Selvklarheder – fri porno fører ikke til mere vold mod kvinder

10 07 2013

Af Nina Søndergaard

Debatten om at fjerne ”kvindefornedrende” pornoblade fra kiosker er atter blusset op. Problemerne ved forslaget er mange:

  • Det er en krænkelse af ytringsfriheden.
  • Det er en krænkelse af både mænd og kvinders næringsfrihed: Berufsverbot for mandebladsjournalister, pornomodeller, trykkere og kioskejere hører på ingen måde hjemme i et retssamfund.
  • At dække eget ubehag over (fremstilling af) sex ved at spille bekymret for folks sikkerhed gør ikke snerperi til et godt grundlag for lovgivning.
  • Uforståenhed overfor folks uskadelige lyster og fornøjelser bør aldrig danne grundlag for forbud: Sex og kvinder ER en glæde for utallige, akkurat som fodbold, mad og smukke hjem er det, derfor er der efterspørgsel på film og blade om disse dejlige emner.
  • Væmmelsen ved pornografi har medført tunnelsyn, så kun de forholdsvis få voldtægtsscener kommer igennem filteret og dermed fratages porno seksualoplysende og terapeutiske funktion den også har.
  • Mænd er mere komplekse end de robotter tesen antager mænd for at være, input er så sandelig ikke bare lig med output.
  • Der tages ikke højde for kvinders modstand og egne ønsker (som de godt kan fortælle om selv). Selvom mandeblade rent faktisk medførte at mænd blot gik hen for at prøve at slå kvinder ned og hive dem hjem til hulen, så vil stort set ingen kvinder passivt lade det ske.
  • Eftersom mandeblade jo næsten udelukkende læses af mænd, får kvinder ikke mandebladenes idéer om hvordan de skal opføre sig. Og selvom dameblade rigtig nok tit har artikler om at behage mænd, har jeg dog aldrig set artikler om hvordan man bedst lader sig voldtage eller at man blot skal vende den anden kind til, hvis man bliver slået.
  • At fjerne disse blade fra kioskerne betyder også at de ubeslutsomme læsere også fratages muligheden for at se bladet an, og eventuelt bestemme sig for at Der Spiegel, Bilrevyen eller Ude & Hjemme var mere det læsestof de ønskede. De stærkt interesserede skal såmænd nok abonnere, løssalg eller ej.
  • Det er en hån mod de kvinder verden over, der bliver voldtaget, helt uden at voldtægtsforbryderen nogensinde har læst et mandeblad.
  • Men værst af alt er det en komplet fejllæsning af de tal og fakta vi har til rådighed: Fri porno har aldrig været sammenfaldende med en eksplosion af voldtægter

En så grotesk forvanskning af realiteterne kan vel kun forårsages af angst, der som bekendt forvrænger alle proportioner. For det er helt grundlæggende ikke sandt at det at se på billeder af sex automatisk medfører at man derefter begår seksuelle overgreb. Faktisk har de fleste voldtægtsmænd i denne verden ikke engang hørt om mandeblade som M! eller Zoo Today, men kunne endda godt udføre deres udåd.

Kort sagt om voldtægt og porno

pornoloveDe lande hvor der lader til at være flest overgreb mod kvinder er påfaldende nok også lande hvor pornografi er enten forbudt, eller har meget begrænset (synlig/officiel) udbredelse. Og i de lande hvor der er lovlig og lettilgængelig porno er der markant færre overgreb mod kvinder.

Fri porno har aldrig været sammenfaldende med stigning af voldtægter. (På nær i Sveriges mærkelige tilfælde. Sverige frigav pornoen i 1971, og strammede senere definitionerne af voldtægt, så det nu omfatter alle former for seksuelt overgreb og trusler om dette. Det fik jo voldtægtstallene til at stige kraftigt, fordi både befamling og sprængte kondomer nu er kommet til at hedde voldtægt).

Den potentielt øgede vold mod kvinder var en hovedanke mod legaliseringen af pornografi, og en bekymret amerikansk regering bad om en undersøgelse af dette allerede i 1970, året efter frigørelsen af billedpornografien i Danmark. En amerikansk kriminolog undersøgte det og fandt ingen stigning af antallet af voldtægter. Snarere var der et lille fald, og voldtægterne fulgte slet ikke den generelle stigning af (volds)kriminalitet.

Senere kom der en vis stigning af anmeldelserne af voldtægter, hvilket var et udtryk for en øget anmeldelsesgrad og heldigvis et mere alvorligt syn på voldtægter.

Vold mod kvinder

Tendensen lader til at have været tilsvarende i forhold til hustruvold. Det var sikkert hyppigt, men stærkt underrapportet. Men fra at ca. 42.000 kvinder blev udsat for partnervold i 2000, er tallet nu faldet til ca. 26.000. Ca. 1,3 % af kvinderne i alderen 16-74 år i Danmark blev udsat for partnervold.

