Anmeldelse af Himlen under Jorden

28 08 2016

Af Nina Søndergaard

 

Niels Lyngsø: Himlen under Jorden, Gyldendal 2016, roman

 

Himlen under JordenPlottet er lige til at få gymnasiale mareridt af at skulle gengive: Hovedpersonen leder efter Bartmaan (Bartvrouw!). Samtidig leder hendes halvbroder efter hovedpersonen. Det foregår i Paris’ undergrund, i Schweiz, i Skovlunde, i 2009 og 1965, 1985. Det er omtrent lige så snirklet som de underjordiske gange der bliver beskrevet smukt i bogen.

Det handler om kvinder, kollektiver, sex, sidespring, skam, samkønnede forhold og S/M. Og mere til!

Når man som jeg mestendels læser faglitteratur er det dejligt at bogen er så nørdet. Man bliver klogere af at læse den, det meste er skam sandt som i det-mener-videnskaben-på-nuværende-tidspunkt-er-rigtigt.

Det er godt og opbyggeligt, for Lyngsø har tydeligvis noget på hjerte. Det er en moralsk bog, han vil fortælle os noget, oplyse og opløfte os og ikke blot komme med mere eller mindre slatne, banale hverdagsbetragtninger der ikke rokker ved noget. Det monolitiske monogame parforhold får nogle gevaldige slag. Demonteringen af tosomheden er ikke komplet eller kærlighedsforladt, der er nok af tvetydigheder at tænke over.

Persongalleriet er mindst lige så kringlet og komplekst som katakomberne. Her er noget for næsten enhver, uanset hudfarve, køn eller seksualitet. Den kvindelige hovedperson er en antropolog af arabisk afstamning, hun dyrker parkour, snaver mænd og kvinder i gulvet og er en storbysnob der holder af stilheden. Men hey andet kunne dårligt passe: Hendes fader er en dansk ingeniør, komplet med børnehadende ordenssans, snorlige skilning, mangelfulde sociale og sproglige kompetencer, men med en dragende, kølig mystik og storslået evne til at dominere. Sådan! Kompleksiteten folder sig lige så langsomt ud, altså får læseren tid til at tro på personerne.

Den er fængende og tankevækkende og har givet mig uventet lyst til at se mere på hulemalerier: Anbefalet!

 





Svensk apartheid, nej tak

10 07 2016

Af Nina Søndergaard

 

I kølvandet på befølingssagerneflere festivaller i Sverige, fremkom to komplet galt afmarcherede forslag til at løse problemet med at piger i hobetal blev gramset på.

 

Den ene idé var at pigerne skulle have et armbånd på: “Tafsa inte” stod der på de 2 kvadratcentimeter stof, og så ville armbåndsbærerinden være i fred.

 

Den anden idé var at indføre kønsadskillelse på festivallerne.

 

Problemerne med disse to tiltag er legio, her vil jeg gennemgå de væsentligste fejlslutninger:

 

