Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Tak til Sverige og andre sexkøbsmodstandere

21 10 2014

af Nina Søndergaard

Her på bloggen har jeg harpet løs på radikalfeminismen og hvor skidt et forbud mod køb af seksuelle ydelser er og vil være. Nu er det på tide med langt mere positive vendinger, for herfra skal lyde et stort tak!

Feminister mod sexkøbsforbud. Fotograferet af Torben Svane.Tak til Sverige, tak til 8. marts initiativet, KFUK-Reden København, tak til Hanne Helth, Odile Poulsen, Anne-Grethe Bjarup Riis, Anne Rasmussen, Anna Skarhed, Madeleine Leijonhufvud og alle I andre der mener at prostitution er vold mod kvinder, en undertrykkelse og slaveri der skal forbydes og forsvinde fra jordens overflade. Tak! Takket være jer har jeg truffet nogle af mine bedste venner og veninder og fået nogle af de allerbedste, største, sjoveste og kærligste øjeblikke i mit voksenliv.

Det var nemlig modstanden mod de svenske tilstande der fik mig til i 2007 at blive medstifter af netværket Seksualpolitisk Forum. Herigennem har jeg lært masser af herlige mennesker at kende. Blandt andre bloggens medstiftere og meningsdannere, fotografer, homoer, kunstnere, lærere, sadister, skribenter, studerende, swingere, terapeuter – nogle gange i én og samme pragtfulde person!   665534_468045673246254_1200543859_o

Jeg har også truffet nogle skønne, skægge, skarpe, stærke, seje, søde, smukke og spændende sexarbejdere. De har altid været et hyggeligt, godt og inspirerende selskab og haft nogle fascinerende og tankevækkende vinkler på sex, kærlighed, kroppen, kulturen og de tusind andre ting jeg har vendt med dem.

Det er indirekte også Sveriges skyld at jeg overhovedet blev prosexfeminist. Sveriges seksualforskrækkelse fik mig til at sætte mig ind i prostitutionens historie – hvilket blandt andet er blevet omsat til en byvandring. Dét var i hvert fald et ganske uventet og meget dejligt udslag af en dum, hadsk, kvindefjendsk og livsforringende lov, der udelukkende viderefører århundreders sexnegative, patriarkalske syn på kvinder som svage væsner der skal beskyttes mod dem selv.

Tak prostitutionsmodstandere for at have skærpet mit syn på seksualitet og kærlighed, for samtidig med at jeg virkelig har en fest med de mest underskønne, sexede og hjertevarme mennesker, så har jeg også set hvilken seksuel ensomhed der findes. Hvordan mennesker stille sygner hen af hudhunger, angst og isolation på grund af fordomme og fordømmelse. På den dystre baggrund er det endnu mere fantastisk at få lov at opleve så megen lir og latter: Det har været det bedste og mest berigende i mit liv, så mange tusind tak!





Gang bang – en grund til at være prosexfeminist

18 08 2014

af Nina Søndergaard

6180460759_723b01df9d_o

 

I forbindelse med en potentielt øget regulering af sexbranchen i Tyskland fremlægges bl.a. et forbud mod salg af såkaldte gang bang fester. Selvfølgelig i den gode kvindebeskyttelses navn.

En gang bang fest foregår omtrent sådan: Flere mænd (der er som regel loft på antallet, max ti fx) betaler en sum penge, og har dermed ret til at hænge ud et par timer, knalde den ene kvinde eller de der nu stiller sig til rådighed på skift. Dertil er der tit snacks og sodavand.

Bent har her til bloggen fortalt om hvor sjovt det var, og at der var bedre tid, mindre nervøsitet = mere for pengene for hans vedkommende. Og flere penge til den enkelte sexarbejder

Den slags kvindefornedrende sex skal ikke længere være på bordellernes menukort, mener Manuela Schwesig af SPD. Sexarbejderne får åbenbart ikke nok penge ud af den krænkende deal, dermed skal det ikke være en mulighed at købe et gang bang.

