Tak til Sverige og andre sexkøbsmodstandere

21 10 2014

af Nina Søndergaard

Her på bloggen har jeg harpet løs på radikalfeminismen og hvor skidt et forbud mod køb af seksuelle ydelser er og vil være. Nu er det på tide med langt mere positive vendinger, for herfra skal lyde et stort tak!

Feminister mod sexkøbsforbud. Fotograferet af Torben Svane.Tak til Sverige, tak til 8. marts initiativet, KFUK-Reden København, tak til Hanne Helth, Odile Poulsen, Anne-Grethe Bjarup Riis, Anne Rasmussen, Anna Skarhed, Madeleine Leijonhufvud og alle I andre der mener at prostitution er vold mod kvinder, en undertrykkelse og slaveri der skal forbydes og forsvinde fra jordens overflade. Tak! Takket være jer har jeg truffet nogle af mine bedste venner og veninder og fået nogle af de allerbedste, største, sjoveste og kærligste øjeblikke i mit voksenliv.

Det var nemlig modstanden mod de svenske tilstande der fik mig til i 2007 at blive medstifter af netværket Seksualpolitisk Forum. Herigennem har jeg lært masser af herlige mennesker at kende. Blandt andre bloggens medstiftere og meningsdannere, fotografer, homoer, kunstnere, lærere, sadister, skribenter, studerende, swingere, terapeuter – nogle gange i én og samme pragtfulde person!   665534_468045673246254_1200543859_o

Jeg har også truffet nogle skønne, skægge, skarpe, stærke, seje, søde, smukke og spændende sexarbejdere. De har altid været et hyggeligt, godt og inspirerende selskab og haft nogle fascinerende og tankevækkende vinkler på sex, kærlighed, kroppen, kulturen og de tusind andre ting jeg har vendt med dem.

Det er indirekte også Sveriges skyld at jeg overhovedet blev prosexfeminist. Sveriges seksualforskrækkelse fik mig til at sætte mig ind i prostitutionens historie – hvilket blandt andet er blevet omsat til en byvandring. Dét var i hvert fald et ganske uventet og meget dejligt udslag af en dum, hadsk, kvindefjendsk og livsforringende lov, der udelukkende viderefører århundreders sexnegative, patriarkalske syn på kvinder som svage væsner der skal beskyttes mod dem selv.

Tak prostitutionsmodstandere for at have skærpet mit syn på seksualitet og kærlighed, for samtidig med at jeg virkelig har en fest med de mest underskønne, sexede og hjertevarme mennesker, så har jeg også set hvilken seksuel ensomhed der findes. Hvordan mennesker stille sygner hen af hudhunger, angst og isolation på grund af fordomme og fordømmelse. På den dystre baggrund er det endnu mere fantastisk at få lov at opleve så megen lir og latter: Det har været det bedste og mest berigende i mit liv, så mange tusind tak!





Perspektiv med prosexfeminisme

26 06 2014

Af Nina Søndergaard

Grunden til at jeg kalder mig selv for feminist, er at kvinder historisk og globalt set har været andenrangsmennesker. Kvinder har heldigvis fået lige rettigheder her, men andre steder bliver piger og kvinder stadig set som en ulykke, et uheld, et undermenneske.

 

Jeg vil have lige rettigheder for alle kvinder, så vi får en verden hvor en nyfødt pige vækker lige så meget glæde og jubel som en nyfødt dreng, hvor piger går i skole, får en tryg og god opvækst og efterfølgende arbejdsliv, selvvalgte partnere og akkurat lige så mange børn hun ønsker sig.

 

imagesPigefostre fravælges i stor stil i Asien, afghanske kvinder skal indhylles til de får depression, d-vitaminmangel og mandlige læger selvfølgelig ikke må tilse en fremmed kvinde, slet ikke hvis hun kommer alene hen til hospitalet. Congolesiske kvinder bliver massevoldtaget. Saudiarabiske kvinder må ikke cykle. Eller køre i bil. Eller være alene i det offentlige rum.

 

Det kan jo ikke være rigtigt. Og så længe den form for ulighed foregår er der brug for kvindekamp, feminisme og ligestillingspolitik.

 

Det er der andre typer feminister der også mener, derfor afholdt de en konference, Nordisk Forum. I Sverige, som har flest kvindelige ministre, 13 ud af 25, og i top rent ligestillingsmæssigt. Den blev altså ikke afholdt i Saudi Arabien, for der er det forbudt for kvinder at færdes uledsagede rundt.

