Pikopflænsere, paranoia, peberspray

3 10 2021

af Nina Søndergaard

Pikopflænsere var et antivoldtægtsrør med modhagere indeni, den kunne sætte op i skeden inden en tur i byen.* Konceptet er fra Sydafrika, et land der længe har toppet sørgelige voldtægtsstatistikker. En sådan dims savnede forfatteren og filminstruktøren Virginie Despentes efter sin voldtægt, hvor hun følte ’forbandet meget som kvinde’, fordi hun ikke turde trække den springkniv hun havde i jakkelommen. 

Så vidt jeg ved, er pikopflænsere stadig bare på tegnebrættet og i Fantasiland. Skam, da jeg tror det kunne betrygge nogle kvinder som ville gå mere i byen, hvilket ville give en positiv spiral: Flere kvinder i byen vil gøre den enkelte kvinde mindre udsat > mindre paranoia > mere tryghed og glæde og god sex, når både hanner og hunner kan mødes på kurdansepladser.

Peberspray kunne også gøre det. Men nej.

Selvforsvar har politiet det meget stramt med hertillands. Først blev pebersprays lovlige at have i eget hjem. (Læs: Du er jo selv ude om det, hvis du bevæger dig ud). Nu skal man ansøge politiet om peberspraystilladelse, som man kun kan få, hvis politiet vurderer at man har “et særligt behov for beskyttelse”. Det kan man fx have hvis man er blevet tævet sønder og sammen af sin ex. 

Først skal man tage slagene, dernæst må man måske godt få lov at forsvare sig mod en eventuel gentagelse…

Pebersprays er så langt at foretrække frem for pistoler – USA viser klart at skydevåben er stærkt problematiske selvforsvarsmidler. Men hov, hvem er det nu der har pistoler hertillands? Voldsmonopolet. Der forresten også har tåregas til de trælse. 

Politiet består mest af mænd, der rimeligt nok har en vis størrelse (de fleste kan vel knap nok huske dengang de selv var halvanden meter høje og vejede 30 kg), de fortæller mig og andre kvinder og queers at vi ikke må forsvare os selv pr. peber….

Veltrænet politimand med godt grej. Hans venner og disses fartøjer.

Mig. Hvad jeg består af: Vat. Mine venners fartøjer.

Det er decideret svinsk at pebersprays ikke bare er i handlen**, især når der piskes en angst og utryg stemning op.  Mange kvinder bliver hjemme, fordi de nægtes et effektivt og faktisk uskadeligt selvforsvarsmiddel. Andre, der rent faktisk går ud, gør det først efter at have drukket sig mod til. Det er uheldigt at ty til alkoholens angstdæmpende og afslappende virkning af mange årsager, blandt andet selvkontrolstab og forringet evne til at risikovurdere.

Peberspray er nok det mindst ringe middel til at skabe mere tryghed, mens vi venter på at mere nænsomme og opmærksomme generationer vokser op.

* Til de skrækslagne mænd, der tror at hun vil glemme at hun har pikopflænseren i sig: Har I hørt om forspil? Kysse og slikke og pille – og dermed smage/mærke om der er mere end der burde være? Plus, hun ville nok tage den af ligesom trussen….

**Skal man absolut have begrænsninger på brugen, kunne pebersprays eventuelt tilsættes farvestof således at begge parter ville blive sporbare af det. Et af ‘argumenterne’ mod pebersprays, er at de er blevet brugt til bandekriminalitet – der i forvejen er ulovligt. Som om ulovligt med ulovligt på tryller dumhed og had væk.





Anmeldelse af Diary of a drag queen

4 06 2021

Af Nina Søndergaard

Crystal Rasmussen: Diary of a drag queen, Penguin 2019. Findes, så vidt jeg ved, kun på engelsk.

Ti ud af ti læbestiftskys

Jeg har altid identificeret mig med bøsser, tjek. Jeg elsker sminke (læs uddrag her), tjek; dragshows, tjek; modeblade, tjek; humor, tjek; kloge tanker fra mennesker, hvis liv er helt anderledes end mit eget, tjek.