 

Betalt bunkepul

 

Som prosexfeminist kan jeg forstå på forbuddet at kussen er en sart sag. Den kan godt tåle en barnefødsel eller ti. Kussen kan også lige akkurat tåle én pik i timen, men sandelig ikke 5-10 forskellige pikke på en time.

En kvindes ære kan tilsyneladende også tåle at hun bliver pulet for penge, når blot det foregår bag lukkede døre, og andre ikke kan se på. Men æren krænkes så snart en håndfuld mænd kan se at hun bliver knaldet.

Forbuddet kunne også tyde på at morskab er farligt, noget man skal passe på med at lade pøblen få for meget af: En fest med fisse ad libitum (Jo! Sex, snak, samvær, svedig sikker sex, bobler, sex, musik, snak)  er åbenbart alt for sjovt til at man kan tillade den slags uhæmmet spas, som mange drømmer om.

Et totalt købesex forbud á la det i Sverige og Norge er måske ikke på tapetet i Tyskland lige nu (på grund af krisen? Sexbranchen giver immervæk gode penge i statskassen). Men så kan man jo snige moralske forbud mod dårlige sexformer ind, forklædte som hensynstagen til det sarte kvindekøn. Der måske kan vurdere om hun vil sælge sex, men skal have hjælp til at vide hvilken slags sex hun vil sælge. Og løssluppen gruppesex er altså dårlig og skadelig sex, uanset at kvinden selv vil, selv styrer hvor mange, hvordan, hvorledes og med hvem. 

Lyst er en ukontrollerbar størrelse. Nogle kvinder har vitterligt lyst til at lade sig knalde af mange mænd, nogle gør det gratis i swingerklubber eller til orgier, andre får ligefrem penge for det. Men det er altså en forkert og krænkende lyst at have og udleve, derfor må denne lyst forbydes. For en socialdemokrat er der intet der ikke kan eller skal kontrolleres af staten, til folkets eget bedste begribeligvis.

 

 





Spørgsmål til Manu Sareen og Ud med bagmændene

23 11 2011

Af Nina Søndergaard

Nu vil jeg lege spørgerunde i Folketinget. Skulle nogle, politikere eller andre, få trang til rent faktisk at stille hr. Sareen et eller flere af nedenstående spørgsmål, står spørgsmålene frit til rådighed for dette. Jeg tager udgangspunkt i  Ud med bagmændene.

 

 

 

  1. Hvorfor ønsker ligestillingsministeren at brede kampagnen ud til prostitution mere generelt?  Hvorfor sammenblandes de alvorlige forbrydelser trafficking og slaveri atter med sexarbejde?
  2. Hvorfor gør ligestillingsministeren (hverken denne eller de foregående) ikke noget ved den voldsomme uligeløn der hersker i sexbranchen? Kvinder tjener ofte 3-4 gange så meget som mændene, en lønforskel der ville skabe ramaskrig i alle andre brancher.
  3. Hvor har hr. Sareen set de ”voldsomme fysiske skader” i prostitutionsbranchen? Servicestyrelsen måtte i 2010 sukkende opgive jagten på slidgigt i knæ og kæber i rapporten om prostitution på massageklinikker, og kunne ikke fastslå nogen sammenhæng mellem sexarbejde og ringe fysisk helbred.
  4. Hvorfor er det en ligestillingsminister der er frontfigur i en kampagne, der retteligt burde høre under Beskæftigelsesministeriet?
  5. Hvorfor ytrer en ligestillingsminister sig om arbejdssikkerhed? Hvorfor belægger hr. Sareen ikke sine påstande med nogle tal? Eventuelt sammenlignet med den stigning i arbejdsulykker der er set i Danmark i de sidste 10 år.
  6. Hvorfor er det så meget værre at købe sex end at få reklamer? Et af eksemplerne i kampagnematerialet handler om en reklameomdeler der blev groft udnyttet: Uendeligt lange arbejdsdage, ussel mad, søvnberøvelse og tilbageholdelse af løn. Men vi ser ingen kampagne der skal få folk til at sætte ”Reklamer Nej Tak” skilte op – som ville gøre reklameomdelere overflødige, så vi ikke længere fik slige historier.
  7. Hvordan kan hr. Sareen støtte kampen for kirkelige vielser for homoseksuelle, når samme minister ønsker at begrænse især kvindelige sexarbejderes seksuelle frihed ved ikke at være afklaret om et sexkøbsforbud?
  8. Hvorfor får især kvindelige sexarbejdere en særstilling i kampagnen Ud med Bagmændene? Hvorfor får de ikke bare samme arbejdsrettigheder som alle andre? Hvorfor fastholder en ligestillingsminister et forældet billede af kvinder som det svage køn, der kræver særrettigheder og omsorgsfuld beskyttelse?
  9. Har ligestillingsministeren bedre idéer til fattigdomsbekæmpelse, som er den egentlige årsag til miseren, end blot at være forarget over fordyrende mellemled?
  10. Hvorfor anvender ligestillingsministeren ikke et kønsneutralt sprog? Bagmænd i sexbranchen er jo hyppigt bagkvinder.

