Reklame for Samtalen om Sex

9 03 2018

Af Nina Søndergaard

Karina Kehlet Lins: Samtalen om sex, Hans Reitzels forlag, 2018. 250 DKK.

Samtalen om Sex

Forfatter og psykolog Karina Kehlet Lins har begået en meget fin, letlæst, lækker, sjov, klog og inspirerende bog om at behandlere overalt i sundhedssystemet bør få gang i samtalen om sex. Det kan jeg naturligvis kun støtte helhjertet op om.

Hendes påstand om at samtalen om sex i den grad mangler, er pr. definition svær at bevise. (Lytte med ved alle konsulationer og psykologtimer? Nej vel). Så gik jeg på uvidenskabelig manér på et større folkebibliotek for at se på bøgerne der.

Ud af omtrent en hyldemeter bøger (under 61.37) var hun den eneste psykolog, der havde skrevet om sex. To filosoffer, tre læger, en sygeplejerske, en jordemoder, en akupunktør, en fisseslikker og resten var forfattere og sexologer af alskens art.

Sygeplejebøgerne havde titler á la ‘den gode samtale’ og ‘om åndelighed i sygepleje’, men ingen af bibliotekets smallere bøger nævnte sex eller erotik. Sygeplejebogen i 3 tykke bind, mere end 1000 sider, har ti udmærkede sider om seksualitet i sygepleje. Og tredive sider om vandladning.

Derudover har jeg hørt en sosu-assistent, en jordemoder og en sygeplejerske sige at de er blevet direkte instrueret i at ikke skrive noget om seksualitet i patienternes journal. Det er ellers et lovkrav. Der er tolv punkter på tjeklisten, og der skal i alle fald skrives at der er taget stilling til et punkt. Men punkt nummer otte udfyldes sjældent: “Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler.” Jeg tvivler på at næste punkt om smerte i samme grad springes let og elegant henover.

Bevares, det her kan afskrives som løse rygter og hörensagen, men for mig ligner det mangel på omsorg for den erotiske side af livet. Det er trist at vi stadig ikke helt tør anerkende seksualiteten som en del af et helt, komplekst og godt liv, og at sygdom og svækkelse sættes lig aseksualitet.

Jeg tillader mig at håbe at bogen her kan bringe os et lille skridt videre mod en mere rummelig og skamfri opfattelse af sex.

Note: Facebook vil afsløre at jeg er så heldig at være venner med Kehlet Lins. Derfor er dette en oprigtigt ment reklame og ikke en anmeldelse.





Voksne må også gerne lege med dukker

16 02 2018

Af Nina Søndergaard

 

Bekymringen, denne afhængighedsskabende følelse af ansvarlighed, vil ingen ende tage. Alle dage har sex givet anledning til bekymring og nu, takket være teknologi, er turen kommet til ting. Ting. Sexdukker. Som påståes at forrå og devaluere alle køn.

Disse påstande ligner til forveksling al anden foregående dæmonisering af sex og køn, og naturligvis mener jeg at alle (de forholdsvis få) interesserede der måtte være, skal have lov til at udleve deres lyster i fred.

 

Mistænkeliggørelse af mænd

Endnu engang ligner det en sygeliggørelse af mænds seksualitet. Hvis en mand køber en dukke, der er formet som en kvinde, er det åbenbart fra klamt til frastødende til et tegn på psykopati og det som værre er. At en kvinde køber en dildo er neutralt/ok/prisværdigt at hun tager ansvar for sin egen seksualitet.

download (10)Det er også bare ok til lattervækkende, hvis en kvinde har sex med en He-man dukke, en legofigur (bind snor i!), mannequindukke eller en fotostat af Elvis. Men puha, hvis en mand boller en dukke! Det leder jo til voldtægt af ægte kvinder og krig og alt muligt….

Legesyge og fantasi er med andre ord kun ok for det ene køn, nemlig det gode kvindekøn, det eneste køn i stand til at skelne legetøj fra levende mennesker. Not.

 

Uopfyldte behov

Uanset om vi vil (erkende) det eller ej, så er der folk, der er ude af datingloopet. Dét at finde en kæreste er for disse mennesker svært. Men behovet for kropskontakt, krammere, sex og samvær forsvinder ikke af den grund. Afholdenhed er åbenbart det eneste anstændige valg, mener somme. For hvis de kæresteløse køber sex af mennesker er det forkert, og det er også forkasteligt, hvis de køber en sexdukke til at dække deres behov.