 

Der blev til slut fremsat 63 krav. Som Lennart Kiil har fremhævet er det ganske entydigt at kravene er fra kvinder til, eller mod, mænd og regeringer der fremstår som mandsdominerede, hvilket i både Sverige og Norges tilfælde (Norge har 9 kvindelige, 9 mandlige minstre) ikke er sandt.

 

Efter endt læsning sidder jeg med et meget dårligt indtryk: Kravene er med til at fastholde forestillingen om at kvinder er det svage køn der skal have særrettigheder og hjælp til alting.

 

GenderequalitymapBBCDernæst er det komplet perspektiv- og proportionsløst: Nogle af verdens rigeste og mest indflydelsesrige kvinder i verdens tryggeste, mest ligestillede og velstillede lande vil have hjælp til at forbyde offerløse ikke-forbrydelser, hvilket blot ville medføre endnu mere vatindpakning af kvinder.

 

Projektet er også faretruende nær kønsessentialisme, hvor kønnet alene giver en person en ganske særlig magt og glorie. Hvorfor skal halvdelen af kommende klimaråd udgøre kvinder? Fordi de er kvinder, ikke nødvendigvis på grund af deres kompetencer.

 

downloadFunktionshæmmede kvinder skal også have bedre vilkår, klart! mere handivenlighed overalt, men hvorfor kørestolsbrugende kvinder er så utroligt meget mere undertrykte og magtesløse end kørestolsbrugende mænd fik jeg ikke fat på. I Danmark og Sverige er de øverste ledere af handicapforbundene kvinder, kun Norge har en mand som leder af handicapforbundet på landsplan.

 

Ønsket om et sexkøbsforbud går igen mange gange, og de enkelte gange hvor tredjeverdens landes kvinder lige nævnes kobles ordet “menneskehandel” gerne på. Det er tilsyneladende umuligt at forestille sig at sexarbejde kan være et alternativ til at sygne hen af fattigdom, endsige at kvinder selv kan vælge at sælge sex eller at frihed (deres slutord) kan indebære sexarbejde.

 

Æresrelateret vold nævnes i en sætning. Det yder ikke retfærdighed for en som Ghazala. Hendes bror skød Ghazala, hvis "forbrydelse" var at forelske sig i afghanske Emal.

Æresrelateret vold nævnes i en sætning. Det yder ikke retfærdighed for en som Ghazala. Hendes bror skød Ghazala, hvis “forbrydelse” var at forelske sig i afghanske Emal.

I afsnit 4 om vold mod kvinder og piger sammenblandes igen prostitution og vold. Som om det er mere farligt at sælge sex end at være gift med en mand. Jeg så gerne flere Grevinde Danner hjem og mere fokus på vold mod kvinder – både på deres arbejdsplads og derhjemme, men hvordan “skyld og skam skal bekæmpes” ved at forbyde prostitution forstår jeg ikke. Eller mere præcist, at forbyde onde mænd at købe sex af kvinder, der i Sverige gerne må sælge sex og betale moms og skat som prostituerede, mens mænd skal tage ansvar for kvindernes manglende evne til at tage vare på eget liv.

 

Her tager jeg et punkt op, der på sin egen uklare facon viser at disse nordiske feminister hverken taler eller tænker på mine vegne. Min oversættelse.

 

Punkt 8.1 “De nordiske regeringer skal opstille tydelige mål for kvinders reelle muligheder for at være medborgere med opmærksomhed på udsatte gruppers behov og indsatser. Myndigheder prioriterer arbejde med nethad og chikanering af kvindelige politikere og andre kvinder i offentligheden.”

 

Hvilke grupnf2014per der er udsatte står uklart, for det defineres ikke. Hvis man ser på Danmark, defineres sexarbejdere som udsatte, men deres forsøg at skaffe sig indflydelse på lovgivning og det ‘hjælpe’-apparat de hører under, er forsøgt saboteret flere gange af netop en af hovedarrangørerne, nemlig Kvinderådet. Den næste sætning er vist ikke helt færdig, men nethad (trolling), altså vrisne kommentarer på blogge og sociale medier er åbenbart en af de største trusler Norden kender mod kvinder. Jeg går stærkt ind for god tone, men ytringsfriheden går altså forud for retten til at stå uimodsagt, hvilket tydeligvis er det disse nordiske feminister drømmer om.

 

At de heller ikke kan forestille sig at de andre uden videre modstand og brok  vil lade sig bestemme over, er skræmmende.