Det er stadig alt for mange (ligesom det er foruroligende at mænd også bliver banket af deres kærester), men der er lang vej op til 100 %, som tallet ”burde” være ifølge tesen om at porno automatisk medfører vold mod kvinder.

Pornobrugens glæder

Ifølge Ekstra Bladets Nationen i 2010 så 34 % af mændene porno hver dag, men undlader øjensynligt efterfølgende at gå ud at voldtage den første den bedste kvinde de støder på. Mig bekendt er alle tidligere og nuværende pornomodeller heller ikke blevet voldtaget, selvom de havde medvirket i pornofilm. Ligesom ikke alle filmskuespillere er blevet skudt, selvom de har medvirket i actionfilm.

Det kunne tyde på at:

  • Porno rent faktisk har en vis terapeutisk virkning, det ”tager trykket”.
  • Mænd er i stand til at se forskel på fiktion og virkelighed.
  • Pornoskuespillerinder bliver opfattet positivt og har masser af fans der ikke kunne drømme om at gøre dem ondt.
  • Mænd ved godt at kvinder er væsener med værdighed, lyster og flere facetter.

Mændene har søde mødre, søstre og kærester, kvindelige kolleger, læger, overordnede og politikere = de fatter kvinder er forskellige og at se nogle af dem blive spermet til forhindrer ikke mænd i at stemme på kvinder, gifte sig med dem eller ansætte dem.

mihaly-von-zichy-studies-of-masturbation-plate-40-of-liebeDen terapeutiske virkning bør ikke forståes som en simpel ligning: Adgang til porno = færre voldtægter, men som en velgørende mentalitetsforandring. Onani er blevet fordømt så langt ned i helvede at voldtægt (også en synd) forekom mindre slem, for der var i det mindste et andet menneske involveret og dermed en MINDRE synd end selvbesmittelse. Spermen var jo der, hvor den “skulle”, nemlig i kussen på en kvinde, uanset om hun havde lyst eller ej. Den forskruede tankegang er vi ved at have krabbet os væk fra, og folk kan nu nyde sig selv, med eller uden hjælpemidler, uden at absolut skulle belemre og bebolle en andenpart.

Det er en helt igennem vidunderlig ting at man nu kan have en hyggestund med sine egne kønsorganer, tage en spiller til noget porno, få udløsning, kunne tænke klart igen og sove godt bagefter. Alle er glade, især pornomodellen og pornoproducenten der blev lidt rigere!  Den uskyldige og berigende selvfornøjelse ser man meget strengere på andetsteds og har forbudt eller begrænset porno.

Patriarkalsk kvindesyn og seksualmoral

imagesDen traditionelle, patriarkalske seksualopfattelse hænger gerne sammen med et helt anderledes kvindesyn. Kvinderne her er ikke stillede lige med mænd med hensyn til magt, rigdom, adgang til lægehjælp, erhvervsdeltagelse og uddannelse. Kvindens værdi er som regel målt i antal sønner hun kan producere, og hun skal helst være så skjult som muligt. Hvad enten det er igennem klædedragt eller dediceret indespærring.

Det lader til at medføre en del seksuel spænding og manglende respekt for kvindekønnet, så voldtægter, hustruvold og andre overgreb mod kvinder florerer.

I lande som Egypten er det knap halvdelen af alle voksne kvinder der er blevet slået af deres partner. (Og hele 94 % af kvinderne mener at det er ok under visse omstændigheder!) I Nigeria er det 66 % af kvinderne der har oplevet partnervold og omtrent halvdelen er omskårne. 30 % af de kinesiske kvinder er blevet slået af en nærtstående, selvmordsraten for kinesiske kvinder er højere end for mænd, og blandt verdens højeste.

Fælles for ovennævnte lande er at porno er forbudt. Voldtægtsstatistikkerne er usikre/ikke-eksisterende. Der hvor vi har tal, er de som regel afskyeligt høje, fx blev der i 2006 anmeldt 1000 voldtægter bare i Addis Abeba.

Tilsyneladende har de fleste voldtægtsforbrydere der ikke brug for blade som M! som manual til hvordan en voldtægt skal foregå. Ja faktisk kan man næppe få mandeblade i Den Demokratiske Republik Congo, hvor op mod 400.000 kvinder hvert år bliver voldtaget.