Disse spørgsmål har jeg gået og undret mig over. Det er trist at der stadig sættes lighedstegn mellem menneskehandel og sexarbejde. Der er ingen tvivl om at det desværre foregår, men som feminist er det vanskeligt at frigøre sig fra tanken om at grov udnyttelse og tvangsarbejde kun er sexet og saftigt, når det er kvinder i sexindustrien det går ud over.

Kvinder, de små stakkels viljesvage pus, skal frelses, hvorimod mænd kan få lov at træffe egne dårlige valg og knokle røven ud af bukserne i al ubemærkethed. Men regeringernes indsats mod trafficking er også rettet mod kvindelige sexarbejdere, ikke mandlige byggearbejdere.

Det er fx ikke klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard, der er i spidsen for kampagnen for at få folk til at holde op med at benytte sig af polske håndværkere i byggebranchen. Det er ikke ham der siger ’jeg kunne godt tænke mig at vi kom derhen hvor det blev totalt latterligt at få en ny carport’.

Nuancerne der rent faktisk ER i kampagnen drukner aldeles i larmen fra hr. Sareens scooter ned ad Istedgade. Jeg kan ikke helt ryste tanken af mig at vi endnu en gang mest af alt er ude på at pudse glorie og smide grimme mennesker ud af landet, snarere end rent faktisk hjælpe folk med at få et nyt og bedre liv: Mænd kan være lige så uheldige som kvinder og alle former for tvang og udnyttelse skal stoppes, uanset hvilken branche det foregår i.





Ægteskabet som legaliseret prostitution

1 11 2011

Af Nina Søndergaard

 

En del af de personer der stiller spørgsmålet om retten til sexkøb er gifte kvinder. I god gammel 70’er stil vil jeg sige at giftermål er statsanerkendt, legaliseret prostitution.

Især hvis den ene part, stadig ofte manden, tjener flere penge end den anden. Som regel går det jo fint, men der kan også være pression og økonomisk tvang i et ægteskab, og netop det juridisk bindende ved ægteskabet kan få folk til at blive hængende længere end sundt er.

Det er en væsentlig og fastholdende faktor, at der er høj social status forbundet med ægteskabet , og at lade den anden trælle på jobbet er lig med lettjente penge. Disse penge kan omsættes som flere behageligheder som et stort hus, bil, rejser og luksusvarer. Ægteskab giver ofte også en fællesskabsfølelse og samhørighed som mange mennesker bliver afhængige af.

