Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Retten til liv – studier i selvretfærdighed og svigt

26 03 2015

af Nina Søndergaard

Retten til Liv er en forening, der er imod fri abort. Foreningen vil følgende:

  • forsvare de ufødtes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet
  • kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte
  • arbejde for bedre støtte til den gravide, der står i en sårbar situation
  • hjælpe kvinder, som lider efter en abort

Foreningen har ikke til formål at hjælpe de fødte børn. 3 ud af 4 formål drejer sig om de ufødte børn, og punkt 4 handler om at trøste dem der ikke satte et barn i verden. Det er der behov for, og det er vitterligt al ære værd at støtte kvinder i en svær situation, men det er ikke noget der gavner de børn der allerede findes.

Så snart kvinderne har født, lader Retten til Liv dem sejle i egen sø. Det er fostre og gravide (der skal besnakkes til at føde), der er i fokus. Ikke babyer, børn, mødre og fædre. Foreningens kunstaktioner handler kun om at henlede opmærksomheden på det forkerte og forkastelige i provokeret/fri abort, ikke om at hjælpe fødte børn til et bedre liv.

Retten til Liv lader til blot at se på kvantitet og ikke kvalitet.

Foreningen har ingen konstruktive forslag til hvad der skal ske efter de ni måneder med et uønsket barn i maven – udover at give det bort. Efter at have kastet skyldfølelse i hovedet på kvinder, der får eller overvejer abort, behøver medlemmerne ikke at gøre mere.

At medlemmerne dog godt ved at det ikke er nok blot at overleve 40 uger i livmoderen, ses af denne sætning: “Tænk hvis alle, som den gravide kvinde møder, står klar til at hjælpe hende og hendes barn!” Alle er naturligvis alle andre end lige foreningens medlemmer, for foreningen tilbyder hverken godnatlæsning, børnepasning, udflugter for udsatte børn eller kurser i konflikthåndtering i familier.

Medlemmerne opfordres ikke engang til at blive plejeforældre, voksenvenner, pædagoger, lærere eller sundhedsplejersker – kort sagt at arbejde med de børn, der nu engang findes og hjælpe dem til at få et godt liv. Der er heller ingen vejledning om at adoptere børn, kun brok over at der er sket et fald i antallet af bortadoptioner i de seneste år, men det er selvfølgelig også ulige meget lettere at etiske på andres vegne end at selv skulle forpligte sig i mindst 18 år på at opfostre børn.

Det er en typisk konservativ tilgang til abort. Komikeren George Carlin sagde det klart: ‘Konservative er besatte af det ufødte barn, men lige så man er født så er man overladt til sig selv. Ingen børnehave, ingen skole, ingen skolemad, ingen lektiehjælp eller noget som helst. Lige indtil du bliver 18! Så kan du komme i militæret og blive kanonføde! Så er du spændende igen for de konservative!’

Retten til Liv opfatter tydeligvis sig selv som en interesseforening i stil med Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller eller Landsforeningen mod Sommertid. Det er modstand og et stort “nej tak” der er i højsædet. Et nej, der naturligvis er et tegn på moralsk overlegenhed i forhold til fosterdræbernes forkvaklede ‘frihed og uafhængighed af sit afkom’.

End ikke det tiende og pengegriske bud på, hvad man selv kan gøre, rækker udover Retten til Livs selvcentrering og dårlig-samvittighedsindgydende virke. “Retten til Liv har brug for penge, så vi fortsat kan trykke materialer, afholde arrangementer, drive Abortlinien, have de nødvendige ansatte, være synlige på diverse stævner, sommerlejre o.l.” Ikke noget med at støtte Mødrehjælpen, LEV landsforeningen for udviklingshæmmede mennesker og pårørende, Dansk Handicap Forbund, Red Barnet eller andre organisationer der rent faktisk har med fødte, levende, plejekrævende, skrøbelige og virkelige børn at gøre. Næ, det er kun ressourcer til Retten til Liv der tæller.