Crystal Rasmussens (de/dem*) dagbog har alt ovennævnte og mere til. Vi følger dem i et års tid (2015) og i ægte dagbogsmanér er der beskrivelser af døgnets begivenheder – især fester og tømmermænd. Der er ærgrelser over trælse chefer samt klargørende lister over hvad Crystal Rasmussen hader, elsker, dømmer inde og ude. Betroelser om sex, kærlighed og alt tabu: Kropslige udsondringer, både Crystals og andres, kriminalitet (stjæle en hel brie af fattigdom og sult. En brieost!) og økonomi (virkelig tåkrummende for mig at læse om).

Men mest af alt er det et stærkt indblik i queerliv og identitetspolitik. Rasmussen og venner går sandelig til den i klubber, på festivaller og Grindr (the original Tinder, bare for bøsser). Sex er både nydelse, tidsfordriv, grænsesøgning og et opgør med et samfund, der godt lige kan acceptere den rene, pæne side af homoseksualitet, ‘nemlig hvide, smukke, succesrige, sunde mænd’ – der gerne må gifte sig, så queers’ ‘seksualiteter sættes i kontekst som heteroseksuelle folk kan forstå’. Yes!  

Det var meget forfriskende at læse Rasmussens reflektioner over livet som non-binær, noget de fik utroligt mange hug for – både hjemme i Lancaster og i London, hvor en mand (ustraffet!) slår dem ned med hjernerystelse og angst til følge. Overfaldet får dem til at aflægge de farvestrålende kjoler og høje hæle, og klæde dem i stort, sort tøj som gør Rasmussen ‘ usynlig, tavs, uudfordrende, skamfuld, tildækket’. Lyder som kvindeliv…

Redningen fra både depression, selvmord og selvcentreret klynkeri er (selvfølgelig) humor og kærlighed. Jeg både græd og grinede og frydede mig sammen med Rasmussen over at der, trods alt, findes så meget kærlighed, medglæde, stolthed, varme og vilje til forståelse og forbindelse trods forskelligheder.

*Fordi Rasmussen er både mand og kvinde og alt muligt derimellem – derfor er hun/hendes heller ikke dækkende, men bare en begrænsende og upræcis betegnelse.





Et lille ryk, et stort skridt for menneskeheden

24 06 2019

Pornoens frigivelse i 69

 

Af Nina Søndergaard

 

I år er et jubilæumsår: 50 år med porno!

 

Art & Porn ArosJubilæet er blevet husket og fejret håndfuld (kunst)historikere, journalister, aktivister og pornoproducenter. Men ikke et pip fra Wonderful Copenhagen eller det øvrige officielle Danmark. Pornoen er både en selvfølgelighed og en skam, en syndebuk.

 

Her vil jeg glæde mig over den rettighed fri porno er og skitsere lidt af baggrunden for det fuldstændigt vilde faktum det er, at den danske stat tillod folk at eje, købe, lave og sælge porno. 50 år senere, i 2019, er det stadig forbudt i 98 ud af 182 lande at sælge pornografisk materiale. I 30 ud af de 98 er det også forbudt at besidde porno, altså ligesom vi ser på stoffer og våben. Noget meget slemt! Og så går Danmark, et obskurt lille land i Det høje Nord forrest i legaliseringen af pornografi.

 

Begrundelsen

download (12)Den kristne og konservative justitsminister Knud Thestrup mente ikke at man skulle lege tankepoliti overfor voksne mennesker, at vi ville få smukkere erotisk kunst ud af det og at interessen for smudset ville dale, når det ikke længere havde det forbudtes spændende skær.

 

Lad os tage den bagfra: Porno blev førhen tit solgt i frisørsaloner og tobaksforretninger, men jeg er aldrig blevet tilbudt det mindste smule gris når jeg har købt klipninger eller cigarer. Ved at lovliggøre det, fik Thestrup dræbt alle tilløb til at være sej og rebelsk ved at turde at opsnuse porno.

 

download (25)Censur er skidt, har aldrig virket og er dræbende for både tanke, tale og kunst. Det er usundt, når en stat er så usikker på sig selv og sin egen befolkning, at den ikke tør at lade folk se på billeder af kroppe og kærlighed. Og det var hæmmende for kunsten, at hele den erotiske side af tilværelsen skulle udelades. At male nøgne menneskers kønsbehåring var en malers sikre vej til fængslet, thi en måtte var utugtig. Ligesom rødmossethed hos hvide kunne tolkes som rødmen af seksuel ophidselse/aktivitet, derfor ligner megen nøgenhed fra gamle dage vore dages retoucherede, barberede porno.

