En udstrakt lillefinger til Pornofrit Miljø og andre pornomodstandere

2 06 2011

Af Nina Søndergaard

 

Kære Pornofrit Miljø og andre pornoskeptikere

 

Nu tror jeg faktisk godt at jeg kan følge jer lidt: I føler jer små og truede af den overvældende strøm af porno, der i jeres øjne har denne undertekst ”Sådan skal I gøre! Køllen i møllen, det er sagen!” Sådan har jeg det med billeder af heteroidyl.

 

Heteronormativititen ser jeg i blade som ”Bryllup” og ”Vi Forældre”. Jeg ser smilende heteropar på reklamebannere på nettet, på bygninger. Medierne lovpriser mand og kvinde i tilfreds tosomhed – og virker det ikke, så er der nu utallige parterapeuter der falbyder deres ydelser for at mænd og kvinder atter kan leve lykkeligt til deres dages ende.

 

Efter at jeg sprang ud af det polyamourøse skab er jeg blevet paranoid og synes at samfundet bare gerne så at jeg kom ind i ægteskabets hellige folder. Jeg hører hvisken af hvor dejligt det er at blive gift, selvom jeg ikke synes jeg har lyst til det. I må høre hvisken af hvor lækkert det er med analsex, selvom I ikke synes I har lyst til det.

 

”Oplevelsen [af god sex] afhænger af, hvad man har lyst til. Hver især må vi mærke indad og finde ud af, hvad vi virkeligt tænder på, men det kræver koncentration, og at man kan udelukke alle udefrakommende tanker.” Det var Jette Hansens mening i Information i 2009, og jeg erklærer mig enig.

 

Jeg ønsker også at vi alle kan finde ro og stilhed til at tune ind på vores egne hjerter, egne kusser og egne behov og ønsker. Det er faktisk kærnen i min kamp. Om man vælger kernefamilien, en regnbuefamilie, sexarbejde, alenehed eller 117 elskere – er underordnet, jeg vil bare gerne have at folk træffer mere reelle og hele valg. Og dermed synger vi faktisk samme sang. I ønsker fred for pornografien og måske et forbud mod at kvinder og mænd deltager i det. Jeg ønsker ro og rum så folk kan dyrke deres pornografiske lyster, både for og bag kameraet, i fred.

 

Det er ok at pornofilm er ude af børne-nå-nøjde. Helt fint at der findes pornofiltre og Kanal København sender ’smuds’ sent. Fint at pornobutikker ikke må være alt for højtråbende i deres skiltning.

 

Men, hvis I synes at pornofilm med voldsom analsex er en opfordring til at I skal efterligne sligt, så synes jeg at romantiske film og reklamer er opfordring til giftermål. Så med hensyn til pornoficeringen af det offentlige rum, er jeg snarere på linje med den mest rabiate venstrefløj der ønsker alle reklamer i byrummet forbudt. Hvis ikke I gider at se på plasticpatter på busser og husmure, så gider jeg heller ikke at glo på besyngelser af forlovelsesringe, samtalekøkkener, tv-apparater og ure som jeg aldrig får råd til.

 

Sandheden er dog at jeg knap lægger mærke til reklamerne, pornobutikker kan jeg også snildt gå forbi uden at ænse dem (det samme gælder violinbyggere, tobakshandlere, iPhonereparatører og dyrehandlere). Det er ganske enkelt ikke interessant for mig, de produkter har jeg ikke behov for. Det er jeg sikker på.

 

Det er staks sværere når det kommer til mit kærlighedsliv. Især nu, hvor folk føler sig berettigede til at have stærkt negative meninger om min livsstil, uopfordret give mig gode råd om at jeg skal få mig nogle børn i en fart og i det hele taget blot afventer at min forlængede teenageforvirring skal lægge sig til fordel for et parcelhus i provinsen med én ægtemand… Det er så skingert et kor at jeg kan have svært ved at høre mig selv, jeg bliver usikker, jeg lader mig forvirre af samfundets lovprisning af ægteskabet som kommer i form af adoptionslove, skattefradrag og stikpiller á la ’savner du ikke nogen at vågne op med?’.

 

Hvis det er den forvirring I synes at porno bringer ind i jeres liv, så kan jeg godt forstå jer.

 

Vi definerer bare frihed forskelligt. I synes det er vigtigt at blive fri for porno. Jeg synes det er vigtigt at give folk frihed til at vælge selv, herunder også muligheden for at blive pornoskuespiller og få filmen vist på storskærm. Jeg så gerne et rummeligt samfund med plads til alle, hvor alle kan få lov til at udtrykke deres glæde, kærlighed og seksualitet. I bør nemlig huske på, at det som I synes er normalt og naturligt, det ligger andre meget fjernt.

 

Disclaimer: Jeg ønsker ikke at hænge nogen (seksuelle praksisser) ud. Det vil være fejlagtigt at tro at jeg er imod heteroseksualitet eller hader kærnefamilier, det er ikke tilfældet.





Definitionen på porno

8 03 2009

Definitioner i debatten om seksualitet

af Tamiko Taguchi

På vores tredje studiekredsmøde læste vi teksten ”Defining Pornography”, som er et uddrag fra libertarianeren Wendy McElroys bog ”XXX: A Woman’s Right to Pornography” (1995). Teksten er del af hendes kampskrift for pornografi, og i den taler hun om vigtigheden af objektive definitioner i debatten om sex. Hun beskriver bl.a., hvordan radikale feminister (som Andrea Dworkin) i USA har haft held med at definere pornografi som ”vold imod og udnyttelse af kvinder” (det samme gælder prostitution). Den holdning er ikke ualmindelig herhjemme, og stammer bl.a. fra dette feministiske ideophav.