Retten til Liv formår hist og her at være tæt på at stille gode og relevante spørgsmål om hvordan vi som samfund forholder os til børn, livsskabelse, graviditet og mennesker der på den ene og anden måde falder udenfor “normalen”. Men så længe foreningen ikke på nogen måde forbedrer fødte børns vilkår, er foreningen selv med til at skabe og opretholde betingelserne for provokeret abort. Retten til Liv fremmer ikke et samfund, der kan rumme børneliv, handicap og afvigelser, for Retten til Liv handler ikke om det gode liv efter fødslen, kun flere liv uanset hvor besværede, ensomme, korte, kærlighedsløse, smerteplagede og usle de end måtte være.





Retten til et godt liv

26 09 2013

Af Nina Søndergaard

Jeg er et barnefri ønskebarn. Jeg blev født ved kejsersnit, jeg har engang fået penicillin og jeg har fået trukket en tand ud. Dette er ikke for at kede med trivielle fakta, men for at klargøre mit grundlag for at juble over den lægehjælp som både min moder og jeg har nydt godt af, og som er med til at gøre mig i stand til at argumentere for fri abort.

  • Fri abort betyder lovlig, sikker og lettilgængelig lægeassisteret abort, ikke fri som i ubegrænset, uhæmmet og omkostningsfri.
  • Fri abort er næppe skyld i danske kvinders faldende fertilitet. Fertiliteten i Danmark har været faldende siden 1890, 50 år før danske kvinder fik mulighed for legal abort.
  • Fri abort er et valg, akkurat lige som valg af ægtefælle, uddannelse og bopæl er det. Ingen der har truffet valg i disse henseender har noget at lade andre høre for.
  • Fri abort er medvirkende til at de børn der rent faktisk fødes er ønskebørn, hvilket må gøre det temmelig sandsynligt det nu fødte foster har en glad moder, der er villig til at påtage sig det hårde arbejde moderskab er.
  • Fri abort er med til at gøre fødsler mere sikre og dermed nedsætte både børne- og moderdødelighed.
  • Abort er kvindens valg og ansvar. Ingen andre kan vurdere om hun skal sætte et barn i verden.
  • Fri abort har desværre ikke helt afhjulpet problemer med vanrøgt af børn. Selvom antallet af mishandlede børn burde være 0, er der stadig familier der kæmper med at skabe rammer om et godt børneliv. Hvordan 16.000, i øvrigt uønskede, unger oveni skulle trylles om til et bedre liv for endnu flere er uklart.

Uddannelse og oplysning = færre børn

girls_education_threatUdsagnet om at fri abort er med til at få fødselstallet til at rasle ned er ikke sandt, om end af andre årsager end det umiddelbart indlysende, nemlig at aborter i sagens natur hindrer en fødsel.

Dels hænger lavt antal aborter som regel sammen med lavt fødselstal, og højt fødselstal med høj abortrate. Dels er hovedårsagen til den dalende fertilitet en anden, nemlig uddannelse.

Piger der kan læse og skrive ønsker sig ofte mindre familier, og det betyder rigere og sundere familier. Teologen Thranholm er selv et fint eksempel på dette, hun har mindst 20 års skolegang bag sig og kun ét barn.

Bekymringen over danske kvinders lave fertilitet bunder i et meget begrænset lokalt udsyn, der tilmed måske er misfarvet i kanterne af racisme.

oprhansMed 7 milliarder mennesker på planeten, hvoraf 43 % er under 25 år gamle, er det uholdbart at påstå at der ikke fødes børn nok. Men igen har de færreste abortmodstandere ledt an i kampen for et bedre børneliv til de der rent faktisk fødtes ved at selv adoptere en del af de måske 132 millioner forældreløse børn der er allerede nu er på planeten.

