Regnbuefamilier kan få ekstra farver

21 12 2010

Af Nina Søndergaard

Mørkemænd og –kvinder har altid syntes at det var forkert at overlade ansvaret for reproduktionen til mennesker: Kondomer, p-piller, abort og kunstig befrugtning har altid været udskældte af dem der tror på højere magter, dels fordi ovennævnte giver ansvaret til folk selv, dels fordi sex bliver sjovere og for megen latter er farligt for magthavere.

Homoer har altid været lidt på sidelinjen i de her debatter, men også lesbiske kvinder kæmpede for retten til fri abort selvom det ikke rigtig var så aktuelt for dem selv, alene fordi de mente at kvinder selv skulle bestemme over egne kroppe.

I kølvandet på inseminationsteknikker, registrerede partnerskaber og almindelig accept af at en lykkelig barndom ikke nødvendigvis findes i kærnefamilien er der kommet flere og flere regnbuefamilier til. Homofædre har (haft) nogle udfordringer: Finde en kvinde der vil lægge krop til barnet, få juridisk ret til (at se) barnet og mindst, men ikke mindst, deres egne forestillinger om hvad mænd og kvinder kan og skal. Bare fordi livsstilen er avantgarde er holdningen bagved ikke nødvendigvis: Mange mener stadig at kvinder er naturligt bedre forældre end mænd og kan give mest af det som børn behøver.

Nu kan homopar heldigvis adoptere børn, og måske kan bøssepar engang også blive stolte fædre begge to. Det er nemlig lykkedes at få levende museunger med arveanlæg fra to fædre ud af et forsøg med at lave kønsceller ud af almindelige celler. Spændende!

Det kan man læse mere om på Etisk Råds hjemmeside, og et af medlemmerne ønsker mere debat om hele denne IVF-teknik, også kaldet reagensglasbørn.

I debatten bliver der ofte trukket på ”det naturlige” som et argument. Det er på mange måder et skidt argument, for det bliver udstrukket til at omfatte mere end det rent fysiologiske, for selvfølgelig er den naturlige måde at reproducere på en parring mellem en han og en hun. Medmindre man er en bakterie, bladlus, firben eller daphnie hvor jomfrufødsler eller kloning (celledeling) er udbredt. Jeg tror personligt også på at undfangelser uden hjælp giver stærkest afkom og vi måske avler på sterilitet ved at anvende IVF-metoder. Men det er bare min mening som sagtens kan vise sig at være helt forkert.

Når vi ser udover livmoderen, så holder naturlighedsargumentet ikke en meter. Som påvist her på bloggen før, er kærnefamilien en ny idé som hverken har tidsmæssig stor eller global udstrækning.

Det er nok naturligt at mænd og kvinder ønsker at parre sig, men alt derudover er sociale konstruktioner og om børn får mad og kærlighed fra én eller mange mødre (fædre, bedsteforældre, tanter, søskende, naboer) er underordnet. At de sociale konstruktioner kan være så udbredte at de føles naturlige, er en anden sag. Én familieform er normalen (men ikke nødvendigvis god), og selvfølgelig vil alle der falder udenfor den kategori være unormale (men ikke nødvendigvis dårlige), og naturligvis vil et barn gerne være som alle andre. Altså kan unger blive mobbet med sine to fædre. Eller røde hår. Strittænder. Undervægt. OG SÅ VIDERE.

Naturlighedsargumentet holder heller ikke, når det bliver fremført af personer der ikke mener at vi selv må være herre over liv og død. Jo. Det er et af de menneskelige kendetegn at vi ved vi skal dø, at vi har et længere tidsperspektiv end andre dyr og vi må selv bestemme hvornår festen skal slutte eller om den overhovedet skal gå igang.

Desuden leger alle Gud: Vi tager medicin, vi bor i huse, kører med sikkerhedssele og har tøj på. Alt sammen noget som andre dyr ikke gør så meget i. Men især medicinen er en væsentlig faktor: Den forhindrer hver dag mange dødsfald og fjerner en masse forhindringer for fri udfoldelse. Det kan jeg kun bifalde, for selvom der også ville være mennesker uden læger eller piller, så ville livet blive kortere, mere smertefuldt, ubehageligt og forkrøblet uden.

Men så er spørgsmålene som Etisk Råd forsøger at besvare: Hvor langt skal vi gå? Skal vi tillade alle tekniske fremskridt fri udfoldelse? Har det nogle konsekvenser for samfundet at vi i den grad kan manipulere naturen? Kan vi tillade at nogen får gavn af teknologiske landvindinger, men holder andre udenfor?

Den er svær og jeg opfordrer alle læsere til at gruble med, men fri mig for naturligheden!