 

SelfDefense3Chikane, mord, vold, overfald og injurier er allerede forbudt. Hvad forbud med forbud skal gavne er uklart. Endnu en gang er det forbudsliderlighed der viser sit grimme ansigt, samtidig med at kvinder igen fremstilles som svage væsner der hverken kan svare igen, forsvare sine synspunkter eller tåle den mindste smule modstand.
Slutteligt er jeg overrasket over at kvindelige politikere og andre kvinder i offentligheden nævnes i samme gruppe som udsatte – men med mere end dobbelt så mange ord: Feministerne kan godt forholde sig til kvinder i offentligheden (de er der jo selv!), men ikke til den uklare suppe af de andre, de udsatte, dem vi ikke behøver at definere eller inddrage i diskussionen, men blot kan nævne for den gode rare selvfølelses skyld.

Hvis de mente dét med frihed, så er det ikke vejen frem med 63 krav, flere kvindekvoter og at fratage kvinder et erhverv med henvisning til hendes køn. Flere rettigheder, også til sexarbejdere, mere oplysning og uddannelse til alle og mindre formynderi, ja tak.

 





En slags prosex-feminist

20 05 2011

af Eini Carina Grønvold

Jeg faldt tilfældigt over en kvindelig rapper med det ugooglebare kunsternavn “Lady”, og fik hurtigt en følelse af glæde og åbenbaring. Nedenstående video taler for sig selv. Kvinder, der viser deres swagger frem, med flotte servicerende mænd omkring sig (og i snor!). Nigga gets it.

Det fik mig til at tænke på en forsker, jeg mødte, der bl.a. har studeret kønsstrukturer i forskellige afrikanske lande. Han fortalte, at nogle steder opfattes det ikke at efterlade et eller andet materielt/penge, efter man har haft sex med en dame, som ekstremt fornærmende, som en devaluering af kvinden fuldstændig i stil med “er jeg ikke mere værd for dig?”. Det er et sjovt spejl på den vestlige opfattelse. Jeg tænker, det kan være en af de (mange) ting, der kan forklare, hvorfor afro-kultur (f.eks. amerikanske hip hop-videoer) fremstår SÅ rystende kønsproblematisk på blegfiser.

Sex anses i nogle samfund simpelthen mere som anerkendt kapital, og det er ikke til kvindens ulempe, idet hun ikke er afskåret fra at bruge den selv – modsat det protestantiske samfund, jeg kender, hvor kvindens seksuelle værdi automatisk tilfalder manden.

Endnu et eksempel er denne vidunderlige video af selvsamme Lady, hvor røve vises frem i al deres magt, pragt og ekstraordinært aktive formåen , som var det dyre biler i en 50 cent-video.

Derudover vil jeg anbefale at gå ind på hendes youtube-side og høre flere af hendes ting. Et gennemgående træk er, at de kvindelige kønsorganer  er aktive, krævende og selvbevidste forlængelser af kvindens vilje. Lyt f.eks. til “Working that clit”, hvis du ellers kan følge med, for Lady rapper tilmed temmelig tight.





Hvorfor sex er godt

24 07 2010

Af Nina Søndergaard

Ja, det er faktisk ikke så lige til at finde nogle gode videnskabelige begrundelser hvorfor sex er sundt og godt. Selv en neutral til sexpositiv artikel i Wikipedia har tre linjer om de positive effekter sex har på helbredet.

Samme artikel udbreder sig derimod lystigt over 16 linjer i forbindelse med kønssygdomme. Det er naturligvis et væsentlig aspekt ved sex og jeg vil gerne synge kondomers pris (tak for alle de oplevelser jeg har fået takket være de tynde, stærke, billige gummihylstre!), men det er sigende for vores sexfjendske kultur at den gavn og glæde man kan få ved sex så hurtigt kan overståes.

Der er masser af goder at hente ved at have sex, hvis altså man har behov for rationelle begrundelser: Bedre søvn, færre hjerteproblemer, større selvtillid, styrket immunforsvar, øget kalorieforbrænding og det lader endda til at det kan forlænge livet. Eller rettere, seksuelt aktive ældre rapporterer om bedre helbred og lever omkring 6 år længere end dem med middel til ringe helbred.

Er du stadig ikke overbevist, så læs pornodronningen og seksualoplyseren Annie Sprinkles fantastiske 41 anvendelser for sex… Efter den omgang er det bare ud at få noget af det der dejlige sex!