 

Kvindens krop er hendes egen

Det er ren og skær kvindeundertrykkelse at fratage kvinder retten til at forvalte eget liv, uagtet om undertrykkelsen kommer fra kvindelig side. Det er blot ”overvoksne” kvinder, der har taget patriarkatets idéer om det gode liv til sig, og derfor nu tror sig i stand til at mule andre kvinder, som de opfatter som børn der skal styres.

Det er i alle henseender meget problematisk, og ikke mindre når drejer sig om at ville tvinge hvad man tror er børn til at FÅ børn. Det er en knudret sætning, fordi tankegangen bag er knudret: Kvinder der vil styre sig selv – og ikke have børn, skal nu kontrolleres og tvinges til at ville føde, fodre og opdrage endnu mindre børn. Det er en meget skidt begyndelse på et barneliv, hvis moderen faktisk skal styres og tvinges af andre voksne. (Jeg mistænker også en del abortmodstandere for at se programmet ”De unge Mødre” og gyse over nogle af de ret utraditionelle metoder mødrene på 17 år anvender).

 

Abort som prævention er måske ikke så skidt endda

præventionsområdet er der også sket fremskridt, og igen, jo mere uddannelse, jo mere prævention, jo færre børn OG des færre aborter.

At nogle kvinder lader til at anvende abort som prævention er ikke et argument for at forbyde abort, men et argument for at abort netop bør være fri.

At fumle gentagne gange med prævention kunne tyde på et større mønster, og abortmodstandere bør spørge sig selv om de selv ønskede at have en mor der igen og igen ikke kunne hitte ud af at sætte et pessar op/få spiral/tage p-piller etc. Hendes distræte fummelfingrethed går næppe over blot ved at være gravid i 9 måneder, og det er på sin egen lidt bagvendte facon nok et udtryk for stor omtanke at undlade at bringe barnet i verden i denne omgang. Derudover glemmes det også bekvemt af abortmodstanderne, at lægerne omkring kvindens abort skal samtale med hende om prævention.

 

Fravalg er også et valg, men næppe et savn

16000korsDet præsenteres ofte som forkælede kvinders fravalg, hvis en ung kvinde ikke ønsker et barn under sin uddannelse eller ikke ønsker et stærkt handicappet og sandsynligvis stærkt smerteplaget barn.

Jeg stoler på at enhver kvinde selv kan mærke efter om hun er parat til den livsomvæltning et barn er, men det undrer mig at folk der selv har aktivt truffet et valg om fx at læse til præst, gifte sig med en person de holdt af og måske flyttet til en anden by kan tillade sig at pege fingre af andres valg.

Selv de der måtte mene at alle deres valg af truffet af Gud, har ved ægteskabets indgåelse selv sagt ja (et ja sagt af andre tæller jo ikke) til én person, og dermed fravalgt os andre. Der måske kunne have gjort dem lykkeligere eller til genier. Det vides ikke, fordi vi fik aldrig muligheden for at prøve.

Tuol SlengPå samme måde er det også let at afvise at dette og hint udskrabede foster var en kommende Beethoven. Vi kommer aldrig til at vide det, og et uønsket barn vil næppe få mulighederne for at udfolde sit talent til fulde. Og vi kommer næppe til at savne dette mulige menneske, for vi lærte det aldrig at kende. Dermed skaber Retten til Liv også pseudosavn ved at forsøge at mindes mennesker der måske aldrig var kendt af andre end mor og læge.

Det er en indirekte forklejning af reelle savn af fuldbårne personer, hvis der skal sørges og mindes mennesker der aldrig havde et liv med oplevelser og minder, som i høj grad er det der gør mennesker til mennesker – og som knytter bånd mellem os. Et aborteret foster når simpelthen ikke at sætte et årelangt præg på sine medmennesker. Dermed er et også et meget kunstigt minde Retten til Liv forsøger at opsætte.