Definitioner, der som denne, baserer sig på subjektive følelser om et emne, er farlige, da de udover at være ekstremt ensidige, implicit bærer en moralsk dom, som det kan være svær at modsige. Man kommer nemlig til at fremstå som et usympatisk menneske, hvis man gør det – der er jo tale om ofre her, og hvem vil være bekendt at træde på nogen, som ligger ned? Disse definitioner får desværre ofte en stor gennemslagskraft i offentligheden – netop pga. sin direkte tale til følelserne og den kollektive forargelse.

Et eksempel herhjemmefra på en slagkraftig definition, som har farvet debatten, i dette tilfælde om sexkøb, er Jens Høvsgaards yndlingsord ”sexslaver” (fra bogen ”SOLGT TIL SEX”, 2007). Uden skelen til statistik og kun med udgangspunkt i sin egen private undersøgelse lykkes det ham at give et billede af, at alle udenlandske prostituerede er ofre for trafficking. Dette virkelighedsfjerne billede satte sig fast i rigtig mange menneskers bevidsthed som fakta.

Et andet eksempel er Kenneth Reinickes udtryk ”at onanere i en andens krop” om det at dyrke sex med en prostitueret – et udtryk, som signalerer en ubehagelig afstumpethed, som de fleste instinktivt får lyst til at tage afstand fra.
Stærke definitioner glider umærkeligt ind i sprog og bevidsthed, og former vore holdninger og moral. De bliver til pejlemærker for, hvad der er rigtigt og forkert, acceptabelt og uacceptabelt. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi gør vort bedste for at afgrænse og afdække virkeligheden med de ord, vi bruger, fremfor at fedte dem ind i følelser eller moralske dagsordner.

Wendy Mc Elroys endelige definition af pornografi lyder sådan: den udpenslede kunstneriske skildring af mænd og/eller kvinder som seksuelle væsner. Den siger ikke noget om, hvorvidt pornografi er godt eller dårligt. Den beskriver bredden af området og afgrænser det samtidig skarpt. Definitionen har intet med afsender eller modtagers intention eller reaktion at gøre. At en person tænder på undertøjsreklamer fra Føtex gør ikke reklamen til porno. Derimod vil en beskrivelse af et samleje i en bog være porno, selvom forfatteren måske vil påstå at vedkommende ønskede at bruge samlejet som en protest mod fascisme.

Teksten inspirerede mig til at tænke over definitioner i debatten om seksualitet herhjemme, som jeg synes formidler en moral, jeg ikke kan tilslutte mig. Her er nogle eksempler:

Tingsliggørelse / objektgørelse – bruges negativt om kvinder, der er fremstillet på en måde, som fokuserer på deres seksualitet – f.eks i reklamer, film, blade. Definitionen baserer sig på, at det skulle være et minus for en kvinde at fokusere på sin seksualitet offentligt eller i kommercielt øjemed. Den indeholder det præmis, at en kvinde, der fremstilles som et seksuelt væsen, ikke i andres øjne kan besidde andre kvaliteter, f.eks intelligens. Det ene udelukker åbenbart det andet. Dette er ikke en debat, der finder sted, når det handler om mænd i reklamer o.l.

De unge skal lære sig et realistisk forhold til sex – siges i forbindelse med unges forbrug af porno, som altså skulle give et urealistisk forhold til sex. Men hvem bestemmer, hvad der er realistisk sex? Sex er utroligt meget andet end elskov mellem ægtefæller.  Desuden viser undersøgelser, at de fleste unge kan skelne mellem pornofilm og virkelighed – selvfølgelig. Det er arrogant at antage andet. Unge mennesker tror jo heller ikke de kan flyve, fordi de ser en Superman film.

Pornoficering – som regel af ”det offentlige rum”. Ordet er en kritik af det fænomen, at seksuelle signaler og nøgenhed optræder langt mere i vores omgivelser end tidligere. Kritikken plejer at omfatte kapitalismen eller ”forbrugermentaliteten”, da det som regel drejer sig om sex i reklamer.  Det er indforstået i denne sammenhæng, at pornografien (og dens formodede stereotyper) er negativt, unaturligt og forvrængende, og ødelægger eller fordrejer noget oprindeligt i vores forhold til krop og seksualitet.
Ja, vi er i højere grad er omgivet af seksuelle billeder. Men dem, der frygter eller væmmes ved disse, glemmer muligvis, at denne virkelighed er frugten/konsekvensen af den seksuelle frigørelse og ytringsfrihed, som nogle andre har tilkæmpet sig før vores tid. Friheden til at vise nøgenhed uden at skamme sig og åbenlyst skilte med sex er ikke en selvfølge – særligt for kvinder burde det være en sejr, da vi bestemt ikke altid har måttet have en seksualitet.
At ønske at begrænse den frihed, fordi man synes at nogle mennesker bruger eller fortolker den forkert, eller produktet af den frihed ikke falder i ens smag, er at ville gå baglæns.

En anden side af sagen er, at porno i dag er så mangesidig, at man faktisk ikke kan tale om en særlig stereotyp mainstream. Porno er også bare almindelige mennesker, der har sex på tusind forskellige måder.