 

Bekymringen

Det var med stor international bevågenhed at Danmark tog det store skridt i 69. Den amerikanske regering udsendte en forsker, Berl Kutchinski, for at se om:

  • Danmark fik en epidemi af voldtægter?
  • Om folk kastede sig ud i løsslupne orgier?
  • Om børnene blev aldeles ødelagte af al den nøgenhed?

Han svarede tørt og grundigt:

  • Nej, tværtimod faldt antallet af overfald og voldtægter.
  • Nej, i hvert fald ikke i offentligheden, på arbejde eller på gaden (øv).
  • Nej, danske børn var generelt komplet ligeglade med porno og gik mere op i kager og legetøj og blev heller ikke synderligt mere voldelige eller liderlige af at pornoen nu var lovlig.

 

Beroliget og inspireret af successen legaliserede Sverige i 1971 pornoen, i 1973 Vesttyskland og så bredte den sig langsomt ud over den vestlige verden.

 

Baggrunden

 

Der er selvfølgelig mange grunde til at Danmark fik denne verdensrekord, men én af dem, mener jeg, er at vi ligesom resten af Nordvesteuropa har haft en meget høj giftealder i 400 år: Mænd var 30, kvinder 26-28 år gamle før de blev gift (giftealderen faldt i 1960’erne til ca 23 år). Det vil sige at stort set alle har haft 10-20 år som kønsmodne før de blev gift, og derved fik Guds og statens godkendelse til at have en seksualitet. Eftersom ingen kilder beretter om at folk spontant sprang i luften førhen, folk have onaneret.

Gennemsnit vielsesalder 1855-1900

 

Det var selvfølgelig syndigt, men ikke SÅ syndigt. Alle vidste at der foregik selvbesmittelse inden ægteskabet, og dermed var det naturligt nok at staten blåstemplede gokkemateriale, som porno i høj grad er.

 

le-livre-sans-titre-1830-13I andre egne af verden er synet på onani markant mere negativt. Masturbation er virkeligt et tabu og noget man bliver blind, blodfattig, steril og hjernelam af. Det forstærkes yderligere af den stadig udbredte lemlæstelse af kønsorganerne (dit bedste sted er ikke dit eget, men Guds og samfundets og det er forkert at du selv får nydelse af det) og forbud mod porno. ‘Trøsten’ er, at der er giftealderen som regel også meget lavere, for pigers vedkommende 15-18 år og dermed har folk ikke nær så mange år som kønsmodne uden nogle muligheder for sex, og derfor er behovet for onanimateriale ikke nær så påtrængende, fordi folk har en partner.

Child marriages

Kvindens stilling

Årtiers voldsom (og mange tilfælde berettiget) pornokritik, har overskygget at ligestilling og fri porno følges ad. Jo mere hud en kvinde kan vise, des mere rig, sikker og tryg kan hun være. Det handler både om et mere afslappet syn på sex, men i høj grad også om at kvinder ses som selvstændige, selvforsørgende individer der har fuld ejendomsret til egen krop og løn – inklusive at tjene penge på sin krop.

IWD-map

Det er en meget vigtig rettighed at have, og rettighed skal her forstås som en mulighed, et potentiale, ligesom det er meget betydningsfuld at have muligheden for at sagsøge. Langt de fleste af os benytter os ikke af muligheden for hverken at komme med i pornofilm eller retten, men at vi kan, er vigtigt for vores frihed og sikkerhed.

 

At kvinder så som regel er forblevet foran kameraet (hvor de i øvrigt tjener mange gange mere end deres mandlige kolleger), er en anden snak, ligesom det tingsliggørende kvindesyn der præger en del porno. De udfordringer har fuldkommen overdøvet hvor enestående og godt det er, at vi kan have de problemer.