Hvis man synes det er så synd for de her personer, vil jeg naturligvis opfordre til at man selv gør en god gerning og knalder rundt.

 

Robotter erstatter de levende

images (7)Kælesælrobotter er med til at gøre dementes liv bedre. Løfterobotter kommer nok snart til at gøre sundhedspersonalets liv lettere. De her to eksempler kan måske vække undren, men vist ikke skingrende foragt og væmmelse.

Som sexdukkernerne altså gør. På grund af sex. S-e-x er stadig forbeholdt de unge, de smarte, de charmerende, de sunde, de smukke, de adrætte. De gamle, de kiksede, de klodsede, de syge, de grimme, de handicappede – de skal sandelig ikke have sex. De må ikke. De må aldrig nogensinde opleve erotikkens glæder, det skal moralens vogtere, Moder Stat og Almindelig Anstændighed sandelig nok sørge for. Mad, medicin, husly, tøj og måske endda et par ferske og ufarlige glæder: Ja da, selvfølgelig! I menneskelighedens navn, men sex? Nej!

Det er en grim måde at se på sex og kønsmodne mennesker, og jeg har lov at håbe at download (9)tiderne skifter inden jeg selv er hjælpeløst i kløerne på nederdrægtige plejere.

 

Sex slukker fornuft og balance

Det lader til at sex er et paradox. På den ene side, er det grimt og farligt. På den anden side, lokker det som intet andet gør. Det er fuldstændig og aldeles uimodståeligt og dragende.

Bekymringsfløjen mener jo at gøre samfundet en tjeneste ved at skærme os for sexdukker. Antagelsen er vist nok, at sexdukkerne vil erstatte menneskekærester, eller gøre folk komplet ufølsomme og lede til voldtægt af levende personer. Jaså.

Det er alligevel meget at forlange af et dødt produkt.

Fortune 500Alverdens producenter af frituregryder, parasoller, violiner og vingummier må være misundelige på den voldsomme appel sexdukker lader til have. Og dog. Sexdukkefabrikker har (endnu) ikke overhalet hverken Coca Cola, Apple eller Microsoft, hvilket de burde have gjort i følge dem der råber agt i gevær.

Det får mig til at tro, at sexdukker er et nicheprodukt der kun har appel for de ganske få. Og at sexdukker snarere ses som et supplement til onani end reelle kæresteerstatninger for langt de fleste. Al andet sexlegetøj har, trods både bekymring og dårlige vitser, ikke på nogen måde udfaset romantik, endsige overfløddiggjort kæresteri og ægteskaber.

 

Alle sexdukker er ok, også dem udformet som børn

Puritanske Norge har i 2017 beslaglagt en del sexdukker, hvoraf nogle var udformede som børn. Dernæst har det norske politi anholdt køberne. Se mere her.

Hvor gustne jeg end finder disse dukker, er reaktionen dog værre. Tænk sig at blive smidt i fængsel (på ubestemt tid!) for at købe et stykke plastik! Dét er forkert.

I disse hysteriske tider ser jeg mig nødsaget til at komme første indvending i møde: Er jeg selv pædofil? Nej. Bare nej.

Det burde ikke være nødvendigt at nævne, men p-ordet er pauseknap for al fornuft. Det er sløjt og sigende for moderne debatter, at første træk er at mistænkeliggøre modstanderen. Det i sig selv, er nok til at jeg mistænker at der ikke er meget rationalitet bag den angribende holdning. Ellers var det nok kommet til torvs, inden man begynder at svine den der formaster sig til at være uenig med én.

Så nej. Det er på ingen måde mine egne lyster jeg forsvarer her. Ligesom mit principielle forsvar for regnbuefamilier, aseksualitet  eller sexarbejderrettigheder heller ikke er direkte forbundne til mit eget (sex)liv. Det er blandt en del af voksentilværelsen, at man opdager at man ikke er verdens centrum, og at folk og fænomener eksisterer uafhængigt af én selv.

download (12)Mit forsvar er af principiel karakter, det drejer sig om retten til at leve i frihed og fred sålænge man ikke skader andre. Og dét liv må gerne være anderledes, ja endda afvigende uden at det volder andre skade.