Åbenhed, ja tak

Det viser også en anden problematisk antagelse, nemlig at hvis vi forbyder/skjuler noget, så forsvinder det. Voldtægter fandt desværre også sted længe før mandeblade kom til, dermed styrtdykker antallet af voldtægter næppe bare ved at fyre alle mandebladsmedarbejderne, lukke lortet eller blot forsøge at feje det ned under gulvtæppet.

masturbation-device-grangerDet er blot en tilbagevenden til tidligere tiders undertrykkelse af den åh så farlige seksualitet. Der er ingen reel forskel på victoriatidens forsøg på at tie seksualiteten ihjel og denne nye omgang gemme. Fordæktheden gav ubehagelige udslag som neuroser og hysteri, der bl.a. blev kureret med orgasmer og psykoanalyse, hvor de undertrykte drifter kom frem og blev diskuteret.

Det var jo ikke sådan at folk her før i tiden ikke havde sex eller havde lyst til det, men det skulle være usynligt og tys tys. Nu står der blade frit fremme om emnet, som nogle stadig synes er farligt og bør undertrykkes.

Det er at strække den at sige at mandeblade er sundhed for sjælen, men friheden til at både lave og læse skrifter med erotisk indhold er klart afgørende for både øget seksuel tilfredsstillelse og sikkerhed. Lande som Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan og Kina viser desværre tydeligt at pornoløsheden på ingen måde er garant for kvinders sikkerhed, snarere tværtom.

Læs mere: Joni Seager: The Atlas of Women.





En udstrakt lillefinger til Pornofrit Miljø og andre pornomodstandere

2 06 2011

Af Nina Søndergaard

 

Kære Pornofrit Miljø og andre pornoskeptikere

 

Nu tror jeg faktisk godt at jeg kan følge jer lidt: I føler jer små og truede af den overvældende strøm af porno, der i jeres øjne har denne undertekst ”Sådan skal I gøre! Køllen i møllen, det er sagen!” Sådan har jeg det med billeder af heteroidyl.

 

Heteronormativititen ser jeg i blade som ”Bryllup” og ”Vi Forældre”. Jeg ser smilende heteropar på reklamebannere på nettet, på bygninger. Medierne lovpriser mand og kvinde i tilfreds tosomhed – og virker det ikke, så er der nu utallige parterapeuter der falbyder deres ydelser for at mænd og kvinder atter kan leve lykkeligt til deres dages ende.

 

Efter at jeg sprang ud af det polyamourøse skab er jeg blevet paranoid og synes at samfundet bare gerne så at jeg kom ind i ægteskabets hellige folder. Jeg hører hvisken af hvor dejligt det er at blive gift, selvom jeg ikke synes jeg har lyst til det. I må høre hvisken af hvor lækkert det er med analsex, selvom I ikke synes I har lyst til det.

 

”Oplevelsen [af god sex] afhænger af, hvad man har lyst til. Hver især må vi mærke indad og finde ud af, hvad vi virkeligt tænder på, men det kræver koncentration, og at man kan udelukke alle udefrakommende tanker.” Det var Jette Hansens mening i Information i 2009, og jeg erklærer mig enig.

 

Jeg ønsker også at vi alle kan finde ro og stilhed til at tune ind på vores egne hjerter, egne kusser og egne behov og ønsker. Det er faktisk kærnen i min kamp. Om man vælger kernefamilien, en regnbuefamilie, sexarbejde, alenehed eller 117 elskere – er underordnet, jeg vil bare gerne have at folk træffer mere reelle og hele valg. Og dermed synger vi faktisk samme sang. I ønsker fred for pornografien og måske et forbud mod at kvinder og mænd deltager i det. Jeg ønsker ro og rum så folk kan dyrke deres pornografiske lyster, både for og bag kameraet, i fred.

 

Det er ok at pornofilm er ude af børne-nå-nøjde. Helt fint at der findes pornofiltre og Kanal København sender ’smuds’ sent. Fint at pornobutikker ikke må være alt for højtråbende i deres skiltning.

 

Men, hvis I synes at pornofilm med voldsom analsex er en opfordring til at I skal efterligne sligt, så synes jeg at romantiske film og reklamer er opfordring til giftermål. Så med hensyn til pornoficeringen af det offentlige rum, er jeg snarere på linje med den mest rabiate venstrefløj der ønsker alle reklamer i byrummet forbudt. Hvis ikke I gider at se på plasticpatter på busser og husmure, så gider jeg heller ikke at glo på besyngelser af forlovelsesringe, samtalekøkkener, tv-apparater og ure som jeg aldrig får råd til.

 

Sandheden er dog at jeg knap lægger mærke til reklamerne, pornobutikker kan jeg også snildt gå forbi uden at ænse dem (det samme gælder violinbyggere, tobakshandlere, iPhonereparatører og dyrehandlere). Det er ganske enkelt ikke interessant for mig, de produkter har jeg ikke behov for. Det er jeg sikker på.