  • Fra retssystemets og politiets side er det en alvorlig fejl at lade stå til: Beføling er en krænkelse, hvor den befølte ikke har sagt ja tak og givet samtykke. Det er med andre ord en forbrydelse med en krænker og et offer, akkurat ligesom et tyveri er det.
  • Det er stærkt problematisk at forskyde grænsen for samtykke: Reelt set signalerer det svenske magtapparat at en pige/kvinde giver samtykke til sex i det sekund hun træder udenfor sin dør – men selv samme samfund har brugt årevis på at efterforske mordet på Olof Palme, selvom han gik på gaden gav han jo ikke samtykke til at blive myrdet.
  • Tiltagene viser at illusionen om lighed for loven er væk. En persons straf udmåles ikke på basis af gerninger og tilregnelighed, men hudfarve og køn. Signalet er tydeligt: Kvinder er frit bytte og i øvrigt uønskede ressourcedræn i det offentlige rum, når nu nogle af dem ligefrem kræver den politibeskyttelse de har ret til. Det er sexisme. Omvendt kan mørklødede mænd slippe afsted med klokkeklare lovovertrædelser, fordi polisen er ræd for at blive kaldt racister, at de med vilje ikke retsforfølger forbrydere – som så leende kan fortsætte hvad alle ved er ugerninger. Det er racisme.
  • Et armbånd mod overgreb? Hvad er det for en overtroisk tankegang der ligger til grund for statens tyen til magi? Hvad om politiet ikke bare udleverede en snor til folk, der frygtede at blive slået ned eller bestjålet? Olof Palme kunne sandelig godt have brugt et “döda inte” armbånd.
  • Lidt voodoo og et tryllearmbånd fratager desværre ikke politiet dets opgave med at beskytte borgerne mod forbrydere og kriminalitet, uanset at det sikkert både kan være hårdt og træls arbejde. Sygeplejersker skal jo også pleje tilskadekomne, uanset om den forulykkede havde hjelm på eller ej (hjelme gavner dog noget mere end et fjollet stykke snor).
  • En rædselsfuld implikation af at tro på, at et armbånd afværger ondt, er at et stykke vævet stof medfører højere moral. Piger med armbåndet er gode piger, piger mænd ikke bare må gramse løs på, men respektere på grund af de 17 cm stof hun har om en ekstremitet. Piger uden armbåndet er dårlige piger, piger mænd må beføle og givetvis også voldtage, fordi hun har jo ikke taget mærket på, der viser hendes menneskeværd.
  • Kombinationen af, at et hunkønsvæsen er frit bytte udenfor hjemmets fire vægge og at hun skal tage et stykke stof på, for at blive anerkendt som det selvstændige væsen hun er, er patriarkatets kontrol af hunner. Det er en tilbagerulning af århundredes kamp for kvindefrigørelse, som jeg må minde om, gik og går ud på blandt andet følgende: En kvinde må færdes som hun vil, gå klædt som hun vil, sige ja og nej til sex som hun vil, blive beskyttet af loven – anmelde, føre retssag og modtage straf på lige fod med mænd – og more sig akkurat som mænd har gjort og gør.
  • Svensk signallovgivning er ikke noget jeg bryder mig om, men hvis Sverige mener ligestilling alvorligt og vil detailstyre kønskvoter overalt, er det uhyre vigtigt at vise at piger og drenge i alle aldre har lige ret til det offentlige rum, gader, veje, pladser så længe de ikke generer andre. Det giver ingen mening at en kvinde har lov at sidde i bestyrelse, på baggrund af sit køn alene, hvis hun skal finde sig i at blive begramset hele vejen hen til mødelokalet.

 

Hvad mener jeg der bør gøres: Tilbage til gammeldags forståelse af en retsstat hvor borgerne færdes frit, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder. Der skal være de i fred, indtil de siger ja tak til det modsatte. Dem der ikke fatter dét og krænker andre skal arresteres og retsforfølges, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder.
Indtil den fascistoide politistat kommer på moralsk ret kurs igen, er der desværre kun at opfordre piger og kvinder til at lære selvforsvar og trodse mørkets kræfter og tage ud og feste igennem og ikke lade sig tryne af et fjendtlig samfund.   





Sexarbejderrettigheder er sand solidaritet

1 03 2014

Af Nina Søndergaard

Der er mange grunde til at sexarbejde. En af grundene er ønsket om at blive mæt OG rigere. Dette ret grundlæggende ønske om at tjene penge er aldeles glemt af velstående velmenere, der altid selv har kunnet gøre hvad de havde lyst til. Inklusive udelukkende at have pengefri, romantisk og 100 % lystfyldt sex. Det mener de er bedst, derfor vil de nu forbyde sexkøb, således at andre i hvert fald ikke skal have sexarbejde som mulighed for at tjene så godt som de selv gør.

Et medlem af EU-parlamentet tjener ca. 711.000 kroner om året, et medlem af folketinget mere end 600.000, det samme som en fastsat universitetsprofessor. En gennemsnitsdansker tjener næsten 25 gange mere end gennemsnitsnigerianeren. Mere end en milliard mennesker lever af mindre end 1,25 $ om dagen, mindre end en tier.