Jeg er blot en gammeldags dinosaur, der tror på at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. At offerløse forbrydelser egentlig ikke er forbrydelser, og følgelig ikke skal straffes. Og à propos bevis. Var jeg stødt på ordentlig, redelig, nøgtern og uangst forskning der fastslog at årsagskæden for overgreb mod børn vitterligt var og er først at bolle børnesexdukker, dernæst rigtige, levende børn havde jeg naturligvis ganske uforbeholdent støttet den norske handlemåde. Selvfølgelig. At misbruge børn er så uacceptabelt, at der næppe findes ord for det.images (8)

Men dukker er IKKE børn. Og eftersom pædofili desværre fandtes længe før moderne siliconestøbningsteknikker, har jeg en kraftig mistanke om at pædofili ikke smitter og ikke udsondres af visse typer plastik.

 

Dukker er døde

images (6)Dukker er ting. Genstande. Dimser. Vi er ligefrem kodede til at menneskeliggøre alting: Skyer, brændte toastbrød, tinsoldater, tepotter, stoppenåle. To pletter og en streg er et ansigt for os. Verden over bliver der passet godt på dukker og bamser, fordi vi lader os narre. Denne egenskab plejer vi, om ikke vokse fra, så i hvert fald kunne distancere os fra, men åbenbart ikke når det drejer sig om dukker der ligner børn. Så får følelserne lov til at tage over. Bemærk at artiklen stort set kun nævner chokket og de stærke følelsesmæssige reaktioner som fuldstændig overskygger det uomtvistelige faktum at dukkerne er genstande. Livløse genstande. Gav politifolkene også dukkerne mad? Lagde tæpper om dem? Sang vuggeviser for dem? Det må jo have været ubehageligt at have været spærret inde i en papkasse, efter at være blevet hevet ud af en matrice og klistret kunstige øjenvipper på sig….

Selv hvis vi sætter lighedstegn mellem dukkerne og levende børn i den forstand, at de er værgeløse, er der stadig noget der halter: Hvem skulle sørge over “overgrebene” på dukkerne? Kobberminen, der gav dukken sine ledninger? Formen som støbte den og hundrede af andre? Postbudet, der intetanende bar den?

Hvad når dukken bliver gammel? Denne fastfrosne genstand, der ikke kommer til at vokse en eneste millimeter eller få rynker endsige kunne huske noget som helst, skal den så også have psykologhjælp?

Jeg ved faktisk ikke hvad der er sket med dukkerne i Norge. Er de blevet lagt på en hylde? Eller brændt? Destrueret? Det er dog også en krank skæbne, hvad både grantræet og tinsoldaten fortæller os…

 

Hvorfor dette forsvar?

Fordi totalitært tankepoliti er forkert. Fordi det er grundlæggende urigtigt at smide folk i kachotten på forhånd. Hvilket den danske stat heldigvis heller ikke har valgt at gøre. Endnu.

Så det er faktisk ikke pædofile som sådan jeg forsvarer, det er retten til at være en fredelig og uskadelig borger eller endda afviger. Stater benytter sig gerne af salamiteknik. Først de uforsvarlige, de udstødte og så…

download (11)Alle er rørende enige om at pædoer skal ud/væk/rådne op og alle mulige måder forhindres i at pille på børn. Det tilslutter jeg mig i de tilfælde, hvor der rent faktisk har fundet overgreb sted. Selvfølgelig. Indiskutabelt. Men de inaktive? Dem der rent faktisk tøjler deres begrædelige lyster? Selv gammeldags, sure, snerpede Storbritannien gav folk lov til at være homoseksuelle, sålænge disse ikke ‘begik homoseksuelle handlinger’. Ingen sammenligning i øvrigt, andet end den komplette udskamning af hvad der i høj grad ser ud til at være medfødte tilbøjeligheder.

Hvem ville dog vælge en totalforbudt, pinagtig, skadelig seksualitet, der i sagens natur aldrig kan få et frivilligt eller ligeværdigt udtryk med en partner?

Glæden over at man tilfældigvis selv er heldig at have de rigtige lyster, der endda måske er godkendt af både Gud, skat og alverdens stater må helst ikke overskygge, at nogle ikke faldt så heldigt ud og så længe disse ikke gør noget, skal selv ikke engang de straffes. Tilbage til tankepoliti: De fleste af os har også været så sure og forbitrede, at vi lystigt og skamfuldt har hengivet os til grotesk voldelige fantasier om at skade dem, der har gjort os fortræd. Hvis alle os, der har haft smaddertanker mod andre skulle ind at brumme, var der ikke plads nok på planeten til alle de fængsler.  