Ægteskabet er et frit valg

Når det gælder så alvorlige sager som ægteskab, så synes stort set alle mennesker, uanset religiøse eller politiske synspunkter, at det står folk frit for at træffe den beslutning (eventuelt i samråd med venner og familie). I alle fald er der ikke rigtig nogen, bortset fra et par germanske  herskere   der har været ivrige efter at lade staten bestemme hvem der må giftes med hvem.

Der er heller ikke ret mange mennesker, der spørger seriøst ind til hvordan det kan være at folk 1) vælger at gifte sig, 2) hvordan de vælger deres livspartner. Hvis jeg spurgte ind til hvilke overgreb og ensrettende forestillinger kommende ægtefolk havde været underlagt i deres barndom, så ville jeg ikke blive taget alvorligt. Ikke destomindre er den motivgranskning noget som stadig ses i forhold til sexarbejdere, og deres valg af arbejde.

 

Retten til ægteskab

Vi antager at voksne selv kan træffe beslutninger om hvilke relationer de vil indgå i, herunder vælge en livspartner. Retten til at gifte sig er en væsentlig frihedsbestanddel, noget som homoer verden over kæmper for.

 

Retten til at blive gift, og på anden måde vælge forhold, er ikke en pligt, det er en mulighed, et tilvalg. Det er også noget der er længere oppe i behovspyramiden end vand og mad, altså kan man sagtens have et godt liv som ugift – forudsat at man selv har valgt det. Giftermål bør være en mulighed for alle voksne, ligesom den samme frihedsgrad skal udstrækkes til at omfatte valget af sexarbejde: Kortvarige relationer med penge som omdrejningspunkt.

Ret bliver ofte forvekslet med pligt, men også med norm og ønsket og statusgivende adfærd. En ret kan sammenlignes med en dør man kan åbne og gå ind ad, man behøver ikke at gøre det, men muligheden er der.

Et eksempel kunne være retten til at sagsøge, noget som danske kvinder først fik i 1857. Så sjovt er det heller ikke at have en retssag kørende, men det er en god ret at have og man er betragteligt dårligere stillet uden den mulighed. (Noget både sexkøbere og sexsælgere altså er afskåret fra, sådan som det er nu. Dermed er der mere eller mindre frit løb for skurkagtigheder og svindel).

 

Er andres uheld dit uheld?

 Modstandere af prostitution vil ofte fremhæve tvang og trafficking i sexindustrien. Det er uomtvisteligt at der også foregår ubehageligheder der, men spørgsmålet er om det er begrundelse for at forbyde hele branchen og dermed stensikkert forhindre lovlighed og regelmæssighed på området. I så fald burde samme begrundelse bruges at forbyde ægteskaber på grund af tvangsægteskaber.

Tvangsægteskaber foregår trods alle gode intentioner stadig, også i Danmark. Det er et åbent spørgsmål om hvor meget afsmitning disse uheldige og ulykkelige ægteskaber har på andre, frivilligt indgåede ægteskaber.

På samme måde som godt gifte personer ikke føler at deres personlige relation tilsværtes af andre gifte personers uheld, må sexarbejdere gerne mene at deres eget arbejde ikke besudles af sager om trafficking og at det i det hele taget er fjernt fra deres verden.

Jeg ser ingen forskel på retten til at gifte sig eller retten til at sexarbejde. Begge dele er ligegyldige absurditeter, hvis ikke der er to  eller flere mennesker om det. Det er grundstenen i ligestillingen og respekten for mennesker, at voksne, non-psykotiske mennesker uanset køn, hudfarve, fysiske handicaps og trosforestillinger kan træffe egne valg og selv sige ja og nej til andre mennesker.





Det gode ved at sexarbejde

5 10 2011

Af Nina Søndergaard

Nu har jeg læst en del om sexarbejde og har også talt med et par sexarbejdere, hvilket forresten altid har beriget og moret mig meget – tak til jer! Og for at være med til at nuancere det ultrasorte billede der stadig males af sexarbejde vil jeg her remse noget af det potentielt positive ved prostitution op.

