeligvis.

 

 





Fem sanser

22 11 2013

af Nina Søndergaard

Kære kvinde, hvis du er lidt træt af det du ser i spejlet, har du måske glemt at du og din (kommende) elsker har flere sanser end synet. Tillad mig at minde om at vi alle virkelig er meget mere og andet end vores udseende.

Five senses theory sexgraph by Jinsop LeeEn designer fandt på en fem-sanse-teori, der blandt andet tager udgangspunkt i at sex er så godt fordi det får alle vores sanser i spil: Vores elsker(inde) synes, lugter, lyder og smager godt.  Og føles god og dejlig! Det gør du også.

Hvis ikke du selv har høje tanker om dit ydre, kan du få bind for øjnene og lade din elsker nyde synet af dig. Du er meget smuk når du nyder.

Du kan også spille på dine andre fortrin: Duft af dig og intet andet, lugt af lækre duftolier i håret eller dyr parfume.download (3)

En rar stemme kan både forføre og fornøje – her har modne kvinder ofte en fordel med mere afrundede stemmer. Men skærebrænderstemme eller ej, få lyde slår liflige kvindesuk og støn i sengen…

honey_alene_hjemme_1oplMilo Manaras figur Honey fik sit navn fordi hendes safter smager af honning. Du smager også godt.

Du føles stensikkert også fantastisk, især der hvor du er rundest! Men uanset om du er skønt polstret images (1)eller ej, er der intet så vidunderligt som hud: Kærlig og ønsket berøring gennem kærtegn, krammere eller knald er saliggørende, sundt og bare helt igennem rart, både for den der rører og for den der røres.

Endelig må jeg huske dig på at du er dejlig fordi du er DIG. Du er ypperlig fordi du netop er lige præcis som du er, med nøjagtig den blanding af indre og ydre træk og oplevelser og følelser og tanker som DU har. Så kære kvinde, nyd dig selv som du er og invitér gerne os andre med ind.