Det nævnes i artiklen, at en af køberne er kendt at politiet. Det siger måske ikke så meget, da det letkrænkelige norske politi jo åbenbart arresterer folk, der kommer til at gøre en tolder lidt trist. Men skulle det være en pædofil, er det dog uendeligt meget bedre at vedkommende udlever sin forbandede lyster med en død genstand end et rigtigt, levende menneskebarn. Hvis ikke den tøjlen ligefrem skal roses, så skal den i hvert fald ikke straffes. For det er dét som er sygt, ikke at kunne kende forskel på dukker og børn.

 

Slap af. Løslad de fængslede. Lad voksne lege med dukker i fred.





Anmeldelse af Himlen under Jorden

28 08 2016

Af Nina Søndergaard

 

Niels Lyngsø: Himlen under Jorden, Gyldendal 2016, roman

 

Himlen under JordenPlottet er lige til at få gymnasiale mareridt af at skulle gengive: Hovedpersonen leder efter Bartmaan (Bartvrouw!). Samtidig leder hendes halvbroder efter hovedpersonen. Det foregår i Paris’ undergrund, i Schweiz, i Skovlunde, i 2009 og 1965, 1985. Det er omtrent lige så snirklet som de underjordiske gange der bliver beskrevet smukt i bogen.

Det handler om kvinder, kollektiver, sex, sidespring, skam, samkønnede forhold og S/M. Og mere til!

Når man som jeg mestendels læser faglitteratur er det dejligt at bogen er så nørdet. Man bliver klogere af at læse den, det meste er skam sandt som i det-mener-videnskaben-på-nuværende-tidspunkt-er-rigtigt.

Det er godt og opbyggeligt, for Lyngsø har tydeligvis noget på hjerte. Det er en moralsk bog, han vil fortælle os noget, oplyse og opløfte os og ikke blot komme med mere eller mindre slatne, banale hverdagsbetragtninger der ikke rokker ved noget. Det monolitiske monogame parforhold får nogle gevaldige slag. Demonteringen af tosomheden er ikke komplet eller kærlighedsforladt, der er nok af tvetydigheder at tænke over.

Persongalleriet er mindst lige så kringlet og komplekst som katakomberne. Her er noget for næsten enhver, uanset hudfarve, køn eller seksualitet. Den kvindelige hovedperson er en antropolog af arabisk afstamning, hun dyrker parkour, snaver mænd og kvinder i gulvet og er en storbysnob der holder af stilheden. Men hey andet kunne dårligt passe: Hendes fader er en dansk ingeniør, komplet med børnehadende ordenssans, snorlige skilning, mangelfulde sociale og sproglige kompetencer, men med en dragende, kølig mystik og storslået evne til at dominere. Sådan! Kompleksiteten folder sig lige så langsomt ud, altså får læseren tid til at tro på personerne.

Den er fængende og tankevækkende og har givet mig uventet lyst til at se mere på hulemalerier: Anbefalet!

 





Pige pas på!

27 11 2014

af Nina Søndergaard

 

“Unge drenge gør dumme og livsfarlige ting for at blive socialt accepterede. -Et stigende antal drenge står på skateboards og laver tricks for at få blæsere af piger. ‘Det er et problem at drenge føler sig pressede til at bruge deres krop på en potentiel farlig måde, bare for at gøre indtryk på pigerne. Drengene kan risikere at få ar på knæene hele livet’ siger Mikkel Andersson, projektleder på Nøvling kommunes tilbud til drenge “Stop Skateboardet””

 

Det er mit modsvar til metroXpress’ historie 2014.11.26 om at især “socialt udsatte” piger tilsyneladende rask væk giver fyre blæsere for at komme med til fest.

MX20141126

 

Spøg til side. Det var blot for at tydeliggøre at bekymringerne over det åbenbart usandsynligt svage kvindekøn vil ingen ende tage. Piger skal åbenbart stadig pakkes ind i vat, og endelig ikke lære at forvalte deres egen seksualitet. At sex kunne være en del af det sjove er åbenbart heller ikke faldet nogen ind.

 

Det er anstrengende at se hvordan piger stadig anses for at være svage væsner, ude af stand til at hverken tænke selv eller føle lyst. Når unge kvinder har sex, eller hendes valg af seksualpartner ikke lige falder i “moders” smag, kan hendes valg fremstilles som et udslag af svaghed. Hvilket det måske også er. Det kan ingen andre end pigen selv vide, og ingen af pigerne udtaler sig her i artiklen.

 

Hvis der virkeligt er et element af tvang over de seksuelle ydelser, er problemet faktisk alt for alvorligt til blot at blive omtalt af en avis. Så er det en forbrydelse der skal meldes til politiet.