Porno er kvindefrigørende og unge mennesker burde se mere porno

20 02 2010

Af Nina Søndergaard

Ok, måske ikke helt, men som prosex-feminist er det mig magtpåliggende at komme med en anden fortælling om unge og sex end den der er fremherskende.

Sex er godt og positivt, også for unge mennesker, og det mener jeg at vi bør fortælle dem. For vi stopfodrer især unge piger med advarsler, skrækhistorier og frygt for den farlige seksualitet.


Hvad nu hvis det farlige ved porno var at hele tiden få at vide at det er farligt? Sæt nu, at sex er godt – også på film og billeder, men det dårlige er at have skam- og skyldfølelser og ikke måtte nyde det?

I skolen er seksualundervisningen (det lidt der er) ofte en skræmmekampagne der fortæller de unge hvor syg og gravid og ulykkelig man kan blive af sex. Det er ikke løgn heller, men hvor er de positive historier? Hvor dejligt det er, hvor meget godt en orgasme med en anden person kan afstedkomme i alle mulige henseender?
Bekymringen for de unges ve og vel er stor blandt fremtrædende feminister .

Det er på ingen måde dårligt at være opmærksom på hvordan unge mennesker har det eller nuancere et verdensbillede, men fortællingen om unge og porno er i den grad fastfrosset i at sex er sådan set godt nok (bare man ikke taler om det, har for meget af det med for mange, dyrker det for penge eller viser det i medierne), porno er ondt og feminisme er godt. Og feminisme er lig med en afstandtagen til porno.

Det er så selvfølgeligt at antage at porno er skadeligt, at ikke engang forskere der burde rokke ved myter og automatreaktioner kan sætte sig udover denne ubegrundede idé. I en antologi ”Generation P? Youth, Gender and Pornography” fra 2007 er der ikke én ud af de 19 bidrag der lægger ud med tesen ”porno er godt for unge mennesker” eller ”unge kan godt håndtere porno”. Der er heller ikke ét af de 19 bidrag der ender med at konkludere at porno ER skidt eller at de unge ikke kan håndtere at se porno.
Antologien er meget svingende, og det er fx svært at sætte megen lid til en undersøgelse baseret på 10 unge mænd i alderen 15-16 år. Det er smukt at lade dem få taletid, men det er for lille et sample at konkludere ret meget på.

Det er også sigende at ingen af forskerne går bag om hvorfor pigerne tager afstand fra porno, endsige stiller spørgsmålet ”kan feminisme have skadet pigers opfattelse af porno?”. Mere end 40 % af de adspurgte unge i en stor spørgeskemaundersøgelse mente at porno var nedværdigende for kvinder. Hvor kommer den negativitet fra? Spørgsmålet var nok dukket op, hvis næsten halvdelen af unge mente at klassisk musik var nedværdigende for mænd.

Hvis jeg absolut skal med på bekymringsbølgen, synes jeg at det var trist at læse at de unge savnede at kunne vende sex, følelser og porno med voksne. Det er forvirrende at være ung, og det er synd at de unge bare får at vide at porno er skadeligt og forkert og sex ikke er et samtaleemne.

Det ville være dejligt med mere seksualundervisning i skolen, helst noget der inddrog de unge selv (hvilket giver de bedste resultater) og som videreførte nogle af de ting de unge lærer i andre fag, fx at betragte porno som et stykke fiktion, med de analyseværktøjer der ellers følger med når man arbejder med fiktionsværker.





Provokerende prosex

7 02 2010

 Af Nina Søndergaard

Der er folk der har spurgt mig om hvad der er feministisk i at være for pornografi. Jeg har svaret at pornografi kan være et udtryk for kvindelig lyst, og det er vigtigt at værne om og ikke skubbe det tilbage i soveværelserne.

Men jeg har samtidig også undret mig over at feminisme åbenbart er blevet ensbetydende med en kamp mod pornografi. Og at man faktisk kan slå sig op på at være for sex… Her er mit eget personlige bud på hvad jeg mener pro-sex feminisme er for en størrelse.

Globalt er der nok at tage fat på. Der er lang vej igen når verdens kvinder er overrepræsenterede i statistikker om fattigdom, nød og analfabetisme og kvinders menneskerettigheder mange steder bliver overtrådt groft.

I dette rige hjørne af verden ser jeg mindre problemer, men et af problemerne er angsten og frygten for seksualiteten og dens visuelle udtryk, pornoen. Frygten for pornoen er så stor, at feminisme åbenbart er blevet lig med kampen mod pornoen. I stedet for frigørelse og kvinders rettigheder går meget feminisme ud på at fratage (andre) kvinder retten til at bruge deres krop og seksualitet som de vil.

