Selvklarheder – frihed, kvinder, porno

20 09 2012

Af Nina Søndergaard

“Porno er kvindefornedrende.” Derfor bør det forbydes, således at unge mennesker kan vokse op uden billeder af kvinder der får pik i hvert hul, da den fremstilling af kvinder som mænds seksualobjekter ikke fremmer ligestillingen. Drenge vil blot se kvinder som tilfredsstillere af mænd og kan derfor ikke tage en kvindelig lærer, læge, chef, advokat etc. seriøst.

Det er i fortættet form mange pornografimodstanderes og radikal feministers holdning til porno. Den er jeg uenig i, blandt andet fordi jeg ikke anser sex som værende beskidt, dyrisk eller uværdigt.

Dernæst er kvinder forskellige og agerer uafhængigt af hinanden, de træffer frie valg. Nogle vælger at blive forkvinde for et politisk parti eller åbne en forretning. Andre ønsker at indtræde i sexindustrien og blive pornomodeller.

Dette frie valg gør at der (desværre for pornomodstanderne) er et smukt sammenfald mellem de lande hvor der er få eller ingen restriktioner på pornoproduktion og de mest ligestillede lande.

Korrelationen er naturligvis ikke direkte: De lande hvor der er lovlig porno er også retsstater, rige lande med højt uddannelsesniveau. I de lande hvor pornografi er strengt forbudt hersker også nogle traditionelle til stærkt kvindeundertrykkende kønsroller, korruption, analfabetisme og fattigdom.

Danmark var verdens første land til at frigive pornografien i 1969. 42 år senere fik vi den første kvindelige statsminister og 39,1 % af folketingsmedlemmerne er nu kvinder. Danske kvinder er efterhånden mere veluddannede end mænd og 72,4 % af kvinderne i Danmark er i arbejde.

Broderland Sverige frigav pornoen i 1971 og har ganske vist aldrig haft en kvindelig statsminister, men de sidste regeringer har haft verdensrekord i andelen af kvindelige parlamentarikere og ministre.

Tyskland (BRD) lovliggjorde pornoproduktionen i 1973 og har siden været Europas førende på feltet. I 2005 fik Tyskland sin første kvindelige forbundskansler, Angela Merkel (1954-), som er blevet anset som den mest indflydelsesrige kvinde i verden, og den fjerdemest magtfulde person i verden. 32 års eksponering af kvindelig lyst har ikke fået tyskerne til at se ned på kvinder, og Merkel vandt forkvindeposten i CDU med 95,9 % flertal.

Med andre ord er fri pornografi ingen hindring for ligestilling. At kvinder også fremstilles som lyst- og spermfyldte væsener formindsker ikke deres magt eller menneskeværd. En mand kan sagtens se porno om aftenen, samarbejde med sine kvindelige kolleger om dagen og stemme på en kvinde til valget.





Kvinder i alle lande, forén Eder! – Bortset fra luderne altså

13 07 2010

af Nina Søndergaard

Dansk Kvindesamfund arbejder for at nå reel ligestilling mellem kønnene, så alle kvinder kan udfolde sig fuldt ud i det offentlige liv, få uddannelse, job og familie. Derfor arbejder vi for kvinders frigørelse fra alle former for strukturel, social og kulturel undertrykkelse.

Målet er, at kvinder opnår selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed nationalt og internationalt. Vi arbejder for, at kvinder organiserer sig og præger beslutningsprocesserne på alle politiske og administrative niveauer i samfundet.”

Helt sikkert! Ja tak! Jeg støtter faktisk Dansk Kvindesamfunds vision. Men ikke deres virke og slet ikke deres bekæmpelse af prostitution. For de burde have indsat ”undtagen de prostituerede” efter hver sætning.

For når Sexarbejdernes Interesse Organisation sidder med ved bordet i Servicestyrelses begrebsafklaring om prostitution, så vil Dansk Kvindesamfund ikke have dem med, altså ønsker Dansk Kvindesamfund ikke at kvinder, der er sexarbejdere skal præge de politiske beslutningsprocesser (der tilmed vedrører dem selv). 8. marts-initiativet, en udløber af Dansk Kvindesamfund, trak sig fra yderligere samarbejde med Servicestyrelsen, da de ikke mener at interesseorganisationer ”har noget at gøre i en sådan arbejdsgruppe”, på trods af at det er gængs praksis. Det er en misforståelse af det offentlige livs arbejdsgange.

Flere aktive kvinder indenfor Dansk Kvindesamfund, 8. marts initiativet og samarbejdspartnere har også udvist stor modvilje mod selve dét at sexarbejderne organiserede sig og forsøger at afvise SIO som værende ikke-repræsentative. Jeg gider slet ikke engang at påpege at SIO arbejder for lige rettigheder til alle, også de sexarbejdere der kaldes for svage, jeg vil bare sige at på trods af navnet, så repræsenterer Dansk Kvindesamfund (med ca. 600 medlemmer) altså ikke mig og mine interesser.

Dansk Kvindesamfund må gerne synes at sexarbejde er noget lort, men de må ikke sige at et sexkøbsforbud hjælper på de problemer der kan være omkring prostitution. Et forbud mod at enkeltpersoner tjener penge på sex løser ikke problemerne med global fattigdom, stofafhængighed eller belastede familiebaggrunde – alt sammen væsentlige faktorer i det grimme ved sexarbejde. Tværtimod har sexkøbsforbuddet i både Sverige og Norge stresset de mest udsatte, svækket tilliden til ’systemet’ og gjort det langt mere usikkert at trække fra gaden. Hvis sexarbejderne derimod fik rettigheder kunne de fx arbejde trygt på bordeller, der er den sikreste ramme om sexarbejde.

Sexarbejde KAN være med til at styrke kvinder, og måske nok især dem fra beskedne kår. Sexarbejde er ufaglært arbejde og man behøver ikke at være adelig eller veluddannet for at have stor erotisk kapital, der kan omsættes til cool cash – som så fx kan sendes hjem og løfte flere ud af fattigdom. Men den mulighed ønsker Dansk Kvindesamfund altså ikke at samfundet skal tilbyde kvinder og mænd.

Jeg har stor sympati for visionen og jeg er også meget glad og taknemmelig for de muligheder og goder jeg har: Jeg kan, på trods af at jeg er kvinde, stemme, bo alene, tjene og forvalte mine egne penge, komme til læge, læse bøger og kontrollere min reproduktion. Det har ikke alle dage været sådan i Danmark og er desværre langt fra tilfældet for alverdens kvinder. Men hvis friheden og ligestillingen betyder at enhver kvinde skal giftes, have børn og have et ’respektabelt’ erhverv, der ender med en lederstilling, så vil jeg takke pænt nej.