Poverty

 

EU mod sexarbejde

EU-parlamentet har desværre anbefalet et EU-dækkende forbud mod køb af seksuelle ydelser i stil med de fejlslagne love Sverige og Norge har vedtaget.

Udover at det jo ikke har hjulpet de mest udsatte sexarbejdere eller fået antallet af voldtægter eller traffickingsager til at gå ned, tværtimod, så er det også den helt forkerte vej at gå med hensyn til både ligestilling og EU’s oprindelige projekt: At skabe fred gennem frihandel.

Ligestilling betyder at kvinder må tjene deres egne penge

Alle oplyste økonomer er enige om at ligestilling også er godt for økonomien: Når kvinder kan eje jord, varer og andre produktionsmidler kan de også handle og bidrage til væksten. EU har længe anerkendt dette faktum, og støtter og yder mikrolån til kvinder i Afrika og Europa (jo!). Kvinderne kan dermed få lov til at tjene penge på noget EU finder anstændigt, så som frugtsalg eller tøjsyning og for alt i verden altså ikke sexarbejde.

Det er meget uheldigt, kvindeundertrykkende og vækstforringende at gennem lovgivning skabe et skævt kønsopdelt arbejdsmarked og direkte holde kvinder ude af handel, blot fordi denne handel drejer sig om s-e-x, og ikke fødevarer, gardiner eller hårklipning. Havde forbuddet gået ud på at mænd ikke længere måtte købe tøj af kvindelige tøjforhandlere, fordi tøjsalg er kvindeundertrykkende, havde det været aldeles åbenlyst for alle at forbuddet er en dårlig idé.

Det nytter ikke meget at sende piger i skole, lade dem få lægehjælp og uddannelse og så forhindre dem gennem lovgivningen i at anvende deres voksne tid, kræfter og talenter på et uskadeligt område som tilfældigvis lige støder magthavernes moral.

Frihandel skaber fred

images (4)Frihandel skaber fred blandt andet fordi både køber og sælger har den største interesse i at handlen går godt og glat igennem. Dette gælder selvfølgelig også sexsalg, hvor det heldigvis kun er en  brøkdel af kunderne der ikke fatter spillereglerne og overfalder sexarbejderen (værst ser det ud for sexarbejdere på gaden, en gruppe der har få rettigheder).

Grunden til at både køber og sælger gerne vil være venner lige i salgsøjeblikket, er at de begge to går gladere derfra: Køber fordi vedkommende fik den ønskede vare eller ydelse, sælger fordi vedkommende er lidt rigere og selv kan købe varer og ydelser. Som fx en iPhone der koster omtrent en tredjedel af den gennemsnitlige nigerianske årsløn. Omkring 50 lande har et lavere BNP pr. indbygger, så Nigeria er sådan set fint med i kapløbet…

Eller sende penge hjem til sin familie, så børnene kan komme i skole, husets tag blive lappet og bedste kan få mad og medicin. Det er en hyklerisk og væmmelig flabethed uden lige at rige mennesker, der tilfældigvis er født det helt rigtige sted og dermed fået mad, uddannelse og lægehjælp i den grad vil FORHINDRE andre i at få del i samme goder.

LifeexpentancyEn kvinde født i Nigeria kan forvente at blive 53 år gammel, og i det korte liv må hun endelig ikke komme til Europa for at sexarbejde, og tjene sine penge selv og sende nogle penge tilbage. Dette på trods af at der blev sendt ca. 21 milliarder dollars hjem til Nigeria sidste år, og at penge der sendes hjem 1) faktisk når frem, modsat meget u-landsbistand 2) bruges bedre end u-landsbistand.

U-landshjælp er måske endda direkte skadeligt og har i hvert fald meget sjældent hjulpet blivende vækst frem. Det ser tilmed ud til at u-landshjælp fremmer krige. Uanset hvad, er der et stort sammenfald mellem krig og fattigdom, en fattigdom som velstående velmenere ikke ønsker lindret gennem sexarbejde og rettigheder, men kun forværret gennem forbud.

NOTE: Jeg er hverken FOR sexarbejde som sådan, særrettigheder til sexarbejdere eller nødvendigvis et grænseløst Europa, men jeg vil blot påpege at dét at forhindre kvinder i at tjene penge er sandelig heller ikke er vejen frem.