 

For det er selvfølgelig ikke iorden at krænke andre eller aftvinge pigerne (især ikke hvis pigerne er under 15 år) seksuelle modydelser for en fest. Men hvad to eller flere seksuelt myndige personer finder ud af i fællesskab at foretage sig ved og med hinanden, det kommer ingen andre ved.

 

Heller ikke en bekymret institutionsleder, der kommer temmelig tæt på at bryde sin tavshedspligt ved at gå til en landsdækkende avis for at råbe op om problemet. Medmindre hun har spurgt samtlige piger om tilladelse til at udbasunere hvad de gør til fest, er det ikke i orden at en leder omtaler nogle temmeligt intime detaljer om dem hun bør beskytte.

 

Faktisk lader omtalen til at gå lidt imod ‘det individuelle relationsarbejde’, der skal øge ‘selverkendelsen og refleksionen over egen adfærd’, som Pigegruppen fornuftigt nok har som formål. Det virker på mig blot som slut shaming og udbredelse af skamfølelse, hvad den enkelte pige måske har rigeligt af i forvejen.
Slutteligt vil jeg som historiker påpege at der var masser af unge mænd i 1950’ernes København der også havde transaktionel sex, altså sex for lidt penge eller smøger og andet godt. Og at bekymringen over de unges sexliv er en god gammel traver, der ikke nødvendigvis bliver mere sand af at blive gentaget.





Fem sanser

22 11 2013

af Nina Søndergaard

Kære kvinde, hvis du er lidt træt af det du ser i spejlet, har du måske glemt at du og din (kommende) elsker har flere sanser end synet. Tillad mig at minde om at vi alle virkelig er meget mere og andet end vores udseende.

Five senses theory sexgraph by Jinsop LeeEn designer fandt på en fem-sanse-teori, der blandt andet tager udgangspunkt i at sex er så godt fordi det får alle vores sanser i spil: Vores elsker(inde) synes, lugter, lyder og smager godt.  Og føles god og dejlig! Det gør du også.

Hvis ikke du selv har høje tanker om dit ydre, kan du få bind for øjnene og lade din elsker nyde synet af dig. Du er meget smuk når du nyder.

Du kan også spille på dine andre fortrin: Duft af dig og intet andet, lugt af lækre duftolier i håret eller dyr parfume.download (3)

En rar stemme kan både forføre og fornøje – her har modne kvinder ofte en fordel med mere afrundede stemmer. Men skærebrænderstemme eller ej, få lyde slår liflige kvindesuk og støn i sengen…

honey_alene_hjemme_1oplMilo Manaras figur Honey fik sit navn fordi hendes safter smager af honning. Du smager også godt.

Du føles stensikkert også fantastisk, især der hvor du er rundest! Men uanset om du er skønt polstret images (1)eller ej, er der intet så vidunderligt som hud: Kærlig og ønsket berøring gennem kærtegn, krammere eller knald er saliggørende, sundt og bare helt igennem rart, både for den der rører og for den der røres.

Endelig må jeg huske dig på at du er dejlig fordi du er DIG. Du er ypperlig fordi du netop er lige præcis som du er, med nøjagtig den blanding af indre og ydre træk og oplevelser og følelser og tanker som DU har. Så kære kvinde, nyd dig selv som du er og invitér gerne os andre med ind.





Det gode ved at sexarbejde

5 10 2011

Af Nina Søndergaard

Nu har jeg læst en del om sexarbejde og har også talt med et par sexarbejdere, hvilket forresten altid har beriget og moret mig meget – tak til jer! Og for at være med til at nuancere det ultrasorte billede der stadig males af sexarbejde vil jeg her remse noget af det potentielt positive ved prostitution op.

Det er selvfølgelig ikke den endegyldige sandhed for alle, eller noget der føles lige stærkt for alle hver dag på arbejde, men det er ikke desto mindre noget af det jeg har fanget hen ad vejen. Som alle andre menneskelige relationer, så byder sexarbejde  også på et hav af forskellige oplevelser, både gode og dårlige, og hvis vi ikke anerkender at der kan findes noget godt i sexarbejde, afskærer vi os fra at overhovedet at kunne begynde at forstå sexarbejdere.