 

Betydningen

Udover at Danmark vitterligt tjente mange penge på pornoen i de tidlige år og fik et rygte som et frisindet land, så var det et stort og modigt skridt at tage. Angsten for symbolsk urenhed, sex, selvbesmittelse og det dyriske i mennesket fik sit første statslige anslag i Danmark, der knap 50 år senere blev kåret (af en amerikansk tænketank) til verdens lykkeligste land.

 

Porno promotes peaceFri porno handler bl.a. om tillid, accept og frihed for både køn og kunst. Sammenfaldet mellem frie, stabile, lykkelige og ligestillede stater og adgang til fri porno er nærmest komplet.

 

Kritikken af pornoen er vigtig og berettiget, men det store perspektiv om frihed for censur og statslig indblanding i ufarlig brug af kunst og kønsorganer, må aldrig glemmes. Alle køn må kilde og nyde deres egne kønsorganer som de lyster i privaten, alle køn må lave porno, så alle køn kan nulre deres bedste sted og derefter kunne tænke, sove eller slappe af, så man bedre kan undgå at blive oversexed and underfucked. Denne stille revolution og rettighed er ikke noget vi taler meget om. Solosex blev ikke en identitet som homoseksualitet, men det kan der jo laves om på: Onanister for fred og fordragelighed!





Svensk apartheid, nej tak

10 07 2016

Af Nina Søndergaard

 

I kølvandet på befølingssagerneflere festivaller i Sverige, fremkom to komplet galt afmarcherede forslag til at løse problemet med at piger i hobetal blev gramset på.

 

Den ene idé var at pigerne skulle have et armbånd på: “Tafsa inte” stod der på de 2 kvadratcentimeter stof, og så ville armbåndsbærerinden være i fred.

 

Den anden idé var at indføre kønsadskillelse på festivallerne.

 

Problemerne med disse to tiltag er legio, her vil jeg gennemgå de væsentligste fejlslutninger:

 

  • Fra retssystemets og politiets side er det en alvorlig fejl at lade stå til: Beføling er en krænkelse, hvor den befølte ikke har sagt ja tak og givet samtykke. Det er med andre ord en forbrydelse med en krænker og et offer, akkurat ligesom et tyveri er det.
  • Det er stærkt problematisk at forskyde grænsen for samtykke: Reelt set signalerer det svenske magtapparat at en pige/kvinde giver samtykke til sex i det sekund hun træder udenfor sin dør – men selv samme samfund har brugt årevis på at efterforske mordet på Olof Palme, selvom han gik på gaden gav han jo ikke samtykke til at blive myrdet.
  • Tiltagene viser at illusionen om lighed for loven er væk. En persons straf udmåles ikke på basis af gerninger og tilregnelighed, men hudfarve og køn. Signalet er tydeligt: Kvinder er frit bytte og i øvrigt uønskede ressourcedræn i det offentlige rum, når nu nogle af dem ligefrem kræver den politibeskyttelse de har ret til. Det er sexisme. Omvendt kan mørklødede mænd slippe afsted med klokkeklare lovovertrædelser, fordi polisen er ræd for at blive kaldt racister, at de med vilje ikke retsforfølger forbrydere – som så leende kan fortsætte hvad alle ved er ugerninger. Det er racisme.
  • Et armbånd mod overgreb? Hvad er det for en overtroisk tankegang der ligger til grund for statens tyen til magi? Hvad om politiet ikke bare udleverede en snor til folk, der frygtede at blive slået ned eller bestjålet? Olof Palme kunne sandelig godt have brugt et “döda inte” armbånd.
  • Lidt voodoo og et tryllearmbånd fratager desværre ikke politiet dets opgave med at beskytte borgerne mod forbrydere og kriminalitet, uanset at det sikkert både kan være hårdt og træls arbejde. Sygeplejersker skal jo også pleje tilskadekomne, uanset om den forulykkede havde hjelm på eller ej (hjelme gavner dog noget mere end et fjollet stykke snor).
  • En rædselsfuld implikation af at tro på, at et armbånd afværger ondt, er at et stykke vævet stof medfører højere moral. Piger med armbåndet er gode piger, piger mænd ikke bare må gramse løs på, men respektere på grund af de 17 cm stof hun har om en ekstremitet. Piger uden armbåndet er dårlige piger, piger mænd må beføle og givetvis også voldtage, fordi hun har jo ikke taget mærket på, der viser hendes menneskeværd.
  • Kombinationen af, at et hunkønsvæsen er frit bytte udenfor hjemmets fire vægge og at hun skal tage et stykke stof på, for at blive anerkendt som det selvstændige væsen hun er, er patriarkatets kontrol af hunner. Det er en tilbagerulning af århundredes kamp for kvindefrigørelse, som jeg må minde om, gik og går ud på blandt andet følgende: En kvinde må færdes som hun vil, gå klædt som hun vil, sige ja og nej til sex som hun vil, blive beskyttet af loven – anmelde, føre retssag og modtage straf på lige fod med mænd – og more sig akkurat som mænd har gjort og gør.
  • Svensk signallovgivning er ikke noget jeg bryder mig om, men hvis Sverige mener ligestilling alvorligt og vil detailstyre kønskvoter overalt, er det uhyre vigtigt at vise at piger og drenge i alle aldre har lige ret til det offentlige rum, gader, veje, pladser så længe de ikke generer andre. Det giver ingen mening at en kvinde har lov at sidde i bestyrelse, på baggrund af sit køn alene, hvis hun skal finde sig i at blive begramset hele vejen hen til mødelokalet.