Problemet med sextrafficking er for det første nok mindre end forventet og for det andet kræver det et længere, sejere træk: Nemlig at uddanne og løfte kvinder ud af fattigdom, noget et sexkøbsforbud heller ikke fremmer. Desuden er tvang og trafficking allerede forbudt, og hvad forbud på forbud skulle hjælpe står uklart.





Exit exitprogrammer

23 03 2013

Af Nina Søndergaard

kbhKøbenhavns kommune, der har det virkelig stramt med sexarbejde, vil nu bruge 46 millioner på at få ludere til at holde op med at være ludere.

Nu er der helt sikkert nogle sexarbejdere kan kunne bruge støtte, noget som de i hvert fald ikke får af nogen som helst myndigheder nu, men at anvende så ufatteligt mange penge på at sende et moralsk signal om at sexarbejde er forkert, er mine øjne forkasteligt.

Når du kører i et hul i kommunal vej, så kan du glæde dig over at pengene der kunne have været brugt til at lappe hullet, i stedet er gået til en medarbejder der skal guide en kvinde ud af noget hun højest sandsynligt selv havde forladt uden hjælp. Ligeså når en gammel må ligge i eget lort eller unger gå i en skimmelbefængt skole. Københavns kommune er i det mindste moralsk ren og støtter ikke det der grimme sexarbejde!

Den meget omtale SFI-rapport om prostitution viste at måske 6-700 kvinder hvert år forlader prostitutionen. Helt selv. Helt gratis.

Det er for resten ikke noget der er enestående for sexindustrien. Danmark har europarekord i jobrotation og op mod 800.000 arbejdstagere (med tøj på!) skifter job hvert år. Helt selv.

GetNonSSLContentPå nær de arbejdere der dør i en arbejdsulykke. Bygningsarbejdere, landmænd og chauffører har desværre meget høj risiko for at miste livet på arbejde. (Noget som sexarbejdere har meget lav risiko for). Fødevareministeren har ikke afsat en stor millionpulje til at få landmænd til at skifte fag. Årsag? Det er land-mænd, og mænd har jo fri vilje, hjerne og ansvar, noget kvinder ikke fik med på grund af æggestokke.

Fem hustruer og en eks-kone mistede livet sidste år og ca. 28.000 kvinder fik tæsk af deres partner. Er der advarsler i kirke og rådhus for kvinder om at gifte sig med mænd? Er der afsat penge til borgerservices landet over for at tale kvinder fra at indgå ægteskab?

download (3)Og ser vi væk fra kønsaspektet, så er det jo endog uhyre mærkeligt at en myndighed synes at den skal bruge skattepenge på at få folk væk fra et skattepligtigt, skattebetalende erhverv. En del af de selv samme penge en sexarbejder har betalt i skat går til at få sexarbejderen ud af det erhverv der gav skattepengene. Knudret? Ja. Sært? Mon ikke.

Så vidt jeg kan se der er ingen kommunale indsatser for at få chauffører væk fra deres skadelige stillesiddende erhverv (til en del af kommunens job er kørekort endda et krav). Jeg fik ingen brochure ”Sådan kommer du ud af erhvervet” stukket i hånden, da jeg startede som flaskepige i Fakta og ingen kommunal medarbejder holdt mig i hånden, da jeg kort efter vadede ind til min chef og sagde op.

Er det det samme at være sexarbejder som at være medarbejder i et supermarked? Nej, men prostitution er altså heller ikke et misbrug som det kræver stor styrke at bryde med, og i et ligestillet samfund må vi stole på at kvinder selv kan vælge erhverv og venner. Uden en morstat i hånden.

RETTELSE!

Jeg havde forstået det som om det var Københavns kommune, der havde afsat midlerne. Det er ikke korrekt. Det er staten der giver pengene til fire kommuner, København, Aarhus, Odense og Ålborg. Det bliver alt ovenstående kun værre af.