 

Det er staks sværere når det kommer til mit kærlighedsliv. Især nu, hvor folk føler sig berettigede til at have stærkt negative meninger om min livsstil, uopfordret give mig gode råd om at jeg skal få mig nogle børn i en fart og i det hele taget blot afventer at min forlængede teenageforvirring skal lægge sig til fordel for et parcelhus i provinsen med én ægtemand… Det er så skingert et kor at jeg kan have svært ved at høre mig selv, jeg bliver usikker, jeg lader mig forvirre af samfundets lovprisning af ægteskabet som kommer i form af adoptionslove, skattefradrag og stikpiller á la ’savner du ikke nogen at vågne op med?’.

 

Hvis det er den forvirring I synes at porno bringer ind i jeres liv, så kan jeg godt forstå jer.

 

Vi definerer bare frihed forskelligt. I synes det er vigtigt at blive fri for porno. Jeg synes det er vigtigt at give folk frihed til at vælge selv, herunder også muligheden for at blive pornoskuespiller og få filmen vist på storskærm. Jeg så gerne et rummeligt samfund med plads til alle, hvor alle kan få lov til at udtrykke deres glæde, kærlighed og seksualitet. I bør nemlig huske på, at det som I synes er normalt og naturligt, det ligger andre meget fjernt.

 

Disclaimer: Jeg ønsker ikke at hænge nogen (seksuelle praksisser) ud. Det vil være fejlagtigt at tro at jeg er imod heteroseksualitet eller hader kærnefamilier, det er ikke tilfældet.





Porno er kvindefrigørende og unge mennesker burde se mere porno

20 02 2010

Af Nina Søndergaard

Ok, måske ikke helt, men som prosex-feminist er det mig magtpåliggende at komme med en anden fortælling om unge og sex end den der er fremherskende.

Sex er godt og positivt, også for unge mennesker, og det mener jeg at vi bør fortælle dem. For vi stopfodrer især unge piger med advarsler, skrækhistorier og frygt for den farlige seksualitet.


Hvad nu hvis det farlige ved porno var at hele tiden få at vide at det er farligt? Sæt nu, at sex er godt – også på film og billeder, men det dårlige er at have skam- og skyldfølelser og ikke måtte nyde det?

I skolen er seksualundervisningen (det lidt der er) ofte en skræmmekampagne der fortæller de unge hvor syg og gravid og ulykkelig man kan blive af sex. Det er ikke løgn heller, men hvor er de positive historier? Hvor dejligt det er, hvor meget godt en orgasme med en anden person kan afstedkomme i alle mulige henseender?
Bekymringen for de unges ve og vel er stor blandt fremtrædende feminister .

Det er på ingen måde dårligt at være opmærksom på hvordan unge mennesker har det eller nuancere et verdensbillede, men fortællingen om unge og porno er i den grad fastfrosset i at sex er sådan set godt nok (bare man ikke taler om det, har for meget af det med for mange, dyrker det for penge eller viser det i medierne), porno er ondt og feminisme er godt. Og feminisme er lig med en afstandtagen til porno.

Det er så selvfølgeligt at antage at porno er skadeligt, at ikke engang forskere der burde rokke ved myter og automatreaktioner kan sætte sig udover denne ubegrundede idé. I en antologi ”Generation P? Youth, Gender and Pornography” fra 2007 er der ikke én ud af de 19 bidrag der lægger ud med tesen ”porno er godt for unge mennesker” eller ”unge kan godt håndtere porno”. Der er heller ikke ét af de 19 bidrag der ender med at konkludere at porno ER skidt eller at de unge ikke kan håndtere at se porno.
Antologien er meget svingende, og det er fx svært at sætte megen lid til en undersøgelse baseret på 10 unge mænd i alderen 15-16 år. Det er smukt at lade dem få taletid, men det er for lille et sample at konkludere ret meget på.

Det er også sigende at ingen af forskerne går bag om hvorfor pigerne tager afstand fra porno, endsige stiller spørgsmålet ”kan feminisme have skadet pigers opfattelse af porno?”. Mere end 40 % af de adspurgte unge i en stor spørgeskemaundersøgelse mente at porno var nedværdigende for kvinder. Hvor kommer den negativitet fra? Spørgsmålet var nok dukket op, hvis næsten halvdelen af unge mente at klassisk musik var nedværdigende for mænd.

Hvis jeg absolut skal med på bekymringsbølgen, synes jeg at det var trist at læse at de unge savnede at kunne vende sex, følelser og porno med voksne. Det er forvirrende at være ung, og det er synd at de unge bare får at vide at porno er skadeligt og forkert og sex ikke er et samtaleemne.

Det ville være dejligt med mere seksualundervisning i skolen, helst noget der inddrog de unge selv (hvilket giver de bedste resultater) og som videreførte nogle af de ting de unge lærer i andre fag, fx at betragte porno som et stykke fiktion, med de analyseværktøjer der ellers følger med når man arbejder med fiktionsværker.