 

Hvad mener jeg der bør gøres: Tilbage til gammeldags forståelse af en retsstat hvor borgerne færdes frit, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder. Der skal være de i fred, indtil de siger ja tak til det modsatte. Dem der ikke fatter dét og krænker andre skal arresteres og retsforfølges, uanset køn, hudfarve, tro, seksuelle orientering, formuenhed, handicap og andre ydre omstændigheder.
Indtil den fascistoide politistat kommer på moralsk ret kurs igen, er der desværre kun at opfordre piger og kvinder til at lære selvforsvar og trodse mørkets kræfter og tage ud og feste igennem og ikke lade sig tryne af et fjendtlig samfund.   





Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Selvklarheder – homorettigheder fører til fred og velstand

24 02 2014

Af Nina Søndergaard

Politiken interviewede en russiskortodoks præst, Igor Marehuk, der mener at homoseksualitet er et tegn på jordens undergang.

richest countries

Samme homofobiske tankegang findes masser af steder i verden, hvor dydens vogtere desperat forsøger at få folk ind i velanstændighedens fold. Her ses homofili som en sygdom, som erosion af samfundet, som gift mod børn, som dyriskhed eller som endnu en led sygdom og tung arv fra de hvide kolonisatorer.

Desværre for disse mørkemænd M/K har de videnskaben imod sig.

Der er en stærk sammenhæng mellem demokrati, rigdom og fred – og homoseksuelles rettigheder.

Jo rigere et samfund er, des højere er sandsynligheden for at det er eller bliver demokratisk. I demokratiets natur kniber det med at holde store grupper helt ude af beslutningsprocessen og magten, altså får mænd, kvinder, børn – og homoer rettigheder og uddannelse. Når de har fået rigdom og rettigheder vil de helst have fred, og bliver derfor mindre krigeriske.

World_homosexuality_laws.svg

LegendeFrihandel skaber også fred: Folk bliver muligvis økonomisk udnyttet af kapitalismen, men de beholder som hovedregel livet, da folk er meget mere værd levende end døde, fordi de skal plukke kaffe og kakaobønner, samle biler, telefoner og computere og sy det tøj vi går i. Tøj, som kan være designet af homoseksuelle.

Tom Ford (1961-) fik mere end fordoblet Guccihusets værdi i løbet af de fem år han var chefdesigner der. House of Gucci under LVMH-koncernen vurderedes til være 10 milliarder dollars værd i 2004, eller mere værd end 37 landes bruttonationalprodukt. En betragtelig del af disse lande har dødsstraf for bøsser, som måske i stedet hellere burde sættes til at arbejde for deres land og nedsætte fattigdommen og forhindre folkets undergang der.





Kvindernes kampdag

8 03 2013

Af Nina Søndergaard

Glædelig 8. marts! Hvis du kan læse dette uden brug af Google Translate, bor du sandsynligvis i et meget ligestillet land og stort tillykke med det!