Signalværdien er at sexarbejdere i, say, Silkeborg, Svaneke eller Slagelse ikke har brug for hjælp. Tilgengæld bliver det endnu sværere som borger at få politiet ud, få kloge professorer eller få en sag for retten, for dé grupper er statsansatte og er tvungne til at afgive en del af kagen for at støtte en gruppe, der godt selv kan hitte ud af at skifte job.

 

 





Selvklarheder – frihed, kvinder, porno

20 09 2012

Af Nina Søndergaard

“Porno er kvindefornedrende.” Derfor bør det forbydes, således at unge mennesker kan vokse op uden billeder af kvinder der får pik i hvert hul, da den fremstilling af kvinder som mænds seksualobjekter ikke fremmer ligestillingen. Drenge vil blot se kvinder som tilfredsstillere af mænd og kan derfor ikke tage en kvindelig lærer, læge, chef, advokat etc. seriøst.

Det er i fortættet form mange pornografimodstanderes og radikal feministers holdning til porno. Den er jeg uenig i, blandt andet fordi jeg ikke anser sex som værende beskidt, dyrisk eller uværdigt.

Dernæst er kvinder forskellige og agerer uafhængigt af hinanden, de træffer frie valg. Nogle vælger at blive forkvinde for et politisk parti eller åbne en forretning. Andre ønsker at indtræde i sexindustrien og blive pornomodeller.

Dette frie valg gør at der (desværre for pornomodstanderne) er et smukt sammenfald mellem de lande hvor der er få eller ingen restriktioner på pornoproduktion og de mest ligestillede lande.

Korrelationen er naturligvis ikke direkte: De lande hvor der er lovlig porno er også retsstater, rige lande med højt uddannelsesniveau. I de lande hvor pornografi er strengt forbudt hersker også nogle traditionelle til stærkt kvindeundertrykkende kønsroller, korruption, analfabetisme og fattigdom.

Danmark var verdens første land til at frigive pornografien i 1969. 42 år senere fik vi den første kvindelige statsminister og 39,1 % af folketingsmedlemmerne er nu kvinder. Danske kvinder er efterhånden mere veluddannede end mænd og 72,4 % af kvinderne i Danmark er i arbejde.

Broderland Sverige frigav pornoen i 1971 og har ganske vist aldrig haft en kvindelig statsminister, men de sidste regeringer har haft verdensrekord i andelen af kvindelige parlamentarikere og ministre.

Tyskland (BRD) lovliggjorde pornoproduktionen i 1973 og har siden været Europas førende på feltet. I 2005 fik Tyskland sin første kvindelige forbundskansler, Angela Merkel (1954-), som er blevet anset som den mest indflydelsesrige kvinde i verden, og den fjerdemest magtfulde person i verden. 32 års eksponering af kvindelig lyst har ikke fået tyskerne til at se ned på kvinder, og Merkel vandt forkvindeposten i CDU med 95,9 % flertal.

Med andre ord er fri pornografi ingen hindring for ligestilling. At kvinder også fremstilles som lyst- og spermfyldte væsener formindsker ikke deres magt eller menneskeværd. En mand kan sagtens se porno om aftenen, samarbejde med sine kvindelige kolleger om dagen og stemme på en kvinde til valget.





Spørgsmål til Manu Sareen og Ud med bagmændene

23 11 2011

Af Nina Søndergaard

Nu vil jeg lege spørgerunde i Folketinget. Skulle nogle, politikere eller andre, få trang til rent faktisk at stille hr. Sareen et eller flere af nedenstående spørgsmål, står spørgsmålene frit til rådighed for dette. Jeg tager udgangspunkt i  Ud med bagmændene.