 

Medicinske fremskridt ja tak, på nær når det ikke passer ind i mit kram

DH008767Jeg har undgået hele den tekniske del af debatten der vedrører hvornår et menneskeliv er et liv. Det er ikke for lægfolk som mig, der under alle omstændigheder synes at det er påfaldende at nogle kan tillade sig at ville fratage andre et medicinsk gode som lægeassisteret abort er.

De fleste, også abortmodstandere, har nydt godt af medicinens glæder og ønsker næppe at give afkald på den gigtmedicin der holder dem smertefri, brillerne der gør dem i stand til at se, blindtarmsoperation der forlængede deres liv eller nogle af de andre forbedringer og forlængelser af det Guds skaberværk der udgør deres krop og liv. Dermed har de ikke just ethos til at måtte forbyde andre at gøre brug af lægehjælp.

Spørgsmålet om livets begyndelse er også af rent teoretisk betydning for NinaAugust1979001det liv der ville komme ud af en hel graviditet. Det er fuldstændig ligegyldigt om det fødte barn var et ’rigtigt’ barn allerede efter 7 timer eller 7 måneder, for der er måske 100 år der skal leves og de første 18 år under kraftig voksensupervision. Som bare har at være god, tryg og kærlig, ligesom min egen barndom var det, hvor jeg aldrig var i tvivl om jeg var ønsket og elsket af mine forældre. Dét vilkår vil jeg unde alle.





Frihed til kvinder – et løft ud af fattigdom

27 03 2010

Af Nina Søndergaard

Her på bloggen er der en almindelig skepsis overfor alle magthavere, og Søren Pinds selvproklamerede titel af frihedsminister gav mig tårer i øjnene og det var ikke af lykke.

Dog får Pind lidt respekt gennem disse udtalelser om kvinders muligheder for at bestemme selv over deres eget liv, inklusive retten til at kontrollere sin egen fertilitet, citeret i Kristeligt Dagblad 2010.3.27

At give kvinder muligheder for at vælge selv er et meget vigtigt skridt mod større velstand, frihed og lykke. Det gælder for alle mennesker, men mænd anses traditionelt for værende i stand til at træffe egne beslutninger og drenge kommer som regel før piger til mad, lægehjælp og skolegang. Det er uheldigt og giver nogle langtrækkende konsekvenser for velstandsfordelingen.

To arbejdende mennesker er som regel i stand til at tjene mere end én person i arbejde. Succesen med mikrolån viser med al tydelighed dette.

Som Pind og Obaid er inde på bliver kvinder verden over undertrykt af nogle kedelige strukturer og det viser sig fx i trafficking. Et arbejdspapir fra ILO 2008 demonstrerer hvordan kvinder der rejser ud af deres hjemland for at finde arbejde har langt større risiko for at blive offer for tvangsarbejde og trafficking.

Succesfulde migranter har nemlig bedre udgangspunkter i form af højere uddannelse, større og bredere netværk og er forholdsvist bedrestillede end dem der havner i trafficking. Her falder kvinderne ofte igennem, da de mangler visse af de forudsætninger der kan give et heldigt udfald på migrationen.

Altså er det lange seje træk der skal til, før vi kan komme trafficking til livs. Det drejer sig om uddannelse og vækst- og jobskabende tiltag i verdens fattige områder, da fattigdom er hovedårsagen til at mænd og kvinder rejser ud for at søge lykken andetsteds. Andre push-faktorer er diskrimination, korruption, politisk ustabilitet og væbnede konflikter, men de er sekundære i forhold til lav indkomst og arbejdsløshed.

Her rammes kvinderne typisk også hårdere end mændene, da de fyres før mændene og har sværere ved at (gen)vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Løngabet mellem mænd og kvinder er næsten for tungt at komme ind på her, men en af faktorerne i lønskævheden er kvindernes graviditeter og børnepasningsmuligheder. Og således slutter jeg af med Pind og Obaids ønske om at kvinder verden over selv kan få kontrollen over deres liv og kroppe gennem prævention og fri abort.