7649948668_9303d58cd7Her er kvindernes kamp i høj grad vundet: Piger går i skole, får mad og lægehjælp. Kvinder får lange uddannelser, arbejde og ønskebørn i sikre fødsler. Kvinder ejer halvdelen af Danmarks huse og har fuldt ud så mange økonomiske og juridiske rettigheder som mænd. Kvinder færdes lykkeligvis også frit, de rejser, de pendler, går og cykler. De vælger at bo alene eller sammen med venner, kærester, familier.

Disse helt grundlæggende rettigheder er heldigvis på plads hertillands. Derfor kan jeg tillade mig at minde om igen igen at kvindens krop er hendes egen. Hun har ligesom alle andre mennesker en værdi i sig selv, som menneske, blot fordi hun er, ligesom alle andre personer på kloden, noget ganske særligt. Hun skal ikke tildeles sit værd fordi hun er en mands ejendom, en fødemaskine, noget velbehageligt øjenguf eller et trofæ i det pæne hjem, hun har ret og værdi i sig selv. Så altså:

3441797424_9eca3a269fKære hunkønsvæsen, du må bruge din krop og dit (under)liv som du vil.

Du må være børnefri eller mor (til en, to, mange).

Du må læse medicin, makroøkonomi, madopskrifter.

Du må gerne være luder, læge, lærer og/eller lammeopdrætter og lastbilschauffør.

Du må gå til fodbold, poledance, stramajbroderi, svejsekurser.

Du må få kærester af alle køn eller lade være.

Du kan gå i lårkort eller heldragt.

Du må få alle de piercinger og plastikoperationer du har ork og råd til.

Du må lade hårene gro, fjerne dem eller klippe dem tæt som karse.

Du kan knalde rundt eller gå i kloster.

Det er dit liv. Det er din krop, din tid, dine lyster, dine ønsker, drømme og ressourcer det handler om. Lad aldrig nogen, med eller uden æggestokke, fratage dig rettigheder for at  “beskytte” dig. Du kan selv. På din egen måde.

Tillykke kvinde!





Selvklarheder – frihed, kvinder, porno

20 09 2012

Af Nina Søndergaard

“Porno er kvindefornedrende.” Derfor bør det forbydes, således at unge mennesker kan vokse op uden billeder af kvinder der får pik i hvert hul, da den fremstilling af kvinder som mænds seksualobjekter ikke fremmer ligestillingen. Drenge vil blot se kvinder som tilfredsstillere af mænd og kan derfor ikke tage en kvindelig lærer, læge, chef, advokat etc. seriøst.

Det er i fortættet form mange pornografimodstanderes og radikal feministers holdning til porno. Den er jeg uenig i, blandt andet fordi jeg ikke anser sex som værende beskidt, dyrisk eller uværdigt.

Dernæst er kvinder forskellige og agerer uafhængigt af hinanden, de træffer frie valg. Nogle vælger at blive forkvinde for et politisk parti eller åbne en forretning. Andre ønsker at indtræde i sexindustrien og blive pornomodeller.

Dette frie valg gør at der (desværre for pornomodstanderne) er et smukt sammenfald mellem de lande hvor der er få eller ingen restriktioner på pornoproduktion og de mest ligestillede lande.

Korrelationen er naturligvis ikke direkte: De lande hvor der er lovlig porno er også retsstater, rige lande med højt uddannelsesniveau. I de lande hvor pornografi er strengt forbudt hersker også nogle traditionelle til stærkt kvindeundertrykkende kønsroller, korruption, analfabetisme og fattigdom.

Danmark var verdens første land til at frigive pornografien i 1969. 42 år senere fik vi den første kvindelige statsminister og 39,1 % af folketingsmedlemmerne er nu kvinder. Danske kvinder er efterhånden mere veluddannede end mænd og 72,4 % af kvinderne i Danmark er i arbejde.

Broderland Sverige frigav pornoen i 1971 og har ganske vist aldrig haft en kvindelig statsminister, men de sidste regeringer har haft verdensrekord i andelen af kvindelige parlamentarikere og ministre.

Tyskland (BRD) lovliggjorde pornoproduktionen i 1973 og har siden været Europas førende på feltet. I 2005 fik Tyskland sin første kvindelige forbundskansler, Angela Merkel (1954-), som er blevet anset som den mest indflydelsesrige kvinde i verden, og den fjerdemest magtfulde person i verden. 32 års eksponering af kvindelig lyst har ikke fået tyskerne til at se ned på kvinder, og Merkel vandt forkvindeposten i CDU med 95,9 % flertal.