 

 

 

  1. Hvorfor ønsker ligestillingsministeren at brede kampagnen ud til prostitution mere generelt?  Hvorfor sammenblandes de alvorlige forbrydelser trafficking og slaveri atter med sexarbejde?
  2. Hvorfor gør ligestillingsministeren (hverken denne eller de foregående) ikke noget ved den voldsomme uligeløn der hersker i sexbranchen? Kvinder tjener ofte 3-4 gange så meget som mændene, en lønforskel der ville skabe ramaskrig i alle andre brancher.
  3. Hvor har hr. Sareen set de ”voldsomme fysiske skader” i prostitutionsbranchen? Servicestyrelsen måtte i 2010 sukkende opgive jagten på slidgigt i knæ og kæber i rapporten om prostitution på massageklinikker, og kunne ikke fastslå nogen sammenhæng mellem sexarbejde og ringe fysisk helbred.
  4. Hvorfor er det en ligestillingsminister der er frontfigur i en kampagne, der retteligt burde høre under Beskæftigelsesministeriet?
  5. Hvorfor ytrer en ligestillingsminister sig om arbejdssikkerhed? Hvorfor belægger hr. Sareen ikke sine påstande med nogle tal? Eventuelt sammenlignet med den stigning i arbejdsulykker der er set i Danmark i de sidste 10 år.
  6. Hvorfor er det så meget værre at købe sex end at få reklamer? Et af eksemplerne i kampagnematerialet handler om en reklameomdeler der blev groft udnyttet: Uendeligt lange arbejdsdage, ussel mad, søvnberøvelse og tilbageholdelse af løn. Men vi ser ingen kampagne der skal få folk til at sætte ”Reklamer Nej Tak” skilte op – som ville gøre reklameomdelere overflødige, så vi ikke længere fik slige historier.
  7. Hvordan kan hr. Sareen støtte kampen for kirkelige vielser for homoseksuelle, når samme minister ønsker at begrænse især kvindelige sexarbejderes seksuelle frihed ved ikke at være afklaret om et sexkøbsforbud?
  8. Hvorfor får især kvindelige sexarbejdere en særstilling i kampagnen Ud med Bagmændene? Hvorfor får de ikke bare samme arbejdsrettigheder som alle andre? Hvorfor fastholder en ligestillingsminister et forældet billede af kvinder som det svage køn, der kræver særrettigheder og omsorgsfuld beskyttelse?
  9. Har ligestillingsministeren bedre idéer til fattigdomsbekæmpelse, som er den egentlige årsag til miseren, end blot at være forarget over fordyrende mellemled?
  10. Hvorfor anvender ligestillingsministeren ikke et kønsneutralt sprog? Bagmænd i sexbranchen er jo hyppigt bagkvinder.

Disse spørgsmål har jeg gået og undret mig over. Det er trist at der stadig sættes lighedstegn mellem menneskehandel og sexarbejde. Der er ingen tvivl om at det desværre foregår, men som feminist er det vanskeligt at frigøre sig fra tanken om at grov udnyttelse og tvangsarbejde kun er sexet og saftigt, når det er kvinder i sexindustrien det går ud over.

Kvinder, de små stakkels viljesvage pus, skal frelses, hvorimod mænd kan få lov at træffe egne dårlige valg og knokle røven ud af bukserne i al ubemærkethed. Men regeringernes indsats mod trafficking er også rettet mod kvindelige sexarbejdere, ikke mandlige byggearbejdere.

Det er fx ikke klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard, der er i spidsen for kampagnen for at få folk til at holde op med at benytte sig af polske håndværkere i byggebranchen. Det er ikke ham der siger ’jeg kunne godt tænke mig at vi kom derhen hvor det blev totalt latterligt at få en ny carport’.

Nuancerne der rent faktisk ER i kampagnen drukner aldeles i larmen fra hr. Sareens scooter ned ad Istedgade. Jeg kan ikke helt ryste tanken af mig at vi endnu en gang mest af alt er ude på at pudse glorie og smide grimme mennesker ud af landet, snarere end rent faktisk hjælpe folk med at få et nyt og bedre liv: Mænd kan være lige så uheldige som kvinder og alle former for tvang og udnyttelse skal stoppes, uanset hvilken branche det foregår i.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

21 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Vi skal ikke tillade kvinder at sælge deres kroppe, vi sælger da heller ikke vores organer til transplantation!

En misforståelse af prostitutionen, er at kvinder (bemærk at mænd og transkønnede atter lades ude af ligningen) sælger deres krop: Nej, de sælger en serviceydelse der rigtig nok kan være, men ikke nødvendigvis er, af intim karakter.