Det er selvfølgelig ikke den endegyldige sandhed for alle, eller noget der føles lige stærkt for alle hver dag på arbejde, men det er ikke desto mindre noget af det jeg har fanget hen ad vejen. Som alle andre menneskelige relationer, så byder sexarbejde  også på et hav af forskellige oplevelser, både gode og dårlige, og hvis vi ikke anerkender at der kan findes noget godt i sexarbejde, afskærer vi os fra at overhovedet at kunne begynde at forstå sexarbejdere.

Selvtillid. Sexarbejde kan forøge selvtilliden: Folk vil betale for at komme i nærheden af sexarbejderens krop og meget ofte følger der komplimenter med købet af ydelsen. Komplimenterne går ikke kun på udseendet eller sex-evnerne, men også ofte mere generel ros og glæde ved sexarbejderens væsen og gøren og laden. Og selvtillid er jo nærmest roden til alt godt, det giver ro, glæde, tillid, varme og stolthed, som virker som både som magnet og i feedback-loop, da selvtillid er tiltrækkende og rart og øger andres selvtillid.

Overgrebsbearbejdelse. Sexarbejde kan hjælpe med til at bearbejde overgreb – Virginie Despentes som det fremmeste exempel på en kvinde der overvandt sin psykiske nedtur efter en voldtægt ved at sexarbejde: Pludselig havde hun magt og hendes kusse var guld værd. Det var hende der satte dagsordenen ved de seksuelle møder med hendes kunder, hendes krop spredte glæde.

Forhandlingsevner. Sexarbejde kan gøre den enkelte sexarbejder til en god forhandler(ske): Hvor er grænserne, hvad skal der ske, hvem må hvad, hvor lang tid må processen vare? Forhandlingerne er ofte ikke blot at opremse en række en række forbud og grænser, men også at finde kundens ønsker, tanker og fantasier frem fra et tykt dække af skam.

Grænsekendelse. Sexarbejde kan hjælpe sexarbejderen til at lære sine egne grænser at kende og at forsvare sig selv. Den svenske feminist Petra Östergren underviser i selvforsvar og har haft en del kvindelige sexarbejdere som elever. De er, modsat mediebilledet, ofte de bedste til at sætte de psykiske grænser og tit meget gode til at stå fast på deres ret og rum.

Kropsglæde. Sexarbejde kan være med til at gøre sexarbejderen glad for sin krop og seksualitet: Den krop der måske har ærgret indehaversken er nu penge værd, attraktiv og attråværdig. De fleste kunder vil fx også med stor entusiasme slikke fisse (en god orgasmekilde for mange kvinder) og dermed glæde sexarbejderen.

Sundhed. Sexarbejde kan være god motion! Sex styrker immunforsvaret og får pulsen op. Orgasmer er guld værd for helbredet. Og med så mange skiftende partnere kan de færreste (ingen!) sexarbejdere opretholde de behagelige romantiske og dødfarlige forestillinger om kønssygdomme. ’Vi behøver ikke at bruge kondom, for han/hun er jo meget sød’ er en rar tanke som mange ikke-sexarbejdere fastholder, til tider med triste følger. En tidligere gadepige så sig selv som seksualoplyser når hun traf kunder der havde det svært med kondomer: Hun vejledte dem og har givetvis forhindret en hel del ulykke og sygdom gennem sit sexarbejde.

 

Samvær. Nogle sexarbejdere kan få gode kolleger og venner gennem sexarbejde, især på bordeller. Det lader til at folk der boller sammen, holder sammen. At frigøre sig fra samfundets forestillinger om seksualitet og køn kan også gøre andre former for socialt samkvem mere afslappet, frit og morsomt.