Med andre ord er fri pornografi ingen hindring for ligestilling. At kvinder også fremstilles som lyst- og spermfyldte væsener formindsker ikke deres magt eller menneskeværd. En mand kan sagtens se porno om aftenen, samarbejde med sine kvindelige kolleger om dagen og stemme på en kvinde til valget.





Ægteskabet som legaliseret prostitution

1 11 2011

Af Nina Søndergaard

 

En del af de personer der stiller spørgsmålet om retten til sexkøb er gifte kvinder. I god gammel 70’er stil vil jeg sige at giftermål er statsanerkendt, legaliseret prostitution.

Især hvis den ene part, stadig ofte manden, tjener flere penge end den anden. Som regel går det jo fint, men der kan også være pression og økonomisk tvang i et ægteskab, og netop det juridisk bindende ved ægteskabet kan få folk til at blive hængende længere end sundt er.

Det er en væsentlig og fastholdende faktor, at der er høj social status forbundet med ægteskabet , og at lade den anden trælle på jobbet er lig med lettjente penge. Disse penge kan omsættes som flere behageligheder som et stort hus, bil, rejser og luksusvarer. Ægteskab giver ofte også en fællesskabsfølelse og samhørighed som mange mennesker bliver afhængige af.

Ægteskabet er et frit valg

Når det gælder så alvorlige sager som ægteskab, så synes stort set alle mennesker, uanset religiøse eller politiske synspunkter, at det står folk frit for at træffe den beslutning (eventuelt i samråd med venner og familie). I alle fald er der ikke rigtig nogen, bortset fra et par germanske  herskere   der har været ivrige efter at lade staten bestemme hvem der må giftes med hvem.

Der er heller ikke ret mange mennesker, der spørger seriøst ind til hvordan det kan være at folk 1) vælger at gifte sig, 2) hvordan de vælger deres livspartner. Hvis jeg spurgte ind til hvilke overgreb og ensrettende forestillinger kommende ægtefolk havde været underlagt i deres barndom, så ville jeg ikke blive taget alvorligt. Ikke destomindre er den motivgranskning noget som stadig ses i forhold til sexarbejdere, og deres valg af arbejde.

 

Retten til ægteskab

Vi antager at voksne selv kan træffe beslutninger om hvilke relationer de vil indgå i, herunder vælge en livspartner. Retten til at gifte sig er en væsentlig frihedsbestanddel, noget som homoer verden over kæmper for.

 

Retten til at blive gift, og på anden måde vælge forhold, er ikke en pligt, det er en mulighed, et tilvalg. Det er også noget der er længere oppe i behovspyramiden end vand og mad, altså kan man sagtens have et godt liv som ugift – forudsat at man selv har valgt det. Giftermål bør være en mulighed for alle voksne, ligesom den samme frihedsgrad skal udstrækkes til at omfatte valget af sexarbejde: Kortvarige relationer med penge som omdrejningspunkt.

Ret bliver ofte forvekslet med pligt, men også med norm og ønsket og statusgivende adfærd. En ret kan sammenlignes med en dør man kan åbne og gå ind ad, man behøver ikke at gøre det, men muligheden er der.

Et eksempel kunne være retten til at sagsøge, noget som danske kvinder først fik i 1857. Så sjovt er det heller ikke at have en retssag kørende, men det er en god ret at have og man er betragteligt dårligere stillet uden den mulighed. (Noget både sexkøbere og sexsælgere altså er afskåret fra, sådan som det er nu. Dermed er der mere eller mindre frit løb for skurkagtigheder og svindel).

 

Er andres uheld dit uheld?

 Modstandere af prostitution vil ofte fremhæve tvang og trafficking i sexindustrien. Det er uomtvisteligt at der også foregår ubehageligheder der, men spørgsmålet er om det er begrundelse for at forbyde hele branchen og dermed stensikkert forhindre lovlighed og regelmæssighed på området. I så fald burde samme begrundelse bruges at forbyde ægteskaber på grund af tvangsægteskaber.