Selvtillid. Sexarbejde kan forøge selvtilliden: Folk vil betale for at komme i nærheden af sexarbejderens krop og meget ofte følger der komplimenter med købet af ydelsen. Komplimenterne går ikke kun på udseendet eller sex-evnerne, men også ofte mere generel ros og glæde ved sexarbejderens væsen og gøren og laden. Og selvtillid er jo nærmest roden til alt godt, det giver ro, glæde, tillid, varme og stolthed, som virker som både som magnet og i feedback-loop, da selvtillid er tiltrækkende og rart og øger andres selvtillid.

Overgrebsbearbejdelse. Sexarbejde kan hjælpe med til at bearbejde overgreb – Virginie Despentes som det fremmeste exempel på en kvinde der overvandt sin psykiske nedtur efter en voldtægt ved at sexarbejde: Pludselig havde hun magt og hendes kusse var guld værd. Det var hende der satte dagsordenen ved de seksuelle møder med hendes kunder, hendes krop spredte glæde.

Forhandlingsevner. Sexarbejde kan gøre den enkelte sexarbejder til en god forhandler(ske): Hvor er grænserne, hvad skal der ske, hvem må hvad, hvor lang tid må processen vare? Forhandlingerne er ofte ikke blot at opremse en række en række forbud og grænser, men også at finde kundens ønsker, tanker og fantasier frem fra et tykt dække af skam.

Grænsekendelse. Sexarbejde kan hjælpe sexarbejderen til at lære sine egne grænser at kende og at forsvare sig selv. Den svenske feminist Petra Östergren underviser i selvforsvar og har haft en del kvindelige sexarbejdere som elever. De er, modsat mediebilledet, ofte de bedste til at sætte de psykiske grænser og tit meget gode til at stå fast på deres ret og rum.

Kropsglæde. Sexarbejde kan være med til at gøre sexarbejderen glad for sin krop og seksualitet: Den krop der måske har ærgret indehaversken er nu penge værd, attraktiv og attråværdig. De fleste kunder vil fx også med stor entusiasme slikke fisse (en god orgasmekilde for mange kvinder) og dermed glæde sexarbejderen.

Sundhed. Sexarbejde kan være god motion! Sex styrker immunforsvaret og får pulsen op. Orgasmer er guld værd for helbredet. Og med så mange skiftende partnere kan de færreste (ingen!) sexarbejdere opretholde de behagelige romantiske og dødfarlige forestillinger om kønssygdomme. ’Vi behøver ikke at bruge kondom, for han/hun er jo meget sød’ er en rar tanke som mange ikke-sexarbejdere fastholder, til tider med triste følger. En tidligere gadepige så sig selv som seksualoplyser når hun traf kunder der havde det svært med kondomer: Hun vejledte dem og har givetvis forhindret en hel del ulykke og sygdom gennem sit sexarbejde.

 

Samvær. Nogle sexarbejdere kan få gode kolleger og venner gennem sexarbejde, især på bordeller. Det lader til at folk der boller sammen, holder sammen. At frigøre sig fra samfundets forestillinger om seksualitet og køn kan også gøre andre former for socialt samkvem mere afslappet, frit og morsomt.

 

Som sagt, det er blot muligheder og måske’er, men de er ikke mindre sande eller sandsynlige af at andre sexarbejdere har haft anderledes oplevelser eller fordi mange sviner sex, sexarbejde og sexarbejdere til.





Utilsløret reklameindlæg for Nørd Tours

26 05 2011

Af Nina Søndergaard

Er du i København i løbet af sommeren, så kom ned på en sexet nørd tour: Københavns Underliv kalder jeg den historiske byvandring, der omhandler seksualitetens historie i København.

Stort set hver torsdag kl 1900, og i hvert fald de næste tre (26. maj, 2. juni, 9. juni) er jeg at finde ved Ørstedsparkens hovedindgang ved Linnésgade og Nørre Voldgade og vil tage dig og dine venner med gennem byen for kun 50 DKR pr. person. Der får I næsten alt at vide om homosekuelles vilkår, sexarbejdere og pornografi. Alt det saftige som jeres historielærer sikkert ikke fortalte så meget om.

Turen tager ca. 1½ time (folk plejer at have meget at spørge om!) og går gennem Pisserenden, over Rådhuspladsen og ned ad Istedgade.

(Og skulle det ikke være nok, så anbefaler jeg varmt en tirsdags Crime Tour eller en onsdags Love Tour med Torben Frandsen der har ageret viking i mange år og som fortæller levende og medrivende om straf og sex! Check ham ud).

Se mere på nerdtours.dk, og vel mødt ved Ørstedsparken kl 1900 om torsdagen.