Dernæst er en væsentlig forskel på en lever eller et hjerte og et på timebasis udlejet kønsorgan, at kønsorganet sidder fast på en rigtig levende person, der kan bruge sin krop og kønsdele igen og igen. Transplanterede organer er måske genbrug, men kan slet ikke sammenlignes med med den lette (gen)anvendelse beboeren af en hel krop har, og organtransplantation i Danmark foregår stort set udelukkende fra (hjerne)død til levende, ikke mellem levende.

Hermed kommer vi også til en anden væsensforskel mellem prostitution og organtransplantation: Sexarbejde foregår stort set altid blot mellem to personer, ligesom alt muligt andet sex. Det kan også være hurtigt overstået og indebærer uhyre sjældent nogen former for livsfare for de involverede, også meget sjældent har brug for lægehjælp efter transaktionen.

Det er i stærk modsætning til organtransplantation der naturnødvendigt altid omfatter flere mennesker: Læger, kirurger, narkosesygeplejersker, portører etc. i timelange operationer. Dernæst skal der hyppig kontrol og medicin til begge parter efter indgrebet. Den stadigt store risiko for komplikationer, for begge parter, er også en meget tungtvejende årsag til at salg af organer fra levende ikke er blevet legal og statsreguleret: Skulle det vise sig at donoren flere år efter selv får problemer med sin tilbageblevne nyre, hvad så? Har vedkommende så krav på at få sin nyre igen? Skal modtager betale behandlingen?

Det er noget ganske andet at tage noget synligt, en hel konkret legemsdel, og flytte det permanent ind i et andet menneske, end at købe sig adgang til et andet menneskes krop for en kort bemærkning.

 

 

Samfundet bør ikke acceptere at mænd køber adgang til kvinders kroppe.

Det er alt for simpelt at antage at køberne kun er mænd og at sælgerne kun er kvinder. Det er rigtigt at sådan ser det oftest ud, men der findes også mænd og transkønnede der sælger sex. Både til mænd og kvinder. Og kvinder køber også sex af både mænd, kvinder og transkønnede – ofte sammen med deres mand, men stadig som del af sextransaktionen på købers side.

Hermed er alle forsøg på at stille så simple ligninger op afvist, enhver seriøs diskussion af prostitution og skal tage højde for at kønsfordelingen slet ikke er så enkel endda.

 

Prostitution er det fremmeste udtryk for kvindeundertrykkelse i et mandsdomineret samfund.

Problemerne med denne antagelse står i kø: Definitionen og analysen af magt er alt for simpelt og snæver, og tager i for høj grad netop mandssamfundets idéer om magt til sig. Magt sættes lig penge, men det glemmes at sælgeren netop FÅR penge af køber, og får dermed større købekraft og magt end før transaktionen.

Dernæst er samspillet mellem køber og sælger alt for simpelt stillet op. Sælger har noget der er så attraktivt (ofte det ultimativt kvindelige), at køber gerne vil give penge for at få lov til at komme i nærheden af det for en kort bemærkning. Og de helt konkrete forhandlinger og menneskelige samspil tages også ud af ligningen.

Dernæst er problemet at præmissen er at mænd ALTID har magt og er undertrykkende og at kvinder ALDRIG har magt, og altid er undertrykte. Og alle udsagn med ord som altid og aldrig om så komplekse fænomener som menneskelig seksualitet er ugyldige. Alle mennesker rummer utallige facetter og møder mellem mennesker, uanset i hvilken sammenhæng, kan ikke godt sættes på ligninger og ind i faste skemaer.

Skjult i udsagnet er også en nedvurdering af både mænd og kvinder. Mænd ses overgribere og krænkere. Kvinder som viljesløse væsener, der aldrig kan bestyrkes eller opnå magt og indflydelse (hverken på sit eget liv eller samfundet).

Slutteligt anses al købesex også som undertrykkende, uanset at de involverede parter ikke nødvendigvis opfatter det sådan, og det er problematisk at prakke folk en mening på: I dette tilfælde at folk skal opfatte den frivillige transaktion som værende ubehagelig.