 

Som sagt, det er blot muligheder og måske’er, men de er ikke mindre sande eller sandsynlige af at andre sexarbejdere har haft anderledes oplevelser eller fordi mange sviner sex, sexarbejde og sexarbejdere til.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

20 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

 

Forbuddet skal følges op med sociale indsatser.

Der behøver ikke at være et forbud for at være hjælp. Det er ikke forbudt at spille fodbold og vi forventer at blive lappet sammen af lægerne, hvis vi går i stykker under en fodboldkamp. Det er muligt at hjælpe alkoholikere til at blive tørlagte uden at forbyde alkohol. Derfor er tiltagenes rækkefølge meget mistænkelig.

 

Et frit samfund bør ikke give folk friheden til at gå i hundene.

Præmissen om at sexarbejde naturnødvendigt medfører død og destruktion er ikke på plads, da prostitution ikke er bevist skadeligt i sig selv, men problemet er langt større. Vi bliver nødt til at stole på at voksne, myndige, normaltbegavede og non-psykotiske mennesker kan træffe egne valg, undgå de værste farer og mærke deres egne grænser, uden at samfundet skal forbyde alt muligt der potentielt kan være skadeligt.

Arbejde kan medføre skader, både som i arbejdsulykker og som i stress og nedsat energi, der går udover hjemmefronten. Løsningen er ikke at forbyde alle former for arbejde.

Børn kan medføre skader, både ved selve fødslen, der stadig er meget farlig for både mor og barn, ved høre- eller løfteskader eller ved at uforvarende ødelægge ægteskaber. Løsningen er ikke at forbyde folk at få børn.

Hobbies kan medføre skader, både ved uheld og nedslidning (fx skulderskader af strikning). Løsningen er ikke at folk ikke må gå til pileflet, spille trompet eller samle modelfly.

Dermed behøver vi slet ikke at inddrage alkoholikere og andre der meget tydeligt skader sig selv, vi kan bare sige at folk også kan ødelægge sig selv gennem almindeligheder som kontorarbejde eller ved at stå på ski – eller alt mulig andet, der er acceptabelt og ikke umiddelbart skidt.

 

Stort set alle prostituerede er blevet misbrugte som børn, og skal derfor ikke have lov til at sexarbejde.

Det er altid behageligt at kunne afskrive andres uforståelige gerninger med en ”god” forklaring, som fx en barndom.

De undersøgelser der viser at en stor del af sexarbejderne har været udsat for seksuelle krænkelser i barndommen, er ofte fejlbehæftede. Fx er definitionen af seksuelt overgreb tit mere elastisk end godt er, dernæst er mange undersøgelser af prostitution biased af at have en overvægt af gadepiger, der udgør et fåtal af det samlede antal sexarbejdere. Og mange gadepiger har desværre belastede baggrunde.

Selvom det skulle være godtgjort at hver en sexarbejder skulle være blevet groft krænket i barndommen, så mangler der stadig en begrundelse for at skulle straffe en voksen for at have været offer for en forbrydelse som barn.

Det er kun fordi sexarbejde har med sex at gøre, og at de fleste sexarbejdere er kvinder (som anses for at være som børn, og dermed havende behov for særregler for at kunne forvalte deres eget voksenliv), at denne ugyldige slutning drages. Havde man spurgt dørmænd om de havde fået et par på kassen som børn, så ville mange måske svare ja, men ingen finder på at forbyde dørmænd i at søge jobbet, der har høj risiko for vold. – Eller folk i at gå i byen, blive berusede og dermed mere aggressive, hvilket ofte går ud over dørmænd.

Det er en dobbelt straf, udgrænsning og stakkelsgørelse af de sexarbejdere der rent faktisk er blevet overgrebne som børn, at ville kriminalisere deres voksenvalg. Det vil heller ikke være med til at afhjælpe det egentlige problem, nemlig at overgrebene mod børnene finder sted. For at forhindre dét skal der andre tiltag til end blot endnu en lov og endnu en straf.