Tvangsægteskaber foregår trods alle gode intentioner stadig, også i Danmark. Det er et åbent spørgsmål om hvor meget afsmitning disse uheldige og ulykkelige ægteskaber har på andre, frivilligt indgåede ægteskaber.

På samme måde som godt gifte personer ikke føler at deres personlige relation tilsværtes af andre gifte personers uheld, må sexarbejdere gerne mene at deres eget arbejde ikke besudles af sager om trafficking og at det i det hele taget er fjernt fra deres verden.

Jeg ser ingen forskel på retten til at gifte sig eller retten til at sexarbejde. Begge dele er ligegyldige absurditeter, hvis ikke der er to  eller flere mennesker om det. Det er grundstenen i ligestillingen og respekten for mennesker, at voksne, non-psykotiske mennesker uanset køn, hudfarve, fysiske handicaps og trosforestillinger kan træffe egne valg og selv sige ja og nej til andre mennesker.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

17 07 2011

Af Nina Søndergaard

Et sexkøbsforbud vil være en sejr for ligestillingen.

Nej, det vil tværtimod være et tilbageskridt, da ligestilling går ud på at stille kønnene lige og give dem lige muligheder. Ikke at fratage det ene eller andet køn en erhvervmulighed.

Enhver begrænsning af kvinders ret til selvbestemmelse og selvforvaltning med henvisning til hendes køn, skal afvises som det magtbegærlige udtryk for patriarkalsk tankegang det er, uanset om det bliver udtrykt af andre kvinder.

En kriminalisering af især mandlige sexkunder, er også at vælte ansvar for kvinder over på mænd. En mand bliver i kraft af sit køn og deraf ”overlegne magtposition” pludselig gjort ansvarlig for det valg sexarbejderen selv traf, og den mandlige kunde forventes at vide bedre om sælgerens tarv end den sexarbejdende kvinde selv gør.

Førhen skulle kvinder også beskyttes mod de farer og ulemper et erhvervsarbejde kunne medføre, og holdes inde i det trygge hjem. Det var også for at aflaste kvinder for besværet med formueforvaltning, at kvinder tidligere ikke selv kunne åbne en bankkonto, købe fast ejendom eller på anden vis bestemme over sine penge.

 

Man afholdt også kvinder fra at løbe marathonløb, da man mente at livmoderen kunne falde ud under langdistanceløb. Det har vist sig ikke at holde stik, og der er faktisk en del kvinder der er ret gode til at løbe temmelig langt. Dette eksempel skulle også gerne vise at få retten til at prøve kræfter med noget er ikke det samme som pligten til at gøre det.

Forskellen på datidens velmenende, men grimme, uheldige og komplet unødvendige beskyttelse af kvinder, det såkaldte svage køn, og nutidens er den samme.

 

At forbyde prostitution er at sende et vigtigt signal, vi accepterer jo heller ikke børnearbejde, vel?

Allerede inden vi kommer til at signalpolitik er et onde, er det vigtigt at påpege at sexarbejde er noget der foregår mellem og foretages af voksne, myndige mennesker.

I Danmark og en del andre lande er det ulovligt at købe sex af personer under 18 år (§ 223), hvilket er godt. Efter politiets skøn er der stort set heller ikke, hvis overhovedet noget, børneprostitution i Danmark.

Derfor skal alle sammenligninger og paralleller med kvinder og børn afvises som det vås det er.

Den form for misforstået beskyttelse af kvinder bunder i et grimt kvindesyn, hvor kvinder anses for at være som børn: Ufærdige, uselvstændige væsener der har brug for samfundets beskyttelse og særregler for at leve.

Man skal aldrig lade sig narre af at det nu om stunder ofte er kvinder der fremfører sætninger, hvori sammenligninger med børnebeskyttelse og prostitution indgår. De vil naturligvis selv have sig frabedt at blive sammenlignet med børn der ikke kan tage vare på sig selv, da disse kvinder mener at de kan træffe egne beslutninger.

Disse kvinder har inkorpereret mandssamfundets idealer og tror dermed at de har en fri vilje. De kvinder der ikke vælger som dem, anses for ikke at have en fri vilje og skal derfor tvinges ind på den rette vej – der ikke omfatter salg af sex.