Det er en feministisk sag for mig at få mere med- og selvbestemmelse til alle kvinder, også på det seksuelle område, og her vil jeg tale for sex og at det er en grundlæggende god og positiv drivkraft i mennesker.

Det er desværre sjældent at høre feminister udtrykke andet end bekymring overfor sex og porno, derfor er jeg prosex feminist, fordi jeg synes der kan være meget godt at hente i porno.

Sex er ikke at sammeligne med pastinakker, som skribent Marianne Eilenberger gjorde det 2009.12.25 i Politiken. Jeg forstår godt hendes skuldertræk overfor at vi kalder os prosex feminister, da de færreste vil kalde sig anti-sex og feminist ikke er en beskyttet titel. Men der er, så vidt Google ved af, ingen foreninger mod pastinakker, men derimod en forening der har til formål at begrænse pornoen i det offentlige rum. Og selvom man kan være allergisk overfor pastinakker og faktisk dø af at spise dem, så er der ingen der aktivt bekæmper pastinakkers udbredelse i det offentlige rum.

 

Eilenberger berører en væsentlig faktor i hele debatten, nemlig at sex ikke behandles på samme måde som alle andre emner. Det er omtrent som med religion, sex er ikke et område vi må spørge til, tale om, analysere, måle på eller have en rationel tilgang til, for så ødelægger vi åbenbart et eller andet væsentligt ved erotikken.

Det vil jeg gerne anfægte, i hvert fald så langt som at man bør kunne tale om sex med sin elskede. Og i følge sexologerne er det stadig et stort problem for mange par, at de ikke taler om sex.

En måde at få sex til at blive ved med at være et myteomspundet felt af menneskelivet er at holde fast i at sex skal være privat og altså et tabuemne som det er bedst at holde for sig selv. En anden måde er at sige at porno er ondt og skadeligt.

Efter pornoens frigivelse undersøgtes om den lettere adgang til pornografisk materiale fik antallet af seksualforbrydelser til at stige. Det gjorde det ikke, der var tværtimod et svagt fald. Der er heller ikke nogle undersøgelser der er i stand til at bevise at børn rent faktisk tager skade af at se på porno, men alligevel fortsætter denne myte.

Her er nogle prosex-feministiske statements om porno:

1. Porno er ikke én ting, der er ikke en gang en entydig definition på fænomenet.  Derfor giver det ingen mening at afskrive al porno, ligesom det heller ikke giver mening at hade alle noveller eller være imod musik.

2. Porno kan være et udtryk for menneskelige (herunder kvindelige!) lyster – og lige så mangfoldig.

3. Som følge af at jeg synes godt om sex mellem to eller flere voksne og samtykkende mennesker, synes jeg også godt om at man kan filme eller fotografere akten, uanset om der er penge involveret eller ej.

4. Porno kan være en god inspirationskilde.

5. Porno kan give tryghed, dels ved at finde ud af at man ikke er den eneste der tænder på denne eller hin specialitet, dels ved at se at kroppe er meget forskellige – og at de bliver bollet!

6. Jeg tror ikke på at folk ser porno som de ikke tænder (bare lidt) på. Langt det meste porno er med mænd og kvinder der har sex, fordi det er mest gængs – også i den virkelige verden.

7. Internettet er en god ting, for nu kan alle finde ud af hvad de tænder på og dyrke deres lyster og finde ligesindede hjemme foran skærmen.

8. Porno er et kunstnerisk udtryk og bør behandles sådan. Jeg er træt af grimme pornoblade og usle persontegninger i pornofilm. Kære pornoproducenter, selvom det har med sex at gøre, så gør jer umage – jeg kan godt lide lækre, gennembearbejdede ting.

9. Porno er et kunstnerisk udtryk, det er fiktion, og bør behandles sådan. Jeg er irriteret over at der sjældent er nogle ordentlige og ubekymrede analyser af porno. Det er som om alt det man lærte i dansk om opbygning af historien, spændingskurver, roller og figurer ryger ud, når det drejer sig om porno.

10. Unge mennesker ved altså godt at porno er fiktion, og det er de færreste der har problemer med at skelne fantasi fra virkelighed, også når de ser på mennesker der har sex. De er blevet stopfodrede med eventyr, lege og Disneyfilm og forstår godt at det ikke er ”rigtigt”.